Er du udsat for stalking? Her er 10 vigtige råd til dig

På skovtur og lidt om skovtursregler i vores familie

dsc01656

Vi er så heldige at bo i de smukkeste områder af Lyngby, hvor vi er omgivet af skov, søer, åer og natur. Næsten dagligt er vi ude og lege i skoven eller haven, eller bare ude, fordi det er så godt for sjælen at være udenfor. IMHO (in my humble opinion)

I dag vil jeg fortælle lidt om hvilke regler vi har når vi går i skoven.

dsc01719

Når Emma og jeg er afsted er der stort set kun 1 regel, og det er at vi bare have det sjovt! Emma må blive lige så beskidt som hun orker, jeg har altid skiftetøj med, og det gælder både at hoppe i vandpytter, klatre i træer og spise jord. Lige ved regnorme sætter jeg dog grænsen, jeg nægter at pille en tygget regnorm ud af hendes mund.

dsc01728

Vi legede selv meget i skov og grønne områder da jeg var barn, og det var der de bedste lege blev leget. VI kom også hjem møgbeskidte, og vi hørte aldrig for det, fordi børn skal blive beskidte, i hvert fald i vores familie, og det har jeg adopteret. Skidt er bare skidt og skov-snavs er bare skovsnavs, men minderne, de varer for evigt og tiden kommer aldrig igen. Jeg har også altid mudder over det hele og er sort under neglene, og det er vildt dejligt at have et barn der kan rykke mig derud hvor jeg bliver snavset igen.

dsc01698

Våde tæer er der ikke nogen der er blevet syge af, og vi propper avispapir i skoene når vi kommer hjem, så tørrer de hurtigt igen 🙂

dsc01778

Far og Emma har fået godt med mudder på. Det er tegn på at det har været en god oplevelse i skoven i dag.

dsc01736

Jeg elsker naturen. I mit næste liv vil jeg gerne fødes som abe eller noget, så jeg kan bo derude hele tiden.

Kan du anbefale nogle gode steder at tage hen med børn som er natur-oplevelser? Fåreklip? Frilandsmuseer? Noget hvor man måske kan klappe nogle dyr?

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!

4 kommentarer

  • Kom til Kbhs sydhavn og tag ud på Tippen- husk cykel eller gode gåben- der er får og alpakaer der frit omkring. Ved Karens minde er der også får og lam og kaniner og høns.
    Men Tippen er noget særligt’

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg kan varmt anbefale et besøg på Grantoftegaard, der ligger i en hyggelig landsby i Ballerup, der hedder Pederstrup. De har øko dyr, hyggelig cafébutik og hestevognskørsel (tirsdag og onsdag).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så du kan anbefale Lyngby, hvis man som jyde kun har boet på Vesterbro, men nu leder efter et nyt sted hvor vi kan slå os ned med vores lille familie?

    Vi kender nemlig ikke rigtig til byerne udenfor København… men jeg ved at Lyngby har et storcenter, og nu ved jeg også at der er smuk natur (JEG SAVNER NATUR!)

    Btw, du ved det nok allerede, men i Ørestad er der sådan et naturcenter, med køer og får, og bier, og alt muligt spændende man kan gå på opdagelse i 🙂

    / livetsomungmor.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    I Naturcenter Vestamager (tag metroen til Vestamager St. og gå omkring 1 km ud på fælleden) har de lige nu lam, som man gerne må klappe. Der er også super billig cafe og toiletfaciliteter!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er du udsat for stalking? Her er 10 vigtige råd til dig