På facebook viser vi kun den store fisk

At rejse med små børn: en særlig tak til Norwegians passagerer og personale

skaermbillede-2017-05-15-kl-13-49-06

“Du klarer det så flot, og ved du hvad, vi har alle været der!”

Sådan sagde en ældre dame til mig da flyet landede i Budapest for 14 dage siden. Undervejst havde Emma været helt utrøstelig, en kombination af at skulle sidde fastspændt, af at være lukket inde i et propfyldt fly med virkelig mange mennesker, at have været oppe siden kl 5 og ikke kunne finde ro til at sove i al larmen og lyset og det at være højt oppe i himlen i et fartøj der er nyt.

Da Emma havde skreget i 20 minutter og jeg kæmpede med bare at holde hende, fordi hun vred sig så meget, og jeg hviskede og sang og gjorde alt hvad jeg kunne for at finde ro (både for Emma og mig selv), kom stewardessen og sagde at vi gerne måtte gå op til toilettet foran hvis vi ville have lidt ro.

Det takkede jeg ja til med det samme. Jeg gik den tunge vej op forbi alle sæderækkerne, så nu kunne alle se hvem synderen var. Det var mig. Mig med barnet der skriger. Da vi kom op i det lille rum ved siden af toilettet faldt Emmas vejrtrækning til ro, jeg kunne komme i kontakt med hende igen, og jeg begyndte selv at trække vejret. Vi blev deroppe så længe vi måtte (før landing), og alle der kom forbi, alle der skulle tisse eller spørge personalet om noget, de sendte os kærlige og venlige smil og flere sagde “vi har selv været der” eller “ej hvor klarer du det bare godt”. Jeg var lige ved at sætte mig ned og hyle hver eneste gang, for det var bare sådan en dejlig situation at blive mødt og set i. Ikke en eneste sur kommentar eller onde øjne.

Da vi skulle ned på plads igen blev Emma urolig igen, men fordi jeg havde mere ro, så havde Emma det naturligvis også, og vi flyet landede, og alle skulle op og stå og tage beres håndbagage ned, fik jeg igen anerkendende smil og flere af de andre passagerer snakkede med Emma på både svensk og dansk og engelsk og alt var godt igen.

Det gør en verden til forskel at have kærlighed omkring sig når man befinder sig i en presset situation. Det gør en verden til forskel at blive mødt og hørt og set. Det gør en verden til forskel at personalet tager sig af situationen som om den også har noget med dem at gøre, det er virkelig en udsøgt og kærkommen service, og jeg havde bare lyst til at give stewardessen et kæmpe kram fordi hun hjalp til indenfor de rammer hun kunne, det er virkelig virkelig værdsat.

Så tak til alle jer der var med ombord på flyet og til dig der gerne vil hjælpe men ikke ved hvordan, så er her 5 gode råd til kærlighedsstøtte til passagerer med små børn der skriger og ødelægger din tur:

  1. Jeg lover dig at selvom du er generet af larmen, så er det langt værre for forældrene og barnet/børnene end det er for dig. Hvis du på ingen måde kan finde medfølelsen frem, så kan det være en god ide at tage ørebøffer med ombord, jeg kan især anbefale dig dem med støjreduktion fra Bose.
  2. Hvis du på nogen måde kan sende et smil eller en kærlig gestus til forældrene, så øger du deres overskud med en millimeter, og jo mere overskud du kan være med til at give dem i situationen, jo større ro fornemmer barnet, og jo hurtigere kommer der ro over situationen igen.
  3. Hvis du møder forældrene på noget tidspunkt under eller efter rejsen, så ros dem for deres indsats, eller endnu bedre, fortæl dem at du godt ved hvor svært det er og at du bare synes de gør det skidegodt. Lige der hvor man er allermest sårbar og ødelagt over situationen (for det er man, forældrene har jo heller ikke lyst til at forstyrre din rejse, og vil også gerne bare nyde turen), hjælper det at blive mødt og set og hørt. Ligesom du måske selv kender fra de steder i dit liv hvor du er kommet uheldigt afsted eller er kommet til at gøre noget der havde konsekvenser for andre, men som slet ikke var med din gode vilje, og så blev du bare omfavnet. Lige der hvor du troede alle andre ville dømme dig. Var det ikke bare vildt rart? Det er det også for forældrene.
  4. Og hvis det nu er en mor eller far der rejser alene med børnene/barnet, så se om du har overskud til at hjælpe med en taste eller en dyne der skal bæres. Kun hvis du har overskud og lyst selvfølgelig. Det gør bare rejsen så meget lettere, og faktisk så vokser man som menneske af at hjælpe andre, så det er faktisk win win for begge parter
  5. Hvis du ikke har noget som helst at give af, så er det bare helt okay, så er mit råd at forholde dig så neutral som overhovedet muligt, og forsøge ikke at sende onde blikke eller rulle med øjnene af forældrene. Enhver forældre til en et skrigende barn ombord på et tætpakket fly har ikke bare en indre dommer der ruller øjne i forvejen, de har horder af indre dommere der står og pisker og slår og truer med guns og bazookaer og alt muligt. Det hjælper ingen, heller ikke dig, at sende din hamre hen på en der ligger ned i forvejen. Bestil en ekstra gin&tonic og glæd dig over at det i det mindste ikke er dig der hår sådan nogle problemer du skal deale med.

 

Rigtig god tur og fly safely!

 

   

3 kommentarer

  • Heldigvis har jeg også kun oplevet at folk har været søde, de fem gange jeg har fløjet med William på nu fem måneder. Og det betyder bare så meget, for som du skriver, så er det virkelig hårdt som forældre at sidde i et tætpakket fly med en utilfreds baby. Så ja tak til smil og hjælpende hænder 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jens Rasmussen

    Jeg fik mig en lille ven på et fly til Dublin da jeg tilbød drengen ved siden af at bytte plads så han kunne kigge ud. Hans mor sagde også tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På facebook viser vi kun den store fisk