Hvordan lærer man sit barn at mærke efter? Her er 6 lavpraktiske måder

Denne form for bedrag er svær at slippe af med

we-try

“Hvordan har du det?” spurgte min veninde i telefonen i går. Og helt ærligt? Så var jeg faktisk lidt træt. Mest af mig selv. Så det fortalte jeg hende. Jeg havde ikke gjort mig den ulejlighed at dykke ned i min træthed og finde ud af hvad pokker der egentlig foregår, jeg hang bare fast i receptionen, uden at gå ind til festen, og begyndte at slå mig selv i hovedet: “nu skal du også tage dig sammen, kom nu, start med en gå-tur, en to en to, gå gå gå, ud og hils på et træ eller en ko eller skoven eller fuglene. Det er godt for sjælen. Kom nu, tag dig nu sammen!”

Så da min veninde spurgte, fik jeg også sagt noget a la “jeg skal bare tage mig sammen”. Men hun er en god veninde, så hun spurgte ind til nogle ting, og da vi havde snakket i 10 minutter gik det op for mig at der var en (masse) grund(e) til at jeg slet ikke er på toppen. Jeg har nogen gange bare så lidt selvindsigt, at jeg kun kan svinge pisken og se at jeg ikke performer som jeg skal/bør, uden at kigge på hvad der tynger. Så her er min liste:

Ørebøvl: I mandags var jeg til lægen, fordi jeg har døjet med mit øre i en måneds tid, men har slået det hen med at det nok var en lille prop. Natten til mandag sov jeg overhovedet ikke, og jeg har aldrig haft så stærke smerter i øret før, så jeg ringede til vagtlægen der bad mig komme. Her fik jeg konstateret mellemørebetændelse og hul på trommehinden. Jeg er totalt døv på venstre øre, og skal anstrenge mig ret meget for bare at høre hvad Emma siger, hvad folk i telefonen siger, og mine sanser er anderledes skærpede når jeg kører bil, så jeg er lidt træt i hovedet om aftenen, og har svært ved at koncentrere mig.

Shitstorm: Selvom jeg har en del medietræning, og selvom jeg har været i shitstorme før, så er det bare stadig en ret stor energiudladning at læse så mange grimme kommentarer om mig selv. En uge i medierne og i debat koster, om jeg vil det eller ej, og jeg kan både mærke et knæk i energien og et knæk i selvtilliden. Ikke noget der ikke kan repareres ret hurtigt, men stadig en stor udgift i mit indre energiregnskab, og mindre lyst til lige at være så eksponeret i dagene bagefter.

Virksomhed: Jeg er i gang med nogle større omstruktureringer i min virksomhed, og det tager energi og kræfter, også fordi jeg er i gang med at sparke døren ind til en ret stor frygt jeg har, fordi jeg nægter at lade mig styre af den længere. Men også den process kræver ret meget, og jeg tager dagligt nogle store dybe indåndinger, og der er dage hvor jeg glemmer at gøre det.

Ungarn: Om mindre end 14 dage rejser Emma og jeg med min datters far til Ungarn for at besøge hans far. Det har været så hård en process at komme dertil hvor vi kan det, og selvom min hjerne godt kan se at det nok bliver en god tur, så er min krop simpelthen så mørket af alt det vi har været igennem med ham. I morgen har vi et møde hos parterapeuten hvor vi skal snakke turen igennem, og der blusser en masse frygt og angst op i forbindelse med både mødet og turen.

Tand: Og for at det ikke skal være løgn så er en af mine kindtænder gået i stykker og jeg skal finde en god tandlæge i Lyngby som kan hjælpe mig med at fixe den.

Så, denne form for selvbedrag, der hedder “næh, der er ikke noget galt”, den koster ret dyrt. For nej, der er faktisk ikke noget galt, der er en masse ting der er helt rigtige. Det er helt rigtigt at reagere sundt oven på en uges rollercoaster i medierne. Det er helt rigtigt at min krop reagerer, både på at have mellemørebetændelse og væske der flyder ud af øret 24// og få en masse medicin, det er min krop slet ikke vant til, da jeg stort set aldrig tager nogen former for piller. Det er helt rigtigt at min krop er træt og reagerer, for selvom jeg ikke skal op og stå på en fabrik de næste 18 timer, så er den faktisk under et ret stort pres. Jeg er bare så god til ikke at se det hos mig selv, så det er godt at der er andre der kan hjælpe lidt til.

I dag havde jeg to møder jeg var nødt til at aflyse, og jeg gik direkte hjem i seng og sov 2,5 time i stedet for, jeg er fuldstændig kvæstet. Så det har jeg altså givet mig selv lov til i dag, og nu skriver jeg dette blogindlæg, så jeg, sort på hvidt, kan se for mig selv at alt faktisk er helt som det skal være, og at jeg heldigvis har en supersund krop der giver den mest nøjagtige vejrrapport for mit indre vejre lige nu.

Kender du til den form for bedrag?

   

7 kommentarer

  • Musemor

    Lone Springhorn er en fantastisk tandlæge, holder til sammen med flere andre tandlæger ovenover det gamle posthus overfor Lyngby Station…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Aaen

    Åh hvorved det skønt med en god veninde som kan hjælpe med at få sat ord på det du bøvler med.

    Kan kun anbefale Lyngby tandplejecenter lige over apoteket på lyngbyhovedgade, pendler der til fra Brønshøj og har gjort det fra alle de steder jeg har boet i cph. Venlig og professionel behandling thumbs up.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Åhh av det er som at læse hvad min krop prøver at fortælle mig, hver gang jeg bedrager den på den måde 🙈🙈 kæmpe krammer din vej, og tag en xtra lur- det må man godt selvom man er voksen og nogens mor (citat min mor) 😀
    Hvis du ikke har noget imod at køre lidt er Tandlægerne på Østerbro her i Hellerup supergode til knækkede tænder 😀👍(https://tpobro.dk/) 💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elvirah

    Jaaaaaaaaaa kender det som min egen bukselomme 😳😜 kæmpe KRAM til dig og din ægthed og din trailblazing vej i livet 😍😍😍🌈🌈🌈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Forglemmigej

    Åh ja, jeg kender det.
    Lige pt er jeg ikke mentalt på toppen. Fysisk er det fint for en gangs skyld men åbenbart er der en lov mod at begge skal være i top på samme tid.
    Jeg synes min hjerne er ved st brænde sammen. At tanker og følelser flyver rundt på må og få mens jeg forsøger at gribe dem. Jeg var i vildrede om hvorfor og hvad der rørte sig. Altså lige i stil jeg sorterede dem…
    Besøg af præst i forbindelse med mine børn skal døbes. Giver man gaver til store børn og i så fald hvad?
    Bekymringer over et 27 år gammelt venskab hvoraf den anden del af det ikke vil tale med mig
    En forestående konfirmation og alle de forberedelser der ligger før.
    Dybe overvejelser om mit fremtidige forhold til nært familiemedlem.
    Manglende overskud til familie og veninder
    Penge, et evigt tilbagevendende issue
    Så ja, der er nok en eller flere årsager til hjernen brænder på!
    Endnu et af de beviser på jeg ikke magter kognitivt hvad jeg kunne før.
    Nu nyder jeg kaffen, snart er mødet med præsten overstået og så over jeg en liste over tingene. Noget kan jeg handle på og noget må jeg forsøge at lægge væk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Det er helt off topic, men jeg bor i Søborg, og har netop fået fjernet en visdomstand. Derfor ville jeg bare anbefale min tandlæge, da jeg selv for kort tid siden ikke kendte til en god en…

    Men det er http://www.martinbhedegaard.dk, og jeg kom hos Christenze Thode. Hun er virkelig sød og jeg gav kun 600 for at få hevet tanden ud inkl røntgen i begge sider og bedøvelse 🙂

    Ønsker dig alt godt. Du gør det super godt for Emma!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Min tandlæge er super dygtigt og en af de mest behagelige mennesker, jeg længe har mødt! Hun er super reel – så hun laver ikke ti ting, som ikke er nødvendige bare for at tjene penge. Hun hedder Pia Andersen og har klinik på Frederiksdalsvej 82 A i Virum.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan lærer man sit barn at mærke efter? Her er 6 lavpraktiske måder