20% på ALT børnetøj fra udvalgte mærker hos Boozt i dag

Første aflevering i vuggeren uden skrig

dsc00094

Det der vuggestue, det synes jeg har været hårdt. Ikke lige så hårdt som vores helt forfærdelige oplevelse med dagplejen (læs her), men hårdt fordi Emma er virkelig virkelig ked af det hver morgen når hun skulle i vuggestue. Så fra at en enkelt aflevering endte i en affektkrampe, fordi hun var så ked af at sige farvel, til at hun bare sad og vinkede i dag og selv bestemte hvilken pædagog hun ville over til, er der gået et halvt år. Her er processen.

Emma og jeg har altid rigtig god tid om morgenen, det har været vigtigt for mig hele mit liv at have en god start på dagen, og selv da jeg gik i de små klasser i folkeskolen, kunne jeg finde på at sætte mit vækkeur til klokken 6 om morgenen, bare for at have ro og tid til at lande om morgenen. Sådan har jeg det stadig, jeg kan simpelthen ikke sove længe. Nu har jeg fået et barn der har det på samme måde. Vi ligger i sengen og hygger et kvarters tid, “dutter” på hinandens næse, læser panda-bog, griner, putter, pjatter. Så siger Emma “stuen”, og så går vi ind i stuen og hun installerer sig med noget leg, nogen gange med tegnefilm på computeren, og jeg går ud i køkkenet og laver mad. Så sidder vi i cirka 3 kvarter og spiser og pjatter og hygger. Nogen gange med tegnefilm, men oftere og oftere uden. Det er sjovere at lave ansigter og snakke om maden og made hinanden og synge skåle-sange.

Når vi er færdige går Emma ind i stuen igen og leger lidt, vi får børstet tænder og så kommer jeg med hendes overtøj, og hun ved godt hvad det betyder. Jeg tror ikke hun er ked af at skulle i “børneren”, jeg tror hun er ked af at sige farvel til vores morgen, og det kan jeg jo godt forstå, jeg har det på helt samme måde. Så i lang tid prøvede jeg at ændre hendes humør og distrahere hende, men det var som at tise i bukserne, for hun skulle jo i vuggestuen. Derfor skiftede jeg strategi for en måneds tid siden, og jeg tror det er det der (langsomt) har virket.

Jeg begyndte at snakke med Emma om børneren og om hendes ked af det hed

Bliver du ked af det Emma?

Ja…

Er det fordi vi skal sige farvel?

Ja (hulk)

Ved du hvad, det er også rigtig svært at sige farvel når man hygger sig, det synes mor også

Ja (snøft)

Men ved du hvad Emma? Jeg ved at du skal over og lege med alle dine venner, og at du får en rigtig god dag i børner, og at mor jo ALTID kommer igen, er det ikke rigtigt?

Jo… Anton og Elo!

Ja, du skal over og lege med Anton og Elo

Ja, og Ronja!

Ja, og igår lavede i cirkus med alle dyrene, og der var en cirkus-ko og hvad var der mere?

Missekat…

Og sådan har det været den sidste uge. I morges, da vi så kom ind i børneren, så sagde Emma “Bettina” (det er en af pædagogerne) og jeg spurgte om Emma ville over til Bettina, og det ville Emma gerne. Og så kiggede hun bare på mig og sagde farvel, og så sagde jeg farvel.

Og så kom alle tankerne: “ÅH NEJ! Nu har Emma lært at hun bliver omsorgssvigtet uanset om hun reagerer eller ej, så nu bliver hun et stille indelukket barn der ikke tror hendes følelser bliver hørt!” Kender du ikke de tanker? Og så måtte jeg lige tale lidt til fornuften inde i mit hovede: “Prøv lige å hør her mamma, Emma er rigtig glad for at gå i vuggestue og hun snakker om alle børnene fra morgen til aften, hun er ikke til at hive med hjem igen, fordi hun hygger sig, og hun er næsten altid glad når du henter hende. Det barn bliver ikke omsorgssvigtet, hun har det godt og trives rigtig godt, og hun er bare ved lære at det ikke er så farligt at sige farvel om morgenen længere, at mor kommer igen og at hun er i trygge hænder og at det er dejligt at gå i børner”. Og det hjalp. Og jeg har en helt anderledes morgen end da jeg startede dagen med at forlade mit skrigende barn i en institution.

dsc00084

Og det passer ikke at der ikke har været andre afleveringer uden skrig, jeg har endda lavet en high five med Emma en dag da vi sagde farvel, men det har været glimtvis, hvor det her føles mere stabilt, fordi det gradvist er blevet bedre og anderledes den seneste måned.

Hvor er det sjovt at når vi ændrer noget hos os selv, så følger omgivelserne med.

 

Hvordan er afleveringerne hos jer?

skaermbillede-2017-01-09-kl-09-53-53

Har du lyst til at catche mere up?

Følg mig på facebook profil her (åben for alle), på bloggens facebook side her, eller på Instagram her

Follow my blog with Bloglovin

** Jeg glæder mig til at se dig! **

    skaermbillede-2017-02-21-kl-22-53-40 skaermbillede-2017-02-21-kl-22-46-08 skaermbillede-2017-02-21-kl-22-46-05 frejamay november shopping æretbøffer
   

3 kommentarer

  • Mette

    Vores søn blev også meget ked af det når jeg afleverede ham om morgen i vuggestuen, men jeg viste han stoppe inden jeg var ude af døren og er heller ikke til at hive hjem igen om eftermiddagen. Han elsker vuggestuen og vil nogle gange også gerne afsted i weekenden 😜😜 Men kan godt sætte mig ind i det, men når de gode morgener kommer er det bare det fedeste 😁😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Her går Clara på 13 mdr i dagpleje og vi har ikke haft en eneste dag hvor hun har været ked af det når jeg sagde farvel og gik❤ Hun elsker bare sin Charlotte, og drengene og er det nemmest indkørte barn dp har haft til dato. Vi besøgte dp 2 x inden jul, hun dkulle starte efter nytår. Første dag var jeg der et par timer med Clara, anden dag var hun der en time uden mig, næste dag igen frem til frokost, så jeg hentede hende når hun blev puttet ud i vognen og efter nogle dage sov hun der også og nu bliver hun hentet 15.30 når de har spist eftermiddagsmad👍 Hun har så fri hver fredag, fordi vi har muligheden pt og vi nyder vores tidlige weekend hver uge😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • T

    Vi er så heldige at have fundet den sejeste og kærligste dagplejemor til vores dreng. Min kæreste besøgte hende er par gange om ugen i hans to mdr barsel, så da han rigtigt skulle køres ind, var helt totalt hjemmevant og glad for at være hos hende. Han har nu – over et år efter – endnu ikke været ked af det ved aflevering. Jeg ved ikke hvordan jeg skulle have klaret det, hvis…. Du er en pissesej og inspirerende mor, som jeg tit sender en tanke, fx når jeg først hører mig selv sige ‘den kniv er for skarp, skat’…. Hm, er den nu også det?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20% på ALT børnetøj fra udvalgte mærker hos Boozt i dag