I dag fejrer jeg 60.060 cigaretter jeg ikke har røget

Et møde som det her sker desværre alt alt for sjældent

img_5063

Han skrev på LinkedIN for to uger siden. “Hey Frejamay, du er lige sådan en type kunde jeg gerne vil have i min nyopstartede forretning, må jeg låne dig en times til sparring i forhold til hvordan jeg kickstarter min virksomhed” – jeg kan ikke huske præcis hvordan han skrev, men han skrev på en måde hvor jeg bare fik sagt “YES SIR!” med det samme. Og det er jeg på alle planer glad for at jeg gjorde.

Mødet var i dag, men fordi jeg har haft Emma hjemme i dag (sløj), var jeg nødt til at aflyse det. Planen var ellers at han skulle komme hjem til mig (og Emma) klokken 17ish, fordi begge vores kalendre er lidt mærkelige, og da han selv har tvillinger på halvandet derhjemme, havde han ingen problemer med den slags møde der involverer en på næsten 2 år. Du ved, hvor man bliver afbrudt 36 gange i minuttet og kun har halve samtaler.

Klokken 16.15 lykkes det mig alligevel at blive færdig med mine arbejdsopgaver. Vi var taget forbi mine forældre så de kunne hjælpe med Emma en times tid, så jeg skrev til ham, at hvis han ikke havde lavet andre aftaler, så kunne det stadig blive i dag. Han blev glad og var på.

Klokken 17etellerandet ringede det på døren og det var ham. Totalt tjekket, ung, frisk, satte sig med det samme på hug og viste Emma billeder at sine egne to piger på halvandet. To små smukke piger der lignede Emma så meget at Emma pegede og råbte “EMMMAAAAA!” – tænk at der kommer en fremmed mand ind og har billeder af Emma på telefonen. Men det var altså hans egne. Emma var som fortryllet resten af aftenen, stod flere gange bare og stirrede på ham, var henne og kramme ham, satte sig på skødet af ham. Han tog det helt cool.

Vi havde et fantastisk møde, jo mere han fortalte om sin baggrund og sin virksomhed, jo mere fik jeg bare lyst til at han fik succes. Han fortalte om udfordringer, han fortalte ærligt om den baggrund han har, han sad der og strålede om kap med sin (kickass) idé, og jeg blev vildt inspireret. Jeg udfordrede ham på nogle af de udfordringer han har, og det faldt heldigvis i god jord. Kender du det når du møder en der bare vildt gerne vil lære, og som lytter og suger til sig? Sådan en er han.

Ikke nok med at han drømmer om at leve af sit eget, han drømmer også om at gøre en forskel i samfundet. Han har kæmpet hele livet og gav faktisk op på et tidspunkt. Nu er han begyndt igen, bare igennem sin virksomhed. Han vil gerne ansætte nogle af dem der måske har svært ved at blive ansat, han vil gerne gøre en forskel, ligesom så mange andre af de seje iværksættere og selvstændige jeg kender derude.

Vi snakkede om hvordan man tager springet. Hvordan slipper man trygheden og sikkerheden, og jeg fortalte ham hvad jeg har gjort og hvilke tanker jeg har om det. Og det er nu du tænker “okay fint nok, men hvad har det her med mig at gøre?”

Well, sjovt du spørger. Ved du hvad han hedder? Ham her den inspirerende iværksætter med to lyshårede piger derhjemme? Michael? Lars? Peter? Thomas?

Nope.

Han hedder Omar.

Omar havde skrevet til 10 personer, og jeg var den eneste der skrev ja tak til at mødes. Her efter mødet føler jeg mig nærmest taknemmelig over at jeg har fået lov til at være en mikrodel af processen. Han fortalte at han hele livet har kæmpet en kamp for at give et bedre indtryk af invandre. Især da han arbejdede i ældreplejen. Han er gift med en dansk kvinde, og de arabiske aner, de er udeblevet da pigerne skulle have udseende, så når han er i Ikea med familien, så kigger folk skeptisk og tænker “Hvor fanden har du kidnappet de piger fra?” Det var så sjovt, og rammende, at høre ham fortælle, og nu har han lavet den her MEGAFEDE virksomhed som virkelig rammer ind i et behov stort set alle selvstændige (i hvert fald dem der arbejder som mig) har, og noget af det han frygter er hans egen hudfarve og navn, derfor vil han gøre alt for at skjule det i sin markedsføring af det, i sine ansættelser, fordi “det skal ikke blive sådan en invandrevirksomhed”.

Hold kæft hvor er det altså latterligt. Ikke at han frygter det, for det forstår jeg godt, jeg har selv haft mange invandrere ansat da jeg var salgschef engang, og de fortalte alle om den samme kamp. Dygtige medarbejdere, men at det skal være sådan.Vi lever i 2017. Så nu har jeg udfordret Omar til at bruge sit navn aktivt i sin markedsføring, twiste det, krydre det med humor, vælge det i stedet for at være styret af frygten for det.Tag ejerskabet og brug det på den fede måde.

Jeg ved ikke om han ender med at gøre det, men snakken satte helt sikkert nogle tanker i gang, og vi skal mødes igen om nogle uger, og jeg kan slet ikke få armene ned. Han er ikke til at stoppe, uanset hvad han vælger at gøre, og det er det der kendetegner en ildsjæl der vil gøre en forskel. Vand finder altid en vej at løbe, og det gør sådan en som Omar også.

Nåja, og så er det fedt at holde møde med en der selv har smålinger derhjemme, og som både sidder med Emma på skødet, krammer hende og siger “neeeeeeeiiiii en fin is” når Emma tværer is ud over ærmet på hans jakkesæt. Og da jeg skulle amme Emma spurgte han om han lige skulle gå ud. Og jeg sagde “kun hvis du selv har brug for det, jeg er ligeglad”, og så snakkede vi bare videre uden at noget blev gjort til et issue.

Jeg er så glad for det møde i dag, det kommer til at gøre en forskel i mit liv også, på en eller anden måde, at jeg har mødt Omar.

 

Godnat og sov dejligt 🙂

   

2 kommentarer

  • Daniella

    DEJLIGT indlæg!! Jeg håber at Omar får succes med sin ide og sin virksomhed! 😀 Al det bedste herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er jeg helt sikker på at han kommer til. Jeg skriver mere om ham efter næste møde, og så skal jeg nok fortælle hvad hans virksomhed hedder. Nu skal han lige have lov at sunde sig 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I dag fejrer jeg 60.060 cigaretter jeg ikke har røget