En virkelig varm anbefaling af fotograf Brian Lichtenstein

I dag fejrer jeg 60.060 cigaretter jeg ikke har røget

skaermbillede-2017-03-19-kl-14-21-04

Skulle jeg have købt en kage så? Og havde fejret Inger-style? Er det sådan vi gør i dag? På den anden side er min fejring ikke noget nogen er døde af, eller noget der har smadret nogens liv, tværtimod. For 11 år siden stoppede jeg med at ryge. Tænk at jeg har været ryger, det føles som om det aldrig er sket. Men altså, jeg startede med at ryge på Oure Idrætshøjskole, fordi de seje gjorde det, og jeg ville også være sej. Så jeg startede. Og selvom det smagte ad helvedes til, så blev det en vane, og jeg blev fast ryger.

Jeg har både røget blå kings, rød cecil, hjemmerullede smøger, mistral, grøn look (når jeg var forkølet, det var jo næsten som at spise en Halls, høhø). Og sikkert også andre ting. Jeg røg indenfor, jeg røg gerne en pakke eller to når jeg var i byen, jeg røg så snart jeg slog øjnene op og nogen gange røg jeg når jeg vågnede om natten. Men efter 9 år havde jeg ikke lyst mere, så jeg begyndte at analysere alle cigaretter og mærke efter om jeg virkelig havde brug for den der “efter-sex” smøg, og den der “ked af det” smøg. Og den der “venter på bussen” smøg og “efter maden” og “inden maden” smøg. Og alle de andre smøger. Halvandet år brugte jeg på at analysere mine cigaretter, og den eneste jeg var reelt bange for at miste, det var “ked af det” suttekludscigaretten. Så da jeg havde været til Grøn koncert og havde astronomiske tømmermænd, så endte det med at jeg ikke røg i tre dage, fordi jeg simpelthen havde det så dårligt. Og da jeg på 4. dagen tændte et skod jeg havde gemt i min pakke (nommenom), så kunne jeg bare mærke at det var slut. Så jeg slukkede igen, og så har jeg ikke røget en cigaret siden.

Og det er så 10 år siden. Eller 60.060 cigaretter. Det er jo simpelthen så sindssygt. Jeg er virkelig glad for at jeg tog beslutningen om at stoppe, og jeg er virkelig taknemmelig over at min krop er blevet sparet for over 60.000 cigaretter. Det er nok mere end 60.000, da alle byturene med to pakker smøgers forbrug pr. aften ikke er talt med. Men 60.000 cigaretter? Shizzle to the dizzle det er mange!

Jeg går stadig med rygerne ud. Ikke altid, men tit. Hvis du er bange for at stoppe med at ryge, fordi du er bange for at miste det sociale i cigaretten (for der ligger en masse socialt gemt i den), så kan du stadig gå med rygerne ud selvom du er stoppet. Det gør jeg og det er skidehyggeligt. På den måde er jeg ikke blevet en af de der ekstreme anti-rygere. Til gengæld kan jeg ikke længere opholde mig i et lokale hvor der bliver røget. På den måde er jeg blevet utrolig sart. Min underbo ryger temmelig tæt, og hvis hendes dør har været åben mere end ganske få minutter, så kan jeg lugte det inde i min lejlighed. Det er ulækkert.

Jeg har ingen magisk formel på et rygestop, andet end beslutning. Jeg ville ikke kunne styre at være festryger, men hatten af for dem der kan. Jeg kan slet ikke genkende mig selv som ryger dengang, men det er også et par levede liv siden, og der er bare sket så meget siden.

Over 60.000 cigaretter. Det er jo vildt. Det svarer til alle de cigaretter jeg rent faktisk har røget. Jeg glemmer aldrig den dag i bussen, et par uger efter jeg var stoppet med at ryge, hvor en pige stod på bussen. Hun lugtede forfærdeligt. Hun satte sig ved siden af mig. Smuk pige, virkelig klam lugt. Og det slog mig at jeg havde lugtet lige så klamt i 10 år. Så gik jeg hjem og vaskede alt mit tøj. Og langsomt begyndt min lugtesans at vende tilbage. På godt og ondt.

Hvis Emma en dag begynder at ryge, vil jeg dog acceptere det, præcis som min mor gjorde. Min mor har aldrig udskammet mig eller været efter mig, og selvom hun ikke stod og klappede i sinde hænder, så lod hun mig tage konsekvensen af min beslutning. Og det vil jeg også gøre, også selvom jeg virkelig ikke ønsker for hende at hun skal starte med cigaretter. Men hun får ikke lov til at ryge i vores hjem. Så må hun gå udenfor. Den tid den eventuelle sorg.

Hvad med dig, er du stoppet? Eller måske har du aldrig røget? Hvor mange cigaretter har du så ikke røget? Hvad vil du gøre hvis din søn/datter kommer hjem og er begyndt at ryge?

 

   

8 kommentarer

  • Trine

    Jeg stoppede med at ryge for ca. et halvt år siden. Det var en beslutning jeg tog fra den ene dag til den anden uden hjælpemidler. Jeg savner stadig at ryge, men har ikke behov for det, og kan derfor godt lade være. Men jeg tror godt, at jeg kunne finde på at starte igen en dag, for det var nu dejligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha – hvis man har lyst til at ryge skal man da også bare gøre det 🙂 Jeg spiser stadig sukker – det skal jeg have skåret lidt ned på 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Jeg stoppede først RIGTIGT den dag jeg blev gravid. Det ver nemt. Meeeeget sværere med sukker 😅 I forhold til det med at gå med ud har jeg ALTID troet at det var dér festen og de sjove var. Nu når jeg bliver inde forstår jeg ikke folk gider udenfor, for det er jo herinde festen er 😂 Mååååske det i virkeligheden er mig der er festen? 😱

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg har aldrig røget. Ikke engang prøvet.
    Jeg hader det, lugten i tøj, tasker, møbler mm.
    Begge mine forældre er/var storrygere.
    Her hos mig må man gå udenfor og ryge. Men jeg er ikke fanatisk, jeg stod også med rygerne på jobbet, jeg kan godt opholde mig hvor der bliver røget. Dog ikke hvis det er i større mængde så får jeg det skidt, svier i øjnene og ondt i halsen.
    Drengene bedste ryger og al tøj, tasker, dyne, puder, you name it, bliver vasket når de kommer hjem. Heldigvis er hun sød til at tage hensyn og pulser dem ikke i hovedet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mit hjem er også røgfrit, og jeg kommer helst ikke i rygerhjem, jeg kan simpelthen ikke have det.

      Og dejligt bedste tager hensyn, det er langt fra sikkert – har jeg erfaret – at bedster gør det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Jeg har været stoppet under begge mine graviditeter -hvorefter jeg er startet igen. Da jeg fyldte 30 besluttede jeg det skulle være slut. For min økonomis skyld, for mit helbreds skyld og for min søns skyld. Han ved nemlig godt man bliver syg af at ryge. Jeg er på dag 22 som røgfri i dag og jo jeg savner cigaretterne. Men jeg fortsætter og håber snart det letter ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Uh, stort tillykke Henriette. Hvor mange røg du cirka om dagen? For så kan vi lige regne ud hvor mange smøger det er, det er motiverende 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En virkelig varm anbefaling af fotograf Brian Lichtenstein