Verdens bedste jordbærkage (uden sukker, uden mel, uden æg)

Skal din datter skabe sit eget liv, eller skal hun lære at vente på en prins?

skaermbillede-2017-03-07-kl-21-44-28

Det her, der er dælme en genial og meget meget vigtig idé, og jeg er nok nødt til både at købe den for min skyld og for Emmas skyld. For der var engang to kvinder der opdagede at der ikke fandtes ret mange børnebøger med inspirerende rollemodeller for piger. Faktisk er der mange børnebøger hvor pigerne er prinsesser og venter på at møde prinsen så de kan blive lykkelige og få drømmene opfyldt. Altså at bo på et slot med en prins. Herhjemme har vi Pippi. Jeg elsker Pippi. Men vi skal have flere Pippier i flere versioner derude, noget Emma og din datter og alle de andre kommende rebel piger de kan spejle sig i, allerede som børn. Rolle modeller, inspirerende historier, seje kvinder.

Emma bliver allerede opdraget efter principperne:

  1. Børn skal ses, men også høres
  2. Piger klatrer i træer og råber lige så meget som drenge gør
  3. Piger skal være lige så beskidte som drenge
  4. En god dag er når man har mudder i hovedet, en våd røv efter vandpytter og syltetøj i håret

blandt mange. Jeg elsker at jeg har et barn med lyd, højt energiniveau og vilde klatreevner. Men sådan har jeg ikke hele tiden haft det. Det har taget mig tid at komme dertil hvor jeg måtte acceptere at det altså er mig der har den unge der larmer i S-toget. Og i Netto. Men jeg har aktivt besluttet at børn larmer, og livet er blevet meget sjovere, både for Emma og for mig, når vi ikke er faget i hensynsbetændelse og “Pæne Lis”. Emma skal vide at hun er stærk og sej. Emma skal vide at hun kan blive lige hvad hun drømmer om. Emma skal ikke vente på nogen prins eller frø eller hest før hun kan leve det liv hun drømmer om. Emma er nok i Emma. Emma er væd at elske, også selvom hun er en pige der larmer og ikke gider sidde stille. Især derfor.

Så. Da jeg så denne video og læste om denne bog, så blev der aktiveret noget i mig jeg slet ikke er færdig med. Nu er starten givet videre. Se filmen, den er god. Og her på facebook kan du finde bogen og følge Rebel Girls arbejde.

Skal din datter skabe sit eget liv, eller skal hun lære at vente på en prins?

   

3 kommentarer

  • Sofie

    TAK! Min søde datter på 9 måneder er lige startet i vuggestuen, faktisk er vi teoretisk set stadig igang med indkøring.

    Hun er allerede en højlydt, bestemt, klatterende lille dame – Det betyder at hun “snakker” mere end de andre små uden sprog, hun klatrer over alt og jagter de store drenge for at få deres legetøj.

    De første dage havde jeg det noget svært ved at min lille bulderbasse fyldte så meget, i forhold til de andre på hendes alder – Men nu er jeg faktisk glad for at hun holder fast i sit gåpåmod og kæmpe nysgerrighed

    Heldigvis giver pædagogerne i vuggestuen hende plads til at være sig selv – Og er selvfølgelig klar til at trøste når hun vælter eller får knubs fordi hun driller de store drenge 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har også en datter der larmer, og det er skønt 😁 Sikke en begejstring, sikke en masse grin i hverdagen og ja, hun skal da bare fortsætte. Godt tip med bogen – den må jeg ha’ 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens bedste jordbærkage (uden sukker, uden mel, uden æg)