Momboss på farten

3 idéer til at gøre hverdagen som solo-mor til en fest, sammen med Cellbes og Frejamay November

dsc09787

skaermbillede-2017-01-08-kl-21-15-32 skaermbillede-2017-01-08-kl-21-15-11

Livet som forældre er hårdt, hedder det sig. Og livet som enlig forældre er endnu mere hårdt. Der er ingen tvivl om, set fra min stol, at begge påstande er rigtige, men livet som forældre og enlig forældre er bare også alt mulig andet, og dengang det hele crashede med Emmas far og mig (som nu er blevet godt igen, yay!), kan jeg tydeligt huske den morgen jeg besluttede mig for at det her, det ville jeg ikke tillade skulle gå ud over vores hverdag. Så jeg besluttede at hverdagen skulle være et eventyr, og Emma og jeg har faktisk været afsted stort set hver eneste dag siden. Også selvom nogle dage bare blev en tur i haven.

For det kan være skidehårdt. Jeg kender det alt for godt selv, masser af arbejde, man er træt, sygdom i stride strømme (institutionsbaktusserne især), og så snart den ene ulykke er slut så starter en anden. Børneorm eller noget andet festligt. Og når man så er alene (og det her er ingen klagesang, blot en konstatering), og man ikke lige kan række barnet til en anden voksen når man selv ligger med 39 i feber, så ER det bare rockerhårdt. Derfor har jeg samlet mine 3 små hverdagsideér til hvordan man kan få lidt mere fest ind i hverdagen:

dsc09783

Fest i hverdagen tip 1: Tøjet!

Det lyder super banalt og ligegyldigt, men tøj kan bare gøre en kæmpe forskel. Det er først for nyligt at jeg stødte på begrebet “institutionstøj”. Det anede jeg simpelthen ikke der var noget der hed. Jeg sender Emma i vuggestue i balkjoler og strutskørter og jeans og pæne skjorter, fordi hun ser godt ud i det og fordi det er det tøj hun plejer at gå i og har det godt i. Jeg er hamrende ligeglad med om der kommer pletter på, for efter min mening skal der pletter på tøjet. Det skal jo bruges. Her finder du den fine prikkede kjole Emma har på på disse billeder.

dsc09786

Her havde vi udklædningsfest: Emma har en kasse med mit aflagte hår pynt og mine aflagte smykker. Men det er altså sjovest at klæde mor ud.

dsc09794

Minnie Mouse blusen og den stribede bluse er to eksempler på hverdagsbluser som altså indgår i vores “institutionstøj”´s garderobe. Selvom jeg må indrømme at jeg slet ikke skelner. Ligesom jeg heller ikke gør med min egen garderobe.

img_8706

Selvom vi alligevel kan have joggintøj-dag en dag, så skader det jo ikke at sætte et par glimmersko eller en pink sløjfe til et sæt som det her. Med et lille pufærme-detalje. Armmen altså, jeg elsker det så meget, og Emma er så sød i det. Dem der siger at tøj ikke gør en forskel, de har ikke haft det rigtige tøj på.

dsc09785

Fest i hverdagen tip 2: Hvis du kan løbe så løb, hvis du kan kravle så kravl

Meningen med dette blogindlæg er ikke at du skal få stress over alt det du BURDE gøre for at skabe fest i hverdagen. Så virker det ikke efter hensigten. Meningen er at du skal tænke “gud, sådan har jeg ikke lige tænkt på det, og det kan jeg da sagtens overskue!” Derfor, hvis du læser noget jeg har skrevet og mærker panikangsten banke på, så er svaret “NEJ! det skal du ikke ligge og rode med”. Find det der passer til dit temperament og skaler op eller ned, ligesom man gør hvis man dyrker Crossfit. Nogen kan løfte 100 kilo andre kan løfte 2. Sådan er det også med forældrehood, og det der med at lave fest i hverdagen.

F.eks læste jeg et sted at man kunne lave te-selskab med sine børn, med hjemmebagte boller og the og måske varm kakao med flødeskum. Jeg nåede lige knap at læste sætningen færdig før jeg var klar til at gå på kommunen og melde mig ind i de dårlige mødres klub, for jeg får ikke lavet et te-selskab af den kaliber. Til gengæld kan jeg godt overskue at tage en plastik-kop til os begge to, folde et tæppe ud på stuegulvet og drikke et glas æblejuice (fra koncentrat) nede på gulvet og så hygge omkring det. Det er stadig nyt, det er stadig fest, det er stadig anderledes end vi plejer og i børnehøjde, og så kan man tumle og prutte hinanden på maven og hvad der ellers kunne være sjovt at lege.

Eller hvis du er bolle-bagetypen, så form den ene som et hjerte eller en bamse når du nu alligevel bager.

Så når du alligevel læser alle de velmenende råd, så kigger du på rådet, derefter kigger du på din aktuelle energi-tank, og hvis den er helt i alarm-beredskab, så kan det være I bare skal smide jer på sofaen og se “Find Nemo” sammen, uden at du præsterer noget som helst. Og så kan du bygge avancerede huler over spisebordet en anden dag.

Jeg bor i et område af Lyngby hvor her er sø og tog og ænder og skov. En “tur ud i naturen” er nogen gange bare ned i haven og op igen, også selvom vi har et helt Morten Korch setup lige ude på den anden side af vejen. Og det har jeg altså fred med. Det er stadig eventyr og træerne i haven får nogle lange eventyrlige krammere.

img_8924

Sidste fest i hverdagen tip: Gør øv til win (og vin)

Jeg har haft en lang periode hvor jeg synes de der handy-opgaver, vasketøj, madlavning og rengøring var det værste der fandtes, især fordi jeg så ikke kunne underholde Emma i mens. Men så var det jeg tænkte at Emma jo aldrig har bedt om at blive underholdt. Og jeg har aldrig forsøgt at gøre de sure pligter til sjove mini-fester i hverdagen. Så det lavede jeg et projekt ud af.

Nu er Emma med i det hele, og min madlavningsglæde er kommet tilbage fordi vi begge to hygger os og fortæller vrøvlehistorier om de løg der skal ned i dhalen og de agurker der skal i juiceren. Emma har en fest, og for mig er det meget sjovere at være sammen om det. Når vi vasker tøj i vaskekælderen fiser Emma rundt mellem de lagner der er hængt op og løber frem og tilbage i kælderen. Det er også hverdagsfest. Men hvis vi render rundt med en idé om at “fest” kun kan være noget hvor man har pænt tøj på og sidder fromt ved bordet, så kan jeg godt se det er svært. Hvis du til gengæld kan arkivere “fest” under “tidspunkter hvor vi sammen gør noget skidekedeligt til noget skidesjovt”, så er du allerede temmelig godt kørende på festfronten i hverdagen.

Tøjet her i indlægget er fra Cellbes.dk og de har masser af lækkert hverdags-festtøj til budgetvenlige priser.

Hvordan laver du hverdagsfest hjemme hos dig?

 

   

2 kommentarer

  • Mette

    Yes! Jeg er vild med det her indlæg💗 Det er lige præcis samme filosofi, jeg forsøger at “holde hverdag” med sammen med min datter. Som kronisk syg har jeg virkelig måtte være opfindsom for det hele ikke skulle gå op i besvær, lethed, joggingtøj og hvil.. så vi har lækkert nattøj, laver sofadinner med blomster, lys og sølvbakker og under hele taget en hverdag med glimmer og tøsehygge. Selvom jeg er syg og i sorte øjeblikke ikke kan se meningen med overhovedet at kæmpe videre, synes jeg selv jeg har et skønt liv. Og jeg elsker hver dag – for vi har nemlig (også) en fest.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det var faktisk også rigtig dejligt at skrive <3

      Det lyder til at du har fundet eventyret, og ikke bare festen i hverdagen, det er inspirerende ta læse <3 Tak Mette

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Momboss på farten