Opskrift på nem chokolademousse med æg

SHHHHH! 6 nemme måder at fjerne små irriterende forstyrrelser i din hverdag

skaermbillede-2017-02-22-kl-11-08-35
Argh! Jeg har skulle gøre det her for længe siden! Og jeg sidder og gør det mens jeg skriver blogindlægget, for jeg er simpelthen så træt af at blive forstyrret i min hverdag. Pop! Så kommer der lige en notifikation fra E-boks (der giver kommuneangst – læs her). Så har facebook sneget sig ind i mine notifikationer på min mac, så hver gang nogen gør noget i mit facebook univers, så får jeg det at vide med det samme. Og jeg har 5000 venner… gæt selv hvor tit det er. Jeg får notifikationer fra apps, og de der irriterende røde tal på min telefon minder mig om at jeg er bagud eller at der ligger noget (ofte ligegyldigt) og venter og skal tages stilling til. Alt taler, man kan ikke ikke kommunikere, og der er altså ikke ret meget zen over en rød advarselslampe med et skyhøjt tal på.

Jeg har ikke tid eller liv til den slags forstyrrelser. Punktum. Så det jeg gør nu er følgende:

 

SHHHHH! 6 nemme måder at fjerne små irriterende forstyrrelser i din hverdag

Einz: CAN I HAVE YOUR ATTENTION PLEASE!

Jeg har netop deaktiveret facebook’s notifikationer på min Mac. Da en notifikation poppede op i højre hjørne, trykkede jeg på tandhjulet og blev ledt direkte dertil hvor jeg kunne slå det fra. Det tog ganske få sekunder. Jeg har bare slået alt fra derinde, der er ikke noget der skal poppe op på min mac når jeg sidder og arbejder.

Zwei: Tinder has to go!

Selvom det er hyggeligt tidsfordriv, så er jeg altså ikke seriøs med den Tinder App, og når det kommer til stykket, så gider jeg alligevel ikke mødes med fyren, fordi jeg synes alting er vigtigere end at tage på den date. Jeg gider ikke date. Og jeg kan altid installere Appen igen hvis jeg skulle få brug for det. Så nu går jeg ind og sletter min profil derinde og derefter appen.

Done! Det tog 2 minutter at slette profilen og derefter appen.

Drei: Slet unødvendige apps der tager tid, batteritid og unødvendig plads og opmærksomhed!

Jeg har en milliard apps liggende. Sådan føles det i hvert fald. Da jeg slettede Tinder, fik jeg lyst til at gå i krig med mine apps. De første 10 røg ud uden at jeg overhovedet åbnede dem. De er aldrig blevet brugt, ergo kommer jeg nok ikke til at savne dem. Nu har jeg også fjernet dem der irriterer mig eller ikke virker efter hensigten, og jeg har sorteret mine apps i mapper, så jeg har en mappe der hedder “blog”, hvor alle mine blogger-apps ligger. En der hedder “crap” til alle de apps jeg ikke bruger men som jeg ikke kan slette”, en der hedder “rejse” til mine rejseapps, en der hedder “workout” til mine træningsapps osv. Det giver ro på Iphonen kan jeg allerede mærke. AH det føles godt det her!

SHHHHH! 6 nemme måder at fjerne små irriterende forstyrrelser i din hverdag

Vier: Væk med forstyrrende widgets på telefonen. 

Efter en af de seneste opdateringer på min telefon, har “News” sneget sig ind på min forside. Jeg er så træt af at jeg skal se nyheder på min telefon, når jeg har afskaffet mit TV og generelt ikke er ret interesseret i nyheder. Så vil jeg alligevel hellere se billeder af katte eller blomster. Så nu har jeg været nede i bunden af de der “widgets” og har fjernet alt hvad der forstyrrer. Det tog også kun et minuts tid, og jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke har gjort det tidligere. Nu er det væk. Jatak!

Fünf: Frameld nyhedsbreve eller flyt til spam

Jeg framelder mig løbende nyhedsbreve, og jeg har lige oprettet en gmail konto kun til nyhedsbreve. Jeg har allerede frameldt mig en hel del, og har skiftet min mailadresse ud med den nye der hedder noget a la “nyhedsbrev@gmail.com”, fremover vil jeg bruge den til at tilmelde mig, sådan så det aktivt er mig der vælger hvornår jeg vil forstyrres og hvornår ikke, i stedet for at det vælter ind med alt muligt i min indbakke. N hvor jeg sidder med det tager det lidt om sig, for jeg har netop omdøbt alle mine mapper og etiketter (den måde jeg sorterer min gmail på), og jeg har fået slettet ca 400 mails allerede. Det føles så godt, det er simpelthen på tide at få ryddet grundigt ud så jeg kan slippe for forstyrrelserne. Jeg fortsætter lige i et kvarter endnu, og så stopper jeg, ellers kan man jo blive ved i en evighed.

Sechs: Selfcontrol appen

I shit you not, jeg har en app der hedder selfcontrol (her er den). Lad dig ikke skræmme af det lidt okkulte logo, appen er god nok, jeg har haft den i flere år og bruger den stadig aktivt. Det er simpelthen en app til os sociale medie nørder, der hjælper os med at logge af de sociale medier så vi kan koncentrere os om at arbejde. Du sætter en timer i appen, vælger hvilke hjemmesider der skal blokeres og aktiveres indenfor den tid du har sat (eksempelvis 45 minutter eller 4 timer), og så er der ikke noget at gøre i det tidsrum, prøver du alligevel at gå på facebook, så sørger appen for at du ikke kan komme ind på siden. Det er så smart. Og ja så kan vi have en lang intellektuel snak om det virkelig er nødvendigt osv. Men mens de kloge snakker, så kan du roligt downloade appen og gå i gang med at bruge den. Den er gratis og jeg anbefaler den helt uden at få noget for det.

 

Samlet tidsforbrug: 1,5 time! (inkl at skrive denne blog imens)

Jeg har fået organiseret min telefon, min computer, notifikationer, indbakke og mails. Jeg var sikker på det her var et heldagsprojekt. Og selvom jeg stadig kan bruge mange timer på at få ryddet op i mine mails, så vil jeg lade denne succes være en succes, og gå i gang med dagens arbejde, så jeg kommer i mål med lidt mere.

Det var 6 nemme måder at fjerne små irriterende forstyrrelser i din hverdag, hvad er dine anti-forstyrrelses-tricks?

 

 

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!

1 kommentar

  • Stine

    Jeg har gjort meget af det samme. Samt slået stört set alle notifikationer fra på facebool. Jeg valgte så at slette fb på.min telefon (, n hsr den på ipaden og jo også fra browser på pc). Det gjorde en enorm forskel.

    Den app di nævner til sidste (som i øvrigt også kan hentes til mac) virker kun på Apple. Men jeg har i perioder brugt en lignende “cold turkey ” meget fra min computer.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift på nem chokolademousse med æg