Mødet med systemet vol 2: Hvordan slipper man af med kommuneangst?

Boganmeldelse og konkurrence: Slut fred med dit viljestærke barn, og dig selv! af Smilla Lynggaard

skaermbillede-2017-02-10-kl-11-32-17

 

Denne bog har jeg virkelig glædet mig til at anmelde og dele med dig. “Slut fred med dit viljestærke barn, og dig selv” skrevet af Smilla Lynggaard udkommer d. 23 februar, og handler om hvordan vi kan lære os selv at rumme vores børn der har høje up’s og lave low’s. Os der har børn hvor andre tænker “ej så sæt dog grænser for det barn” og os der har børn der kan blive så vrede, at det kan sætte vores egen vrede helt skakmat. Bogen handler ikke om at vi skal have en ny kasse vi skal sætte børn i, men der derimod en guide rundt i det viljestærke barns indre følelses-liv, og giver en dyb forståelse for hvad det er der sker når filmen knækker, og hvordan vi kan hjælpe bedst og samtidig bevare vores egne grænser og støtte barnet i at mærke sine.

Personligt er jeg dybt rørt af bogen. Ikke nok med at jeg virkelig kan se Emma (21 måneder) meget tydeligere efter at have læst bogen, jeg kan også forstå mig selv bedre. Jeg var nok selv et viljestærkt barn, men har brugt det meste af mit liv på at blive en “pæne-Lis” (er dog ved at aflære igen, tak Emma). Bogen er ikke skrevet til eksperter, den er skrevet til mennesker; mødre og fædre, og den er velstruktureret og rimelig hurtigt læst – selv hvis man er alenemor med en viljestærk ninja derhjemme (mig).

“Slut fred med dit viljestærke barn, og dig selv” er som at få et kæmpestort kram af en der virkelig forstår hvor frustrerende det kan være at deale med viljestyrke på et plan der for mange er svært at sætte sig ind i. Samtidig med at bogen giver dig helt konkrete værktøjer til hvordan du samle familien til ét team hvor i arbejder sammen, i stedet for at være en splittet familie hvor alle lider. Der bliver ikke løftet pegefingre, til gengæld bliver der udvist kæmpe forståelse, direkte efterfulgt af praktiske øvelser og hands-on viden til hvad dælen du skal gøre nu. Endelig en bog der ikke slår forældre oven i hovedet, men hvor man (jeg) i hvert fald føler sig mødt.

Det har nogen gange været svært for mig at tage Emma med ud i verden, fordi hun kunne blive så vred hvis tingene ikke gik efter hendes hoved. Jeg har stået med Emma i en vikle i et S-tog, hvor hun bare skreg og skreg, og hun var ikke sulten, men bare træt og det hele var for meget. Jeg kunne ikke gøre andet end at trække vejret og ae hende og prøve at finde roen et sted i mig selv, og folks blikke var dræbende. Sådan reagerer hun bare nogen gange. Emma er ikke dårligt opdraget, hun har ikke nogen diagnose og der er INTET galt med Emma, Emma er bare viljestræk. Sej, modig, kreativ, sjov, tydelig og viljestærk, og det har krævet en hel masse af mig at lære at tackle hendes tydelighed. Så sent som i går måtte vi forlade en familie-brunch, efter 38 minutter, fordi hun var træt og vi ikke lige havde et sted hvor vi kunne gå hen og grounde. Så vi tog hjem. Med bogen og al min nye viden i baghovedet vidste jeg at Emma talte et tydeligt sprog lige der, og det bedste jeg kunne gøre var at møde hende i det. Da jeg kørte hjem trak jeg vejret dybt nogle gange, og så tog jeg Emma med op i seng. Hvor vi begge to sov i næsten 4 timer. I “gamle dage” havde jeg måske insisteret på at hun skulle være en del af oplevelsen, og så havde det været en lorteoplevelse for alle. I går blev det til 38 minutters brunch, hvor vi trods alt havde det sjovt, til en lang lur uden konflikter og til en eftermiddag og aften hvor vi havde en fest. Men sådan har det bestemt ikke altid været.

Med bogen i hånden føler jeg mig som en stærkere forældre. Bogen giver mig troen tilbage på at det er mig der ved bedst  når det kommer til mit barn, og den giver mig nogle redskaber til at finde mig egen styrke frem igen og handle mere hensigtsmæssigt end i affekt. Som sagt er den ikke ude på at komme med flere diagnoser til diagnose-Danmark. Tvært i mod, så beskriver den et karaktértræk som vi kulturelt set ikke er særligt gearede til at imødekomme og håndtere, og så hjælper “Slut fred med dit viljestærke barn, og dig selv” med hvordan man kan gå et system i møde, som heller ikke er særlig gearet til at håndtere børn der falder en milliteter udenfor normen.

Denne bog får mine absolut bedste anbefalinger, den er hurtigt læst, og den giver så meget værdi og forståelse for de små (og store) viljestærke børns verden, og hvordan verden ser ud derinde fra og ud. Og ikke nok med det, så handler bogen om grænsesætning, og hvis man læser den fra et meta-plan, og ikke bare som forældre, så er det en fantastisk guide til hvordan vi kommunikerer tydeligt med hinanden, og får holdt fast i os selv samtidig med at vi indgår kompromisser. Jeg er slet ikke færdig med at elske bogen.

Så hvor får du fat i bogen henne? Den udkommer d. 23 februar (det er heldigvis lige om lidt), og den kan forudbestilles lige her.

Hvis du gerne vil følge Smillas arbejde, så synes jeg du skal tilmelde dig hendes nyhedsbrev her. Især hvis du kender til en hverdag med viljestærke børn, eller hvis du professionelt beskæftiger dig med viljestærke børn.

 

Du kan også følge med på facebook her. Og selvfølgelig på Smillas hjemmeside www.smillalynggaard.dk

***************** Konkurrence *****************

I forbindelse med udgivelsen har jeg fået lov til at udlodde et eksemplar til en af jer dejlige læsere. Det eneste du skal gøre er at skrive en kommentar til dette indlæg. Du kan f.eks skrive abekattetunge eller hej, eller også kan du fortælle om dine egne erfaringer med viljestærke børn, men det er altså overhovedet ikke et krav for at vinde præmien.

Vinderen trækkes på udgivelsesdatoen d. 23 februar 2017 og vinderen får direkte besked. Husk at skrive din email når du kommenterer, så jeg kan kontakte dig <3

*****************

Jeg glæder mig til at bogen udkommer, og jeg glæder mig til at læse den igen, for det er sådan en slags bog man ikke låner ud, og som man skal have et eksemplar af selv.

 

skaermbillede-2017-01-09-kl-09-53-53 æretbøffer

 

 

   

57 kommentarer

  • Sanne

    Sikke en spændende bog. Den skal jeg have fingre i. Vi har tvillinger og bestemt nok at se til og begge er viljestærke drenge. Vores måltider – der hvor familien skal være samlet og snakke om oplevelser og dagen der er gået – er ofte meget urolige, fordi der alt for ofte er en af drengene som er sure og derved ødelægger det for de andre.
    Hej hej

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Den bog vil jeg meget gerne vinde! Og ellers vil jeg ud at købe den snarest muligt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Juhu, den vil jeg gerne vinde 😁 (Og hvor flot at jeg fandt det 😉😳)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Valentin

    Jeg vil så gerne rumme min lille viljestærke, kærlige og sjove søn 🙂 Jeg tror på at mennesker i alle aldre og størrelser kommer ind i ens liv fordi de skal lære en noget. Filip skal lære mig at rumme både hans og min vilje og temperament. Det lyder til at bogen kunne hjælpe os så vi bliver er endnu bedre team også når vi begge er presset.. Og så er jeg en knold til kommunikation og kan misforstå selv den mindste besked 😂😂😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Den kunne jeg godt tænke mig at vinde ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Det lyder som om den bog vil falde på et helt tørt sted hos os! Jeg har til tider så svært ved at håndtere min datter på fem fordi vi begge vil.”have ret”. Håber jeg kan komme til at forstå os begge bedre og få overskud til en 3er – selvom nr tre ikke skulle blive lige så nem som lillebror 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har længe fulgt Smilla på Facebook. Har et MEGET viljestærkt barn på 10 år… Vi er hårdt ramt, så tænker den bog har nogle guldkorn 🍀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg var et viljestærkt barn, og er nu selv mor til verdens skønneste viljestærke søn. Glæder mig til at lære hvordan vi kan få det endnu bedre sammen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Som mor til en pleaser og et viljestærkt barn føler jeg mig ofte udfordret. Håber bogen kan hjælpe!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janis

    Min pige på 4 år lyder som Emma!! Bare ældre, dog er min tumling på 16 måneder godt i gang med at finde storesøsters fodspor 😱😱😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Vores viljestærke Johanne fortjener, at hendes forældre forstår hende bedre😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ville virkelig gerne vinde!! Min skønne lille datter er bestemt viljestærk, så det ville være dejligt med den bog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anne

    jeg laegger ogsaa et lod i puljen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg blev så glad da jeg så det her post. Den bog SKAL jeg eje. Det ville gøre mig meget glad at vinde den 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • signe

    Den vil jeg virkelig gerne vinde !!
    Efter (endnu) en dag fyldt med konflikter, “dumme-mor” , frustrationer og tårer fra flere sider… Vi har brug for hjælp 💑

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lou

    Jeg lægger et lod i puljen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabbi

    Den bog gad jeg virkelig godt læse. Nogle af de træk, som jeg hørte forfatteren tale om i radioen i morges, kan jeg genfinde hos min bonus-søn på 6, som går op i en spids over nogle ting, som han (for os at se) slet ikke burde reagere så voldsomt på set ud fra hans alder. Så øvelser til både at sætte grænser (han skal jo også lære, at vi har grænser…) og rumme ville falde på et tørt sted i det lille hjem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Den vil jeg meget gerne vinde og dermed blive klogere på hvordan jeg skal agere overfor især min søn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det føles næsten som en lillebitte håndsrækning fra universet… selvom jeg ellers ikke tror så meget på den slags normalt. Vi har et viljestærkt barn i krise, og det er så stramt, så stramt, så stramt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebecca

    🙏🏼 yes please… min ældste er meget viljefast og stædig, og vil så gerne have nogle fifs til hvordan vi bedst kan agere i det, for shit det kan være svært…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Ja tak! Den vil jeg gerne læse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Erla

    Jeg synes bogens meget positive titel giver mig ro allerede 😀 Skal læse denne bog. Nok også sundt for småbehagesyg voksen 😜💜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Den bog vil forhåbentlig kunne hjælpe min familie videre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tenna

    Det ville være skønt at vinde. Lyder som en meget inspirerende bog!:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kanja

    Det lyder som en spændende bog. Den kunne være god at læse, da Niels virkelig er en bestemt lille en

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • En bog jeg virkelig ser frem til at læse og som jeg gerne vil dele med min veninde og hende viljestærke barn ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Den vil jeg gerne læse. Om min søn er drama, viljestærk,eller noget tredje ved jeg ikke – men ham føler stærkt og lige på når humøret svinger. 😉 og kan blive meget frustreret over man ikke er tankelæser på hvad der er sket imens man var ude og tisse. Her øver vi os meget på at sætte ord på følelserne så han også selv får kendt forskel og ikke får prædikatet vred.
    Men ja – jeg kan så rigeligt følge dig i at det kan være svært at møde ham i det på de dage hvor man selv er tæskeflad. Jeg må sige han nok ikke har det fra fremmede da jeg altid har følt alting helt ud – hos mig er der tårer koblet på mange af de store følelser som glæde, vrede osv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Den skal læses!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Det lyder som en spændende bog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Guld i min turban ✨💖

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den ville jeg virkelig gerne vinde ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg er en asfaltblomst – født viljestærk og sårbar. Jeg føler meget og stærkt, men kan også blive enormt ulykkelig, kortvarigt. Har altid fået at vide, at jeg var sensitiv eller følsom. Og at jeg altså skulle lære at styre min udbrud. Har bestemt ikke følt mig rummet som barn eller ung voksen, Som mor er det nu min fornemmeste opgave at forstå og rumme min viljestærke dreng på 18 måneder. Og selvom jeg burde vide bedre og kende opskriften, så synes jeg det er svært. Så jeg vil gerne have hjælp og inspiration til, hvordan jeg får ham til at vokse – som sig selv – bedst muligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Det lyder som en bog jeg skal have købt! Jeg har en meget viljestærk datter, og jeg kæmper en kamp for at undgå, at hun bliver sat i bås henne i børnehaven, som særligt sensitiv/hysterisk/motorisk udfordret. Hun er bare viljestærk og følsom. Slap nu af med de skide diagnoser, og ændr i konteksten, så der også er plads til hende! Vuggestuen hun kom fra har været fantastisk til at favne hende. Vi har været tilknyttet en familieterapeut, som har hjulpet os, som familie, til at få skabt mere ro og se hendes behov bedre.
    Uanset om jeg vinder eller ej,skal jeg eje den bog. Og når jeg har læst den, må børnehaven låne den😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Det lyder som en bog jeg skal have købt! Jeg har en meget viljestærk datter, og jeg kæmper en kamp for at undgå, at hun bliver sat i bås henne i børnehaven, som særligt sensitiv/hysterisk/motorisk udfordret. Hun er bare viljestærk og følsom. Slap nu af med de skide diagnoser, og ændr i konteksten, så der også er plads til hende! Vuggestuen hun kom fra har været fantastisk til at favne hende. Vi har været tilknyttet en familieterapeut, som har hjulpet os, som familie, til at få skabt mere ro og se hendes behov bedre. Det har hjul. Uanset om jeg vinder eller ej,skal jeg eje den bog. Og når jeg har læst den, må børnehaven låne den😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Ville være fedt at vinde

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle Bjerregaard

    Som viljestærk solomor til viljestærk syvårig crasher alle de gode intentioner nogle gange, og lidt for ofte. Jeg kan ikke altid blive klog på ham, eller mig selv, så en bog fra Smillas hånd vil give kloge perspektiver til hjælp til os begge. Og tak fordi du sætter ord på de svære frustrationer i moderskibet. Kh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liselotte

    Hvor lyder det som en forrygende god bog! Efter at have været på saxo.com sidder jeg dog og smågriner lidt over, at der under bogen står, hvad folk, der har købt den, også har købt – bl.a. Min lille lufthavn 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes den bog lyder vildt spændende og glæder mig til at læse den 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Marie

    Elsker min egen lille raket-pige. Sød, smuk og bjergtagende dejlig men også eksplosiv og voldsom. Vil elske at blive klogere på hende,- og mig selv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg har glædet mig sådan til at læse den bog og håber inderligt at jeg vinder den! Min ældste er viljestærk og vi kunne virkelig godt bruge lidt nye input til en mere harmonisk familieliv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja tak min sørøver datter på 7 er stærk og viljestærk – jeg er sikker på arbejde den bog vil kunne gøre en forskel ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine Thomsen

    Solomor til viljestærke Eli på 15 mdr. Trygt og nemt på nogen punkter og stærkt udfordrende på andre😏 kan genkende det med et barn, der ‘bare ikke vil’… og det sætter sig for hans vedkommende på appetitten. Det er blevet bedre, men jeg kunne godt bruge mere hjælp til at navigere med ham. K. H. en begejstret læser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hold nu op, hvor vil jeg gerne vinde den bog! Det er ikke for sjov at min datter hedder Vilje 😉 (og ja, det hedder hun faktisk!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ML

    Abekattetunge 🙈 fra en mor til to piger på 3 og 6 år, og den 6 årige er både sensitiv og viljestærk. Gode egenskaber, men de kan være udfordrende til tider 💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine

    Ihh.. den vil jeg dæleme gerne vinde! ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Den gad jeg virkelig godt at vinde. Både for selv at blive klogere, da jeg har en meget viljestærk lille datter, men også for at min kæreste kan blive lidt klogere på, hvordan man tackler det, da han er så heldig at dele hjem med to af slagsen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Den bog vil jeg virkelig gerne læse, da jeg godt kunne bruge nogle konkrete værktøjer til hverdagen med mit (formentligt) viljestærke barn!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Fed konkurrence! Flere værktøjer til at håndtere og støtte en viljestærk (aka til tider skruphysterisk og umanerlig stædig) og dejlig dreng på 3 år kunne være så tiltrængt. Jeg er blevet bedre til at ignorere hvad andre tænker, men bliver sgu nogle gange i tvivl om, hvad mit bedste næste træk skal være, så det kunne være så fedt at få nogle konstruktive input!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Min 3årige pige, må være viljestærk. Hun skreg af .igen i 10min. Slog og sparkede. Skreg lidt mere. Alt jeg gjorde var, at slukke for Den lille havfrue…. For rent faktisk., at følge op på mine ord
    .Er nået så langt, at jeg tænker, en af os har brug for enoget lang ferie (mig), men måske har jeg bare brug for en god bog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mai

    Er gravid og gruer for at få et barn lige så viljestærk som mig selv:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nathja

    Jeg står og skal være alene mor, med en ekstrem viljestærk pige. Hun er det mest fantastiske lille menneske, men hendes viljestyrke kan være meget udfordrende. Især fordi der ikke er fra fremmede hun har det.
    At vinde bogen ville måske kunne gøre denne store omvæltning lidt nemmere..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    En anden tillært Pæne-Lis på linjen her… og selvfølgelig har universet haft min ryg ved at skænke mig verdens sejeste lille viljestærke dreng! Fx gik min fødsel i gang natten til den 7.3. men drengen havde vist allerede besluttet at han først ville have fødselsdag den 10., så han blev da bare derinde – trods ALT hvad lægerne gjorde for at få ham ud…

    Jeg beundrer hans vilje af hele mit hjerte men kan alligevel mærke at de skæve blikke fx i køen i Rema påvirker mig (han er 11 mdr og ved sgu godt hvornår der er kommet smoothies i kurven som han vil have NU!). Jeg ønsker ikke at lukke ned for ham og gøre ham til en Pæne-Per. Jeg ønsker selv at smide Pæne-Lis og blive viljestærke topseje Malene (igen). Derfor håber jeg at jeg vinder bogen😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg er mor til Carla på 1 år. Hun er i den grad viljestærk så det batter! Det ville være en kæmpe at vinde bogen. Jeg ville have kæmpe glæde af at læse om lige præcis det du beskriver, nemlig at slutte fred. Hun skal ikke passe ind i de norme kasser. Hun fejler ingenting. Hun er sund og rask, med masser af krudt i måsen, samtidig med hun er et følsomt lille gemyt. Det ville være en gave at kunne læse sig frem til og navigere lidt rundt i det hele. Og måske få nogle tips og råd til vores liv. Håber håber håber!
    Fra en træt solomama✌🏼️😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K.A

    Jeg er mor til en dreng på 10 måneder og han er om nogen viljestærk! Det har været en hård start,og der er daglige kampe men langsom lærer jeg at rumme hans vilje. Du har engang i mellem skrevet nogle guldkorn angående Emmas personlighed, som har hjulpet mig til at forstå at min dreng måske heller ikke er verdens letteste men han er fantastisk nysgerrig, dygtig og sjov. Jeg er sikker på at denne bog vil kunne være rigtig god læsning for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Belinda

    Uha den vil jeg også gerne vinde. Jeg har to børn af slagsen. Vi var forbi en familieterapeut der diplomatisk kaldte dem, krigerbørn 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane Vinther

    Jeg er mormor til en vidunderlig dreng på 9 år. Han er sjov, innovativ, knivskarp, fantasifuld, underholdende og ekstremt stædig og vedholdende.. hans forældre forstår ham ikke og er i evindelig konflikt med ham….Jeg ønsker SÅ meget at de prøver at forstå ham bedre… Please lad mig vinde… Mormor

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mødet med systemet vol 2: Hvordan slipper man af med kommuneangst?