Hvad har du på i dag mamma? Den lækre leopard kjole fra Ganni

Kom med til styling med Maria, stylist fra Stylementor.dk, som vendte min lortedag til fashionista lykke

stylementor maria schøn

Det startede faktisk med at jeg aflyste. Jeg havde haft en virkelig træls uge, og Emma var nødt til at blive hjemme fra vuggeren på grund af sygdom. Så jeg kunne ikke komme afsted. Og jeg havde glædet mig helt vildt lige siden vi lavede aftalen, og jeg skulle bruge tøjet til et fotoshoot nogle dage efter. Og jeg var bare træt af det hele. Så da min mor skrev at hun gerne ville komme og hjælpe med Emma et par timer, og Maria skrev at hun sagtens kunne rykke det et par timer, så var jeg simpelthen så glad. Så selvom jeg hverken nåede at sætte hår og lægge skyggen af make-up, så tog jeg afsted, også selvom jeg tænkte “jeg kommer jo ikke til at føle mig tilpas i noget som helst i dag”, men AY CARAMBA jeg blev hurtigt klogere!

dsc09416

dsc09417

dsc09425

Jeg havde et ret stort gavekort til Message liggende, og derfor blev vores stylingsession holdt i Message på strøget. Skønne Maria fra Stylementor.dk var mødt ind en time i forvejen, og personalet var simpelthen så søde og imødekommende og hjælpende. Jeg skulle bare smide overtøjet og hoppe i noget lækkert tøj. Vi fik lige catchet op siden sidst, og da jeg kiggede på det første sæt tøj, udbrød jeg “det der havde jeg ALDRIG valgt selv, aldrig!”, og så hoppede jeg i sættet og jeg kunne med det samme de at det her ville blive en virkelig fed oplevelse, farver, mønstrene og stilen gjorde bare det helt rigtige for mig!

dsc09405

Efter et år som gravid, et år som nybagt mor med ammebabbelabber (dem har jeg jo stadig) og et år i overlevelses-mode, så har stil og personligt udtryk ikke stået særlig højt på listen. Men det har det bare altid gjort, tøj er bestemt ikke bare tøj, og jeg har, lige siden jeg kan huske, brugt tøj og stil som personligt udtryk og en måde at udvikle mig (og mit mod) på. Derfor var det så vigtigt at komme afsted. Jeg har skiftet navn, er blevet mor, der er bare sket så meget de sidste to år, og pludselig havde jeg et klædeskab fyldt med joggintøj i sort. Så meget udtryk er der ikke over sorte jogginbukser, så jeg trængte virkelig til at blive fortolket og rettet ind fra en der virkelig ved noget om stil og udtryk, og det gør Maria. Ikke nok med at hun har en superfed personlig stil (jeg har skældt hende ud for ikke at poste nok billeder af sig selv på instagram), hun har et super blik for detaljer og for farver og unikt personligt udtryk. Det er jeg helt vild med.

dsc09411

Præcis ligesom coaching, clairvoyance, malerkurser, udviklingskurser og alt mulig andet, så er stil også en måde at komme tættere på dig selv på. Jeg vil lige om lidt vise dig et eksempel på hvad farver og stil kan gøre af gode OG dårlige ting for dig, for tøj er bestemt ikke lige meget, det kan gøre så meget godt for dig, ligesom det kan gøre så meget dårligt for dig. Og uanset om vi vil det eller ej, så kommunikerer dit tøj også, og fortæller noget om dig. Men først vil jeg give dig 7 grunde til at vælge en stylist:

  1. Du får virkelig set dig selv i nogle helt andre indpakninger end du plejer, og på den gode måde der løfter dig, former dig og får dig til at genforelske dig i dig selv og din krop
  2. Du får lyst til at smide alt det tøj ud (eller give det til genbrug eller til nogen der kunne bruge det) der ikke får dig til at føle dig fantastisk. Og det bør alle gøre, sådan så du KUN har tøj i klædeskabet du elsker.
  3. Du får ændret nogle af de historier du har om dig selv. Jeg anede ikke at jeg havde pæne ben, det har jeg aldrig tænkt på, men Maria fra Stylementor.dk er nu den 4. stylist der synes jeg har superlækre ben, og jeg glemmer det hele tiden. Men jeg kan virkelig godt se det når jeg bliver puttet i den rigtige kjole eller den rigtige nederdel. Jeg havde også engang været på en date hvor daten kvitterede med at udbryde “FUCK du har en stor røv. En ladeport!” inden han drak resten af sin flaske vin og smuttede hjem. Siden den dag havde jeg det simpelthen så dårligt over min røv, så jeg skjulte den altid. Indtil jeg mødte en stylist der skyndte sig at putte mig i nogle jeans og en kort strik, og viste mig hvor smuk og rund min røv er. Siden har jeg elsket den igen.
  4. Du slipper for tøjkriser, du får stylingråd der kun passer til dig, modsat alle damebladene der ikke ved noget som helst om lige præcis den du er og din stil. Så når du shopper næste gang og næste gang og næste gang uden en stylist, så ved du hvilke farver, snit og udtryk du skal gå efter, og hvad du absolut skal holde dig fra. Det giver ro og selvsikkerhed og du beholder dit udtryk.
  5. En styling session er selvforkælelse på internationalt niveau. Det er ikke ret dyrt, hvis du tænker på hvor mange fejlkøb du har gjort dig i tidens løb, faktisk vil jeg mene at du kan spare en voldsom stor mængde penge hvis du 1-2 gange årligt booker en session med en stylist i stedet for at købe en masse tøj der ikke gør det rigtige for dig og din smukke krop. Det føles så dejligt at have tøj med hjem der bare matcher dig og din personlighed 100%
  6. Det er sjovt og hyggeligt og du føler dig som en filmstjerne. Stylisten er uddannet i at håndtere alle dine usikkerheder, og hver gang du kigger bedrøvet på en krølle eller delle på din mave, så har hun set det før og kan hjælpe dig med at lave historien om dellen om. Det kan Maria i hvert fald, og det gør bare så meget godt for din selvkærlighed.
  7. Nåja, du får en masse lækkert tøj med hjem! Whats not to like about that?

dsc09409

Nu er det en uge siden vi var afsted, og jeg nærmest løb direkte hjem og smed 60% af mit tøj ud. Eller, jeg smider jo ikke noget ud, så jeg gav det videre til Røde Kors. Men det var så let at smide væk efter at være kommet så tæt på hvad der virker for mig. Maria gav mig nogle af hendes personlige “smid ud tips” med:

Ryd ud hvis:

1. Størrelsen ikke passer dig

2. Du ikke bruger det minimum en gang om måneden ( med mindre det er galla/fest kjolen)

3. Hvis det er slidt og forvasket

4. Noget du inderst inde godt ved, du aldrig får på igen.

Hav altid et overblik over det tøj du har, også så at du kan se alt dit tøj, når du åbner dit skab, og ikke for meget er gemt væk inderst inde i skabet, eller at der hænger flere bluser/trøjer/skjorter på én bøjle af gangen.

Jeg fik ryddet en hel Ikea pose ud. Også noget af det lidt dyrere tøj, jeg var benhård, men det føles så godt at der kun er “elsketøj” i klædeskabet nu. Det er sat til salg billigt på Tradono (min profil hedder stadig “Anne Deppe” derinde) . Her er tøjet jeg endte med at få med hjem:

dsc09433

Og nu skal du se noget sjovt. Når man i en time eller to KUN har haft tøj og farver på som gør det helt rigtige for dig, så bliver det rigtig tydeligt hvad der absolut ikke gør det rigtige for dig. Maria sluttede af med at vise mig hvilke farver hun ikke havde valgt til mig, og fortælle mig hvorfor, og hun behøvede ikke engang at sige noget, jeg kunne med det samme se hvordan jeg bare forsvandt i farverne: Den ene side er farver der virkelig fungerer, den anden side er farver der slet ikke fungere, gæt selv hvilken:

skaermbillede-2017-02-17-kl-16-57-34

og igen, det ene sæt er fuld af udtryk, den anden får mig til at forsvinde. skaermbillede-2017-02-17-kl-16-55-21

mere no-go:

img_8195

og endnu mere no-go (det er SÅ tydeligt!): img_8194

og lidt mere… Jeg får det næsten dårligt når jeg ser det:

img_8191

Så derfor slutter vi lige med noget lækkert. Det her sæt fik mig simpelthen til at vokse et par centimeter. Det er SÅ meget Frejamay. Velour-bomber og en skjorte med broderede blomster. Da Maria trak det frem tænkte jeg “HAHAHAHAHA not in a million years om det der skal med hjem til mig og bo, nej nej nej, og slet ikke velour!!” og dette sæt endte med at være det vigtigste for mig at få med hjem. Jeg har allerede haft det på, både på fotoshootet og privat, og jeg føler mig ubeskriveligt godt tilpas i det:

img_8185

Der bliver Instagrammet 😀

img_8204
Et lille “mig der prøver at være fotograf-agtig” billede fra Message på strøget:
dsc09422
Så ja, det er vist svært at skjule min begejstring for Maria og den tid jeg har tilbragt sammen med hende. Maria var også den der stylede mig til Award-galla sidste år på Hotel Radisson (læs her og se looket jeg endte i), jeg er enormt glad for at hun er kommet ind i mit liv, og vi har mange gode sessions foran os endnu, jeg kan slet ikke undvære hende. Jeg føler mig så selvsikker, stilsikker og godt tilpas i det tøj og den nye bevidsthed jeg har fået på hvem jeg er stilmæssigt og hvordan jeg kan omsætte mit mod i min påklædning. Det er fedt og fab! Og lortedagen? Den kan jeg slet ikke huske jeg havde, jeg fløj på lykke hele vejen hjem.

 

Her kan du følge med i Marias univers:

Instagram

Facebook

Hjemmeside

Maria er i øvrigt selv mor til to skønne unger, måske skal jeg interviewe hende om hendes hverdag en dag 🙂

skaermbillede-2017-01-09-kl-09-53-53 æretbøffer

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad har du på i dag mamma? Den lækre leopard kjole fra Ganni