Nu kan jeg endelig fortælle dig hvad jeg har holdt hemmeligt i næsten et år ...

20 Film om stærke kvinder og stærke kvindelige hovedroller (inkl trailere til alle film)

20 Film om stærke kvinder og stærke kvindelige hovedroller (inkl trailere til alle film)

Jeg er i girlpower-mode. Jeg bliver så inspireret af at se film om stærke kvinder og med stærke kvinder i hovedrollerne. Derfor spurgte jeg Facebook-panelet om hjælp til at lave en liste, så det er nemt lige at finde frem til næste gode film om stærke kvinder. Så sparer vi også lidt af vores dyrebare tid. Her er min liste, mange af filmene har jeg ikke selv set endnu, så jeg opdaterer løbende når jeg har set dem, og jeg vil selvfølgelig vildt gerne have dine bidrag i kommentarfeltet hvis du synes der er nogle vi har glemt.

1. Erin Brocovich – baseret på en sand historie 

Jeg elsker denne film, jeg kan se den igen og igen fordi den minder mig om at alle har noget at byde ind med. Erin har attitude og jeg elsker hendes fuckoffness, der er masser af gode scener hvor hendes attitude får lov at fyre den af. Og så er selve historien vildt inspirerende.

2. North Country 

En stærk film om ligestilling, selvom jeg har set den mange gange, græder jeg stadig over denne film, den er så godt spillet, og den fortæller en vigtig historie.

 

3. Stegte grønne tomater

Jeg har endnu ikke set denne film, men jeg har fået den anbefalet så mange gange at der ikke er nogen vej udenom. Jeg opdaterer denne beskrivelse så snart jeg har fået den set.

4. Jernladyen

En fantastisk film om lederskab og om at turde stå ved den man er.

 

5. Hidden figures

Jeg så denne film for nyligt, den er sjov, rørende, vigtig og inspirerende. Jeg skal se den igen, se den hvis du både vil grine og græde og inspireres i hvertet.

6. The Help

Anmelderrost film om hushjælp i det hvide Amerika. Den er sjov og fantastisk, fede karakterer og virkelig godt spillet.

7. A walk on the moon

Den er på min to-watch liste!

8. Et hus i Toscana

Denne er også på min to-watch liste!

9. Blue Jasmin

Denne har jeg heller ikke set endnu, men jeg glæder mig efter at have set traileren!

10. Devil wears Prada

Kan man kalde den en klassiker allerede? Meryl Streep spiller fantastisk i denne film, og filmen er sjov og fyldt med virkelig skægge karakterer.

11. Made in Dagenham / Det stærke køn

Film om ligestilling og ret til ligeløn, den er en must-see!

12. The blind side

Baseret på en sand historie, velspillet, sjov og inspirerende film

13. Little miss sunshine

Denne film bør være en obligatorisk del af enhver piges opvækst. Den handler om mod, om familie om at stå ved sig selv. Den er så sød og så fin og så smuk.

14. Amélie

Min absolutte yndlingsfilm. Jeg så den 11 gange i biografen (I shit you not) og Amélie er stadig mit store forbillede. Filmen er finurlig, fin og smuk, og den er underfundig og sjov og fyldt med kærlighed. Gid verden var mere som Amélie’s verden. Selvom den er fransk, og selvom du måske (ligesom mig) har det lidt svært med franske film, så er jeg sikker på du vil elske den. Den skal ses nogle gange for at få alle de små nuancer med. Som f.eks manden der var billetkontrollør, men måtte stoppe, og nu klipper han huller i konens potteplanter. Det er så sjovt.

15. Pitch Perfect

Jeg faldt over denne på en anden “Film om stærke kvinder” liste, og den skal jeg se, så den kommer med her 🙂

 

16: Dear Eleanor

Denne har jeg heller ikke set, men jeg glæder mig!

 

17: Chocolat

Smuk film, det er længe siden jeg har set den, men nu er den røget på listen og den skal ses igen. Og hvem elsker ikke chokolade?

18: Eftermiddage med Margueritte

To franske film på denne liste? YES! Den her skal du også se. Den falder måske en lille smule udenfor nummer, og så alligevel ikke. Se den og bedøm selv (og bliv glad i hjertet)

 

19: Room

En film der går lige i hjertet, den er skræmmende og stærk. Se den.

 

20: Mary Poppins

Den bedste klassiker ever, jeg elsker denne film, og hvis du vil have en dynedag med ungerne, så kan du stadig se en film om stærke kvinder. Kvinde.

 

Hvad mangler jeg på listen? Fyr løs, gerne med link til trailer 🙂

 

skaermbillede-2017-01-09-kl-09-53-53 æretbøffer

 

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kan jeg endelig fortælle dig hvad jeg har holdt hemmeligt i næsten et år ...