I dag skulle der komme noget rigtig fedt til dig, i stedet kommer der noget rigtig nederen, værsgod

Sådan går det med mit sundhedsprojekt – inkl overvejelser og tips til dig

shes-got-her-workout-going-on-ugly-women-and-girls

Det er ikke fordi der ikke sker noget på min sundhedsfront, for det gør der faktisk, jeg glemmer bare at det er noget nogen gider høre om, og nu er jeg blevet rykket et par gange af jer skønne damer og gent’s, så her kommer en lille opdatering.

Mit mål:

1, At komme tilbage til en str 38 i tøj (lige nu bruger jeg 40-42)

2. At dyrke SJOV motion 3 gange ugentligt (powerwalk, mountainbike, danse, yoga, løbe med Emma, whatever, det skal bare være sjovt)

3. At spise markant mindre sukker og markant flere grøntsager

4. At få lidt mere søvn

 

Tilbage i november startede jeg med at lave madplaner, og det til trods for at jeg på ingen måde er struktureret eller er en skema-type. Det er dog ved at ændre sig. Så nu sidder jeg enten søndag aften eller mandag morgen og bruger en halv time på at planlægge min og Emmas mad-uge, logger på nemlig.com og handler ind, og så får jeg varerne enten samme dag eller dagen efter. Mit mantra for 2017 er at tid er det vigtigste jeg har, derfor gider jeg ikke bruge tiden på køer og udsolgte varer i supermarkedet. Jeg vil hellere være sammen med Emma ude i skoven. På denne måde er ugen planlagt, er er købt ind og jeg behøver ikke tænke et eneste sekund på mad i løbet af ugen.

Så langt så godt.

Vægtmæssigt har jeg tabt 1,9 kilo i 2017 (jeg har ikke målt og vejen inden). Det er på 16 dage, hvor jeg stadig har spist chokolade, drukket vin, spist chips og har sovet for lidt. Alligevel har noget ændret sig, og de to ting er kost og motion. Jeg spiser, er mæt, jeg har langt færre blodsukkerdyk (aka forvandlinger til en stor grøn rasende sulten Hulk), og så sent som for 10 minutter siden lavede jeg en skål salat med tun i stedet for at spise en pose tortillachips. Som jeg ikke har lyst til nu fordi jeg er mæt. Det er i de små valg den store forandring ligger.

Jeg bruger lidt flere penge på noget godt mørk chokolade til mine aftener hvor Emma er puttet og jeg sidder og arbejder. Til gengæld spiser jeg ikke en hel plade. Og så har jeg ingen regler om at jeg ikke må spise chips eller is eller lign. Alt hvad der minder om forbud har direkte modsat effekt for mig, så jeg kan lige så godt lægge det i min nemlig-bestilling, og så have det i huset, i stedet for at gå rundt som en sulten løve og ende med at plyndre en netto, fordi så er det alligevel “gået galt”. Når jeg har taget et aktivt valg om at det er okay at have i hjemmet, så er det ikke så forbudt, og så kan det sagtens ligge i (op til) en uge uden at jeg får lyst til at kaste mig over det. Det er dejligt afslappende.

IMG_5384

Motions-wise bestræber jeg mig på at komme ud og powerwalke mindst 5 gange ugentligt. I dag har jeg ikke været afsted, men jeg har et telefonmøde klokken 13, og så kan jeg pakke Emma i klapvognen og tage møde og klapvogn og baby med ud og gå. Så det gør jeg. Det er med at finde nogle løsninger der virker.

Så bliver du nu sådan en sundshedsblog, Frejamay?

Not in a million years, det er jeg simpelthen for doven til. Jeg gider ikke tage billeder af alt hvad jeg foretager mig, især ikke mad. Jeg gider godt en gang i mellem, og jeg gider ikke skrive om træning og søvn. Det er der simpelthen så mange andre der er gode til. Hvis jeg finder et produkt eller en fødevare som vi er særligt glade for, så skal jeg være den første til at dele, men ellers ikke. Nogle steder i livet må man bare godt sige “nej tak”. Men altså, jeg vil gerne fortælle om mit eget lille projekt hvis der er interesse for at følge lidt med i det.

Hvad med dig, er du kørende med sundhed pt?

Og mangler du inspiration til træning, så elsker jeg i øvrigt hende her:

 

skaermbillede-2017-01-09-kl-09-53-53

skaermbillede-2017-01-10-kl-13-08-42

 

 

1 kommentar

  • Bebat

    Hejsa 😊
    Jeg har før været på LCHF og haft rigtig gode fordele af det. Jeg var rigtig god til det og det eneste jeg savnede var brød med sprød skorpe. Så nåede jeg mit mål, vægtmæssigt og så tænkte jeg at nu kunne jeg da godt spise lidt brød, pasta, bland selv slik osv. og så endte jeg med at tage de 16 tabte kg + lidt til, på igen. Røv og gulvsand! Så har der været lange perioder, hvor jeg har manglet overskud til at komme i gang, med en livsstil der er mere hensigtsmæssig. Nu lever jeg efter samme princip som du beskriver, ingen forbud men mere fornuft. Det er ikke hver dag det lykkes, men jeg håber og tror mere og mere på at det skal lykkes og at jeg om noget tid kan klemme mig (eller lige frem hoppe) i et af de mange par fede bukser jeg har i skabet fra min slanke periode.
    Jeg er blevet bedre til at drikke mere vand hver dag – det med søvnen det skal jeg øve mig mere på.
    Siden nytår har jeg lavet madplaner og sparet sindssygt meget energi og mange penge på kun at købe det der står på sedlen. Det går fremad 👍
    Jeg håber det lykkes for os begge.
    Hilsen Bebat

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I dag skulle der komme noget rigtig fedt til dig, i stedet kommer der noget rigtig nederen, værsgod