I dag slog 2016 den vigtigste krølle på året. Jeg er lykkelig!

Hoppede du også i denne fælde i går? (jeg gjorde!)

skaermbillede-2016-12-04-kl-20-25-02

Muligvis er jeg den eneste i verden der gør det. Men jeg gør det til gengæld også hvert eneste år. Og det sjoveste er at jeg godt ved det. Jeg kender mekanismerne, jeg ved hvorfor hjernen gør det, jeg ved det ikke virker og jeg ved det ikke holder. Alligevel tog jeg mig selv i IGEN at hoppe i præcis samme fælde som alle de andre år.

Dagen i går brugte jeg på at hygge med Emma og få gjort rent i lejligheden. Mens jeg var i gang med at sortere hendes tøj (hun er pludselig vokset en tøj-størrelse, og alle hendes bukser er blevet til knickers) opdagede jeg tankestrømmen i mit hovede:

  • 2017, året hvor jeg ikke brænder flere aftaler af
  • 2017 bliver året hvor jeg ikke spiser sukker – overhovedet
  • I år skal jeg motionere hver ENESTE morgen
  • I år skal være det år hvor jeg får den der bikinikrop jeg ikke har set i 15 år
  • I år skal jeg være gældfri (jeg skylder over en million væk efter en tvangsauktion jeg var igennem for nogle år tilbage)
  • 2017 skal være året hvor jeg ikke længere tjekker min telefon mens jeg er sammen med Emma. Jeg skal være nærværende HELE tiden.
  • i 2017 skal jeg være PERFEKT

14701318_1157595584277982_7120861489627398144_n

Og da jeg havde tænkt den sidste tanke gik jeg ud og åbnede køleskabet og tog noget chokolade ud, og spiste det. For fandme nej. Jeg er god nok som jeg er. Jeg har lige været igennem det mest vanvittige 2016, jeg har fået både Emma og mig selv helskindet igennem den vildeste rollercoaster sidste år. Vi har boet på folks sofaer i flere måneder, vi har kæmpet, jeg har grædt, mit liv er blevet rusket og rykket rundt, og jeg sluttede 2016 i live, med venner og familie, et godt helbred, plus på kontoen, et dejligt hjem, en dejlig bil, et dejligt firma, en raskmeldelse, en kostomlægning og livsstilsændring (madplaner og lchf-inspireret mad), motion ugentligt (omend det “Bare” er gå-ture, men alligevel), smil på læben og verdens mest dejlige lille datter der er i fin trivsel, glad og fræk og energisk. SÅ stopper du!

tumblr_m0n292gj6i1qa42jro1_500

Jeg skal brænde aftaler og spise sukker og springe over hvor gærdet er lavest (og højest – I know me), jeg skal arbejde med sundhed og jeg har købt en badevægt for at følge med (ikke for at skamme mig, det gør jeg heller ikke), jeg skal have styr på gælden (også den private som jeg glæder mig til at få betalt af), men det skal være i et ordentligt tempo, jeg skal være menneske og være for lidt og for meget og nogen skal synes jeg er i idiot og andre skal synes jeg ikke er det, og jeg skal synes nogen er en idiot og andre skal jeg ikke synes det om. Jeg skal arbejde målrettet og roligt videre med alle de gode ting jeg allerede lykkes med, og det er det gode ved at være startet tilbage i november. Så stop med det der, det går faktisk godt.

I dag bruger jeg på at planlægge mine uger, og jeg er i dag gået tilbage til at skrive papir-kalender i stedet for online kalender, fordi jeg føler jeg har mere styr på mit shit når jeg skriver det ned. Jeg tror at old-school er godt for mig lidt.

Hvad med dig, er du faldet i perfekthedsfælden?

deppeandthelostsockkommentarfeltbilledeannedeppe

   

2 kommentarer

  • Anna

    Du har så ret. Jeg har selv skrevet et indlæg om samme emne i dag på min blog https://tyvertragedien.wordpress.com/ Jeg synes også, at vi skal stå ved os selv noget mere i stedet for at ændre på alt.
    Tak for et dejligt og lige efter min smag indlæg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorzi

    Lige netop papir-kalender står øverst på min To-Do-liste i dag. Overvejer endda at købe kalender-blade til min Mulberry, som har samlet støv i over ti år. Tak for inspiration!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I dag slog 2016 den vigtigste krølle på året. Jeg er lykkelig!