En solomors største redning

Emma? Emsen? Ems? Emma Jo? Emmajo? Emma-Jo? Hvorfor kalder du hende kun Emma nu?

img_4659

Kært barn har mange navne, og Emma har i høj grad et arsenal af navne med i rygsækken allerede. Det har rejst nogle spørgsmål, og i forbindelse med mit navneskifte er jeg blevet stillet dette spørgsmål flere gange, senest af Åsa:

 

“Jeg har tænkt på en ting, og hvis du ikke har lyst til at svare er det selvfølgelig helt ok, men jeg har lagt mærke til at du nu omtaler din datter “kun” som Emma, og ikke Emma Jo eller Emsen. Er det bare en naturlig hun-er-blevet-ældre-og-vi-snakker-mere-voksent eller hænger det på nogen måde sammen med numerologi?”

Emmas navn er blevet tjekket af min numerolog, men desværre for sent, og jeg får aldrig hendes far til at godkende en navneforandring, så Emma må tage de negative energier med hun nu har i rygsækken, og hvis hun en dag selv får lyst, så må hun ændre sit navn efter hun bliver gammel nok til selv at bestemme. Så nej, der er ingen numerologisk årsag til at jeg kun kalder Emma for Emma nu. Desuden sker et energiskifte ikke i hvad man bliver kaldt, men derimod i navneændringen i landets officielle navneregister. I Danmark er det CPR-nummer systemet, i en stamme er det det træ navnet er hugget i.

Så hvorfor så?

Emma vidste ikke hvad hun hed og reagerede ikke på hverken Emma eller Emma Jo, fordi vi er så mange der kalder hende forskellige ting. Men hendes jævnaldrende vidste godt hvad de hed. Derfor besluttede jeg mig for at hun kun skulle kaldes et navn, og så kan vi altid udvide når det er på plads. Og allerede efter ganske få uger vidste Emma at hun hedder Emma. Alle kalder hende Emma i dag (med ganske få undtagelser), og det har virkelig givet pote kun at kalde hende Emma.  Så det er simpelthen bare derfor.

Men når hun ikke hører det hedder hun stadig pomfritten, prutfisen, fjøllegøjen, ninjaen, rullepølsen og 1000 andre ting. “Jeg skal lige putte rullepølsen så ringer jeg senere”. Hun er nået en alder hvor det er nødvendigt at have kodesprog, for hun får virkelig meget med. Og hun ved endnu ikke at “rullepølsen” er hende 🙂

deppeandthelostsockkommentarfeltbilledeannedeppe

   

1 kommentar

  • Stine

    Min datter har også et langt dobbelt navn, men vi bruger kun det første når vi taler til hende. Fordi det vs lettest ar lære at sige. På skift bruger jeg tit begge to og afarter af kælenavne.
    Nu er hun 2,5 og vi er så små begyndt at fortælle hende ar hun faktisk har to navne. Så hun også får et tilhørsforhold til hele sit fornavn.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En solomors største redning