“Jeg har et meget mildt barn” – nådada, hvad er det?

img_5841
Vi er til babytræning inde på Østerbro. Apa-træning. Afspænding. Emma er cirka 6 måneder gammel. Vi skal lave en kort præsentationsrunde. Alle babyerne ligger helt stille og pludrer med deres mødre på madrassen. Emma ligger inde i midten og laver høje lyde. Et ord næsten alle mødre siger under præsentationen af deres babyer er: “mildt”. “Alma er et meget mildt barn” og “Karl-Johan er et meget mildt barn” og “Esther er et meget mildt barn” og “Theo er et meget mildt barn”. Selvom det snart er et år siden, så sidder oplevelsen stadig i mig. For jeg forstod det simpelthen ikke. Hvad er et mildt barn? Og “mild” er absolut ikke et udtryk jeg vil bruge om Emma. Hun er virkelig mange fantastiske ting, men “et mildt barn” det ville være falsk markedsføring.

Emma er farverig. Jeg kan virkelig ikke komme på hvor hun har det fra (tøhø). Emma er den der leverer en høj sjov lyd når man er til reception, alle andre er stille og der bliver budt velkommen. Emma er det barn der, til rytmik når der er mindfullness-øvelse, stiller sig ind i midten og hujer og danser og begynder at løbe rundt mellem alle børnene der ligger ned. Det er Emma. Emma snakker med fremmede i S-toget, hun elsker at høre sin egen stemme runge i Netto, så derfor hviner hun som en af de der dinosaurusser fra køkkenscenen i Jurassic Park. Når jeg siger “Emma, vi skal den her vej”, så stikker Emma med det samme i den modsatte retning.

img_6094

Her har Emma, 17 måneder, lagt sig ned i protest fordi hendes dumme mor har sagt at hun ikke må hoppe i søen i Dyregaven i slutningen af november. Det er dælme også tarvelig. Men hendes dumme mor gider ikke sygdom og våde sokker (og bukser og ble og hat, hvis det stod til Emma). Et mildt barn? I don’t think so. Men prøv: viljestærk, tydelig, stærk, omfavnende, karismatisk, målrettet, beslutsom, imødekommende, omsorgsfuld, sjov, provokerende (på en virkelig sød måde), stædig, opfindsom, nysgerrig, eventyrlysten, dagdrømmer, i virkelig god kontakt med sig selv og sine grænser. Og en hel masse andet. Det er mit barn. Emma er sådan en folk husker. Allerede.

img_5848

Det har taget mig noget tid at acceptere og omfavne at Emma er sin helt egen. Jeg har haft en fransk bulldog engang, en hund fyldt med personlighed og stædighed. Når det regnede så nægtede den at gå ud. Not in a million years om den gad udenfor. Så måtte jeg tage den under armen og vise den at det var mig der bestemte. Emma har lidt af det samme. Jeg må også af og til tage hende kærligt under armen og slæbe hende med som et tæppe rullet sammen som en pølse. De fleste gange synes hun heldigvis det er sjovt. Andre gange er jeg bare dumme dumme mor. Men det er mig der bestemmer.

Hvad betyder det der “Jeg har et meget mildt barn?” Er der nogen der ved det?

deppeandthelostsockkommentarfeltbilledeannedeppe

 

   

5 kommentarer

  • sigrid

    Mild betyder vel noget med , at barnets følelsesmæssige udbrud ikke er så intense!/voldsomme, samt primært befinder sig inden for det positive/tilfredse spektrum. Samt at barnet er nemt at regulere ift gråd/utilfredshed. At barnet har en relativt afdæmpet, rolig og observerende fremtoning. Men måske ved du det allerede godt, siden du er så sikker på at dit barn ikke er mildt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Haha, jeg tror at hvis man ikke har et mildt barn, så er man ikke i tvivl 🙂
    Hos os er betegnelsen, for vores dreng på Emmas alder, med ét ord vist vildbasse, så bestemt ikke mild og har aldrig været det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Mild er måske det modsatte af viljestærk? Iflg. ordbogen er det noget med ro, mådeholdenhed og afdæmpethed.

    Vores første datter var meget “mild” som baby – hun gjorde ikke så meget væsen af sig og var i vores øjne “nem” (hvad betyder det så?) Vores anden datter er meget viljestærk og har altid gjort meget opmærksom på sig selv. Begge personlighedstyper er fantastiske, synes jeg. Men jeg kender godt det med, at man lige skal forstå, at ens barn ikke nødvendigvis er ligesom de andres.
    Og nogle gange kommer vi til at gøre et eller andet karaktertræk til “det rigtige” som det lyder til på det hold.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Jeg undrer mig også over alle de milde børn, der er rundt omkring. Min søn er absolut ikke en af dem!
    Jeg tror måske man gerne vil signalere, at man har et roligt og velbalanceret barn, når man siger sådan. Virkeligt mærkeligt udtryk, det ville vi vel aldrig sige om os selv?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg ved sørme heller ikke, hvad et “mildt” barn betyder :/ Men jeg kan genkende meget af din beskrivelse af Emma Jo i min egen datter på 2,5. Jeg vil aldrig kalde hende mild, men hun er enormt viljestærk, bestemt og bevidst om sine egne lyster og hvordan hun gerne vil have, at alting skal være. Og så er hun helt vildt sød, sjov, omsorgsfuld, kærlig og skør. Jeg ved ikke, om det måske er anderledes, når børn kun er omkring de 6 måneder, men jeg har egentlig tænkt, at de fleste børn i 2-årsalderen indeholder alle de her forskellige sider? Men jeg ved det jo faktisk ikke :/

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fotobog eller fotokalender: En budgetvenlig julegave der varer resten af livet + værdikode til dig!