"Jeg har et meget mildt barn" - nådada, hvad er det?

Affektkramper hos børn – Emma er desværre ramt

img_4983

Første gang jeg så det var jeg sikker på at Emma døde i armene på mig. Hun var 7 måneder gammel, og hun havde slået tanden på en sengegavl. Jeg har skrevet om oplevelsen her. Men det viste sig at hun har affektkramper, ligesom ca 4% af børnene i alderen 1-2 år får. Det ser voldsomt ud og det er ikke farligt. Alligevel tænker jeg på hvor det mon kommer fra og hvad årsagen er til at hun reagerer som hun gør.

Min søster sendte mig dette link, som jeg blev glad for at læse, derfor tænker at jeg dele det med dig også, hvis du nu heller ikke havde læst det, og har et barn der også får affektkramper.

Jeg har efterhånden set dem nogle gange, men jeg kan ikke vænne mig til at mit barn zoner ud og bliver bevidstløs, omend det kun er et øjeblik. Det går lige i hjertet hver gang. Jeg er blevet bedre til at håndtere det og til at berolige folk der er sammen med os, og instruere min familie i hvad de skal gøre hvis det sker når jeg ikke er der.

Her er hvad jeg gør:

  1. Jeg puster Emma lidt i hovedet for at aktivere vejrtrækningen, men det virker sjældent.
  2. Jeg forsøger at aflede hende inden anfaldet, men jeg har ikke haft succes med det endnu. Jeg kan se på hendes gråd når det kammer over i en affektkrampe
  3. Jeg sikrer at hun ikke falder i noget. Hvis jeg kan, så griber jeg hende eller holder hende tæt ind til mig. Hun bøjer sig ofte bagover, så lader jeg hende falde ned i min arm, så kroppen er udstrakt med hendes hovede er i min hånd og kroppen hviler på min arm. Når affektkrampen er færdig så tager jeg hende ind til mig.
  4. Jeg trøster hende bagefter og forsøger at få hende til at grine ret hurtigt efter så det ikke trækker ud (for hendes skyld). Det virker til gengæld. Hun er lidt træt bagefter men er klar på leg og sjov ret hurtigt igen.
  5. Det er min erfaring at hvis der har været en affektkrampe, så jeg sætter hende ikke i pressede situationer umiddelbart efter. F.eks fik hun en affektkrampe i morges fordi hun fik sin finger i klemme i en dør. Mine forældre skulle egentlig passe Emma, da jeg havde et møde, men da de kom var Emma så træt, at en sig-farvel-sceance ville udløse endnu en krampe. Og ganske rigtigt, da Emma et kort øjeblik troede at jeg gik, så fik hun en affektkrampe mere. Jeg aflyste derfor det hele og blev hjemme og puttede med Emma, som sover nu.
  6. Jeg snakker om det. Det er ikke tit det sker (det lyder næsten som om det sker hele tiden. Jeg har måske oplevet det 10 gang i alt i hele hendes levetid). Men det er vigtigt at få talt oplevelsen ud af kroppen, for det er ret voldsomt at se sin lille ninja forsvinde et øjeblik. Så jeg skriver om det eller snakker om det, så jeg kan få sat ord på hver gang og oplevelsen ikke fylder. Jeg snakker også med Emma om det, selvom hun ikke har sprog for det endnu. Men så må hun bruge mine ord indtil hun selv får nogen.

Vi har selvfølgelig fået Emma tjekket hos lægen, som bekræfter at det er en normal og ufarlig reaktion som børn vokser fra. Og der er ingen sammenhæng mellem affektkramper og udvikling af epilepsi (som jeg har frygtet).

Har du også oplevet dem? Og har du nogle særlige ting du gør? Jeg tænker at det alligevel er en ret stor belastning for kroppen, så selvom Emma ikke skal pakkes ind i vat, så er det nok ikke lige efter en affektkrampe at vi smutter i tivoli en tur.

deppeandthelostsockkommentarfeltbilledeannedeppe

   

8 kommentarer

  • Lisbeth

    Min datter har også haft et anfald med affektkramper og et voldsommere anfald og er pt i udredning for epilepsi. blev det til noget med den Facebook gruppe?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Lisbeth,

      det gør mig ondt, jeg håber udredningen kan hjælpe. Emma er i jernbehandling, men har ikke kramperne ret tit, og det er kun i forbindelse med stor smerte (klemt finger, slået hoved osv) de opstår.

      Jeg kender ikke til en facebookgruppe, men støtter gerne op hvis du opretter en?

      Kram
      Frejamay

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Begge mine børn har lidt af affektkramper/anfald. Det er ganske forfærdeligt og aldrig noget jeg vænnede mig til. Min datter som nu er seks år, led af dem fra hun var ti måneder til næsten fem år. Hun var rigtig hårdt ramt, i en periode på et års tid var det flere gange dagligt. Intet hjalp (pustetricket forværrede det næsten) det eneste vi kunne gøre var at holde hende så hun ikke slog sig når hun besvimede. Hun er blevet undersøgt grundigt (hjertekardiogram, diverse blodprøver osv) og vi har gået hos børnelæge Lise Lykke Thomsen i Jægersborg. Hun er rigtig sød og er slet ikke forhastet i sine konsultationer. Min søn (nu tre år) var ramt lidt mildere, men i perioder havde han også daglige affektkramper. Også han er undersøgt grundigt og ingen anden årsag er fundet. De tanker der stadig spøger for mig er at man ikke kan besvime SÅ mange gange uden at hjernen på en eller anden måde bliver påvirket af det. Vi er blevet forsikret om at det ikke påvirker hjernen, men jeg kan ikke helt slippe det.
    Jeg er lidt ærgerlig over at vi ikke gjorde forsøget med jernbehandlingen, og er ret nysgerrig omkring hvad andres erfaring med det er? Jeg håber at du finder noget der kan lindre det for jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Mette,

      Vi er i jernbehandling nu, jeg skriver en opdatering når vi er færdige og jeg kender resultatet <3

      Jeg kan genkende alle dine tanker, tak fordi du deler <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina Kalas

    Min søn som i dag er 18 (nr 2 af 4 i alt) havde det også og efter han var blevet undersøgt i hoved og r.. fik jeg at vide, at det bare var hysteri og ikke skulle reagere på det når han gjorde det.
    Jeg skulle bare hjælpe ham ned på gulvet (for han blev som en flitsbue med hovedet bagud) og når han så lå der, skulle jeg bare gå og lade ham vågne op alene for så ville han opdage at det ikke virkede… Det gjorde jeg kun en gang for mit hjerte gik itu når jeg skulle gå fra ham hvor han havde mest brug for mig. Det skete mange gange helt til han var 4 år, men derfra forsvandt det bare.
    Min søn har ADHD i svær grad og havde fart på helt fra start, kravlede da han var 7 mdr, gik da han var 10 mdr og talte til 20 da han var 1 år så vi oplevede tit situationer hvor det skete og det var lige frygteligt hver gang og han var altid helt hvid i hovedet bagefter i lang tid og hiksede længe, helt forfærdelig tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shannie

    Hvor er jeg dog glad for at læse dette indlæg.
    Vi har oplevet det med vores store pige Chili, som nu er 5 år. Hun blev ramt af første krampe, lige inden hun fyldte 1 år og har haft ca 6-7 stk. Inkl. i børnehaven. Vi kontaktede lægen allerede efter første tur, men svaret var, at vi bare skulle lade være med at løfte hende op under selve krampen pga blodtryksfald og bla bla bla. Men fuck moaren kan sgu da ikke bare stå og glo på sin livløse bebs (også selvom det kun er for en kort stund).
    Nu har vores lillesøster på 9 mdr allerede været ramt tre gange – nu må vi fandme afsted til doktormanden. Så må han give mig nogle råd til, hvad jeg kan gøre for at afhjælpe eller hjælpe efterfølgende.
    Vores store tøs er heldigvis vokset fra det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Holm

    Hej, min venindes dreng oplever det samme – de blev faktisk rådet til at have en lille sprayflaske med vand i nærheden som han blev sprøjtet med lige inden, for at aflede – det hjalp❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Vores datter (nu 2 år og 8 mdr) har også affektkramper. Det er sket 4 gange i alt siden hun var godt 1 år og jeg synes godt nok, det er voldsomt at opleve. Vi har haft det med besvimelse og en enkelt gang med blå læber og decideret krampe. Man kan relativt hurtigt mærke, at vejrtrækningen går i gang efter besvimelsen, men alle gangene har det taget lidt tid inden vi kunne komme i kontakt med hende igen. Det er det værste! Vi gør det samme som dig, men det er også som om, der er noget fysisk hvor vejrtrækningen ‘lukker’ i et gråd/skrig. Jeg kan også høre præcis, at det er anderledes og nu kommer det. Jeg har virkelig ledt meget efter info om det, ligesindede osv. Skal vi ikke lave en facebook gruppe til forældre med børn med affektkramper? Jeg tror man kan få mange gode råd mv. af folk der også oplever det. Jeg synes det er så rart, at du tager det op – der er så lidt info på trods af, at det er relativt normalt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Jeg har et meget mildt barn" - nådada, hvad er det?