De unge youtube-stjerner, hvorfor er opkast så populært?

skaermbillede-2016-11-17-kl-22-01-16

Hvis du har børn, eller overvejer det, så er det her nok noget du behøver at forholde dig til på et tidspunkt. For at forstå dette blogindlæg bedre, så vil jeg anbefale dig at se DR-programmet med Anders Agger og Youtube stjernerne (se den her). For hvordan kan man få 150.000 abonnenter på Youtube når man primært kaster op og snakker om menstruation? Eller filmer at man ikke forstår sin matematik-opgave? Hvordan får man så mange dedikerede fans når man egentlig bare kegler rundt og laver fis og ballade?

Verden er ikke den samme som den var for 10 eller bare 5 år siden. I dag kan du skabe en rigtig god forretning med en internetforbindelse og en smartphone. De unge i dag er vokset op i en verden hvor man ikke kender til verden uden sociale medier og eksponering på internettet, og derfor er det (efter min mening) helt naturligt at så mange unge bruger de sociale medier, både til at udtrykke sig, til at hente inspiration og til at skabe en karriere. De starter noget tidligere end alle os over 30 gjorde.

Jeg så udsendelsen i dag og blev glad. Både fordi jeg virkelig forstår hvor de unge kommer fra og jeg forstår hvorfor man opsøger en Youtuber som Kristine Sloth, og bliver fan og trofast følger. Nettet bugner af politisk korrekthed og polerede liv. Highlights fra pæne smukke liv, som bliver retoucherede i en sådan grad at man lige så godt kan opgive at følge med på forhånd, fordi man nærmest ikke kan overskue at få sin røv ud af sengen. I skolerne og på arbejdspladserne bliver vi mere og mere testede og kategoriserede, og der bliver mindre og mindre plads til børn, unge og voksne der falder bare en lillesmule udenfor. Og hvor skal vi så gå hen? Når vi ikke har det perfekte BMI, ikke blev en 12-tals elev, ikke scorede nok på “dominans” i DISK-testen, ikke er blonde nok, høje nok, smalle nok, kurvede nok, trænede nok, hudglattede nok eller hvad vi eller skal være for at følge med. Hvor går vi hen? Vi går til folk vi kan spejle os i. Vi går til Kristine Sloth, en ung kvinde som er helt sin egen. Når man sidder og ser og hører Kristine snakke, så indfinder der sig en helt særlig følelse; følelsen af at der også er plads til mig. Det er det der er så dejligt ved at møde mennesker der er udenfor nummer. Kristine er ikke hende der scorer højest på “naturlig henkastet lækker på Mathilde Gøhler måden”, men hun scorer på “who gives a fuck? Bare vær dig selv” – og hun lever det, og det kan de unge mærke.

Jeg startede selv med at blogge fordi jeg var så skidetræt af at ingen snakkede om at livet også kan være svært. Det var kun inde på sådan nogle depressions-net, men altså, efter min mening kan livet sagtens gøre ondt uden at man fejler noget som helst, skal indlægges eller at man behøver at have det svært hele ugen. Da jeg var stressramt kunne jeg få det helt dårligt over at jeg også havde gode dage, for kunne jeg så tillade mig at trække sygedagpenge hvis jeg ikke var nede med flaget 24/7? Det var der ingen der skrev om, så det gjorde jeg. Jeg vil gerne have alle nuancerne med, og nej, det vinder man ingen priser for, fordi verden stadig vrænger på næsen over hudløs ærlighed. Not quite there yet. Men altså, de unge, de har luret den, og det tjener de både rigtig gode penge på, og samtidig inspirerer de landets ungdom til også at udforske hvem de selv er, frem for at få alle til at være ens og score højt på point til den næste test de møder. Det ene behøver naturligvis ikke udelukke det andet, men jeg vil f.eks langt hellere ansætte en der har en god personlighed og er god mod andre, så skal jeg nok lære vedkommende de skills jobbet i min butik kræver.

Personligt henter jeg også langt mere inspiration på de sociale medier end jeg gør nogen som helst andre steder. Og en som Kristine Sloth følger jeg også, både fordi jeg bliver inspireret arbejdsmæssigt til at udfordre mig selv (ikke lige med opkast men med at skubbe mine egne grænser), fordi jeg gerne vil holdes opdateret på hvad der rykker derude, også for de unge, og fordi jeg kan genkende mig selv i hende. Jeg vil hellere ønske at Emma vokser op og følger Kristine Sloth, en jeg vil ønske at hun følger en amerikansk barbie-dukke der har fået fjernet 2 ribben for at se ud på den helt rigtige taljemæssige måde i forhold til nogle skønhedsidealer der er helt skæve. Emma må synes hvad hun vil når hun bliver stor, men min verden bliver bedre af at der er unge Youtubere der er gode rollemodeller i forhold til at vælge at være sin egen.

En af de største udfordringer mine kunder har (i min coaching-biks), det er at de ikke ved hvem de er, hvad de egentlig står for, hvad de egentlig drømmer om og hvilke værdier de egentlig ønsker at leve deres liv efter. De har mistet kontaktet til deres kerne. Og så bliver de sådan nogle der poster ligegyldige “Carpe diem” og “challenge your limits” citater på nettet, som inspirerer ingen. For det første har vi set dem en million gange før, og for det andet så virker de ikke. Du kan lige så godt poste et billede af en liter mælk, det har cirka samme effekt, bortset fra at mælken muligvis skaber lidt mere debat end dit “if you can dream it you can live it”. Hold nu kæft og find på noget andet.

Men det er det de unge kan. Og næste gang du brokker dig over en åndssvag unge-video med nogle unge der sidder og spiller FIFA eller laver et eller andet du ikke forstår. Så overvej lige om de måske er lidt mere et bidrag end du er, med dit brok og dit “unge nu til dags”. For det kunne jo rent faktisk ske at du kunne gå hen og lære noget af dem.

Nå, det var bare det jeg ville sige. Se udsendelsen, den er god.

deppeandthelostsockkommentarfeltbilledeannedeppe

 

   

1 kommentar

  • Rikke

    Lige netop derfor elsker jeg din blog! Fordi du tør vise det uperfekte, grine af det, svælge i det og lade det være naturligt.
    Jeg er pisse uperfekt. Jeg længtes engang efter det andet liv, det perfekte, livet i parcelhuset eller murermestervilllaen med de dejlige møbler, styr på job og børn. You name it.
    Som voksen, meget voksen, blev jeg klogere. Jeg kom nemlig i mødregruppe med sådan 2. Følte mig underdanig og mindre værd i nogle år indtil de gik op for at de ikke var en skid lykkeligere, tværtimod! Så faldt tiøren, jeg havde noget penge ikke kunne købe. En dejlig støttende og opmuntrende mand og ditto sviger familie og veninder. Min egen familie nævner jeg ikke, de er årsag til længslen efter noget bedre.
    Jeg har også råbt af mine børn, jeg har dage hvor jeg vil skide nullermænd et langt stykke og hellere slappe af, mit BMI er for højt, min hav Shar ukrudt, mine unger er umulige indimellem, min bil har rust og mit hjem ligner ikke bo bedres seneste katalog!
    Men gæt engang, jeg er glad for mit liv. Jeg elsker min (nye) mand overalt på jorden, mine lækre unger som er komplet som de skal være, min skønne bonusfamilie og mine herlige venner. Vi lever livet, vi er fjollede, vi griner, vi er alvorlige.
    Jeg har fulgt en del blogge og med tiden er nogen altså sorteret fra, de lå for langt fra mig, for perfekt, for meget “Ai altså, nu synder børnene og jeg med McD”. Hvem har bildt dem ind det er at synde? Kun dem selv.
    FrejaMay, jeg elsker din blog, din selvindsigt og den herlige skæve måde du deler den på!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Til Danmarks bedste læsere (mine, dig!), ved du hvad der er særligt fantastisk ved dig? Nu skal du høre!