Først diller så mor ...

Lidt mere om livet som Frejamay

img_5639

Det er dejligt at hedde Frejamay. Jeg troede jeg var færdig med at skrive om navneskiftet, men det er jeg ikke. For navnet gør mig glad. Det gør mig glad hver gang folk husker at kalde mig Frejamay (også selvom jeg ved deres tunge lige slår en krølle mens de gør det, fordi det ER mærkeligt). Og så er der bare noget med det navn. Det føles simpelthen så meget som mig. “Anne” har jeg altid haft det fint med, men det har føltes lidt ligesom når man tror man har fået en puslespilsbrik til at passe, og man inderst inde godt ved at den hører til et andet sted blandt de 1000 brikker. Men man lader den sidde lidt endnu, bare for at få følelsen at at man er tættere på målet. Frejamay føles som at have kraftig medvind på cyklen, og man stopper med at træde i pedalerne et øjeblik, og lader sig skubbe af vinden, mens man strækker benene ud til hver side af cyklen.

Der er flere der har spurgt hvordan jeg kan mærke en forskel på det nye og det gamle navn. Udover billedet med puslespilsbrikken og medvind på cyklen, så føles det som at være kommet helt hjem. Selvom jeg stadig dealer med nogle ret komplicerede udfordringer, så er der en flod af energi der bruser under det hele, og den tapper jeg energi fra. Den er ny. Tingene er ikke lettere, men jeg er anderledes omkring dem.

Og så ringede min far og ønskede mig tillykke med mit nye navn. Min gamle far fra Tyskland som på ingen måde er inde i den alternative verden. Det gjorde mig glad. Også selvom han ikke helt forstår hvorfor (det sagde han, men med meget ydmyghed og respekt i stemmen), men jeg har jo også sagt (og skrevet) at ingen andre end mig behøver at forstå det. Jeg ønsker blot at mit valg bliver respekteret, også selvom folk synes det er tosset. Jeg synes f.eks også det er tosset at blive ved med at tage på et arbejde man ikke bliver lykkelig af, eller som giver en stress. Eller at være sammen med en man ikke elsker eller have venner i livet der gør en mere ked af det end de gør en glad. Og mange andre ting. Tosse-lister er individuelle. Men vi må stadig have respekt for at, uanset hvad årsagen måtte være, vi vælger de valg vi nu engang vælger her i livet.

Jeg har været så bange for at miste alt på grund af det her navneskifte. Men indtil videre føler jeg kun jeg har fået. Og hvis jeg har mistet noget, så har jeg ikke opdaget det endnu. Og så var det måske lige meget.

deppeandthelostsockkommentarfeltbilledeannedeppe

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Først diller så mor ...