Sådan ser J-Day ud hjemme hos os (taberliv med glitter på)

Numerolog Q&A: Min første uge som Frejamay på godt og ondt hvor Anne Deppe måtte dø

img_5332

Annoncelinks:  Læderjakke fra Bombay Circus // Jeans fra H&M //Tørklæde fra Magasin // Sweat fra 2nd Day// Støvler fra Deichmann Sko her //

Voldsom overskrift, men intet mindre kan gøre det ud for jeg skal fortælle om i dag: Så blev det dælme offentligt med Frejamay. Det har været en helt vild uge, og jeg har glædet mig til at sidde ned og dele nogle af de ting der er sket, og nogle af de ting der er gået op for mig i den her rejse. Velkommen til Numerolog Q&A.

Først og fremmest endnu engang tak for den helt fantastiske modtagelse mit nye navn har fået, selv fra jer skeptikere og MEGA-skeptikere. Jeg føler mig simpelthen så mødt og respekteret, og det er helt vildt dejligt. Næsten alle jeg har mødt og talt med i ugens løb har sagt “Hej Frejamay”. Og i dag skulle jeg hilse på en mand i Borup og jeg rakte hånden frem og sagde “Frejamay”, og så kildede det lidt i maven, for det føles simpelthen bare så rigtigt. Slet ikke akavet.

Men sådan har hele ugen bestemt ikke været. Jeg har haft nogle virkelig hårde oplevelser, og det er ligemeget nu hvad det er, men bottom line er at jeg i starten af ugen følte jeg skulle dø. Jeg følte mig så presset på alle områder af mit liv, og jeg følte fysisk at jeg var ved at falde fra hinanden (hence the silence her på bloggen).  Jeg snakkede med Ilse, en irriterende og meget klog dame jeg kender, og hun sagde “Anne Deppe kan ikke klare de her udfordringer, men Frejamay kan!”, og langsomt kunne jeg mærke en ny styrke komme til mig. Jeg kunne mærke at det er på tide at Anne Deppe siger farvel og Frejamay siger goddag på alle planer. Anne Deppe bragte mig hertil hvor jeg er nu. Hun har kæmpet en kamp som jeg kun kan bøje mig i støvet over, især fordi hun kæmpede allerede som helt lille barn. Og nu er tiden inde til at slippe og lade Frejamay tage over på den råstyrke, og overtage førerhuset i den rejse der venter forude. Jeg havde ikke tænkt over det slip der følger med det ret vilde skifte jeg har foretaget mig. Men det skete i denne uge. Og i løbet af en dag eller to, så vendte det hele på hovedet igen, og jeg føler pludselig at jeg bliver båret af en vild flod. Mit hjerte slår hurtigt fordi det er meget vildt og meget spændende, men i stedet for følelsen af at skulle bære Emipre State Building, så føler jeg at jeg bliver båret af floden. Det er en ret stor forskel, sådan energi-mæssigt.

Det er det her navneskiftet er for mig. Det er en ny styrmand. Ikke en ansvarsfralæggelse over mit liv og hvad der end måtte komme i min retning. Et slip og en ny begyndelse. Jeg tænker meget over hvad jeg vil have med fra Anne Deppe og hvad jeg vil lade ligge og erstatte med noget nyt. Det er jeg ikke helt færdig med at tænke over, men det er spændende at gå at arbejde med det. Og heldigvis er verden sådan skruet sammen at jeg nok skal blive udfordret til mit max, så jeg nemmere kan se hvad det er for nogle kvaliteter Frejamay skal sætte ind med.

Så ja… Anne Deppe skulle dø i denne uge, og jeg mangler nu kun at skifte navn på min LinkedIN profil. Hvilket også er en grænseoverskridende ting at skulle gøre. Det er jo hele mit HR-business-netværk. Men de ved jo hvem jeg er og hvad jeg står for. Så det skal bare gøres. Når tiden er inde. Måske er det lige om lidt.

we-stay-positive

Jeg har fået nogle flere spørgsmål (jeg elsker når I spørger), her er svarene, og dem jeg ikke kan svare på tager Kristine sig af (min numerolog), vi har lavet en lille midlertidig brevkasse, kun for jer, fordi der er så stor interesse og fordi mange gerne vil vide mere, så fyr endelig løs 🙂 Kristines svar kommer i et blogindlæg for sig om en dag eller to. Jeg skal nok lave larm omkring det.

Numerolog Q&A 1: Helt lavpraktisk, hvad hedder din YouTube kanal så nu? Så jeg kan finde dig. 

Tak Michelle, jeg går ikke offentligt med navnet endnu, men det er på plads. Indtil da kan du finde min kanal lige her, der er masser af sjove, platte og mærkelige videoer du kan give dig i kast med.

tumblr_m0n292gj6i1qa42jro1_500

Numerolog Q&A 2: Hvad siger dine forældre til dit skifte, føler de fravalg af det navn som de har valgt?

Godt spørgsmål. De har ikke sagt så meget og jeg har heller ikke sagt så meget. Min mor har spurgt hvad jeg helst vil have hun kalder mig, og mit svar var at jeg var ligeglad, men at det godt kunne være jeg har det anderledes om en uge. Jeg skal lige lande i det. Og det skal de naturligvis også. Jeg tror bestemt ikke at de føler et fravalg i forhold til det navn de gav mig i sin tid, de ved godt det slet ikke har noget med det at gøre. Jeg tror tværtimod, i hvert fald min mor, respekterer mit valgt fuldt ud, og hun har forståelse for hvorfor jeg har valgt at skifte navn. Min stedfar er lidt mere af den gamle skole og insisterer på at kalde mig “Anne” resten af tiden. Og det er jeg ærlig talt helt okay med. Det kan være Frejamays kælenavn hos ham. Han har altid kaldt mig “Ansi” og hver gang han har rost mig har han sagt “dygtig dreng”. Det er alt sammen gak og løjer og hvis han kaldte mig hønsemås, så ville jeg også være okay med det. Fordi det er ham. Men altså, hvis min mor læser med (mor?), så må hun gerne selv svare nede i kommentarfeltet.

we-cant-help-it

Numerolog Q&A 3: Har du mærket noget til udrensning, og kan du beskrive hvordan det har føltes at rense ud?

HAHAHA! Det føles SÅ godt at kunne grine af det nu, for F*** det har været en sindssyg omgang med den udrensning der. Jeg ved ikke om jeg er færdig, men det har godt nok været et helt igennem sindssygt år på så mange planer at jeg er stoppet med at tælle. For til sidst at tro jeg skulle dø. Og så var det bare Anne Deppe der skulle dø (slutte, stoppe). Jeg synes ikke det har været spor sjovt, på ingen måde. Jeg har ikke haft sådan et helligt lys der har passet på mig eller en engel der har stået og kastet lyskrystaller ned over mig mens jeg har ligget der i fosterstilling og tudet. Nope, niente, nix, nein. Det har været rå, hård, brutal udrensning med bræk i håret og mørke og tjære. Når det så er sagt så har der samtidig været virkelig meget kærlighed og støtte. Mit netværk har rejst sig som en mur af kærlighed, og jeg har aldrig fået så meget hjælp og støtte, som jeg har de sidste to år. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal beskrive min taknemmelighed over den kærlighed jeg er omgivet af.

Hell-week, ville jeg kalde den hvis den skulle have et label. Det har godt nok været heftigt. Men nødvendigt. Jeg elsker at være Frejamay, jeg elsker den energi navnet bærer med sig, jeg elsker lyden af det og jeg elsker at sige det. Det er bare lige præcis mig. Om som jeg har skrevet tidligere, så synes jeg alle burde have det sådan. At man fik et navn af sine forældre når man blev føde, og når man blev gammel nok i livets skole, så skulle man vælge sit eget. Ligesom indianerne. “Danser med Justin Bieber” eller “God på papir men lækker” eller “Poca-fest og farver” eller hvad man nu ville hedde. “Ærlige Bent”. Så kunne man så hedde det.

Dyb vejrtræning.

Tak for den varme velkomst, jeg føler mig simpelthen så godt taget imod!

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

4 kommentarer

  • Julie

    Du bliver simpelthen nødt til at svare på hvordan man udtaler sig nye smukke navn.. Jeg bliver så frustreret hver gang jeg læser det og skal sige det på 3-4 forskellige måder inde i hovedet før jeg kan læse videre 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ej altså, det har jeg fuldstændig glemt! Undskyld!!

      Man, jeg, udtaler det “frejamaJ” – den jyske måde, ikke den amerikanske “may”. Som “Maj måned”

      Giver det mening?

      Undskuuuuuuld 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Tak 🙂 Jeg endte ellers som regel på Frejamæij (hvilket jeg også synes lyder det fint)
      Kommer der en insta-video eller noget med udtale og trykfordeling? Bare så sådan nogle som mig (hvis de findes?) har helt styr på det?
      Shiiiit jeg er krævende 🙈
      Er det mon egentlig nogensinde nogen der går til numerolog og får at vide at “dit navn er bare tip-top” – eller ville man så slet ikke have behovet for at gå derhen til at starte med?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, jeg kan da lige lave en 😀

      Der er folk der går til numerolog og får at vide at deres navn er tip-top (ved jeg fra en der har været til numerolog og har fået netop det at vide, og han hedder noget så almindeligt som “Martin”. Der kommer flere numerolog-svar i morgen formiddag hvor der udkommer et indlæg fra Kristine 🙂 Tak for gode spørgsmål!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan ser J-Day ud hjemme hos os (taberliv med glitter på)