3 skønne bøger på min læseliste der gør (mor) livet bedre

Jeg har sgu været til numerolog, her er mit nye navn!

Foredragsholder Frejamay November erhvervscoach

ØJ hvor er det nervepirrende det her. For en måneds tid siden afslørede jeg step 1 – at jeg har været til numerolog og ikke længere hedder Anne Deppe (læs bloggen her). Det er næsten et år siden jeg skiftede navn nu, og nu er jeg klar til at dele mit nye navn med verden. Jeg havde ALDRIG i min vildeste fantasi troet at det her ville ske. Jeg skulle jo ikke blive en af dem. Du ved, de der tossede clairvoyante typer (som jeg elsker, men jeg er også et menneske med fordomme) der pludselig skulle hede Orchideeea Hybelholdt Esthcher Tempelsahft, eller hvad de hed. En af dem man ikke længere kan finde på facebook, fordi man ikke lige kan huske hvad dælen det var de hed, eller simpelthen ikke kan huske hvordan Bente skal staves med både stumt “h” og et ekstra “j” og et “x”et sted i midten. En af dem. Dem skulle jeg ikke være. Og lige nu, i dette øjeblik, sidder jeg og er lige præcis sådan en. Og det kan ikke være anderledes og jeg har sommerfugle i maven over det. De gode slags.

skaermbillede-2016-10-28-kl-21-39-43

Jeg tror ikke på det numerologi-fis Anne (eller hvad dælen du nu hedder)!

Næh, og ved du hvad? Det behøver du slet heller ikke. Det er nok at jeg gør det, og at det giver mening for mig. Så det kan du have helt ro i maven over. Jeg ved stadig ikke ret meget om de tal og de energier, men jeg kan tydeligt mærke en forandring og et skifte i min energi. Der er virkelig sket noget. Det har samtidig været det hårdeste år i hele mit liv (og jeg har trods alt lidt erfaring på bagen i det der livets skole – læs her), men det er en del af processen. Det kan du læse meget mere om, hvis du følger min numerolog Kristine Øjken på eksempelvis Instagram her.  Jeg kan en million milliard gange anbefale hende. Hun kan læse hieroglyffer and shit! Udover det hun kan med numre.

skaermbillede-2016-10-28-kl-21-39-58

Er du ikke bange for at miste følgere? Læsere? Forretningsforbindelser?

Jo, det var jeg. Ikke følgere og læsere (jeg mister hver dag og hver dag kommer der nye til, det kan jeg ikke andet end glæde mig over), men forretningsforbindelser, jo. Jeg bevæger mig en del i detailbranchen, hvor jeg arbejder som erhvervscoach og underviser, og der er mange der ser et billede af en dame i lotusstilling, med store hvide dreadlocks, og et lavendelfarvet tørklæde om håret, iført en hæklet kjole (med lotusblomster), også i lavendel, og med urtethe ud af ørerne, når de hører om numerologi. It takes one to know one, og jeg har selv været der. Men nu er jeg ikke bange mere. Jeg har talt med så mange seje businessdamer (og to seje businessmænd), der har været samme mølle igennem, og de siger alle det samme: dem der bliver skilt fra, de skulle også skilles fra. Tiderne skulle skifte. Og det er jo ikke fordi jeg kommer fra et eller andet fancy konsulenthus, hvor jeg bliver betalt for at være professor af en art, fyldt med forkortelser og cand.noget.somhelst. Mærsk kommer alligevel aldrig til at hyre sådan et Wildcard som mig. Jeg arbejder kun med dem der, sådan for real, har lyst til at udvikle sig og tænke ud af boksen, og udfordre sig på den måde hvor det gør lidt naller, men samtidig skaber ret fede resultater. Jeg lever af at være mig (tossede mærkelige skæve mig), ikke af at være nogen anden. Og dem der hyrer mig ved godt i forvejen at jeg har min helt egen måde at formidle et budskab på (ligesom du kender her fra bloggen, jeg går ud fra det er derfor du er her). Det holder jeg jo ikke op med bare fordi jeg hedder noget andet. Og selvfølgelig skal jeg da skifte navn i det ene liv jeg har. Jeg er allerede en tosse, derfor er jeg slet ikke bange for at blive stemplet som en. Bliver det mærkeligt for min omgangskreds i en periode? Jada, og jeg tænker at der går ca 3 år før det er blevet hverdag for mine nærmeste at jeg hedder noget andet. Og der vil være nogle fra den ældre generation der aldrig vil slippe “Anne”. Og det er jeg super okay med.  Men dem der skal mistes, de skal mistes. Og så er det også på tide. Og tak for nu og tak fordi du var med indtil her, fortsat god vind derude.

Vi skal ikke være så bange for at sige farvel. Heller ikke selvom det er til relationer. Der er altid en (lille eller stor) sorg forbundet med et farvel. Selv hvis det gamle var skidt, så var det stadig noget der havde en betydning, og derfor skal det siges ordentligt farvel til. Mit gamle (gamle) liv som hash-misbruger og livet i et voldeligt forhold var også svært at slippe. Der lå sindssyg meget identitet der. Også selvom det var skidt. Det tog mig lang tid at tage beslutningen om at livet måtte rumme andet end et fyldt askebæger med jointskodder i. Sådan er det også nu. Nu har jeg brugt et år på at sige farvel til Anne. Nu skal det ske offentligt. Så velkommen til mit nye navn:

skaermbillede-2016-10-28-kl-22-18-26
TADAAA! Da jeg sad med navnelisterne fra Kristine, sad jeg med min indre jydetester. Det skal bare ligne noget så almindeligt som muligt. Ikke alle de der mærkelige stavemåder. Og så blev det sådan her. Skulle der nu sidde en numerolog eller to og læse med, så hedder jeg to navne mere (i tilfælde af at du er i gang med at tjekke mit numeroskop), men det her bliver mit nye brand, mit nye navn.

Shit, skal jeg så kalde dig Frejamay nu, Anne? Du er jo bare the one and only ANNE DEPPE, det navn er så meget dig!

Ja det er jeg, eller det var jeg, men nu er jeg Frejamay November. Og ja, det bliver skidemærkeligt, og du skal vænne dig til det og det er underligt. Som en blist i munden. Helt forkert. Jeg ved præcis hvordan det er at være dig, og skulle kalde en man altid har kendt som “Betina” for “krølleabe” og prøve at se seriøs ud i ansigtet mens man gør det? For du vil jo ikke såre mine følelser, men samtidig har du skidesvært ved at tage det seriøst. Men du gør det alligevel for at være høflig og anerkende min rejse. Men du synes stadig det er fucking underligt, og du er bange for at jeg om 1 år beder dig kalde mig “Mesterhak” fra nu af, og så skal du igennem møllen igen.

Og hver gang du komme til at sige “Anne”, så får du det helt mærkeligt og siger “undskyld” (selvom du ikke helt mener det og stadig synes jeg er lidt en tosse) og så vil jeg sige: “det gør overhovedet ikke noget, for forandringer tager meget længere tid end vi lige regner med”. Og om 4 år kan ingen rigtigt huske at jeg engang har heddet Anne, fordi Frejamay er det eneste rigtige at hedde og det er bare så meget mig. Pånær lige et par enkelte, og det er helt okay. Vi kommer fra forskellige generationer <3

skaermbillede-2016-10-28-kl-21-40-20

Så hvad kommer der til at ske nu?

Ja nu går jeg så i gang med at ændre mit navn alle steder. Instagram, snappjat, LinkedIN (oh the horror), mail (done), ny hjemmeside (done, den er bare ikke offentlig) og så videre. Og så skal du bare huske at du skal skrive Frejamay eller November når du søger efter mig rundt omkring. Og så skal du snakke med dine veninder om hvor mærkeligt det er, og så skal vi alle sammen være med det. Du skal ikke gøre noget. Jeg opretter ikke nye profiler, jeg ændrer bare navnene på de eksisterende, og så håber jeg du har lyst til at følge med fortsat.

I min omgangskreds er der temmelig mange der har været igennem den mølle jeg er igennem lige nu. De fleste af dem kan jeg simpelthen ikke huske hvad hed inden de skiftede navn – på trods af at jeg synes det der navneskifte var fucking mærkeligt. Fordi jeg har insisteret på at trodse min “fuck det er mærkeligt” mavefornemmelse og sige Zenia og Carolina og Bastian og Smilla, og alle de andre smukke nye navne det er blevet til i tidens løb. Og jeg elsker dem for at være gået forrest, for de har gjort det langt nemmere for mig at gøre det her. Og jeg er ked af at have dømt, men man har et standpunkt indtil man bliver klogere, og det er som regel først når man lige havner i det selv. Og skal hedde Muldebergh. Og se sin mor i øjnene og sige “nu skal du altså kalde mig Muldebergh, mor!” – og ingen skal dø af grin.

Så ja, velkommen til mit nye navn, og jeg er faktisk ikke så interesseret i at vide om du kan lide det, for det kan jeg, jeg elsker det, men jeg er interesset i at høre hvad dine erfaringer og tanker er omkring numerologi uanset om det er en fremmed verden for dig eller om du er helt inde i den. Og det er absolut okay og synes det er noget pjat, og det modsatte er også hjertelig velkomment!

Be nice! Og jeg svarer supergerne på konstruktive spørgsmål, skepsis og tanker du måtte have, fyr løs i kommentarfeltet!

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

34 kommentarer

  • Merete

    Tillykke med navnet!
    Jeg har ikke noget forhold til numerologi. Jeg tror ikke selv på det, men kan ikke se det skulle være mere skørt end så meget andet.
    Til gengæld arbejder jeg til dagligt med mange mennesker, som enten skifter, har skiftet navn eller helst vil kaldes noget andet end det, der står i mine papirer. Af alle mulige årsager (sikkerhedsmæssige, religiøse, indentitetsmæssige, osv.). Det gør mig ikke noget, og det sjove ved navne er, at personerne der bærer dem jo hurtigt overtager dem. Så er helt sikker på, at om et år, så er det det mest naturlige, at du er Frejamay.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Juliemaria

    Til lykke med dit nye navn. Jeg skiftede også for lidt over et år siden og havde også et fornavn med 16/7 ligesom dit tidligere navn. Det er en heeeeftig energi og jeg er SÅ glad for at kunne mærke nogle helt andre og bedre vibrationer nu. Men jeg har også haft det værste år ever, ever i hele mit liv og har som dig også oplever lidt af hvert – så er meget glad for at dette udrensningsår er slut og det værste overstået!
    Så meget held og lykke – og tak for inspirerende skriv. Jeg er ikke selv gået helt offentligt med mit endnu men du inspirerer mig til det😎🌞❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke med dit navneskifte og skønt at læse din historie.

    Det er et meget smukt navn du har valgt.

    Jeg mærker tydeligt dit energiskifte.

    Jeg er helt enig i, at Kristine Øjken er pisse skøn og dygtig.

    Kærligst fra Kristine Øjkens læremester

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Tillykke 🎉
    Hvad har dine forældre og nærmeste familie og venner sagt til det? Er det ikke lidt svært for dine forældre at skulle kalde dig noget andet, når det var dem som valgte Annei sin tid. Du vil vel altid være en Anne i deres øjne? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mine forældre har ikke kommenteret det så meget. Jeg tror faktisk ikke min far rigtig ved det (han er ikke så meget på bloggen/FB og vi snakker ikke om det). Mine forældre må gerne kalde mig Anne resten af mit liv hvis de ønsker det. Jeg ved de elsker min kerne uanset hvad jeg synes jeg hedder, og jeg har respekt for at det er mærkeligt for dem. Ligeledes har jeg det med mine søskende.Hvem ved, måske giver det helt naturligt mening for dem også at hoppe med på frejamay-vognen en dag. Men ligesom jeg har fået tid i mit liv til at vænne mig til en masse, så skal de også have det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er helt vild med November – troede, det var dit efternavn, men det kan jeg forstå, at det ikke er, eller?

    Tillykke – for et år siden med navneskift. Virkelig cool – og meget smukt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg hedder Frejamay (fornavn) November (mellemnavn) og et til mellemnavn og et efternavn. Men jeg brander mig på Frejamay November <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Urd (gidder ik at man kan google mit navn) Io --- Christiane N

    Meget spændende at læse om!
    Mit navn er super specielt. Har egentlig aldrig overvejet at skifte det, men synes det er blevet meget mindre mig efter jeg har giftet mig til et Nielsen i stedet for Hansen. Jeg bliver kun kaldt mit 2. navn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Tillykke – og må dit nye navn bringe dig en masse godt 🙂
    Har selv ændret navn for 13 år siden – havde brug for et skifte og lånte “hvad skal barnet hedde” og andre navnebøger…. Efter et halvt års tid var mit nye navn på plads….. Og trods en svær start (mange står uforstående overfor et så drastisk et valg – for det er er markant skelsættende skift) – ja, så har det været dét helt rigtige for mig….. What a change!
    Lykke til Frejamay November

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Marie Zoey

    Hvor er du sej! Hold ved navnet og energien omkring det.
    Jeg skiftede selv navn, eller det vil sige, jeg tilføjede et navn da min mand og jeg skulle giftes. En numerolog havde forslået at jeg faktisk skulle skifte alle mine navne ud og tilføje et mere, så jeg pludselig havde 4 navne. Men jeg kunne bare ikke vænne mig til tanken om at skifte mit navn helt ud. Jeg godtog at mit tredje og fjerde navn måtte skiftes og heldigvis var min mands efternavn et godkendt et. Det tredje navn Zoey valgte både min mand og jeg at få som vores fælles navn. Og folk roser altid navnet Zoey når de ser det, så jeg er super glad for valget. 😀😀 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Yay. Sådan! Tillykke med dit nye navn. Min 2 årige datter og jeg stifter navn til januar også. Jeg har længe kunne mærke, at det bar det jeg skulle, men har været lidt skræmt ved tanken og har haft brug for lidt tilløb. Især for min datter, der lige har lært at sige sit navn. Jeg har heldigvis gået bekræftet, at det ligger flere harmoniske muligheder ved blot st give hende et ‘h’ i enden. Jeg selv er mere end klar efterhånden. Har du lyst til at fortælle om, hvad du har mærket i udrensningsperioden?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ikke så meget om navnet. . Men jeg beundrer din evne til at sige så meget om så lidt.. Ej det lød forkert 😂 Men altså du har en fed skrivestil! Og kan virkelig fange.. ❤

    Ps. Det var altså positivt ment 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Margit

    Hej Ja jeg er ikke en af dem der bliver skræmt væk. Forstår det nok ikke, men vil da sige tillykke med dit nye navn. Jeg har fulgt dig i nok et lille års tid nu og det vil jeg fortsætte med. Fandt dig ganske tilfældigt og begyndte at læse om dig og din skønne lille pige. 😍 Regner med at du stadigvæk er dig….. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linnea

    Velkommen til en verden fuld af “hell yeah” 🙌🏻 Pisse fedt at du deler og står i din power. Du er en foregangskvinde hvad dét angår og det kræver sku lidt at stå ved sin holdningsændring. Jeg har selv et crush på navnet November – god smag 😉 Tillykke med det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille Andersen

    Hej Frejamay, det var virkelig interessant at læse dit indlæg. Tak for at dele det ud! Jeg er i en situation der kunne smage lidt af din, jeg har blot allerede skiftet navn én gang. Jeg blev kaldt Cecilie i 1989 da jeg var baby, jeg skiftede til Cille i 2005, da jeg havde stærke følelser og holdninger omkring identitet. Jeg ville gerne cementere at jeg var mig, og at jeg gik mine egne veje. Nu er jeg 27 og jeg er ikke Cille længere. Jeg vidste godt dengang, at Cille ikke var mig for evigt, men det var det rigtigste at gøre dengang. Nu føler jeg mig spændt fast i en identitet jeg ikke har og noget jeg ikke er. Men jeg ANER ikke hvad jeg så skal hedde. Jeg har det ligesom dig, for jeg VIL jo ikke være Anjaztashja Morellah Jensen, og jeg vil ikke være “sådan en” der har været til numerolog. For mig er der integritet i ikke at være *så* alterna urtekusse, men have styr på det ved baaaare at kigge indad…,men det har jeg jo for helvede ikke.
    Hvordan har du forenet dig med at være *sådan en* som gik til numerolog? Det skal lige siges at jeg ikke kender nogen i min omgangskreds, der har gjort det.
    Kærlig hilsen Frøken Andersen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Tillykke med dit smukke nye navn. Sejt, du følger dit hjerte.

    Jeg vil så gerne både til numerolog og finde *mit* nye navn. Men jeg mangler modet… dejligt, du tør og inspirerer. Tak:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebecca

    Er nysgerrig, skal Emma Jo skifte efternavn? Eller hvordan passer hendes navn med numerologien…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg synes det er modigt og grænseoverskridende (måske jydegenet). Jeg synes også dit nye navn er smukt, ikke for mærkeligt! Undskyld til dem der skifter navn, men nogle er altså for underlige.
    Det allervigtigste er vel det giver mening for netop dig.
    Jeg har overvejet førhen, men aldrig turde tage skridtet. Nu føler jeg ikke behovet er der længere.
    Jeg har skiftet 3 gange, 2 ved ægteskab og 1 hvor jeg slettede mit lidt specielle mellemnavn fra mødrene side grundet jeg afskar al kontakt til min mor. Det gav mening og lettede på forunderlig vid.
    Min søster har skiftet alle navne, uden numerolog, da hun ikke følte sig tilpas med sit fornavn og gerne ville droppe efternavne pga vores lidt øv opvækst. Al respekt for det.
    Jeg tager hatten af for jer der virkelig mærker efter og tør gå efter netop det der giver mening for jer❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg synes det er vildt mærkeligt og kommer aldrig til at forstå det. Men hvis det fungerer for dig, så tillykke med det. Det er jo det vigtigste 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Bliver simpelthen nødt til at spørge om udtalen.. Frejamæij eller maj?Jeg spurgte samme spørgsmål om Emma Jo.. hader at læse et navn og ikke kunne udtale det rigtigt i hovedet..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    En hilsen fra en ny flittig læser. Dit nye navn passer SÅ godt til dig! Det udstråler af karakter, en viljestyrke som Anne Deppe ikke helt kunne bære med sig. Super godt skridt. På trods af de mennesker der falder fra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med dit nye navn 🙂 min svige
    rmor har også Været til numerolog, så vi er vant til det.. udtales det Frejamaj eller maaay som p på Engelsk?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinne

    Synes det er sejt gået! Elsker denne sætning: “man har et standpunkt indtil man bliver klogere” for det er det du har gjort ved mig.
    Jeg er utrolig nysgerrrig på konceptet men også mega angst for hvad det vil vise mig, betyde i mine relationer mv.
    Og så synes jeg dit navn er rigtig flot og passer skide godt sammen med Emma Jo…
    Skeptisk, jo, man er vel jyde 😃
    Men tillykke med det dit nye navn, det klæder dig.. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Lund

    Tillykke Frejamay 🙂
    Jeg er en ikke-troende på alle kanter, men ligesom folk har ret til at tro på Allah, Jesus og den lille fede fyr, så har alle folk også ret til at tro på numerologi.
    Jeg har en kollega der skiftede navn for en 4 år siden, og selvom jeg stadig må slå hende op i vores system, hvis jeg skal stave hendes navn, så kan jeg knap nok huske hvad hun hed før 🙂
    Al held med navn og liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • W

    Frejamay- det klinger så fint, og en smule prinsesse agtigt- shine i dit lys. Det er fedt anderledes og du tumler den gænge danske verdensborger rundt:) og til sidst ” jeg får vildt lyst til at høre November rain, og forstille mig du er den silende beroligende regn i starten” og husk skør eller mærkelig er altid et kompliment- det betyder blot du er en kreativ tænker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Tillykke med dit nye navn😊

    Jeg er nysgerrig på at høre om du oplever dig selv på en anderledes måde? Jeg spørger fordi dit nye navn – for mig – føles mere blødt og feminint. Hvad tænker du om dette?

    Jeg har selv været ved numerolog, min søn fik sit navn gennem en numerolog (hov hvad med EJ? Skal hun også?) og selvom jeg heller ikke har forstand på det har det helt sikkert virket her:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • marie b

    Hvad kommer din blog så til at hedde fremover, nu når du ikke hedder Deppe mere?
    Og i øvrigt tillykke 🎉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christiane

    Det lyder rigtigt og det ser rigtigt ud!
    Og November er et smukt ord

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    FEDT for dig! 👏👏👏👏👏

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 skønne bøger på min læseliste der gør (mor) livet bedre