Et lille halløj fra en uge i helvede

Jeg er træt af trusler til tavshed: her er mit møde med Foreningen Far

Skærmbillede 2016-08-25 kl. 23.50.07

Dette blogindlæg skrev jeg for knap en måned siden. Jeg har haft mange øjne på det, og jeg har fået delte meninger tilbage. Men det der slog mig var at dem der er imod at jeg poster dette indlæg, de er det af frygt. Ikke fordi de er uenige. Det går simpelthen ikke. Derfor poster jeg det nu.

Skilsmisse, brud og når to forældre ikke kan enes, kan være noget af det mest ødelæggende for børn der overhovedet findes. Jeg er selv skilsmissebarn fra en skilsmisse hvor min mor og far i 30 år ikke har talt et ord sammen, og stadig ikke gør det. Så min egen lille datter skal mærke konsekvenserne af et brud der skete for over 30 år siden, når mormor og morfar ikke kan troppe op og fejre hendes 1 års fødselsdag, hendes konfirmation eller hendes bryllup sammen. Hun bliver altså også skilt ad, for noget der skete mange mange år inden hun overhovedet blev født.

Skilsmissedebatten raser derude, men i den seneste tid har den taget en vigtig drejning. Der er endelig kommet fokus på en af de foreninger der, efter min mening, i høj grad er med til at ødelægge børns liv: nemlig Foreningen Far. Udover at have mærket deres metoder på egen krop, gennem min datters far, så er jeg gennem min personlige rejse kommet i kontakt med over 100(+) kvinder, som kan berette om præcis samme metoder som dem jeg er udsat for, og det er den viden og den erfaring dette blogindlæg tager udgangspunkt i. Vi har endda siddet og sammenlignet noget af alt det skrammel fædrene har sendt ind til statsforvaltningen, og selvom flere af os har med fædre at gøre som har et temmelig begrænset ordforråd på dansk (da de er udenlandske), så kan vi se formuleringer hvor ordlyden er yderst velskrevet og 100% identiske. Alle disse fædre er/har været aktive medlemmer i Foreningen Fars grupper og støttegrupper.

Inden vi går i krig med hinanden omkring fædrerettigheder, så vil jeg lade journalist på Politiken Ditte Giese beskrive sin holdning til foreningen far og fædrerettigheder, som jeg er 100% enig i. Der findes fantastiske fædre derude som møder sindssyge kvinder, og som har brug for markant bedre rettigheder. Men det er efter min mening ikke de fædre Foreningen Far repræsenterer. Det vil jeg komme ind på senere. Her er hvad Ditte så fint beskriver om foreningen og fædrerettigheder:

 

https://www.facebook.com/ditte.giese?fref=ts

En bekendt ringede til foreningen fars rådgivning for at få juridisk hjælp. Da han blev mødt med “vi kan smadre din ex fuldstændig”, besluttede han sig for at gå til mødrehjælpen i stedet, som både hjælper mødre og fædre. Han var ikke interesseret i at smadre nogen, han var bare interesseret i det bedste liv for sine børn. Sådan er der heldigvis rigtig mange fædre og mødre der tænker. Jeg har en kammerat der lige har fået hjælp af mødrehjælpen til at få et sted at bo efter skilsmissen, og de har hjulpet ham i forbindelse med at skabe en god samværsløsning med ekskonen. Jeg talte med ham så sent som i går, og han er faktisk rigtig glad for den måde tingene fungerer på, og selvom det er hårde tider for dem alle, så arbejder de målrettet på et godt samarbejde for børnenes skyld.

Jeg har hidtil været stille omkring lige netop dette emne og denne forening, mest af alt fordi jeg ikke orker at blive politianmeldt for at ytre min mening. Foreningen Far har det med at melde folk med en holdning for bagvaskelse, injurier og alt mulig andet crap. Det siger også lidt om deres måde at “samarbejde” med deres kritikere på. Meld til myndighederne. Start sager. Det virker meget bekendt. Jeg har i stilhed fulgt debatterne det sidste år, både på Foreningen Fars egen side, i de kvindelige netværk der tales om, og i de (nødvendige, ikke engang på internettet) hemmelige netværk, som jeg er blevet lukket ind i. Jeg er rystet over hvordan Foreningen Far tilsyneladende rådgiver fædrene i systematisk at køre disse mødre ned. Økonomisk, psykisk ned.

Skærmbillede 2016-09-25 kl. 13.27.48

Alle der har fulgt min blog fra starten vil vide at jeg har ville lave en lykkelig alternativ familieform mellem min datters far (du kan finde utallige indlæg herom hvis du gider læse tilbage), min datter og mig selv. Faktisk var det hele grundlaget og udgangspunktet for overhovedet at starte bloggen. En lykkelig alternativ familieform. Det gik også fint i perioder, men i flere perioder måtte jeg afbryde kontakten til ham, også da jeg måtte gå under jorden for at få fred til at føde barnet. Med min egen historie i mente er der flere ting jeg ikke har reageret på i tide, fordi jeg virkelig gerne ville at det skulle blive godt for Emsen og hendes far og mig. Jeg har været blind af min egen fortid.

Da vores konflikt kulminerede en onsdag morgen hvor jeg måtte true med politi efter ikke at have sovet i 3 døgn for at få ham ud af min lejlighed, tog jeg ned til mine forældre i 14 dage for at sunde mig. Emsen var 3 måneder gammel, vi havde begge to hårdt brug for at sove og jeg var dybt chokeret over det jeg havde oplevet.

Efter 14 dage skete der det som har forandret vores samarbejde til et mareridt. Han meldte sig ind i Foreningen Far. Det første jeg lagde mærke til var at hans sprog i hans henvendelser pludselig var blevet helt anderledes. Hans emails havde han tydeligvis ikke selv skrevet og jeg blev i tvivl om hvordan jeg skulle reagere, for det føltes som om jeg var havnet i et spil. Tilfældigvis snakkede jeg med en veninde om det, hun læste mailen og var ikke et sekund i tvivl: dét der, dét er foreningen far. Du har brug for hjælp NU!

Så det fik jeg. Jeg gik til mødrehjælpen og jeg aktiverede mit netværk. Som er stort. Jo mere jeg fik fra ham, jo mere tydeligt var det at der var et genkendeligt mønster. Han var ved at opbygge et angreb.

Vi blev indkaldt til møde i statsforvaltningen, og jeg fik tilsendt den blanket han havde sendt ind til dem. Jeg tænkte at det var godt at få noget hjælp til at få sat nogle faste rammer eftersom vi ikke selv kunne finde ud af det. Samtidig var der ingen grænser for hvor meget hjælp han gerne ville søge, og han havde kimet alle offentlige instanser ned som har vores datters cpr-nummer. Også en velkendt Foreningen Far metode blandt de mødre jeg har talt med. Involver ALLE instanser og få dem på din side så mor bliver sat i dårligt lys fra starten. Kom ikke med anklager, udtryk blot din bekymring og især din omsorg for dine børn.

Vi startede i konflikthåndtering, jeg var stadig rædselsslagen for at være i min lejlighed eftersom at han boede lige nedenunder mig. Jeg vidste nu at han blev rådgivet af Foreningen Far og jeg var rimelig forberedt på hvad hans næste træk ville være. Og ganske rigtigt. Han sagde alle de ting jeg var blevet advaret imod, og da vi skulle forhandle en midlertidig samværsløsning sagde han ordret den formulering og det antal gange pr uge som jeg var blevet briefet på han ville sige. Jeg sagde det var gav mening for Emma Jo, som nu var knap 4 måneder. Han undskyldte mange mange gange det der var sket i min lejlighed. Jeg nåede faktisk at tro på ham. Jeg nåede alligevel at tænke “okay, han ER virkelig ked af at det der skete”.

Da jeg kom hjem lå der en mail fra statsforvaltningen. Jeg havde søgt aktindsigt, for noget sagde mig at jeg ikke havde set alle de papirer der var blevet sendt ind. Det eneste jeg havde set var den blanket man skal udfylde. Og pludselig væltede det ind med dokumenter. ca. 70 sider fra far til statsforvaltningen om mig:

  1. En fars dagbog. En utrolig følelsesladet dagbog over hvor meget han savnede sin datter kombineret med en slags rapport over mit MEGET svingende humør (!?). Faktisk var han nogen gange decideret bange for mig (for jeg er jo en ret voldelig type, det ved alle?), men antydede at det kunne være hormoner og eller måske en begyndende efterfødselsreaktion. Endnu en velkendt Foreningen Far metode: få mor til at fremstå som psykisk ustabil.
  2. Screenshots fra samtlige af mine sociale medier: min facebook, min instagram. Screenshots af at min barnepige en dag havde haft passet Emsen mens jeg var ude og holde et foredrag for City2’s bestyrelse (fra hendes profil, så jeg var åbenbart ikke den eneste han havde brugt tid på at stalke). Rejseplansbeskrivelse over hvor lang tid han havde regnet ud jeg havde været væk fra Emsen. 2 timer og et eller andet. Mindst. Hvad han ikke vidste var at ja, jeg havde lavet et job for City 2’s bestyrelse, men det blev holdt på et rigtig fint hotel som bestemt ikke lå i hverken Taastrup eller Jylland. Han anede ikke hvor jeg befandt mig. “Det sker desværre rigtig ofte” skrev han endda, og forsøgte med disse dokumenter at dokumentere at jeg var en kold forretningskvinde der satte forretning før mit eget barn. Ikke særlig smart når man samtidig forsøger at bygge en case på at mor skulle være psykisk syg.
  3. Dagbog som involverede direkte overvågning af mit hjem med beskrivelser af hvem der forlod mit hjem hvornår og hvad de sagde på vejen ud.
  4. Aktindsigt fra sundhedsplejerske samt fars egne noter hvor han tog æren for at vores datter var i så fin trivsel (det er jo klart, for hendes psykisk ustabile kolde karrierekvinde med voldelige tendenser-mor kan jo umuligt have noget at gøre med at datteren er i fin trivsel- Sense the tone!)
  5. Et utal af mine egne blogindlæg, blot med omvendt fortegn. Når jeg har skrevet et ærligt blogindlæg om vrede f.eks, så kopierede han det og ændrede overskriften til nu at hedde “Anne’s vrede”. Ærlige blogindlæg der har til formål at inspirere andre til at stå ved de følelser vi ALLESAMMEN har, men som vi skammer os over og derfor ikke snakker om, mine egne ord, ligger nu i en sagsmappe i statsforvaltningen, hvor far forsøger at bruge dem i mod mig. Hvordan er det barnets tarv?
  6. Artikler jeg har medvirket i. 9-15 links, så kunne sagsbehandleren selv klikke sig ind og læse alle artiklerne. Og nu er det ikke korte artikler jeg har medvirket i, det er som oftest temaer og meget lange artikler.
  7. Optrapningsplan (fuldstændig urealistisk og hul i hovedet, så meget at selv juristen i statsforvaltningen kiggede på ham og spurgte ham om han egentlig selv var klar over hvor gammel (læs: lillebitte) vores datter var, siden han kunne finde på at sende så voldsom en plan med ind). Men det er også en velkendt Foreningen Far metode: søg gerne 7/7, for statsforvaltningen skal kigge på begge parters ønsker, og så lander de den sikkert et sted i mellem. En ansvarlig foreningen ville råde far til at kigge på børnene, detaljer omkring tilknytning, alder osv, og se hvad der er realistisk og hvad der føles rigtigt, og støtte mor og far i at tage en voksen og ansvarlig beslutning omkring børnene. Sådan som de f.eks gjorde da jeg var inde og snakke med mødrehjælpen. De kiggede på min datter, hendes alder osv. Ikke på hvad jeg skulle kræve for at få mest muligt til mig selv.

Skærmbillede 2016-09-25 kl. 13.26.14

Selvom jeg ikke kender min datters far ret godt, så holder jeg stadig fast i at han i bund og grund er en god fyr. Han vil egentlig ikke nogen noget ondt. Men han må stadig tage ansvar for at han helt ukritisk har lyttet til så syge råd (som på ingen måde kan have noget som helst med barnets tarv at gøre) fra en foreningen der kæmper for alt andet end barnets tarv (efter min erfaring og mening). Siden han meldte sig ind i den foreningen har mit liv været et helvede, hvordan er det barnets tarv? Han har smadret mit arbejdsliv (jeg lever af at blogge og være en offentlig person, men at se alt mit arbejde blive sendt ind til en myndighed imod mig selv, det har sat dybe spor), han har kostet min virksomhed tusindevis af kroner på grund af sin smædekampagne, han har bragt mig fuldstændig ud af fatning, og det har kostet på mit nærvær med Emsen. Det er meget heldigt hun har en mor med meget solid livserfaring, så det faktisk er lykkes mig at komme igennem dette helvede med begge ben på jorden og stærk nok til at give min datter en sund barndom. Men jeg ved at ikke alle er så heldige at have et lorteliv bag sig man kan bygge massiv styrke på.

Da vi skulle i statsforvaltningen 2. gang sendte han 27 siders tætskrevet overvågning ind sammen med et 3 siders brev med løgne omkring mig, forfattet af hans advokat. Igen udelukkende med formålet at psyke mig og stresse mig. Statsforvaltningen har en regel om at man skal have sendt sine noter ind senest 7 dage inden mødet, så alle kan forberede sig ordenligt. Men alligevel godtog de det indsendte og jeg havde, udover en syg datter der krævede min fulde tilstedeværelse, ikke en jordisk chance for at forberede et modsvar til de 30 sider. Det var her jeg opdagede at han nu optager mig på diktafon, fordi han havde skrevet minuttal for hvornår hvem sagde hvad under samværet. Også en Foreningen Far metode (kan jeg se ud fra mine møder med de mange kvinder jeg har talt med). Optag den anden forældre, så du kan dokumentere alt. Hvordan er det opbyggende for et samarbejde? At overvåge hinanden? Skal jeg så også optage ham? Jeg ved han stadig optager mig, betyder det så at jeg skal gøre det samme for at vi begge to ligger inde med båndoptagelser?

Skærmbillede 2016-09-25 kl. 13.26.40

Da vi havde meldt os til en session parterapi (det var meget svært at sige ja til, for jeg havde lige opdaget den massive stalking, og jeg havde ærlig talt ikke lyst til at sidde i rum med ham, men jeg turde ikke sige nej, fordi jeg ikke turde risikere at statsforvaltningen så ville synes jeg ikke var samarbejdsvillig). Her skete det som egentlig fanger mit problem med Foreningen Far i en nøddeskal:

Jeg: “Du har meldt dig ind i Foreningen Far, som er kendt for at bruge fuldstændig sindssyge metoder mod kvinder, og vi to havde en klar aftale om at vi aldrig ville kaste med mudder”

Han: “Jamen jeg har hørt gennem Foreningen Far hvor sindssyge kvinder kan være gennem foreningen så jeg forbereder mig bare på det værste”

Han kæmper mod andres “sindssyge kvinder”. Jeg er skydeskive for en kamp der ikke engang handler om ham og mig. Den handler om bitre eksmænd der bruger uskyldige (det er han så ikke mere, det kan han så selv huske at takke Foreningen Far for) fortvivlede mænd til at drive et kvindehad der måske ikke engang boede i disse mænd til at starte med.

De næste 18 år kan jeg ikke stole på min datters far længere. Den sti og metode han har valgt (for han havde et valg), er ikke en metode man kommer tilbage fra. Bagefter kan jeg være ligeglad. Han har, ud over alle grænser, bevist hvad han er i stand til. Uden at blinke. Jeg troede virkelig på at vi nok skulle få tingene til at lykkes, men nu er mit default sat til at jeg som minimum skal veje ALLE mine ord, når jeg er i lokale med ham, og se mig over skulderen for om han befinder sig i mit nærområde, fordi jeg ved han stadig optager. Alt grundlag for tillid er smadret.

Havde han nu opsøgt en rådgivning som rent faktisk havde barnets tarv i fokus, og derefter fokus på at skabe et godt kollegialt samarbejde, så havde verden set helt anderledes ud i dag. Den eneste grund til at jeg 24/7 har ham og Foreningen Far i baghovedet U A N S E T hvad jeg foretager mig, er fordi han jordede mig i gulvet med alle de metoder som han har fået fra Foreningen Far. For at vinde. Ikke fordi det var det bedste for Emma Jo.

Havde jeg meldt mig ind i Foreningen Far, var jeg blevet opfordret til, utallige gange, at politianmelde Far. Først for truslerne i min lejlighed. Så for stalking. Det kan man jo tænke lidt over… Et af de råd jeg har hørt er i omløb hos Foreningen Far medlemmer, er at det er nok at anmelde partneren for vold (uanset om det er mor eller far der bliver anmeldt), for så får du en kvittering for anmeldelse, og så kan du senere “bare” trække anmeldelsen tilbage, men kvitteringen for anmeldelsen vægter stadig i din sag. Et menneske der 1. tænker sådan og 2. agerer sådan bør efter min mening overhovedet ikke have lov til samvær med børnene. Uanset om det er mor eller far der står bag sådan en adfærd.

Skærmbillede 2016-09-25 kl. 13.29.47

Hvis vi skulle købe præmissen om at jeg er en af “de sindssyge ekskoner der har drevet far helt derud”, så må vi også købe præmissen om at han nu har “drevet mig helt derud” hvor jeg skulle politianmelde, involvere samtlige myndigheder, svine ham til på nettet, forhindre ham i at se Emsen, svine ham til inde på statsforvaltningen og hvad der ellers er af muligheder. Det sker ikke. Han og jeg har begge to et personligt ansvar for hvordan vi håndterer det her forældreskab, hvilket inkluderer et samarbejde. Vi er begge to rollemodeller for vores datter i alle vores handlinger. Jeg er også når jeg skriver dette blogindlæg. Jeg forholder mig til hvad der er sket, men jeg vil aldrig svine min datters far til. Hun skal have lov til at elske ham og have sin kærlighed til sin far helt i fred. Hun skal have den bedste relation til ham som hun kan få, og det mener jeg stadig, på trods af alt det han helt ukritisk har kastet i min retning. Det hele skal bare ske på Emsens præmisser, og ikke fordi far her ret til det, det er det eneste jeg vil kæmpe for til den dag jeg dør.

Nu er jeg så heldig at jeg har en masse dejlige fædre i min omgangskreds, så jeg lider heldigvis ikke af mandehad. Jeg har sågar fantastiske fædre i mit netværk, som desværre har brug for at nogen kæmper for bedre rettigheder til mænd, præcis som Ditte Giese beskriver det. Og jeg støtter dem 100%.

Og inden min blog bliver oversvømmet med flere Foreningen Far myter om kvinder og mødre, så laver vi lige lidt fakta-tjek på nogle af disse myter om kvinder. At det er kvindernes skyld at mænd bruger Foreingen Far metoder f.eks. Det har Susanne Staun, journalist og forfatter taget sig af, og du kan læse hele molevitten her.

Og vi kan da lige toppe den med den her. Der er hårdt brug for at få lavet ligestillingsloven FAL 2007 om til noget der beskytter børn i stedet for at sætte dem direkte i skudlinjen. Bruno har rigtig gode pointer, og jeg kan anbefale dig at følge ham på Facebook.

 

Af Bruno Skibbild Christensen
Familiefar og Esoterisk psykoterapeut

Karakterafvigende skilsmisser

Det er på tide at få ændret den gældende diskurs, der siger, at de såkaldte højkonflikte skilsmisser kan løses ud fra et ligestillingsperspektiv mellem forældrene. Den gældende diskurs dikterer, at forældrene skal være ligestillede uanset adfærd. Dette massive fokus på ligestilling mellem mor og far er til stor skade for de børn, som befinder sig i krydsfeltet mellem mor og far, men som også er under pres fra myndigheder, der ifølge forældreansvarsloven skal tilstræbe denne forældrelighed. Det fjerner desværre fokus fra, hvad der egentlig er barnets bedste.
Faktisk burde man slet ikke benævne de stormombruste skilsmisser, som værende højkonfliktsager. I stedet burde man benævne dem som ”skilsmisser hvor en eller begge forældre udviser karakterafvigende adfærd” eller blot ”karakterafvigende skilsmisser”. Derfor er der brug for en hurtig og klar screening af forældre, når der er tegn på karakterafvigelse. Og derpå er der brug for, at myndighederne bliver bedre til at drage de nødvendige konsekvenser og effektivt beskytte det involverede barn imod den karakterafvigende adfærd.
En ”karakterafvigende skilsmisse” kan eksempelvis spottes når den ene af forældrene fremsender anklager til offentlige myndigheder om eksempelvis psykisk vold, fysisk vold, misrøgt eller overgreb imod barnet og/eller imod den anden forælder. Hvis man fremsender en sådan anklage vel vidende, at der er tale om det pure opspind, så er det en handling der bunder i mangel på empati og et tegn på en karakterafvigende adfærd, der ikke er til glæde for noget barn. I det tilfælde er det den anklagende part man bør sætte under lup og lave en tilbundsgående psykiatrisk undersøgelse af. Denne vinkel har Foreningen Far gennem de senere år fokuseret meget energi på at fastslå, i en grad så diskursen vel nærmest har været, at ”alle anklager om karakterafvigende adfærd er pure opspind” eller i bedste fald påstand imod påstand. Det er et stort problem for Foreningen Fars troværdighed.
En ”karakterafvigende skilsmisse” kan også spottes når den ene forælder hele tiden ændrer påstande til det diametralt modsatte som dagen før. Det er i denne sammenhæng ikke at forveksle med almindelig ubeslutsomhed, men en fuldstændig omskiftende skriftlig adfærd. I samme boldgade er et tydeligt tegn, når den ene forælder ikke blot forsøger at ”vinde” en sag om forældremyndighed, men reelt forsøger at ødelægge elementer i ”modpartens” liv ved eksempelvis at henvende sig til modpartens arbejdsplads for at få sin X fyret og dermed miste sit indtægtsgrundlag. Det samme gælder henvendelse til foreninger og sammenslutninger som X er medlem af. Her kan man spotte en skruppelløs adfærd, der intet har at gøre med stridens kerne, nemlig barnet. Barnets tarv er i disse tilfælde ude af syne, og man kræver blot sin ret fordi man har den. Denne chikane af X privatliv kan også følges op med en meget konfliktoptrappende adfærd, hvor der klages til alle tænkelige offentlige myndigheder. Det er ikke usædvanligt for en karakterafviger, at anmelde til både kommune, politi, ombudsmand, Folketinget, ministeriet allerede i første ombæring. Den karakterafvigende adfærd genkendes også i, at man omhyggeligt som indledning i sine breve fortæller den myndighed som man henvender sig til, om alle de andre myndigheder som man har anmeldt sagen til uden i øvrigt at oplyse om de pågældende myndigheders svar.
En karakterafvigende adfærd kan naturligvis også spottes når det pågældende barn fortæller om oplevelser, som er af særligt bekymrende karakter. Desværre lyttes der ikke nok til børnene i det danske skilsmissesystem. Børnenes ord har langt hen ad vejen ingen validitet og på denne måde bliver barnet i praksis retsløst. Hvis et barn eksempelvis fortæller, at barnet er blevet låst inde i et bur om natten, så bør man lytte til det barn. Og man bør hurtigt og effektivt beskytte dette barn, også selvom den ”anklagede” påberåber sig forældrefremmedgørelse og manipulation fra X side. Hvis en forælder udøver hjernevask (forældrefremmedgørelse) på sit barn bør der skrides ind. Det er særdeles skadeligt for barnet. Men man må ikke falde i samme fælde som Foreningen Far gør omkring emnet ”falske anklager”, og dermed gå ud fra at ALLE børn, der fortæller om vold, overgreb og misrøgt er udsat for hjernevask af X. Det efterlader alt for mange børn i en forsvarsløs og retsløs tilstand, hvor de ikke opnår nogen form for beskyttelse.

 

Jeg er ret sikker på jeg bliver anmeldt til politiet for injurier for dette blogindlæg. Som jo bare er min egen oplevelse, den kan ingen tage fra mig. Men jeg er træt af at tie. Min pointe er hverken bagvaskelse eller injurier, jeg har bare behov for at berette om en personlig historie, som jeg ved alt for mange er fanget i også. Jeg kan kun gentage mig selv. Der er behov for at der bliver gjort en aktiv indsats for fædrerettigheder. Det må bare ikke være på bekostning af børnene, og det skal gøres ordentligt. Ikke ved at politianmelde alle der ikke falder på knæ og kysser foreningen fars skosnuder. Hvad er det for en måde at kæmpe på? At være en inspiration på? Jeg politianmelder sgu da heller ikke alle der synes jeg er en klaphat eller burde spærres inde (for det findes der immervæk en del mennesker der synes efterhånden, og fred være med det). Vi kan ikke blive ved med at sende børn på samvær fordi de “bare må lære at leve med overgreb som et livsvilkår” (læs her), det er ikke måden at sikre barnets tarv på og det er fuldstændig misforstået hensynsbetændelse til fædre. Og børn. Og familier.

Jeg er træt af at tie. Jeg var ikke modig nok til at gå forrest, det er der mange andre seje mænd og kvinder der er, jeg vil især nævne Susanne Staun og hendes blog Mareridts blog, og Chris Alban.  Jeg fandt modet i dag fordi dagbladet Information skrev denne artikel. Det er på tide at nogle af alle de mennesker der er blevet og bliver ødelagte af de absurde metoder Foreningen Far rådgiver deres medlemmer i at bruge, de får taletid. Sådan så vi kan koncentrere os om at skabe bedre liv for alle de mange børn det går ud over, og sådan så vi, på en ordentlig måde, kan sikre fædres rettigheder og mødres sikkerhed i fremtiden. Jeg tror nemlig det er i rigtig mange mødre OG FÆDRES interesse at vores børn har det godt. Det har de ikke når mor og far bekriger hinanden og når foreninger og advokater hjælper med at “fuldstændig smadre din ex”.

Nej tak.

 

Alle hadefulde kommentarer vil blive slettede og brugere vil blive blokeret fra bloggen.

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

 

 

71 kommentarer

  • Mette

    Jeg mener, at kvinder har alt for meget magt fra dag 1. Her tænker jeg dels på den økonomiske ulighed hvis forældrene går fra hinanden, samt generelt støtte muligheder. Mvh Mette Schmidt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Sikke nogle forfærdelige historier😒
    For noget tid siden hørte jeg et indslag i radioen, om advokater, der ligefrem har en drejebog liggende til hvordan man skal samle/fabrikere beviser og anklager mod den anden forældre. Hold da op, en syg verden!
    Efterfølgende er jeg selv blevet skilt. Lang historie, som er for lang til her, men enden er at, vi snakker bedre sammen nu, end før.

    Vi har to vidunderlige piger sammen, som er VORES fælles ansvar, lige til den dag, hvor vi ikke er her længere. Vi har dem 7/7 og onsdag er vores skiftedag. De dage hvor min exmand skal have pigerne, kommer vi over til ham, spiser aftensmad sammen og jeg siger farvel ig godnat til pigerne, inden jeg kører. Når jeg skal have dem, gør vi det samme hos mig, med den undtagelse at, han bliver her og er hos pigerne, mens jeg er til aftenundervisning. Vi viser i ord og handling, at vi ikke er uvenner: taler ALDRIG negativt om modparten i deres påhør (eller i det hele taget). Vi tager på sommerferie sammen. Er med til hinandens familiefester. Snakker, hjælper og støtter hinanden i at være de BEDSTE FORÆLDRE, vi overhovedet kan, for VORES piger.

    Det er os, der er de voksne. Det er os, der har ansvaret for at, vores børn er glade og har det godt. Så må vi, som voksne, se udover vores egne behov og se på børnene og deres behov, for de ENESTE der virkelig taber i det her, det er børnene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stina

    Faldt over dette. Og det bekræfter mig i hvorfor mit forløb har været SÅ hårdt. Alt du nævner tyder på at min ex også har været hos FF. Det forestillede jeg mig også men at læse det sort på hvidt giver stof til eftertanke. Tak for at dele!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ea Armose

    Hej Anne..
    Har lige siddet og læst dit tankevækkende indlæg.
    Tak for dine tanker
    Tak for dine ord!
    Børnene bliver taget som gidsel i sindsoprivelse skilsmisser, der oven i købet stresses op af foreningen far..
    Hvor er det godt du bringer det på bane!

    Vi kan ikke få nok projektørlys på uretfærdighederne der rammer vores børn!

    Har selv en historie med en stærkt grænseoverskridende mand. Faderen til mit 4 barn..
    10 års samliv. 8 år i vanvid…En mand der var utro, vred, øvede økonomisk terror, manipulerede, gaslightede mig så jeg til sidst var så stresset at jeg ikke kunne tænke, ignorerede mig op til en måned af gangen og forsvandt hjemmefra i lange perioder. Respektløs optræden, løgne og bedrageri med penge i stor stil
    Beskyldninger om at jeg var luder, sindsyg og uegnet.
    Alt imens vores datter så til.
    Han tog ikke hensyn til om hun hørte hans udbrud eller ej!
    Vi blev skilt da vores datter var 7 år..
    Nu.. et år efter, er vi på vej op, min datter og jeg!
    Stalking er en del af min hverdag, på trods af, at han kun var alene i 3 dage inden han fandt en ny kæreste, og nu er gift med hende!
    Han har trukket os igennem statsforvaltningen, både vores datter og jeg selv.
    På trods af det, overholder han ikke samværet.
    Han vil hellere noget andet…
    Det har aldrig handlet om barnet!
    Kun om drama og hævn fordi jeg ikke ville have ham!
    Jeg ved han har haft kontakt til FF..
    Og ser ham også praktisere deres mærkeligheder..
    Jeg holder 0-kontakt!
    For dramaet fortsætter!
    Han kan udelukkende kontakte mig via mail.
    Han har set sin datter 7 gange siden 1.9.16…
    Overvældende interesse!

    Men tak for dit skriv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Ea,

      tak for din kommentar og din forfærdelige historie. den pris er der simpelthen ikke nogen der skal betale, den I betaler, det er bare ikke i orden.

      hvis du har lyst, så har Dansk Stalking Center både psykologbehandling og gruppe-terapi, det hjalp mig utrolig meget begge dele, det kan jeg varmt anbefale. Det at have et sted hvor de kender mekanismerne og hvor man bliver mødt og hørt (for ens omgangskreds kan man ikke altid bruge til ret meget i de her situationer), det kan gøre en verden til forskel.

      Jeg sender al kærlighed i din retning,

      stort kram
      Frejamay <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • J.Poulsen

    Hvis man tager udgangspunkt i at Danmark og England er to meget sammenlignelige samfund, så vil man med udgangspunkt i engelske undersøgelser se, at vold i hjemmet er fordelt 50:50 mellem mænd og kvinder. Med andre ord, så er der ca lige mange idioter på begge sider af kønskløften. Her på siden fremstår det nærmest som om, at det kun er mænd, der er mærkelige. Det er blot ikke tilfældet! Kvinder er ofte ikke blot “ofre”, men ofte en meget direkte årsag til at ting eskaleres til urimelige højder, hvor begge parter så efterfølgende føler sig uretfærdigt behandlet.
    Nej, jeg siger ikke at det kun er kvinderne skyld, ligesom det heller ikke kun er mændenes, men bag alle disse historier er der altid 2 sider…og flere sider og nuancer udenom og imellem.
    Bloggen her er et glimrende eksempel på et partsindlæg, og umiddelbart fremstår det sobert og overbevisende. Min bekymring går mest på at både blog og tilhørende kommentarer får verden til at se sort og hvid ud. Sådan er verden sjældent.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dennis Pedersen

    Absolut korrekt !!
    Genkendende skrivelse og erindring om selvsamme møde med dem jeg havde!

    Jeg fik samme besked : smadre din eks…ødelægge hende totalt….

    Jeg valgte at smide røret på og gå i krig IMOD dem…
    Er blevet kaldt kønsforræder….. 😉

    Bravo og fremfor alt ærligt skrevet!
    Du skal ikke være bange for noget derfra…
    Han har luft i munden 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Læs hele Anne Deppes blogindlæg her […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gudrun Sørensen

    Hvor er jeg ked af at høre, at jeres lille datter er blevet taget som gidsel, i en konfliktoptrappende Foreningen Far “rådgivning”.
    Det gør mig oprigtigt ondt, at Emsens dyrebare første levetid, har været påvirket så negativt af udefrakommende kræfter.

    Du skal vide, at flere fagfolk på børne-og ungeområdet allerede er opmærksomme på problematikken, at der ydes “rådgivning”, hvor i skadelige dokumentationsmetodik anbefales anvendt.

    De fleste fagfolk tager naturligvis skarp afstand til didaktiken – Derfor håber jeg også, at indholdet i dit indlæg, vil give ledelsen i den omtalte forening, en kærkommen lejlighed til at få ryddet grundigt op i egne rækker og geled.

    Ligesom det er på sin plads, at både du og Emsens far, modtager en uforbeholden undskyldning, for alle de unødvendige belastninger ” rådgivningen” har forårsaget.

    En far skal hygge sig med sit spædbarn.
    Han skal servicere moren, med ALT godt, lige fra aflastning, til ros og taknemmeligheder.

    Derfor er det synd for ham, at han er gået glip af essen i faderskabet, fordi en “rådgiver” har anbefalet ham, at løbe fra Herodes til Pilatus,
    og lege wannabe stalker, jurist, journalist, researcher, børnesagkyndige, detektiv, sagsbehandler og betjent mm.

    Emsens velkomst kunne være forløbet langt mere konstruktiv, blot igennem brugen af simple, forebyggende og fornuftsprægede rådgivningsteknikker.

    En varens kvalitetesstandart afspejler sig igennem, at der er fin konsensus imellem indpakning, indholdsfortegnelse og indhold.

    Samme konsensus princip gør sig også gældende, når Foreninger driver Oplysningsvirsomhed.

    Man skriver ikke: “BørneVenlig” på indpakningen, når indholdet påkræver en Advarselstrekant.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gudrun Sørensen

    Hvor er jeg ked af at høre, at jeres lille datter er blevet taget som gidsel, i en konfliktoptrappende Foreningen Far “rådgivning”.
    Det gør mig oprigtigt ondt, at Emsens dyrebare første levetid, har været påvirket så negativt af udefrakommende kræfter.

    Du skal vide, at flere fagfolk på børne-og ungeområdet allerede er opmærksomme på problematikken, at der ydes “rådgivning”, hvor i skadelige dokumentationsmetodik anbefales anvendt.

    De fleste fagfolk tager naturligvis skarp afstand til didaktiken – Derfor håber jeg også, at indholdet i dit indlæg, vil give ledelsen i den omtalte forening, en kærkommen lejlighed til at få ryddet grundigt op i egne rækker og geled.

    Ligesom det er på sin plads, at både du og Emsens far, modtager en uforbeholden undskyldning, for alle de unødvendige belastninger ” rådgivningen” har forårsaget.

    En far skal hygge sig med sit spædbarn.
    Han skal servicere moren, med ALT godt, lige fra aflastning, til ros og taknemmeligheder.

    Derfor er det synd for ham, at han er gået glip af essen i faderskabet, fordi en “rådgiver” har anbefalet ham, at løbe fra Herodes til Pilatus,
    og lege wannabe stalker, jurist, journalist, researcher, børnesagkyndige, detektiv, sagsbehandler og betjent mm.

    Emsens velkomst kunne være forløbet langt mere konstruktiv, blot igennem brugen af simple, forebyggende og fornuftsprægede rådgivningsteknikker.

    En varens kvalitetesstandart afspejler sig igennem, at der er fin konsensus imellem indpakning, indholdsfortegnelse og indhold.

    Samme konsensus princip gør sig også gældende, når Foreninger driver Oplysningsvirsomhed.

    Man skriver ikke: “BørneVenlig” på indpakningen, når indholdet påkrævet en Advarselstrekant.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Han er uden tvivl psykopat – har været det samme igennem, fik heldigvis stoppet samvær efter 6 hårde år. pas på dig selv…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Tak for læsningen – virkelig fint skrevet! Jo mere man hører om FF, desdo mere sørgeligt synes jeg det er. Nøj, hvor ville der være langt flere glade forældre, børn og ikke mindst mere velfungerende forældresamarbejder, hvis den forening blev puttet lige lukt i skraldespanden!
    Men nok om den; Jeg har ikke læst din blog før – jeg er nok ikke direkte ‘blog-læser-typen’ – men mon ikke jeg nok kan finde på at kigge herind igen. Jeg håber på alt det bedste for din datter og dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det et vigtigt indlæg, og jeg er så glad for, at du deler din historie. Det giver stof til eftertanke, og Emsen har da bare den dejligste, sejeste mor.. Kan godt sætte mig ind i, hvad du skrev om, at du var rustet til de her ekstra udfordringer, grundet alle de styrker, du havde vundet af fortidens udfordringer (nu siger jeg det vist med mine egne ord) 😉 Men i hvert fald er det noget, jeg kan sætte mig ind i – og så rigtigt, som du skriver det. Jeg håber virkelig at FF oplever markant nedgang i medlemstal :-/ Mødrehjælpen synes jeg fx også er fantastisk. Alt godt fremover!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lina

    De stærkeste rødder har træer i blæst.
    Shit en styrke du har, Anne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna Louise S. Pedersen

    Tak. Hvor er det fantastisk flot, at nogen tør & orker gå op mod Foreningen Far, som har skadet børn og chikaneret kvinder i flere generationer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MKS

    Jeg læste bloggen i går.
    Det var/er chokerende læsning. Jeg fik en klump i brystet. Jeg kunne næsten ikke læse det færdigt, men læste det hele. Du er så pisse modig, sej og mere modig at poste det.
    Du er en kæmpe inspiration for mig. Jeg ØNSKER jer det bedste❤💐

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg er (heldigvis) ikke i samme situation, men hold kæft hvor er det sejt du deler det!!! Du er virkelig en inspirerende kvinde og jeg ønsker dig alt det bedste. Mange tanker til jer to søde piger

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Min historie er meget lig din, bortset fra at jeg var bosat i Sverige. Jeg flygtede fra landet bla pga stalking, løgne , psykisk vold og trusler. Jeg tabte stort i retten, for jeg havde jo selv “valgt” at flytte fra børnene. Men de indberetninger der var lavet (11) var alle på far og kom fra institution / skole/ politi/børne psykolog og mig. Der er lavet utallige udredninger hvor i der står flere gange at de byrdens hos mor. Alligevel har jeg tabt hver en kamp om et bedre liv for børnene . Selv om mine børn har haft truet om selvmord , lavet stort i bukserne, har ticks mm. Jeg måtte gi far fuld forældre myndighed. Og først der får jeg børnene mere end jeg burde og han er mere imøde kommende. Hvad jeg ikke har gennemlevet siden 2011 er ikke småting. Og børnenes ønske er stadig at bo hos mig. Nu venter jeg kun på at den ældste blir 12 og så starter han selv en sag op. Men der er masser af kampe at kæmpe stadig hver eneste dag for dem da far stadig kører økonomisk terror på mig. Jeg ved også den dag i dag at han er i FF. Det vidste jeg ikke dengang. Mine børn er ret skadet og har oplevet alt for meget i deres korte liv. Jeg kommer aldrig til at stole på deres far igen. Men jeg gør stadig alt for at samarbejde med ham og inviterer ham ind i mit liv og hjem af samme grund. Det er dog med ondt i maven hver gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Min X mand er også i FF. Jeg genkender billedet 100% !!!

    Økonomi, psykisk ustabil, hængt ud på samtlige sociale medier, min datters cpr misbrugt, han har staklet, underrettet mig ca 23 gange til de socialemyndigher, der tilskriver det chikane, generel samværscikane af forskellige arter… Jov jov… Nøjagtigt. De er nogle sørgelige mandslinger…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilsen

    Puha for en mavepuster jeg fik, da jeg læste dit indlæg! Jeg har selv en historie, der er skræmmende lig din – jeg har dog aldrig spottet forbindelsen til FF, før jeg læste din blog.
    Tak fordi du deler din historie, nu føler jeg mig ikke længere alene med min.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lykkemarie

    karaktere afvigelse, er det samme som egoisme.!
    Jeg forsøgte for mere end 10 år siden, at råbe op og jeg er blevet lagt for had, og bliver fortsat holdt uden for, men jeg kan nu sidder og sige ” hvad sagde jeg?? hvornår lytter i til mig?? i steden for at holde mig uden for og trampe på mig?? Hvornår stopper i med at misbruge barnets tarv, som undskyldninge for at trampe på hinanden?? ” egoisme er nøjeagtigt det samme som karaktere afvigelse.
    Som sagt netværkmor/foreningen mor, er ikke et hak bedre selv end foreningen far!!
    Min far sagde engang til mig, da der var et indslag om foreningen far, i nyhederne ” i Guder, er de fortsat tyraner?? det var jo ligesom derfor at de blev opløst i 70´erne, derfor at jeg ikke ville være medlem, håber at du giver dem tør på.” mit svar var ” som om at dig og mor var bedre selv ik?? Hvornår stopper jeres krig?”
    Husk jeg var engang en af disse her børn, jeg har smagt på egen krop hvor stor prisen er, for mor og fars krig.!
    Højt konflikt niveau skyldtes kun forældrenes enorme egoisme, og osse derfor at så mange børn i dag har psykiske problemer, fordi de inddirkete bliver bedt om at tilsidesætte sig selv, og skal være i denne her høje konflikt niveau, for børn ser op lytter og opfatter langt mere end, forældrene/ de voksne vil være ved.
    Min tidligere neuropsykolog, sagde at jeg bukkede under for stress, allerede i min pur barndom og da jeg var 33 år, var jeg så afhængig af sove medicin, bare for at kunne sove bare i 4 timer, at jeg måtte indlægge mig selv på en søvneklinik.
    Jeg har ikke pstd, men jeg har kronisk stress, med alvorlige fysiske og neurologiske følge skader/sygdomme..
    Mine psykiske er i små tings afdelingen, af hvad jeg har af helbreds problemer.
    ” Man er ikke født som psykopat, man bliver skabt som psykopat”.
    Jeg er ikke psykopat, men jeg har været en af disse her børn engang!
    Jeg har et smaderet helbred som prisen
    .

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Det er sejt, Anne, at du har modet til at kaste dig ud i dette som du nok nu kommer til at havn i. Jeg er ikke i tvivl om at det er nok fakta bag dit indlæg til at det er nødvendigt at råbe højt i denne sammenhæng, og at det er behov for at rydde op i FF.

    Men jeg er også ikke i tvivl om dit indlæg i sig selv er er en metode af samme art som dit barns far, nemlig at hænge ham offentlig – hele hans netværk vil nu kende til hans, i virkeligheden, private udfordringer som deleforælder.

    Jeg kan ikke lade være med at tænke at selvom det lader til at “han begyndte”, så fritager det ikke dig for det ansvar det er når du bruger de samme metoder.

    Omvendt ved jeg ikke hvilke metoder der står som åbenbare alternativer – og tænker, at du satser både dig selv, dit barn og dit barns fars liv på offentlighedens alter, for at kæmpe for en vigtig sag, og det mod (eventuelt desperation) kan ingen tage fra dig!

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg synes der er meget stor forskel på at lyve om en forældre til en myndighed og så berette en personlig historie offentligt. Vi står begge til ansvar for hvilke rollemodeller vi vælger at være. Jeg kan se mig selv i øjenene. Jeg har ikke fortalt noget om ham som jeg ikke kan dokumentere er sandt. Jeg taler ordentligt om ham. Både her og til myndighederne. Fordi jeg troede vi havde en aftale om at vi samarbejdede og ikke kastede med mudder. Hvor ser du at jeg sviner ham til?. Hvis man læser min blog fra starten (hvor han selv bad om at blive indraget, ellers har jeg altid holdt både ham og hans identitel skjult, da jeg ikke ønsker at hænge nogen ud der ikke ønsker det), vil man se at min drøm var en lykkelig alternativ familieform. At den drøm er ødelagt, det bærer han alene ansvaret for.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Din historie vil altid blive ved med at være din personlige historie, ikke den objektive – din præsentation af faktum bliver en del af den historie, hvad enten du kan dokumentere det eller ej. Og at han, i din historie (som jeg ikke rigtig tvivler på er meget sand) er den store destruktør, fritager dig ikke fra dit ansvar i den samme relation, hvor du i dette øjeblik, hvor du har hængt ham ud offentligt, har bragt en ny destruktiv handling ind i konflikten. Du kender konflikttrappen, og kan derfor sikkert selv se hvor I befinder jer (uagtet hvem der startet). PS: jeg har ikke sagt du svinet ham til, blot hængt ham ud offentlig – underforstået: hængt hans private ting til offentlig skue – måske er det blot en nuanceforskel i virkeligheden 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er fair nok, det er din holdning. Jeg er ikke enig i det du skriver. Den destruktive handling har for mig været at beskytte ham og en forening som ikke har bedt om min beskyttelse. Jeg er nødt til at tale om de her ting og jeg kan ikke leve med at vi i denne verden truer hinanden til tavshed. Jeg taler pænt om ham, hans handlinger må tale for sig selv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Du skal absolut ikke være tavs, der er jeg på din side. Og at det har været destruktivt at beskytte ham, er jeg helt enig i. Jeg tillader mig blot at gøre opmærksom på at du skyder med det samme krudt du vil have forbudt. 🙂 Fred og kærlighed til dig, Anne og held og lykke med det hele! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michael

    Først et klap på skulderen for at du tager emnet op…det er enormt vigtigt at få det behandlet, samt at det bliver behandlet korrekt.

    Dog er jeg ked af at problematikken igen bliver fremstillet som den ene mod den anden, selv om det tydeligvis er den oplevelse du står med. Og det kan ingen tage fra dig…det er din oplevelse.

    Jeg ser dog ingen forskel i FF’s metoder ift diverse mødreforeninger, som gennem utallige år har kæmpet for mødrenes rettigheder. Et arbejde der for dem har været væsentligt lettere på baggrund af en utidssvarende familielovgivning, der pr definition har favoriseret mødrene.
    Men netop fordi der kæmpes for fædres ret til at være far, så har det fået den bevågenhed som det har.

    Det er, som jeg ser det, dette forældede familiesyn der nu sker et opgør med. Og flere parter på begge sider er gået forkert i byen i forsøget på at komme frem til en løsning.

    For én ting er vi rørende enige om…det skal ALTID være for barnets bedste, og guderne skal vide at der er både fædre og mødre som barnet er bedst tjent med mindst mulig kontakt med.

    Desværre er disse episoder, oplevelser og fortællinger ikke med til at forbedre situationen for de mange børn der bliver berørt af det…snarere tvært imod.

    Jeg priser mig hver dag lykkelig for at mine egne 3 børn oplever en mor og far der enes, trods skilsmisse. Jeg glædes over det samarbejde og dialog vi har og den fælles front som vi pr. automatik har ift. myndigheder, institutioner m.m. når det handler om VORES børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel Jensdatter Lyster

      Kære Michael

      Nævn en mødreforening, som har skrevet til fædrenes arbejdspladser og krævet, at faderen blev fyret, fordi han var psykisk syg og lå i konflikt med barnets mor. Hvis du IKKE kan nævne en sådan mødreforening – så kan jeg oplyse dig, at heri ligger forskellen! Jeg har lige præcis sådan nogle breve liggende fra foreningen Far til min biskop (jeg er præst).

      Vis mig så en mødreforening, som lover at “smadre eksmanden”.

      Foreningen Far screener ikke deres medlemmer. Hvis du beskyldes for vold, psykopati og incest, får du fuld opbakning, uden at det undersøges, om der er noget om sagen. Mødrehjælpen, krisecentrene, de hemmelige netværk, jeg administrerer, gør meget ud af at undersøge og screene hvert eneste medlem inden optagelse. Og jeg er stolt over at fortælle, at i sidste ende får de fleste af vores medlemmer deres børn tilbage – og de fravælger den aggressive foreningen Far-far/mor. Man kan sjældent gennemskue en psykopat – men man er ikke i tvivl, når man sidder med et offer, der taler sandt.

      Mødreforeningerne fokuserer på børnene – ikke på kvinderettigheder. Der bliver lagt søde historier ud om, hvad lille Peter har sagt i dag og holdninger til MFR-vaccine og råd om dolodent mod tandbrud. Jeg har læst med i foreningen Fars grupper i flere år – de handler bare om skilsmisser.

      Der kan sidde enkelte mandehadere i de feministiske netværk, men de er IKKE militante. Og vi har – som foreningen Far – medlemmer af begge køn i grupperne. Den militante stil, hvor man truer med at smadre eksen eller hvor kvindens bil pludselig har været udsat for hærværk… vores medlemmer oplever disse ting, men ingen af vores medlemmer udøver selv disse ting.

      Af vores netværk for stalkingramte psykopatofres ca. 1200 medlemmer, er ca. 300 skilt fra et medlem i foreningen Far. Foreningen Far har, ligesom os, 1200 medlemmer, jf. kontingentlisten.

      Foreningen Far har en hovedbestyrelse og går hele tiden i medierne. Alle vores medlemmer har posttraumatisk stress og er ødelagt og udmattede af kampene. Vi har ikke overskud til at stifte en forening, ikke penge til at betale kontingent og vores sikkerhed trues af trusler og politianmeldelser og mærkelige uheld på bopælen, når vi står frem i medierne eller står på bestyrelseslisten i foreninger.

      Dét var lige et par forskelle, jeg kan komme i tanke om, mellem mødre- og fædreforeninger.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michael

      Kære Sidsel
      Så du siger altså at alle de beskyldninger som rigtig mange duelige fædre er blevet udsat for (og fortsat bliver) om vold, incest m.m. er det purre opspind? At disse beskyldninger aldrig er blevet fremsat? At et utal (bare 1 er for mange) af sager der har kørt gennem årene, hvor moderen nærmest pr. definition får fuld forældremyndighed, alle er reelle? At når en far fortæller om sådanne historier er det løgn, men sandhed når en mor gør det?
      Det håber jeg ikke du gør, for så er du for ensidig.
      Jeg forsvarer ikke FF’s (eller andre organisationer7foreningers) metoder på nogen måde, men hvis man vil denne problematik til livs hjælper det på ingen måde at blive ved med at kaste om sig med beskyldninger.
      Jeg erindrer ikke navnene på mødregrupperne, men de er nævnt i en anden kommentar herinde, lige som jeg kender ganske kompetente fædre der har mødt samme behandling som beskrevet ovenfor – fra mødreorganisationer, hvor mor er blevet vejledt i at flytte langt væk fra far, blot for at chikanere ift. samvær, hvor mor er vejledt af fagpersoner til at fabrikere beskyldninger der ikke havde hold i virkeligheden (kan du genkende mønstret?).

      Jeg vil ikke ud i en diskussion om hvem der gør det mest, eller hvem der er værst og vise versa…det tjener intet formål for debatten.Faktum er at det sker fra begge sider og bør stoppe omgående. At pege fingre hjælper ikke…det gør kun handling.

      Jeg tror rigtig mange glemmer én meget vigtig pointe…vi har som forældre ikke rettigheder, men pligter…pligter ift. vores børn og ift. at sikre børnenes tarv.

      Rettighederne er ene og alene børnenes…ikke mors, ikke fars….børnenes.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maibrit

    Jeg har oplevet præcist det samme! Der er så mange mødre, der får smadret deres liv i sådan et psykisk spil. Det er sejt at du er kommet igennem det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Kære Anne. Sikke en omgang. Jeg ved selv hvor svært det er at skulle komme overens med faren til ens barn og presset over at ville ens barn det bedste mens man selv ens egne følelser brager rundt i en. Det du har været igennem må være så sindssygt hårdt. Og ja din baggrund har gjort dig stærk. Gud ske lov for det. Godt du aktiverer dit netværk så du kan få råd, støtte, hjælp – også til at holde hovedet klart og hjertet varmt og åbent. Emma Jo kan være stolt af sin mor. Især for ikke at kaste med mudder selv om du da til tider må have lyst til det (?) Ønsker jer masser af glæde og lykke og lethed til at afbalancere jeres udfordringer. Namaste. Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    AD. Stop op. Træk vejret.
    Vi mennesker kan alene gøre det vi har lært. Hvad har I begge med hjemmefra (har lært), som I nu ruller ud?
    Se på mønstret – begge! – og bryd det!
    Det bedste til jer og Emma!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Berith

    Jeg bliver digitalt overvåget, og det jeg skriver bliver efterfølgende latterliggjort ved kommune og familieafdelingen, så det er ikke kun far som udøver psykisk terror, det gør flere instanser også.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg har ingen forudsætning for at vide noget om hvad det er der forgår i de foreninger.Jeg kender kun far fra medierne, hvor hvor jo (som du også selv skriver) siger mange gode ting. Jeg græmme altid når jeg ser skrevet steder hvor nogen rådgiver andre Hvordan de skal smadre modparten, eller I ufine metoder. Det ser jeg for tit.
    Obs jeg siger ikke du lyver – er helt sikker på det er din oplevelse.

    Pointen var: tak for du påpeger Hvordan det eneste rigtige er altid at huske barnets bedste – også det hvor den ene forældre føler sig såret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ina

    💕 👍🏼👍🏼👍🏼👍🏼
    Delt

    😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ina

    💕 👍🏼
    Delt

    😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Anne
    Først og fremmest vil jeg gerne undskylde… Undskylde fordi jeg tænker, at din datters far tilsyneladende er stødt ind i en upassende, uhensigtsmæssig, konfliktoptrappende, og på ingen måde anerkendende rådgiver, som IKKE har forstået det overordnede kernebegreb denne situation -nemlig, at sikre jeres datters trivsel, samt skabe det bedste encitament ift. Samarbejde, tillid og jeres fælles kærlighed til jeres datter. Jeg har ( som flere i diverse netværk er bekendt med) siddet og rådgivet i Foreningen Far’s afdeling i Viborg, sammen med bla. 2 andre rådgivere, hvoraf den ene har valgt ligesom jeg, at forlade foreningen og starte vores eget. Det jeg vil sige, ift. Ovenstående, det er, at vi i afd. Viborg, ALDRIG, har fulgt de skrækeksempler/dagsordner, som du nævner! Vi har altid taget udgangspunkt i barnets/børnenes trivsel, og kun haft dette for øje..!:-) Og jeg ved, at jeg ikke kun taler for mig selv, når jeg siger, at vi har ALDRIG fulgt nogens dagsorden…! Vi har set på hver forældre, mor- som far ,bonusforældre, børn, samt bedsteforældre, som unikke mennesker, som kommer i den gode tro, at de bliver taget godt imod og guidet hen mod en løsning, eller få sået en spirer, som på sigt, kan skabe et godt fundament ift. Det enkelte barns trivsel.. Dette ønsker vi, at viderebringe i vores eget, idet, det er det vi tror på.
    Endnu engang vil jeg en “slå et slag”, for de troværdige rådgivere, som virkelig brænder for, at skabe det bedste udgangspunkt, med det vi har, at gøre godt med..!☺️❤️
    Endnu engang tak for dit perspektiv, og herfra skal lyde, et kæmpe “HELD OG LYKKE” ift. At blive hel igen..!😊👍

    Kærlig hilsen

    Morten Thorsøe Secher
    Stifter og formand i Landsforeningen for Børn og Forældre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Held og lykke med jeres forening. Den lyder som er dejligt sted.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Morten,

      af hjertet tak for din kommentar. Af alle de rørende, enige, uenige, skræmmende, støttende og anklagende kommentarer der indtil videre er kommet, er din kommentar den der rører mig mest. Jeg kan se dit hjerte banke for børn og et godt “efter-bruds-liv” og du ser igennem “mor og far” og det glæder mig helt ind i mine celler. Jeg ved der er gode mennesker i FF, som du beskriver, og jeg ved der er dygtige ildsjæle derinde der arbejder som du beskriver. Jeg kender bare efterhånden til en del historier, inkl min egen, hvor det modsatte er tilfældet. Og de falder alle tilbage på FF.

      Hvor er det fantastisk du har startet dit eget, det glæder jeg mig til at følge med i.

      Endnu engang tak for din kærlige kommentar, dem er enormt værdsat.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Foreningen mor/netværk mor, eller hvad de nu kalder sig, er ikke et hak bedre selv, også der er man kun indbudt ” hvis man altså deler deres meninger”.
    Jeg er blevet eksluderede af begge foreninger, fordi jeg “ikke deler deres meninger”; hvor af bl.a. netværk mor har siddet på facebook og spredt falske rygter om mig, og lavede amatør agtige psykiatriske udredninger på mig, med den konklusion at jeg kan kun være en ” psykopat”.
    Mine forældre har været skilt siden 1978, og kan ikke være i stue sammen, fortsat ikke..
    Højt konflikt niveau, handler kun om forældrens egoisme. Jeg var en af de børn som måtte ” ofre” min egen barndom, pga. den konflikt, og det handler min kommende bog osse om.
    ( jeg er kun noget halvvejs igennem den.)
    Som min tidligere neuropsykolog, sagde ” du gik ned med stress allerede som barn, også skubbede du bare dig selv ud af dig selv, og begyndte at overleve og ikke at leve, så dit liv blev til at krig og ikke en fest.” Jeg ved fordi jeg har mærkede det på egen krop, den pris disse her børn betaler, når mor og far IKKE vil høre.!
    Jeg kan kun huske 4 episoder, hvor mine forældre kunne være sammen, uden at de rev hovederne af hinanden, siden 1978.
    Og jeg ved at mor og fars konflikt, kommer til at forfølge børnene resten af deres liv.
    Jeg har valgt som voksen kvinde og selv mor, at vende mine forældre ryggen, jeg vil simpelthen bare ikke vide af dem

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er ked af at høre om din historie Lykkemarie. Jeg deler dog ikke din mening om at det høje konfliktniveau udelukkende handler om forældres egoisme. Du kan med fordel læse lidt om “karaktérafvigere” hvis du har lyst til at få lidt nuance på hvad der også kan gemme sig i et højt konfliktniveau og et manglende samarbejde.

      Jeg er sikker på dit valg har været det rigtige for dig og stor respekt for at du er kommet igennem det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Jeg er helt målløs over det jeg har læst! Anne – du er så pisse sej og ikke mindst stærk! Kæmp videre! Jeg sender oceaner af god energi til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • B.

    Det du lige har gjort er SÅ vigtigt – TAK ❤️

    Vores historier er identiske, og hvor er det bare hårdt, fortvivlende og opslidende. Det er fuldstændigt fantastisk at blive mor, men for pokker hvor jeg hver eneste dag begræder, at det fremtidige samarbejde er med foreningen far på sidelinjen hos mit barns far. Hvor kunne alt have været anderledes. Hvorfor er det nødvendigt at skulle ødelægge moderen til dit barn? Den mor som dit barn elsker? Jeg forstår det ganske enkelt ikke. Mit barn har ret til sin far, og jeg ønsker inderligt de får verdens bedste far/søn relation, men det omvendte er vist ikke tilfældet!

    Den eneste forskel er vist, at her er der nu opstillet en campingvogn overfor indgangsdøren til min lejlighed – ja, en campingvogn med skiftende personer, der overvåger hver eneste gang jeg bevæger mig udenfor, på hvilke tidspunkter osv. Der er grotesk! Før det var det en bil, der permanent holdt der og overvågede.

    I bund og grund er jeg som dig sikker på, at far er er godt menneske, han har bare fået og får den helt forkerte rådgivning. Den pris kommer vores barn til at betale, og det flår mit hjerte i tusinde stykker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære B.

      Tak for din kommentar og dit bidrag. Det er kommentarer som din der gør at det her blogindlæg giver mening. Jeg havde selv brug for at skrive det, for hvis jeg ikke gør det, så lever det i mig og kvæler mig langsomt. Kunne jeg mærke. Jeg er født som en der er nødt til at brøle op. Og det tog mig næsten 30 år at stole på at min stemme også var noget værd og kunne forandre noget. Og når jeg læser om din historie og hvad du må igennem (for helvede altså, hvor fucked up er det lige med den fucking campingvogn!??) så giver det hele bare så meget mening.

      Vi er mange. Jo flere der kommenterer og deler og liker, jo flere når vi ud til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Bare kærlige tænker herfra <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna Kinch

    Tak for din beskrivelse! Det er første gang, jeg i detaljer har hørt, hvordan Foreningen Far arbejder. Jeg får lyst til at sende den til Socialministeren.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du sender bare, jeg står ved hvert eneste ord jeg har skrevet og jeg stiller gerne op til en debat!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Puha! Jeg anede ikk sådan noget fandtes😳 så sejt du bringer det på banen og hjælper dem som sidder i samme situation! Forstår slet ikk hvordan mændene kan komme så langt ud og følge sådanne råd. Øv!😳 tak for endnu eg godt indlæg! Du sgu en sej og stærk mor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg kendte dem godt. Min egen far var medlem for mange år siden. 30 år siden faktisk. Han brugte også deres metoder mod min mor. Jeg har fulgt lidt med. Men jeg havde ikke i min vildeste fantasi regnet med at jeg selv ville stå i denne situation. Ikke engang for et år siden.

      Tak for dine rosende ord, det er dejligt at læse <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna Gersov

    Både dit indlæg og de mange kommentarer er virkelig værd at læse! Håber rigtig mange vil besøge din spændende blog, Anne!

    Det er ikke nogen rar forening, denne Foreningen Far. Men så må vi se om vi kan gøre det lidt bedre i Foreningen Mor.

    Og så må vi have lavet lovgivningen om, så spædbørnsmødre ikke kan blive chikaneret så grusomt og ødelæggende af fædre, som ingen indføling har med mor og barn og som kun lærer grusomhed og egoisme, når de søger opbakning i fædreretsbevægelsen, som er international og meget magtfuld.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Enig Nanna. Det sværeste ved at være blevet mor, for mig, har været at skulle stå imod det psykiske pres min datters far har udøvet mod mig. Og psykisk vold. At være mor er vand i forhold til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Kære Anne

    Tusind tak for din (enig med andre) sobre beskrivelse. Tak for dit mod ❤️

    Som du selv skriver er vi mange, der desværre må opgive drømmen om vores barn/børn kan have en stabil, kærlig og tryg far. Jeg var selv parat til at slå en streg over blå mærker, varige skader og en fuldstændig smadret psyke for at invitere mit barns far på faste middage og give hende den gave at have familie fra to forskellige sider. Og ikke mindst to forældre.

    At jeg stadig har hemmelig adresse, stadig kigger mig over skulderen, stadig har mareridt, stadig kæmper med min mistro og angst – det er en lav pris at betale for vi – 7-9-13 – har fred.
    Hans hjernevask, vold/-tægt, trusler, magtbegær, stalking og skræmmende metoder har ødelagt mit mod til at indgå i nogen form for tæt relation igen. Jeg tør ikke skrive han/hun om mit barn her – bare for en sikkerheds skyld. Selv mange år efter passer jeg på. Alt. Jeg er nok lidt paranoid, men mit barn vokser trygt op som den mest vidunderlige skanning.

    Jeg har et barn, der stortrives. Lykkeligt uvidende om sin tilbliven fortæller h*n selv i skolen at h*n ikke har nogen far, men at mor elsker dobbelt. Jeg skåler med h*n, når jeg roses for h*n. Ofte! Jeg elsker så dybt at jeg får tårer i øjnene over h*n bare er her hos mig.

    Jeg håber at din datters far indser der er mulighed for et samarbejde og I (gen) vil blive de forældre, I var for hende fra starten af.
    Jeg føler med dig. Ønsker jer alt det bedste.

    Noget, jeg ønsker for FF’s medlemmer er, at de indser at en god forælder ønsker mest mulig uselvisk og ægte kærlighed til sit barn. Og tryghed. Stabilitet og lykke.

    Hvorfor kæmpe mod den anden forælder, hvis vedkommende blot forsøger at invitere til et godt samarbejde. En god forælder ønsker det bedste for sit barn og for mit eget vedkommende er det af nød mit barn ikke “har” nogen far. Det er ikke for min skyld, selvom jeg elsker at have xx for mig selv. Det er for juniors sikkerheds skyld. Desværre

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] er skrevet af Anne Deppe og hendes blogindlæg kan læses her, hvis ikke FFs har fået et fjernet ved hjælp af en politianmeldelse. Alternativt kan du downloade […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Min søn’s far anmodede om 7/7 ordning da han var 6 måneder. Han havde endvidere lavet en optrapningsplan, og skrevet 10 ” værdifulde” ting med han ville med mig som samarbejdsforældre.
    Det hele endte i en forældremyndighedssag, da min søn var knap et år, vi blev desværre dømt til fortsat fælles forældremyndighed, da mim advokat ikke var skarp nok.
    Vi fik udarbejdet en samværsaftale i SF, men dette tager far ikke så tungt og udvider og overskrider som han ønsker. SF svar på det var en standard skrivelse om afhentning af barn. Min søn oplever manipulation i stor stil, og jeg er ofte ved at få pustet luften ud. Han bliver 5 år om kort tid, og han bruger nogle ord, han endnu ikke har lært trods et stort og mangfoldigt ordforråd.
    Far’s mail’s er helt sikkert ikke skrevet af ham- jeg har aldrig hørt ham sige, “jeg undre mig”, det skrives dog hyppigt og skødesløs i mails. Han giver udtryk for gerne at ville samarbejde, og skriver ofte om jeg ikke bliver til en kop kaffe ved afhentning, fordi så kan vi snakke…. For at dialog kan finde sted, skal der være anerkendelse, respekt og værdigelse af hinanden. Men far er ikke refleksiv og kommer fra en dysfunktionel familie- som ser så pæn ud.
    Jeg har en stor søn hvor forældresamspillet aldrig har været et problem, og er vi den lykkelige skilsmisse, det må man sige. Men vi har også været aktive medspiller i hinandens liv, og ikke mindst i vores søns. Vi kunne seriøst skrive en bog. Jeg tænker at FF har rigtig travlt med alle de dårligt reguleret fædre der render rundt. Og er jeg bange- JA det har jeg været, men der er truffet en bevidst beslutning om ikke at overleve, men leve i konflikt. Og få solen til at stråle uanset hvor mørk skyen er ude i horisonten.
    Fordi vi lever, og vores daglig er god og der er mange smil. Så life sucks Big til nogle timer, men finder altid tilbage.
    Det handler om at dygtiggøre sig, tro på egne ressourcer og eget potentiale. Ringe trøst når man står i L… Til halsen og er bekymret for sit barns trivsel, opvækst og ser alt der skønne der kan ødelægges. Men jeg træffer et bevidst valg hver dag- fordi der er kun mig til at foreklare mine børn at verden kan opleves meget forskellig, også selvom man har barn sammen.
    Husk nogle gaver kommer i en grim indpakning. Og Anne vi skal helt sikkert igang med projekt ” ikke overleve, men leve i konflikt”
    Der kan være evt data’ er som er ændret i min beskrivelse for at sløre os

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Rose

    Tak for en meget modig blog! Det er desværre ikke første gang, jeg hører om FF og deres metoder. Man kan kun håbe, at nogle af disse forældre, som “udtrykker bekymring” fremover vil kigge lidt nærmere på deres barn, og hvad dette er bedst tjent med – fremfor at se en sort/hvid kamp som man kun kan enten vinde eller tabe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Anne
    Super godt og meget sobert blogindlæg om FF. Jeg har lavet en PDF-udskift af det og har smidt det ud til mit netværk inden for dette felt, så det kan blive spredt på nettet. Uanset hvor højt og jamrende FF råber, så kan det ikke tage nettet ned.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tony

    Mage til ævl, skal man lede længe efter. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak for din indsigtsfulde og modige kommentar til debatten. Det kan undre mig at du så har ledt så længe og tog dig tid til at skrive en kommentar. Men tak alligevel. Det er flot.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for dit modige og stærke blogindlæg.

    I 2008 var jeg i et forhold med en far, som – dokumenteret ved rapport fra kommunen – ikke tog del i pasningen af vores nyfødte datter. Da vi gik fra hinanden, forventede jeg egentlig, at det var MIG, der skulle kæmpe for vores datters kontakt med HAM. Men sådan gik det ikke.

    Min eks var nemlig i kontakt med Foreningen Far og søgte 7-7-ordning med vores datter på 5 måneder. Ligesom også formanden i foreningen Far, Jesper Lohse, startede sin konflikt med ekskonen ved at søge deleordning med deres spædbarn. Det viste sig, at min eks og Jesper Lohse var i kontakt med landstalsmanden i foreningen Far, Lars Hansen, som opildnede begge til at køre krig mod deres ekskoner. Siden kuppede de to klaphatte (det er ikke strafbart at kalde dem sådan!) sig ind som formand og næstformand i foreningen Far.

    Min eks fik sin høje post i foreningen, fordi han som den første far fik sat mig i fængsel i 17 dage! 17 dage for ikke at udlevere min datter, som lige var fyldt 2, til 3 døgns overnatningssamvær uden gradvis optrapning fra de 3 timer, far og datter hidtil havde haft sammen!

    Foreningen Fars hovedbestyrelse klappede i hænderne, og daværende formand Claes Ludvigsen udsendte i sin glæde en pressemeddelelse om, at fængslingen var glædelig, fordi den viste, at loven virkede efter hensigten. Nu skulle de have en afklapsning – de onde mødre! https://www.information.dk/telegram/2010/07/foreningen-far-kalder-faengsling-glaedelig

    Mens jeg sad i fængslet, udleverede landstalsmanden i foreningen Far mine lægejournaler til B.T., hvor de kom på forsiden. Der er vidnesudsagn om dette fra både min eks og fra landstalsmanden i foreningen Far.

    Hvad hverken medierne eller foreningen Far undrede sig over, var at jeg igennem 6 år havde haft et uproblematisk og godt forældresamarbejde med mine to ældste døtres far. Ingen beskyldninger, ingen vrede.

    Foreningen Fars metoder er blevet fulgt hele vejen. Først fik min eks overtalt mig til en psykiatrisk indlæggelse, da jeg kørte ned med en belastningsreaktion under graviditeten, fordi han lod mig helt alene med en flytning – og en svær bækkenløsning. Stempel: Mor er psykisk syg!

    Dernæst kravet om bopæl og deleordning – igen og igen, indtil jeg økonomisk og psykisk udmattet til bristepunktet gik ned med belastningsreaktion i 2012 og blev fyret som præst i 2013, da jeg havde fået posttraumatisk stress efter 5 års kamp.

    Og huskede jeg at fortælle, at min eks overtog næstformandsposten efter børnepornodømte Keld Claville Jensen? Det er ham her: http://foreningenfar.dk/side/formandsberetning-2011 – næstformand i 2011. Og det er ham her:http://www.dagens.dk/krimi/tidligere-regionsformand-i-foreningen-far-d%C3%B8mt-b%C3%B8rneporno

    Jeg troede, at der endelig ville blive gravet i foreningen Fars ukritiske tilgang til fædre, som er beskyldt for vold, psykopati, incest og stalking, men foreningen Far klarede frisag i pressen, da landstalsmand Lars Hansen for åben skæm løj om, at den børnepornodømte ikke havde været medlem siden 2010. Det kan undre, at foreningen Far – med deres effektive slettepolitik – har glemt at dække sporene fra formandsberetningen i 2011!

    I 2012, da han blev dømt, var Keld Claville Jensen stadig kontaktperson for foreningen Far på krak – sammen med Lars Hansen. Sagen er nærmere beskrevet her: http://momnetwork.dk/dk/landsorganisationen-mod-seksuelle-overgreb/

    Når jeg er træt af foreningen Far, er det fordi de opildnede min eks til konflikt – og siden rådgav og støttede ham, indtil min datter måtte fjernes fra hjemmet i 2012, fordi jeg “ikke kunne beskytte hende imod hendes far” (kommunens begrundelse).

    Men den anden grund til min metaltræthed er foreningens skrivelser til min arbejdsplads! I 2015 blev foreningen Fars talsmand – uden at dette blev dækket af medierne – dømt for at skrive til min biskop, at jeg var psykisk syg og skulle fyres som præst. Jeg kan fremvise en perlerække af interessante breve fra foreningen Far til diverse myndigheder – men altså begyndende med min arbejdsplads!

    Jeg har mange, mange andre hyggelige historier om foreningen Ulve i fåreklæder. Se f.eks.hvordan hovedbestyrelsen åbent indrømmer i retten, at de kendte til forfølgelsen af mig – og ikke stoppede den: http://3i1sag.dk/2012/foreningen%20far.html

    Og hvad mødre angår – så er du ikke alene. Se f.eks. dokumentarfilmen, som to cavlingprisvindende journalister lavede i 2012 – og som noget helt enestående IKKE fik vist på nationalt tv. I stedet blev TV2 Østjylland kimet ned af vrede fædre, som ville have tv-indslaget taget ned. Hvilket lykkedes. Her er det på youtube: https://www.youtube.com/watch?v=5YHyKojH04k

    Tak, fordi du tager hul på et tabu.

    Kærlig hilsen en mor, som til sidst opgav præstestillingen og flygtede til Færøerne – i fred fra Jesper Lohse, Lars Hansen og de øvrige klaphatte i foreningen Far.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Sidsel. Jeg har fulgt din historie på sidelinjen og jeg er på en og samme tid rystet og overhovedet ikke rystet. Fordi min egen far var medlem i foreningen far i sin tid, så har jeg altid været lidt ekstra opmærksom når de har været nævnt. Det der er helt sindssygt er at det får lov at fortsætte. Helt sindssygt.

      Tak fordi du deler, dit mod og din styrke er inspirerende!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Winni

    SÅDAN Anne!!!! Så blev bladet taget fra munden. Du brøler og du brøler højt, og sådan skal det være. FF- taler om ret og ret til far, men børnene har fuldstændig mistet fokus i deres arbejde. Jeg har i flere år brugt eksempel som : når jeg brækker min arm går jeg til læge, ikke en murer, så når jeg skal finde ud af hvordan man samarbejder henvender jeg mig til FF- fordi deres kompetencer er ikke tilstede i børnepsykologi, konfliktcoaching eller juridisk.
    Og til slut må jeg sige, at hvis du bliver politianmeldt, tænk det som en gave i grim indpakning, fordi det gør at du i den grad for mulighed for at uddybe endnu mere, og kan sætte større fokus. Så giv den gas Anne. Du gør det for mange mødre i DK. Nu da Danmark ikke tænker at Børnekonventionen er noget der skal berøre vores lille monokrati. Ære lyset i dig- Nameste

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julia Poulsen

    Hold nu op, det anede jeg slet ikke. Imens jeg læste gik det op for mig at jeg er “offer” for Foreningen Fars metoder og de virkede efter hensigten 🙁 Hold kæft jeg føler mig så dum!!!
    Tak for at du åbner munden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hej.Skræmmende læsning. Keg tror min datters far er i ledtog med FF. Brevene har ændret sig markant de sidste år til at være tæt på kancelli sprog dog med dårlige nutids r. Indholdet er som du beskriver.
    Tidligere har det været ham selv der har ført pennen og indholdet har basal set været det samme. Og det passer ret på din beskrivelse. Min datter er 6 år og det er så hårdt at deale med det der hele tiden. Hele tiden SF. Har en sød og fod advokat. Vores forhold var præget af psykisk vold og lidt fysisk. Gik da min datter var 6 mdr. Kan man/jeg gøre noget? Hvad er klogt? Jeg prøver at være ordentlig og kæmpe for at samværet ikke bliver for meget, men så de stadig ser hinanden. Pt 10/4. Men han vil hele tiden have mere. Han har sågar lige bedt SF notere at han bare gerne vil have så meget som muligt! Iøvrigt tak fordi du deler. Det er en lise at vide jeg ikke er alene. Grotesk nok…!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke Manniche

    Jeg er rystet over hvad Foreningen Far udsætter kvinder for – og ikke mindst de metoder, som de lægger for dagen. Hæsligt og rystende. Din historie er jo desværre blot en af rigtig rigtig mange. Man taler så meget om terror. Det her er mænds terror mod kvinder. Grov terror. Kvindehad i en nøddeskal. Plus angiveligt bistået af mænd ´højt på strå´ hvem og hvor de end er. Hvilket ikke mindst PET´s afhøring af kvinder/mødre vidner om.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iza Alfredsen

    Det gør mig vanvittigt ondt på dine vegne, at Foreningen Far har været inde i jeres datters liv og åbnet en afgrund så dyb og bred, den formentlig aldrig forsvinder, mellem hvad der burde være de to vigtigste personer i jeres datters liv.
    Jeg håber inderligt han falder ud af kløerne på dem igen.
    Men deres rådgivning er som et drug. Mænd behøver ikke tage ansvar for deres handlinger. De kan tilskrive alle fejltrin og barnets negative reaktioner moren. De bliver bakket op i krigen mod mor.
    Hvis den krig, som Foreningen Far starter i alle sager de involverer sig i,stopper, så er det rigtig svært for far at være far. Så er han ikke længere helt særlig modig og helt særlig sej, når han nedkæmper moren og til tider får barnet kørt ned osse.
    Nej så er faren en hel almindelig far. Til tider kedelig. Han skal tage stilling til flyverdragt eller regntøj. Han skal vaske tøj mens ungen skriger i ulvetimen. Han skal indgå i helt almindelige kedelige relationer med moren.
    Og pludselig så er han ikke en krigerfar alle i FOreningen Far klapper frem.
    Så er han en helt almindelig hverdagsheltefar.
    Og det er en omvæltning de færreste Foreningen Farkrigere kan holde til.

    Jeg håber du ender med han bliver en helt almindelig hverdagshelt med sokker i sandalerne og lidt mad på trøjen.

    Tak fordi osse du står frem!
    Det er modigt.
    Ses vi til uddelingen af Mathildeprisen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Åh Anne❤️ Sikke en redelighed I er havnet i. Ved ikke hvad jeg skal sige, andet end at Emsen har verdens sejeste mor❤️ Og gid man dog kunne gøre noget ved den forening! Øv altså. Kærlighed til Jer to skønne mennesker🙏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise Lotte Mikkelsen

    Skønne modige Anne ❤️
    Tak fordi du skriver med hjertet og står frem med din sandhed, så alle vi andre kan blive klogere.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et lille halløj fra en uge i helvede