Dagens mommy outfit: Jersey jumpsuit inspireret af Emsen

Det der med institution og børn … Hvad skal man vælge?

we learn how to swim

Jeg er blevet spurgt om jeg vil skrive lidt om min holdning til det der med institution og børn, hvad man skal vælge? Og skrive lidt om hvorfor jeg har valgt at Emsen ikke skal i institution. Hav i mente at dette blot er mine egne holdninger, at jeg ikke har sandheden for andre end mig selv om Emsen og at jeg ikke kender til hvad der er det rigtige for andres børn. Men en holdning kan jeg altid lige lire ud af ærmet, især når det kommer til børn.

Inden jeg blev mor havde jeg også holdninger til institutioner. Efter jeg er blevet mor er mine holdninger præcis de samme. Selvom man ikke har børn kan man godt have en idé om hvad der er godt for børn og hvad der nok ikke er. Det holder jeg stadig på. Og så er der min egen erfaring gennem tæt netværk, egen opvækst og det jeg nu følger med i debatterne på området.

enhanced-buzz-15632-1366923268-30

Børn er forskellige

En af de ting jeg har lært er at børn er vidt forskellige. For nogle børn er dagpleje og den nære kontakt og ro det helt rigtige. For andre børn er det helt forkert, og en vuggestue er det helt rigtige. Hvis Emsen skulle gå i institution skulle hun gå i dagpleje. Hun er et barn der altid har taget verden meget ind, og det bliver hurtigt overvældende hvis der sker alt for meget. Med mindre mor er der, så kan hun faktisk klare hvad som helst. Basen skal bare være i orden. Jeg har en veninde, hvis søn lige er startet i vuggestue og han stortrives der. Han elsker at der er andre børn han kan spejle sig i og han er tryg ved de voksne. Så har jeg en veninde der lige har skiftet vuggestuen ud med dagplejen fordi vuggestuen overhovedet ikke var det rigtige. Jeg spurgte hende om hun ville give et bidrag til dette blogindlæg, og det ville hun gerne:

“Det var noget af det sværeste i hele verden at aflevere min datter grædende på 3. måned, og intet så bare ud til at virke. Og hvornår er nok nok med sådan et lille barn? Hvornår skal man give det endnu en chance og en måned mere, og hvornår skal man sige ‘nu har vi simpelthen givet det her et ærligt forsøg’? Vi var så meget i tvivl, men vi kunne bare se at vores datter ikke trives i vuggestuen, og da de til sidst foreslog ekstra hjælp udefra, så besluttede vi os for at nu var nok nok. Så vi tog hende ud, og 14 dage senere startede hun i en lille dagplejer med 3 børn. Da min mand afleverede hende første dag var det uden gråd og skrig, og nu er der gået et par uger, og vi forstår slet ikke hvorfor vi nogensinde har valgt vuggestuen. Men hvordan skal man vide det?  I dag er vi to glade forældre og en glad datter”

tumblr_m28bpzhzPD1qza249o1_400

Hvad gør du så med Emsen?

Hun bliver passet af mine forældre og en barnepige jeg bruger. Lige siden hun blev født har hun været vant til mange mennesker. Jeg har en kæmpestor omgangskreds, og jeg havde brug for at hun var tryg ved så mange mennesker som muligt omkring mig, især fordi jeg er alene-mor og derfor får ekstra brug for hjælp. Også når jeg driver virksomhed og er afhængig af mine kunder for at kunne betale mine regninger. Så allerede fra fødslen har Emsen forholdt sig til at vi kender mange mennesker. Det fungerer supergodt. Her er nogle af mine guidelines for at give Emsen en stabil hverdag når nu hun ikke er i en rutine i en institution:

  1. Morgenmad og aftensmad samme tid hver dag (med så få undtagelser som muligt)
  2. Legeaftaler, legepladser og legestuer så Emsen får set nogle børn og ninjatrænet sine ninjaskills
  3. Rimelig faste puttetider. Nu er Emsen ikke ligefrem et barn man får til at sove på faste tidspunkter (på nær om aftenen, næsten), så det er lidt fra dag til dag.
  4. Faste passe-tider, så jeg har noget tid afsat hvor jeg kan få produceret noget. Heldigvis kan jeg lave meget af mit arbejde om aftenen når hun sover, så der er ro og tid (og rødvin).
  5. Ses med venner og deres børn. Vi har især to af mine veninder som begge har børn, som vi ses meget med. Både hos dem og hos os. Det føles lidt som familie og det er sjovt at se hvordan de små udvikler venskaber til hinanden.

 

we have a partner in crime

Jeg talte meget med min sundhedsplejerske om hvilke muligheder jeg havde, og hun hjalp mig med at få bygget en god løsning op. Udover det nævnte foreslog hun også salme-sang i kirkerne, spaghetti-gudstjenester og legestue med dagplejerne engang i mellem. Der er mange muligheder hvis man vil noget i den retning. I Lyngby kommune kan man få tilskud hvis man hjemmepasser. Jeg kan så ikke fordi jeg driver virksomhed, men andre kan, det er bare noget med at man ikke må have en anden indtægt ved siden af. Så hvis du f.eks er gift med en mand eller kvinde der arbejder, så har du mulighed for at få tilskud til at passe dit eget barn. Du kan søge på “min kommune tilskud til hjemmepasning”.

Når alt det så er sagt, så har Emsen en mor der er selvstændig, og det er på nogle områder et anderledes liv hun er født ind i. Børn der er vokset op hos kunstnere eller natarbejdere eller forældre i butik oplever også en anden dagsrytme end de forældre der arbejder 9-17 (plus det løse), og sådan er det jo bare. Jeg læste en debat om at være selvstændig og så være forældre, hvor mange var forargede (?) over at man ikke valgte forældreskabet 100% og insisterede på at køre sit egotrip (?) videre og drive virksomhed også. Børn fødes jo ind i vidt forskellige familier. Og halleluja for det. Og hvor kunne det være fedt hvis der var plads til den forskellighed i stedet for at nogle typer forældre skal mødes med en uberettiget bedrevidenhed og hellighed af forældre der åbenbart har den hellige gral til moderskabet og faderskabet. Hold nu kæft med det pjat. Hvis ikke der var virksomheder så var der jo ingen steder (andet end det offenlige) vi kunne arbejde, og sådan et samfund er jeg temmelig sikker på at ingen ønsker at vokse op i. Og udover det har jeg sagt hvad der er at sige om det emne her.

we are different

Superinstitutioner:

Noget af det jeg kan stejle helt og aldeles over, det er de her “superinstitutioner” med 100 børn eller mere. Jeg er også sådan en type som ikke råber hurra over al den effektivisering og al den sammenlægning der skulle være så skidesmart. Jeg kan bare se hvordan systemerne halter/bryder sammen (sygehuse der ikke kan følge med / fødegange / ventelister osv) når vi skal være så smarte og effektivisere lortet, og jeg har hørt nok skræmmende historier om børn der mistrives i institutioner hvor der ikke er personale nok, til at jeg på nogen måde kan bifalde at vi klasker et endnu større børne-institutions-brød op. Vi skulle hellere begynde at bevæge os tilbage i en retning hvor nærvær, ro og overskud er kodeordene, for det har vores børn brug for. Jeg har pædagoger og mange fagpersoner på børneområdet indenfor mit nær-netværk, og jeg kan simpelthen ikke forstå hvordan vi som land kan se os selv i øjnene, når vi kigger på hvordan vi behandler mennesker her i landet. Og det starter allerede på fødegangen hvor vi tilbyder horrible vilkår til både personalet og de fødende.

 

Skal hun så i børnehave senere, Emsen?

Det tror jeg, det bliver muligvis noget Steiner-noget. Mest fordi jeg tror det passer bedre til hendes måde at omfavne livet på end en almindelig børnehave ville gøre. Jeg kan godt lide Steiner-konceptet. Men intet er besluttet endnu. Det valg tager jeg når Emsen er i børnehave-alder. Og meget kan jo nå at ske indtil da.

 

885

Så… hvad kan vi så lære af det?

Jeg synes at du skal kigge på dit barn og så skal du vælge det der føles rigtigt. Uanset om det er en superinstitution eller om du hjemmepasser eller hvad du gør. For når det kommer til dit barn, så er du altså eksperten. Også selvom en uddannet pædagog ikke er enig med dig, så er det stadig dig der kender dit barn bedst. Din mavefornemmelse lyver aldrig. Så hvis du har valgt forkert, så vær ikke bange for at erkende det, og vælge om igen. Det bliver hverken første eller sidste gang du skal vælge om i livet. Det er måden vi kommer igennem livet på. Vi har et standpunkt til vi blogger et nyt. Eller rammer hovedet mod en mur.

Jeg har ikke noget facit, men det var mit tankespind omkring institutioner. Hvad har du valgt, og hvilke tanker gjorde du dig?

 

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

   

20 kommentarer

  • Maria

    Det her indlæg rammer så meget ned i mine tanker pt. Min datter på lidt over et år er ved at blive kørt ind i vuggestuen nu. I dag er dag 3, og det går ganske glimrende. Hun har i dag været alene på stuen, mens far sad og læste bog på personalestuen, og det klarede hun glimrende og var egentlig ikke specielt begejstret for at se far igen efter en time. Hun hyggede sig.
    Og det er jo dejligt. Ik…? Well…

    Jeg er da enormt glad for, min pige indtil videre virker til at tage vel imod vuggestuelivet. MEN – og det her er et stort MEN. Det strider mod alt i mig, at jeg har sat det her vidunderlige væsen i verden for så ikke at være sammen med hende fra 8.30 til 16.30 hver dag. Det er seriøst mange timer af hendes liv. Og hun går i seng klokken 19, så jeg når lige at have lidt over to timer med hende efter fyraften, og så skal hun sove. Det føles bare forkert. Jeg er endda gået ned i tid efter barslen, men med transport og det hele er jeg alligevel væk 8 timer hver dag.

    Derfor går jeg også med seriøse tanker om at springe ud som selvstændig, hvilket vil passe rigtig fint i mit fag.
    Jeg vil gerne arbejde mindre, og jeg vil gerne arbejde anderledes, så jeg fx kan sige, at nu arbejder jeg koncentreret fra 9 til 14, og så snupper jeg en time eller to igen, når min datter er lagt om aftenen. Eller hvad der nu fungerer.

    Kunne du have lyst til at fortælle, hvordan en typisk hverdag, hvor du skal bruge noget af dagen på at arbejde, ser ud for dig?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • RH

    Hej Deppe.

    Egentligt en kommentar til dit spm ang ateiner bh/skole. 🙂 Min datter på 5 er netop startet i 0. Klasse på en steinerskole. Jeg har inden valget faktisk intet forhold til eller viden om steiner inst. Men efter at have arbejdet i 4 forsk. O. Klasser på en stor kommunal skole, vidste jeg bare at dét skulle hun ikke! Især pga antallet i klasserne, længden på dagen samt at “alle skal samme vej”. Min datter startede i dagpleje- efter flytning fortsatte hun i vuggestue – integreret inst. Så hun ikke sku skifte igen ved bh start. Børnehaven trivedes hun ikke i, så kom i udflytter bh og dét var sagen. Vi flyttede så tilbage til vores begges fødeby 1 år inden hun sku starte i skole og jeg blev SÅ glad, da jeg så her var en steiner skole tæt på. Uden kendskab, men min mavefornnemmelse sagde mig ALT. Og jeg er blevet bekræftet SÅ meget i mit valg for hende – her et par uger inde i akoleåret. Hun får lov til at være barn lang tid endnu, skemaet byder på bevægelse og tons af kreative ting og så blir hun mødt der hvor HUN er. Går man meget op i hvad ens barn kan og sammenligner, så ville jeg ikke vælge en steiner inst. Fx ser de ikke på så meget som eet bogstav det første år, hvor hendes veninder i andre skoler, laver “lektier” stort set hver dag efter skole. Alligevel har hun dog på de sidste uger lært sig selv de små bogstaver og staver sig gennem vejskilte og menukort. Jeg tror på det er fordi hun får plads. Hun får rum til at være og der er intet hun SKAL kunne. Jeg har den største ro og tillid til at hun udvikler sig præcis som hun skal og lærer præcis det hun har brug for. Som dagplejer har jeg selvfølgelig været nysgerrig på deres bh også – og hvilket paradis! Efter min mening. Jeg elsker bare pædagogikken nag Steiner og der “udvikles” hele mennesker. Hvad enten det er skole eller bh. Ikke kun fokus på sproglig og matematisk intelligens, men dem alle 5. Som med alt andet, så er ens intuition som forældre den fedeste GPS vi har. Virker det ikke det valg vi har truffet, ja så blir det bedre ved et skift. Og nogen gange så ER vi bare nødt til at have været gennem en “ikke så velfungerede” oplevelse, for at blive mere bevidste om både vores egen og vores barns behov :))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Vores datter var først i en dagpleje. Et helt fantastisk sted for hende – og for os som forældre. Kunne virkelig ikke gave ønsket os et bedre sted. Derefter startede hun in kommunal børnehave.. og det var aldrig rigtig godt. Søde mennesker, de voksne.. men bare aldrig rigtig godt. Enden på det hele blev at vi tog vores datter ud af det kommunale regi og ind i det private i stedet for. Nu går hun et sted, hvor hun kan forsætte indtil 9. Klasse.. hvor der er hænder nok til de børn, der er – og vigtigst af alt; hvor hun bliver imødekommet, som det barn, hun nu er… og vi voksne ligeså. Kan kun bakke op om din holdning.. “se på barnets behov.. og justér efter det” – så skal det altsammen nok gå i sidste ende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak fordi du deler, og godt reageret i forhold til jeres datter. Det lyder godt at hun er et sted hvor både hun og I bliver rummet <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg har valgt at hjemme passe vores søn på knap et år – indtil videre. Jeg er pædagog i en vuggestue og føler mig aldeles utiltrækkelig når det kommer til at “være der” på den måde som særligt de helt små har brug for. Jeg ser ofte mig selv og mine kollegaer fare rundt og “brandslukke” med røg ud af ørene og oplever at mange af børnene, særligt de helt små ikke har glæde af institutionslivet før de er omkring to-tre år og kunne derfor ikke bære at aflevere min søn til pædagoger der med sikkerhed ønsker alt det bedste men ikke kan- også samtidig selv at tage afsted for at gøre det samme. Så denne løsning føles helt rigtig for os.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Puha, det må være hårdt at have den følelse med på arbejde. Men din historie er desværre ikke alene. Jeg har hørt den rigtig mange gange nu. Men det er godt at I har fundet en løsning der virker for jer, det lyder til at være den helt rigtige beslutning <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alexandra

    Halleluja for det du skriver 😉 og nej hvor er jeg langt hen ad vejen enig. Hvor er det dejligt for jer, at du har mulighed for at have hende hjemme. Nu ved jeg jo ikke hvor i kommunen, du bor, men jeg vil gerne Anbefale Brede Børnehave. Den er virkelig god, og den er steiner inspireret. ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Min søn går i Steiner-vuggestue og skal nok også blive der, når det bliver børnehavetid. Det var egentlig oprindeligt en reaktion på, at jeg slet ikke var tilfreds med kommunens tilbud, men det har bare været så godt og vi er så taknemmelige over, at det var sådan det gik. Jeg er vild med Steiner-tilgangen til de små (skolerne er lidt en anden diskussion), og jeg falder gang på gang på halen over, hvor rummelige og fleksible de er i forhold til det enkelte barns behov. Der er så meget nærvær, og så meget plads til at børnene er forskellige. Og så er normeringen altså en anden end i de kommunale tilbud.
    Min søn startede da han var 8 mdr, faldt til med det samme og stortrives fortsat.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh, sikken en skøn historie! Tak fordi du deler, og hvor er det godt for din søn.

      Hvor kan jeg læse mere om Steiner skoler vs børnehaver? Jeg synes det er svært at finde ud af hvad jeg skal mene. Især fordi jeg selv er farvet af slet ikke at fungere på en almindelig folkeskole.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Vi “valgte” vuggestue til min søn, som nu er 4 år. Jeg ombestemte mig kort tid inden han skulle starte og forsøgte at få en plads hos en privat dagplejer. Det var desværre ikke muligt. Jeg tror, det havde passet bedre til hans temperament. Nu går han i en privat børnehave med i alt 36 børn i en stor gammel villa. Den er så god! Og han trives der.
    Lillesøster på 3 mdr. skal i privat dagplejer til næste sommer – og senere hen i den private børnehave, som min søn nu går i.
    Jeg ville ønske at det offentlige havde samme prioriteringer, som de private… Jeg er helt klart også fan af de mindre institutioner og tror personligt ikke at helt små børn, har behov for at skulle forholde sig til alt for mange andre små børn – og voksne. Så derfor vores valg af dagplejer.
    Men som du så fint skriver, så ved vi kun selv, hvad der er det rigtige for vores børn og vores familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Møller Kristensen

    Du er sååå mega sej💪🏼 jeg er kæmpe fan af dit syn på livet🙋🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Vi har valgt at vores søn skal i privat dagpleje hos min mors veninde, og hvis hun skal have fri/er syg er det min mor som er ‘gæstedagplejer’ men hun tager derhjem og passer. Den dagpleje han skal i ligger i gode omgivelser på landet og hun lægger generelt vægt på nogle ting vi også vægter højt. Han er også blevet skrevet op til en naturbørnehave i samme by. Dagplejen kommer også dernede ret ofte.
    Det har vi valgt fordi hun også kun har fem børn, og masser af tid og overskud til at lave alt muligt spændende med børnene.
    De lærer så meget om naturen og er stortset ude det meste af tiden.

    Så vi har valgt privat dagpleje og naturbørnehave (også privat) 🙂 det tror vi passer godt til vores søn – men man kan jo aldrig vide det på forhånd 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Uh, naturbørnehave, det lyder virkelig godt! Det må jeg undersøge nærmere.

      Inspirerende at læse, tusind tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja9

    Dejligt med et indlæg, hvor man ikke basher nogle parter! Også selvom jeg er den uddannede pædagog (jeg kunne dog ikke finde på at tro, at jeg er ekspert i andres børn)!
    Her har vi aktivt valgt vuggestue til begge børn….og kørt 10 km den “forkerte” vej. Jeg kan slet ikke forenige mig med konceptet om dagpleje og har faktisk svært ved at se nogle fordele ved det ~ dermed ikke sagt, at det ikke kan være det rigtige valg for andre. Men vi har også en rigtig god vuggestue, hvor begge børn har været meget trygge og glade for at være. Nu hvor de er henholdsvis 4 og snart 7 år, taler de stadig om vuggestuen. Her var der kærlige pædagoger med stor faglighed, som formåede at skabe en rolig og tryg hverdag, men samtidig med oplevelser og udvikling for det enkelte barn.
    Hjemmepasning var af økonomiske grunde ikke på tale (gæld fra min mands firma, så vi skulle i forvejen vende hver krone, så det handlede ikke bare om prioritering) og så bor vi in the middle of nowhere, så her er ikke lige legestuer osv, hvor man kunne mødes med andre i samme situation. Og legepladserne er totalt øde i dagtimerne.

    Jeg arbejder selv i børnehaver og her arbejder vi meget bevidst ud fra, at forældrene er eksperterne i deres egne børn. Vi inddrager forældrene så meget som muligt og tager ofte udgangspunkt i deres egne forslag omkring deres barn. Ja, vi har en faglig viden, som vi gør brug af, men det ene udelukker heldigvis ikke det andet.

    Folk har ret til at træffe de valg, som passer bedst i lige præcis deres familie. Og vi andre skal lade være med at dømme! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak for indsigten. Det lyder til at være nogle gode valg I har truffet. Jeg er selv stor fan af dagpleje-konceptet, især til de mindre børn, men som vi begge to er enige om så er der ikke et “one size fits them all”. Jeg synes det lyder til at dine arbejdspladser og personalet har nogle rigtig gode tilgange til børnene og “forældrene er eksperterne”, det er min oplevelse at flere kunne lære af at arbejde ud fra den måde og den tilgang.

      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebecca

    Dagpleje. For mig var det klart det bedste at mine piger primært havde een voksen at forholde sig til, og en lille gruppe børn. Og det hjemlige miljø! Vi har også en god (lille, privat) vuggestue i området, og kan også sagtens forstå nogen vælger det i forhold til afleveringstider, og at man ikke skal i gæstepleje ved sygdom (vi har en fast gæsteplejeren, og det har ikke været et problem). Men når jeg hører historier fra veninder om at F. Eks børnene ikke kom udenfor at lege før de kunne gå, eller forældrene fik besked på at aflevere deres barn til en ny voksen hver dag:”for han skal jo lære det”, så stritter alt på mig, og mit moderhjerte bløder. Superinstitution, nej tak…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Dagens mommy outfit: Jersey jumpsuit inspireret af Emsen