Velkommen hjem til mig nye yndlingskjole + styling

Men bliver dem der siger “bare vent til du har født, så bliver du klogere!” selv klogere?

2015223gamle-minder-nostalgi-og-foredrag-i-nordborg-p-als11

Eller holder de fast i at deres måde at være forældre på er den ultimative sandhed (også for alle andre end dem selv?)

Heidi Meyermor taggede mig lige i denne artikel om en (kickass) iværksætter-gravid der vil køre baby og business sammen, og først blev jeg glad, men så blev jeg ramt af “gensynets glæde”, for allerede nu har de der åh så kloge bedrevidende mødre (og fædre) fundet vej ind til kommentarsporet. De mødre der, fordi de selv har et barn eller to (og oftest ikke er noget nær iværksættere selv), har udnævnt sig selv til eksperter på alle andre mødres forventninger og liv.

 

Hvorfor er det at vi ikke kan rumme at der er virkelig mange forskellige måder at være mor og far på?

 

Her er nogle af kommentarerne i forkortet form:

Bliver helt syg når jeg hører om disse livsplanlæggere der ikke bare tager livet som det kommer”

Nogle ting her i livet kommer ikke af sig selv. Hvis man vil opnå noget, så må man i min verden arbejde for det. Louise, fra artiklen, som er iværksætter og vil fortsætte med at være det når hun er blevet mor, hun har gjort en hel masse for at forberede sig så godt som muligt på noget der er umuligt at forberede sig på. Ligesom jeg selv gjorde. Og jeg tror at opskriften på et fantastisk forældreskab kombineret med succes i virksomheden må være at man skruer på alle de knapper man selv har indflydelse på, og retter knivskarpt ind på det man gerne vil opnå. Resten er ikke op til nogen andre end universet eller gud eller bøhmanden. Men chancen for at det hun ønsker sig i sit liv og i sin rolle som mor, det går i opfyldelse, den er markant større når hun laver en god forberedelse. Der er også en grund til at man som kommende forældre går til fødselsforberedelse, det er faktisk ikke anderledes. Og jeg tænker du også var til fødselsforberedelse og ikke bare tænkte “vi tager det som det kommer” når ungen melder sin ankomst. Det er rart nok at have investeret lidt tid i at træne, planlægge og pakke en taske.

 

“Held og lykke! Undrer mig over hvorfor man vælger at få børn hvis arbejdet er vigtigst? Nogle gange kan man sgu bare ikke blæse og ha mel i munden”

Jo Ina, det er der faktisk flere og flere der kan. Fordi der er sket et skifte. Der er mange kvindelige iværksættere derude, der er mange af dem der er mødre og faktisk også mange af dem der er alene-mødre. I hvert fald i mit netværk. Disse kvinder elsker deres børn lige så meget som alle andre mødre gør, og ofte har lige præcis disse mødre mere tid til deres børn end almindeligt fuldtidsansatte, både fordi deres arbejdsliv kræver at de er benhårde til at prioritere deres tid, og fordi de har en helt anden fleksibilitet med deres job end man har når man skal aflevere sit barn i 8 timer i daginstitution hver eneste dag. En af mine businnes-veninder hjemmepasser børnene og omsætter for ca. 2 millioner årligt. Hun arbejder maks 4 dage ugentligt. Mange af disse kvinder har også et rigtig stort netværk af mennesker til at hjælpe, og de er gode til at række ud. Det har de været nødt til at lære fordi de driver deres livsværk alene. Det er egenskaber der gør det at blive mor lidt lettere.

Arbejdet er ikke vigtigere end børnene, det er bare blevet muligt at skabe et arbejdsliv hvor man kan drive virksomhed og samtidig være en kærlig, nærværende og omsorgsfuld mor for sit barn.

Nu skal det ikke lyde rosenrødt at være mor og selvstændig, for det er det bestemt ikke, men jeg undrer mig over behovet for at dømme disse mødre så hårdt, som man f.eks gør i det kommentarspor, bare fordi man ikke selv ville leve på den måde. At det så skulle være lig med at disse “hjerteløse karrierekvinder” er dårlige mødre, det må bero på uvidenhed og manglende evne til at se ud over sit eget liv. Jeg håber at dem der skriver “du bliver klogere” også selv har lyst til at blive lidt klogere og lære en lille smule her.

Skærmbillede 2015-08-30 kl. 14.44.24

Hvis der er noget jeg gerne vil i mit liv, så lægger jeg da i ovnen til det. Jeg forbereder mig, ligesom jeg gjorde til både fødslen og til at skulle arbejde ret hurtigt igen efter jeg blev mor. Jeg kunne fodre svin med “du bliver nok klogere min pige” og “bare vent til ungen først er der”. Ja, det er rigtigt at nogle af mine prioriteter har ændret sig, men min kærlighed til mit arbejde og mine drømme, de er ikke blevet mindre. Tværtimod synes jeg det er endnu vigtigere at jeg holder fast i dem, efter jeg er blevet mor, for det har krævet en ret stor indsats at komme hertil, og det skal min datter da lære. Hvis du vil noget i livet så må du have arbejdshandskerne på min skat. Og så må du lade være med at lytte til alle dem der ikke kan få ting til at lykkes i deres eget liv som siger “bare vent”, og i stedet finde frem til dem der har trådt stien før dig og suge til dig af gode råd. Jeg lukkede selv ørerne for alle de der “bare vent”, der sidder derude og venter, og opsøgte i stedet iværksættere og mompreneurs som havde gjort det (tilsyneladende) umulige muligt. Find de rigtige måger at flyve med, Jonathan!

Udfaldet kender ingen, men man kan dælme påvirke meget i ens eget liv, hvis man lader være med “bare at vente” og i stedet for gør noget aktivt for at få tingene til at lykkes.

Da Emsen var ret præcist 6 måneder skete der noget kæmpestort i mit liv. Noget jeg ikke havde forudset. Jeg blev, sammen med Gry, pludselig centrum for al dansk presse, fordi vi var kommet til (det var virkelig på ingen måde med vilje og det passede ærlig talt os begge to pissedårligt) at starte en indsamling der eksploderede ud over landets grænser. Du kan læse indlægget her. Vi skulle bruge 15.000 til at sende en container til Lesbos, vi endte med at samle en halv million ind på en uge, aktivere store dele af landet i projektet og samlede 200 tons tøj ind. Jeg arbejdede i døgndrift de 14 dage, men jeg havde min datter med mig overalt. I en slynge, i armene, i en autostol i en barnevogn, i sengen (der har hun  øvrigt sovet i ske med mig siden den dag hun blev født). Det var et fuldstændig sindssygt projekt som ingen havde regnet med ville blive så stort, og så tager man da vel ansvar? Især når man er blevet forældre. Jeg vil til hver en tid gøre det samme igen. Min datter har ikke lidt nogen nød, tværtimod hyggede hun sig med både sin far, min barnepige og alle dem der kom hen og ville snakke. Det har resulteret i at min datter i dag er superglad for mennesker og er åben og udadvendt. Hun har alle dage været vant til at have mange kærlige mennesker omkring sig, og det synes jeg er en værdifuld gave at give hende med i bagagen.

 

Hvad blev der af “nå, det er ikke sådan jeg vil leve mit liv” og så lukker man den der? Hvorfor denne forældreshaming? Det havde også været forkert hvis hun var en enlig mor der var på kontanthjælp. Eller hvis hun sover med sit barn fordi “børn skal lære at sove i deres egen seng”. Kunne vi lige tage en slapper med at trække holdninger ned over hovedet på hinanden. Jeg er sikker på du er en god forældre selvom du har et almindeligt fuldtidsarbejde, er på kontanthjælp, er minister eller studerende. Jeg tror faktisk også du elsker dit barn uanset om du ammer det eller ej. Og selvom du følger dine drømme, så er jeg helt overbevist om at du er en fremragende forældre samtidig med.

exc-54ea016ae4b0328389ac7ecd

exc-54ea016ae4b0328389ac7ecd

 

   

6 kommentarer

  • Årh hvor er dit indlæg forfriskende! Jeg er selv gravid med første barn (termin 18/12), men samtidig er jeg studerende og skal igang med speciale i det nye år. Desuden blev jeg opsagt i mit studiejob (ikke pga. graviditeten, men var lige et par uger inden jeg skulle til nakkefold, hvor man stadig intet kunne se) og besluttede derfor at arbejde mere hen imod at arbejde freelance (hvilket jeg har gjort lidt tidligere også) istedet for at søge efter et tidsbegrænset studiejob. Jeg får konstant kommentarer om, at det med specialet skal jeg da bare glemme, kommentarer om jeg da ikke skal på barsel og nyde tiden med baby osv. osv. Mit svar er dog, at jeg som udgangspunkt vil give det et ordentligt forsøg med specialet og hvis det ikke giver mening for mig, så udskyder jeg. Jeg kan heller ikke forstå, hvorfor det at skulle skrive speciale og arbejde freelance skulle være dårligt, da jeg jo kan klare begge dele (ihvertfald størstedelen!) hjemmefra plus jeg kan tilpasse det lidt til babys søvn, hvilket betyder at jeg stadig vil have tid til meget samvær med min lille dreng. Er desuden heldig at have en kæreste, som også arbejder freelance og derfor også kan være en stor del af vores barns hverdag. Kan godt mærke, at jeg netop som du skriver begynder at tage lidt afstand fra folk, som kommer med de der negative “bare vent”-kommentarer og istedet omgive mig med dem, som siger “Ja, selvfølgelig skal du da give det et skud”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tillykke med din graviditet Selina, hvor er det dejligt! Og tak for din kommentar. Jeg tror bare det er starten på et ansvarligt moderskab, at du allerede nu gør op med dig selv hvordan du gerne vil være mor og hvordan du gerne vil skabe familie. Folk der ikke har et entreprenør-mindset vil aldrig forstå det, tror jeg. Det er i hvert fald min oplevelse. Min omgangskreds består af 80 % selvstændige, og det giver mig en hel masse ro, fordi der bare er en masse ting jeg ikke behøver at hverken forklare eller forsvare.

      For selvfølgelig skal du gå efter det! Jeg hepper. Og du skriver bare hvis du har brug for en peptalk en dag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg tror måske også noget af det kan handle om misundelse/lav selvtillid hos dem der kommenterer. Måske det i virkeligheden er noget de selv har drømt om at gøre, men ikke har været i stand til at udleve? Så er det altid nemmere bare at kritisere dem der gør det.
    Jeg kan selv genkende en snert af det. Jeg synes det var så pissehårdt at blive mor og havde aldrig kunnet klare at være selvstændig samtidig, så jeg kan da også tage mig selv i at tænke: “Ja ja, slap nu lige lidt af” ift. de aktive iværksættermødre (jeg ville dog ALDRIG skrive det til dem), men som sagt ved jeg jo godt, at det bare handler om min egen irritation over ikke at kunne det samme. Og samtidig synes jeg jo også at de (dig inkl.) er så sindssygt seje og inspirerende og jeg har stor respekt for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Anne. Jeg er selv iværksætter, og skal have mit første barn til januar. Jeg glæder mig helt vildt, og håber, at jeg kan få arbejde og morrollen til at gå op i et, men som du selv skriver, så må tiden vise, hvad der kommer til at ske. Har du, eller vil du skrive lidt om, hvordan du gjorde i forhold til barsel og selvstændig – synes det er lidt svært at hitte ud af reglerne, og om hvordan man kan være på barsel og stadig arbejde noget af tiden. På forhånd tak.
    /Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen hjem til mig nye yndlingskjole + styling