Mit første finurlige møde med Pokemon Go

Få ungerne passet og smut så ind og se Bad Moms (filmanmeldelse)

Få ungerne passet og smut så ind og se Bad Moms (filmanmeldelse)

Hvis du leder efter noget dybt og forkromet, eller en tænker a la “Inception”, så skal du på ingen måde ind og se Bad Moms i biffen. Men hvis du derimod er skidehamrende træt af alle de perfekte forældre derude, dem der sidder på spring for at sætte spørgsmålstegn til dine forældreevner, dem der dømmer, dem der dømmer mens de smiler fordi “de jo bare gerne vil hjælpe” (hold nu, du dømmer stadig), dem der siger “nu er den vel økologisk, ikke?” og dem der har læst 10 opdragelsesbøger for meget, og ikke længere er tålelige at være i nærheden af. Dem. Så skal du ind og se Bad Moms.

I lørdags var jeg med min nye veninde inde og se filmen. For anden gang. Første gang så jeg den alene, og jeg både tudede og skreg højlydt af grin i biffen. Jeg kan ikke forstå salen var næsten tom begge gange (eventuelt fordi almindelige mennesker har et almindeligt liv og går på arbejde kl. 10 om formiddagen, yes?), for den film kan tåle at blive set rigtig mange gange.

Den handler om en mor (Mila Kunis), som ikke gider det umulige forældrekapløb længere, og sammen med to relativt nye og bimse veninder, beslutter hun sig for at være “Bad mom”. Og det handler filmen så om. Den er befriende politisk ukorrekt, overraskende politisk ukorrekt når man tænker på at filmen kommer fra USA. Den er sjov, den er spændende, der er så mange situationer man kan genkende, og så mange situationer man gerne ville have handlet præcis som de gør i filmen.

Se den se den se den! Vent ikke på dine veninder, hvis de ikke lige kan, tag også gerne ind og se den alene, det er så dejligt at være alene i biffen!

Jeg skal have den på DVD, det er sådan en man er nødt til at eje!

Har du set den?Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

 

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit første finurlige møde med Pokemon Go