9 forfærdelige fejl jeg har begået som mor på ferie med mit barn

Selvvalgt solofar: jeg skal have flere børn med æg fra donor

funny-dad-quotes-sleeping-with-baby

Selvvalgte solomødre er den nye normale familieform i følge denne artikel på TV2 (læs her). Jeg gik ind og læste debatten (aldrig en god ide), og blev virkelig overrasket over det kvindehad der mødte mig derinde. “Egoistiske kællinger” og en enkelt mand strakte den alligevel derud, hvor han kaldte solomødre for “voldtagere af børn og det skulle straffes og forbydes”. I ren og skær chok over holdningerne ude i Danmark, spurgte jeg nogle gutter på Tinder hvad deres holdning egentlig er til det der med solomødre (dem der bliver insemineret og hvor der ikke er en far). Deres holdning afspejlede på ingen måde kommentarsporet. I hvert fald ikke de 5-6 fyre jeg diskuterede emnet med. Til gengæld sagde en af dem noget der fik mig til at tænke, og skrive dette blogindlæg.

solo far

“Helt ærligt Anne, mon ikke, hvis mændende havde mulighed for det, så gjorde de det ikke. Jeg tror ikke der findes en enste mand som har lyst til at stå med det hele selv”

Det har jeg aldrig tænkt på.

Så jeg vil virkelig gerne høre mænderne, om det forholder sig sådan?

Hvis du fik muligheden, lad os sige at mænd kunne blive gravide og føde selv eller at rugemødre var tilladte. Ville du så gribe muligheden? Ville du stå med det hele selv?

Hvilke tanker ville du gøre dig i beslutningsprocessen?

 

Jeg er virkelig spændt på at høre nogle svar. Nu er mine læsere 80 % kvinder, så måske du, kære kvinde, kan spørge din mand eller din ven eller din bror eller din far eller din kæreste, så vi kan få et nuanceret billede af hvilke tanker der gøres derude.

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

   

5 kommentarer

  • Karsten

    Så vil jeg gerne kommentere som mand. Har ikke læst artiklen på TV2 (så det i fjernsynet i stedet for), og har efterfølgende også diskuteret det med min kæreste.
    Som udgangspunkt synes jeg det er fint med solomødre. Graviditeter kan ske mere eller mindre planlagte. Men som kvinden i interviewet på TV2 formåede at sige, så var kærester noget der kom og gik, hvor imod børn var for evigt. Hun var 41 eller sådan noget, og kan ærlig talt ikke se hvorfor vi som samfund skal være med til at betale, for at hun kan køre soloshow. Jeg har jo ikke samme mulighed som mand?
    Har en masse fordomme over for hende og i får lige et par stykker:
    Hun er garanteret en rigtig karrierekvinde med god lang uddannelse og et godt lønnet job. Fordi hun er dette, har mænd svært ved at leve op til hendes idealer, og de bliver derfor sorteret fra. Og nu er hun bare blevet for gammel og vant til at være alene. Hun vil bare godt have børn. Formoder hun selv har betalt for befrugtningen. Men hvad med barsel og børnepenge? Kan jeg som mand bare adoptere en lille unge fra Afrika og gøre krav på det samme – nej.
    For mig handler det om ligestilling og at når man vælger noget fra i sine 20ere og 30ere, må man lave med konsekvensen af dette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg læste dit indlæg i bussen på vej fra arbejde og spurgte så vores dagplejefar da jeg hentede arvingen. Han svarede uden betænkningstid “nej” til spørgsmålet om han kunne have fundet på ar være solofar.
    Han er ifavnsk og færdes i flere af de samme grupper som dig og kan da bestemt lide børn. Men han valgte ikke at få børn fordi han ville have børn (som jet må indrømme jeg delvis gjorde ). Han fik børn fordi han ville have børn i kærlighed med hans kone (som i øvrigt havde det på samme måde)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Hmm interessant spørgsmål. Jeg tror den helt store forskel for mænd og kvinder her ligger i at for kvinden lukkes der en dør stille og roligt i som hun bliver ældre og frugtbarheden daler. Det sker ikke for mænd, for de har jo altid døren på klem med muligheden for at finde en yngre kvinde der kan give dem et barn. Så mændene har nok ikke samme grund til at vælge solofar-tilværelsen til sol kvinder kan have…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Orv, et spændende emne! Glæder mig til at høre, hvad du finder ud af:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Også mig Elisabeth, indtil videre er der enkelte svar på FB, men jeg håber stilheden er fordi mænd’erne skal tænke lidt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

9 forfærdelige fejl jeg har begået som mor på ferie med mit barn