Boganmeldelse: Madglad - lær dit barn at elske rigtig mad (og et lille lifehack)

Om en uge har jeg fået en ny tatovering (og ja jeg ammer)

IMG_0527

Kroppen er til låns. Jeg fik den for 33 år siden, og om 70 års tid skal den afleveres igen. Man må gerne kunne se den har været her, at den har levet. Da jeg var 16 år gammel sagde jeg til min mor “jeg vil have en tatovering, og du er nødt til at gå med ind og få den lavet, ellers finder jeg bare en der gør det ulovligt!” Min mor valgte at tage med, på trods af at mange voksne i hendes omgangskreds sagde “NEEEEEJ! hun komme til at fortryde den!” Men det gjorde jeg ikke. Jeg har… jeg skal lige tælle… 4 tatoveringer nu, og den 5. skal jeg have lavet på torsdag. Jeg glæder mig helt vildt. Jeg afslører ikke hvad det er endnu.

Så skidt da. Det er en hest.

Prrrrrrhhhhhhh!

Ej, jeg siger det ikke. Der er et par stykker på facebook der har gættet hvad det er, men jeg afslører med et billede på fredag. Jeg har ikke besluttet hvor den skal sidde endnu. Den bliver på størrelse med en 5’er, hvor synes du det er pænt? (det skal være et sted hvor jeg ikke skal bruge et spejl for at se den)

Alle mine tatoveringer har en helt speciel betydning, derfor kommer jeg aldrig til at fortryde dem. Den ene betyder ikke en skid (og det er betydningen), den anden er en form for renhed jeg opdagede på et tidspunkt hvor alt var kaos i mit liv (har vi alle allesammen de perioder?), den tredje har noget med min farmor at gøre, og den fjerde har også noget med min farmor at gøre. Jeg elsker dem, men jeg ser dem desværre aldrig mere, da de er så integrerede i min krop, ligesom mine fregner, som jeg heller ikke ser.

Jeg er ligeglad med om de kan ses, om folk kan lide tatoveringer og om det er pop eller mode. For mig er det kropsudsmykning og historie-fortælling, og hvad det er for alle andre rager mig en høstblomst.

Hvad så med amning og tatovering Anne?

Jeg har læst en del om emnet, og som jeg kan se, så er der ikke noget videnskabeligt der taler imod at jeg lader mig tatovere selvom jeg ammer. Jeg har også farvet mit hår mens jeg ammer, og det har jeg helt fred med. Og Emsen er hverken blevet gul eller grøn af det. Jeg er af den holdning, at man også skal leve. Jeg passer generelt på hvad jeg indtager og udsætter mig selv for af kemi, men jeg er ikke fanatisk. Nu skal jeg ikke have lavet en drage på hele ryggen, men en lillebitte tingest og er under nålen i ca 30 min. Vi overlever begge. For mig er der stor forskel på at dele blod (være gravid) og dele mælk, eller producere mælk til mit barn. Jeg drikker også et glas vin eller en øl i ny og næ og ammer. Så det var det jeg havde at sige til det emne.

 

Nui jeg glæder mig til at få lavet den tattoo!

Hvad har du af historier på kroppen?

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

 

 

   

12 kommentarer

  • Louise

    Bare – please ikke lav sådan en bommert som den på billedet… 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Kristensen

    Låret, så ser du de N hver gang du er på toilet 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Har en ret stor en på anklen/underbenet som er fwm år gammel. Den har jeg ikke fortrudt, men lige nu har jeg ikke lyst til flere.

    Men når jeg engang wr færdig med at få børn kunne jeg godt tænke mig at få en på maven hvor jeg har båret dem. Og dwn vil sikkert ikke være pæn og huden hænger nok også lidt, men pyt. Den er kun for mig.

    PS. Jeg ammer også og ville også godt turde få en tatovering så snart jeg ikke fuldammede eller ligene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Præcis, det er nemlig kun for mig. JEg får ikke mine tatoveringer fordi de skal være pæne for andre at kigge på

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ingen tatoveringer, men ar rundt omkring fra fald i barndommen og fra at have fået fjernet et modermærke på ryggen – samt stikmærker fra vacciner.
    Det er det. Ikke noget prangende men historier nevertheless.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg synes ar er utrolig smukke. Min mor har et stort et på det ene ben, det har jeg altid beundret. Jeg har selv nogle stykker på hænderne og på det ene øjenlåg, jeg synes de er smukke. De fortæller jo, som du skriver, en historie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sissel

    Go, go, go!
    Jeg skal også i gang med tattoos (og øl…og vin!) igen når jeg har født til september – og jeg skal for alt i verden også amme. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg har en sløjfe om håndleddet som (på)minde(lse) om min onkel, der døde af kræft samt andre jeg har mistet i mit liv. En påmindelse om at elske livet mens jeg har det og ikke at tage ligegyldige ting for tungt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boganmeldelse: Madglad - lær dit barn at elske rigtig mad (og et lille lifehack)