Shopping FAIL: når udsalget rammer en kvindehjerne

Amning, især langtidsamning, er altid 100% moderens behov!

Amning, især langtidsamning, er altid 100% moderens behov!

Pretty seje Simone står frem i et indslag lavet af Jyllands Posten (se og læs her), og fortæller om langtidsamning (af en eller anden grund hedder det langtidsamning når man har ammet i et år). Det har (igen) ført til debat på de sociale medier, men det denne gang er det overraskende (dejligt) at se hvor mange der bakker op, og især se hvor mange der ikke er enige, men som har fuld respekt for at det er moderens eget valg. Kickass mennesker, siger jeg bare!

Her er nogle af argumenterne i debatten, og nogle af de seje svar der er at finde:

IMG_7183

A) “langtidsamning er altid 100% moderens behov”

Det er jeg fuldstændig enig i. Som mor har man behov for at ens barn er velernæret, er trygt, er tillidsfuldt, har en god tilknytning og får de vitaminer og mineraler barnet skal have for at fungere godt og få en god start på livet. Fordelene ved amning er veldokumenterede, og naturligvis er det en mors behov at have et sundt barn der trives, så jeg er helt enig i den udtalelse.

B) “det er klamt”

Det er også rigtigt, det er der nogen der synes. Jeg synes det er klamt når folk piller bussemænd i biler og spiser dem, og andre synes det er klamt at mænd har skæg. Sådan er der så meget. Det gode er at vi kan kigge væk når vi synes noget er klamt.

Skærmbillede 2016-04-10 kl. 20.48.13

C) Hvad så med far? Så fratager moderen faderen og barnets tilknytning?

Sikken noget vrøvl. Der er utallige eksempler på at (seje) fædrer bakker mor op i (langtids)amning, og er særdeles tæt knyttede til deres børn. Jeg har selv mange i min omgangskreds, og jeg kan læse, både i tråden og i andre debatter at der er kickass fædre derude der forstår at skabe gode trygge relationer og tilknytning til deres børn selvom børnene (langtids)ammes. Hvis faderen er jaloux er der måske noget man skal tale om i familien, men at lade barnet betale prisen for at, ja undskyld mig, forsmåede fædre der tror at deres partnere “bruger amningen som våben mod far og barn relationen” (der er et vældig komisk og tydeligt eksempel på dette i debatten på JP’s facebook-side), det er simpelthen den gale retning at gå i. Heldigvis findes der mange eksempler på at det sagtens kan lade sig gøre at skabe god tilknytning. Min datter er f.eks meget tæt knyttet til både min mor og min paps, og ingen af dem ammer hende (eller giver hende flaske). De kan bare rigtig godt lide min datter og møder hende på hendes præmisser, trøster og skaber tryghed omkring hende, og sådan noget kan et barn naturligvis mærke.

Ammevenlige festkjoler anne deppe depeandthelostsock.com

D) Man tvinger barnet til noget det ikke har lyst til.

Alle der har haft børn og har ammet dem vil vide at man ikke kan tvinge et barn til at blive ammet hvis det ikke vil, det er simpelthen umuligt. De fleste børn afvænner helt naturligt når de er klar til det. Jeg kan f.eks heller ikke tvinge Emma til at kravle nu hvor hun har lært at gå. Og hvorfor skulle jeg dog det? Den dag hun selv siger fra overfor amning, eller den dag det ikke giver mening for mig længere, så slutter det eventyr og så starter vi på et nyt et.

E) Menneskene er det eneste “dyr” der ammer så længe, det er unaturligt!

Elefanter ammer ofte deres unger i 2-3 år, og orangutanger i op til 6-7 år. Mennesket er et af de eneste pattedyr der afvænner deres børn inden de er uafhængige af deres mor (citat en af debattørerne fra tråden). Det jeg synes er sjovt er at vi synes brystmælk, lavet af mødre til babyer, det pludselig bliver klamt, men vi tøver ikke med at give barnet “babymælk” lavet fra en ko til en kalv. Og vi argumenterer for at det er mere naturligt at tage det naturlige brystmælk væk fra babyen og give babyen en plastic-dims i munden, fydt med mælk fra et helt andet mor-dyr, til et helt andet baby-dyr. Jeg kan simpelthen ikke se logikken i den ligning. Hvorfor ikke giraf-mælk så? Eller elefant-mælk? Eller edderkoppe-mælk (hvis det fandtes… og til nationens læsere, så var dette en joke. Jeg tror ikke seriøst på at edderkopper ammer deres unger).

 

Well…Det var dagens indslag fra deppen med den tabte sok 🙂

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

 

 

12 kommentarer

  • Ammonym

    Jeg er enlig mor og lyver til både baby daddy og min omgangskreds om, at jeg stadig ammer min søn på 13 mdr😳. Altså jeg siger til dem, at jeg er stoppet, selvom jeg stadig ammer om eftermiddagen, når han kommer hjem fra vuggestue og om natten, når han vågner og kommer over til mig. Da han blev 1 år var der flere der sagde indforstået “nu ammer du vel heller ikke mere”, og så følte mig helt forkert, og derfor løj jeg.
    Før jeg fødte ville jeg nok heller ikke have troet, at jeg ville amme så længe, men jeg havde en meget svær start på amningen og måtte efter 4 mdr supplere med mme og da min søn oveni har været meget syg, og haft brug for ekstra omsorg, så giver det for mig rigtig god mening, at han bliver ved med at få den næring, tryghed og nærhed amningen tydeligvis giver ham. Har oplevet med flere andre ting, at han pludselig selv regulerer (fx stoppe med flaske om natten, falde i søvn selv) uden en hård kamp fra mig og sådan tænker jeg også, det går med amningen; at pludselig gider han det ikke mere.
    Men ved da godt, at det er totalt latterligt, at jeg føler mig nødsaget til at lyve😟

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh, jeg føler med dig. Jeg kender flere der har det som du, så du er ikke alene. Det er nogen gange bare nemmest, jeg kender det selv i andre sammenhænge. Jeg har også nogle ting jeg lyver om, simpelthen fordi jeg ikke gider diskussionerne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hihi. Tak for et godt smil. 🙂 Elsker din sarkasme.. Som kommende mor er jeg selv lidt bange for, hvordan jeg vil blive kigget på, når jeg ammer i det offentlige rum. For det har jeg bestemt tænkt mig at gøre! Dejligt altid at kunne læse med her og føle, at man er god nok, som man er 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Jensen

    Allerførst: langtidsamning hænger vel næppe sammen med et barn på 1. Men nærmere 2 år og opefter
    Derefter dog
    A: JA nyeste undersøgelser viser at der overføres en del giftstoffer jo længere tid der ammes . Derudover han man længe ment at den vigtigste amning er de første dage med råmælk. Der er ingen grund til at tro barnet ikke kan få det samme ved almindelig kost. når det kan indtages. Sidst men ikke mindst kan man læse lidt om moderskabet og se hvordan statens sundhedssystemers anbefalinger til amningens længde hænger tæt sammen med barslens længde…
    B: NEJ det er ikke klamt
    C: JO det gør det alt andet lige sværere for andre at putte give ro med videre hvis det er lig med bryst
    D: NEJ men et barn vil altid gå efter lystbetonet. Så det er vel Ikke rigtigt et argument “så længe de selv vil”. Der er meget andet vi.løbende afholder dem fra/opdrager dem til som de elles ikke vil/kan. Men.som er uhensigtsmæssigt for den selv eller os. Men som er noget de kunne ha lyst til.
    C: ikke forstået. Dog vil jeg sige at elefanter er gravide i ret lang tid….

    Men hvorfor fylder det egentlig så meget for dig.???Jeg nyder at læse din blok. Men er ved at køre træt i forsvaret for amning og billeder af et barn koblet på…. Og ja jeg kan jo bare fjerne mig. Og det gør jeg bare. Men man bliver dum af enighed 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Therese

    Jeg synes at det er så sejt, når folk, der ikke selv er eller har været der, bakker op. Jeg har selv en datter på 10 mdr og synes at langtidsamning sagtens kan give mening for os, men inden jeg selv blev mor, var jeg vist ikke helt så åben… Men det er så fedt, at amning af større børn bliver mere normalt. Udover at barnet får trøst, nærhed og vitaminer m.m., smager mælken så ikke bare mega godt? Sød, fed, varm – som en god chai latte for os voksne måske? Jeg tænker at de da ikke siger nej til det, free supply af noget så lækkert… Hvis jeg skulle være djævlens advokat kunne jeg sige, hvorfor de dog skulle sige nej tak til sådan en snack? Om det også er dét, der gør at baby bliver ved, udover/mere end fx trøst og nærhed? Bare en tanke herfra, vil gerne høre din mening om det

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Godt spørgsmål Therese. Jeg tror mit svar vil være udvikling. Smagsløg der udvikler sig, anden mad der har interesse. Så vidt jeg kan læse mig frem til det, så selv-afvænner langt de fleste børn. Noget andet er mere spændende. Jeg kunne feks virkelig godt lide hvid chokolade engang, men nu siger det mig intet. Måske har børn det lidt på samme måde med modermælk?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den debat stak (stikker?) helt af… Så mange fordomme i ét kommentarfelt… Jeg sad i en time og svarede folk, indtil jeg lukkede min computer og indså, at det var meningsløst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Selv har jeg ikke barn, desværre, men jeg blander mig alligevel i debatten, for hvordan kan det dog være, at der er så mange, som har ondt i bagdelen over amning samt amning af små børn, der er omkring 1 år. De små skal nok selv sige fra, når de ikke længere har behov for det.
    Jeeez – så godt brølt med og støtte til Simone.
    Og er det ikke en lille F-finger fra Simones barn på billedet? If so – nice. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shopping FAIL: når udsalget rammer en kvindehjerne