Selvforkælelse til mor - pleasure injection

Her er de 10 bud på facebook når du har en privat profil – sådan er du en fantastisk ven på facebook!

Skærmbillede 2016-07-01 kl. 13.37.43

Jeg har samlet et par supernemme tips til at gøre livet lidt federe for dig på facebook, sådan så dine venner ikke kommer til at hade dig, fordi du kommer til at være nederen (måske helt uden at vide det).

  1. Inden du deler en chokerende rystende artikel eller nyhed, så gør lige dig selv den tjeneste at du tjekker datoen for hvornår artiklen er udgivet. Hvis det er en 3 år gammel nyhed, så har der ofte været ramaskrig og der er blevet gjort noget ved den stakkels kat eller ulv. Så spilder du hverken din egen eller andre folks tid med nyheder fra gamle dage, og du er endda med til at stoppe at den spreder sig yderligere, fordi den i hvert fald ikke kommer videre fra dig.
  2. Lad lige være med at tilføje dine venner til grupper, især når du ikke har spurgt om lov først. Selvom “Grenaa Bollevenner” lyder til at være et unikt og inspirerende fællesskab, så er det ikke sikkert alle lige bryder sig om at skulle deltage i gruppeaktiviteter, og det er pisseirriterende at bruge tid på at melde sig ud af en gruppe man aldrig selv har meldt sig ind i. Så spørg lige først, så er du en dejlig og god ven.
  3. Spørg om du må lægge billeder af dine venner op inden du vold-tagger dem. Måske synes din veninde Karina at hun ligner en skinkeschnitzel på lige netop det bilelde du har lagt op, og måske ville hun gerne lige have haft chancen for at sige “Hey, Rolf, det der billede sletter du bare, her, du kan lægge det her lækre selfie op af mig i stedet, er jeg ikke lækker?”.  885
  4. Du er blevet uddannet coach/healer/psykoterapeut/numerolog og/eller i gang med en karriere som blogger/foredragsholder. Du vil selvfølgelig gerne have at ALLE liker din side og deler dine ting på deres væg. I starten vil nogle af dine venner gøre det fordi de synes du er sød og dejlig, men når du ligefrem skal ind og minde folk om “hey, GIDER DU IKKE GODT VÆRE SØD LIGE AT LIKE MIN SIDE HVA!” så er det ikke fedt at være din ven længere. Hvis det du laver er så sindssyg fedt, så skal de nok komme helt af sig selv, og så kan du jo glæde dig over at du laver noget som folk, helt af sig selv, har lyst til at dele. Det samme gælder i øvrigt ved hussalg, bilsalg og andre ting du sælger.
  5. Drop martyr-statusserne. De er ikke fede. “Nå, så var livet noget lort alligevel…” eller “Regnen klasker mod ruden i mit ensomme liv og ingen tager sig af det…” – nej, for du er en udånder nu. Alle må have tarvelige og dårlige dage, men de der “prøv og gæt hvilken tragisk ting der nu er sket i mit liv, hva hva hva hva” det gider ingen. Jeg skriver selv triste statusser når jeg har en lortedag (se min video om hvordan du tackler lortedage her), men kun når jeg står inde for dem og fortæller hvad der er sket, så mine venner ikke skal sidde med et træls dilemma om de nu skal til at spørge “årh søde hvad er der galt” og jeg kan svare “jeg skriver lige privat søde”. Det der hører 5. klasse til og slutter når man rammer 6. Så hellere owne den: “FUCK en lortedag. Send likes og kommentarer og is og kage og romkugler” – brug lidt humor selvom det er svært, så får alle en bedre dag, og ingen skal sidde og have det træls over at de faktisk ikke gider spørge.Skærmbillede 2016-04-14 kl. 21.45.13
  6. I stedet for at anmelde din vens profil/billede, så sig det til vedkommende. Det er bare god stil. Hvordan ville du have det hvis folk gik bag ryggen på dig i stedet for at komme til dit åbne ansigt og sige “hey, det der har jeg det sgu lidt svært ved? Ville du ikke foretrække at de kom til dig? Jeg har slettet flere “venner” fordi jeg blev stødt over de ting de skrev. Det kunne være rascistiske opdateringer eller at de postede alt for meget om dyr der har det svært. Jeg er ikke ligeglad, jeg gider bare ikke se en halvdød høne halvt nede i en hønehakker når jeg sidder og spiser min morgenmad. Eller døde børn eller overgreb eller mord. Jeg har behov for et filter, jeg skal nok selv opsøge når jeg har brug for drama og realisme.
  7. Når nogen deler noget a la “jeg erklærer hermed at jeg ejer rettighederne til alle mine billeder på facebook” eller “politiet siger at du skal indtaste dit ICE (in case of emergency) nummer på din telefon” eller “PAS PÅ DENNE MAND HAN ER PÆDOFIL!” – gider du så ikke tjekke kilden? i 99% af tilfældende… Nej. I 100% af tilfældende er der tale om noget værre vrøvl. Selvfølgelig hjælper det ikke på dine rettigheder (nogensinde) at du kopierer noget i en status på Facebook. Hold nu op. Du har ingen rettigheder på Facebook, dem opgav du for mange år siden, og det er rigtig irriterende at se de der “jeg erklærer hermed” statutter i hele sit feed, hvor alle deler dem med bind for øjnene. Prøv lige at google engang, der findes en masse hjemmesider der kan fortælle dig om det du er i gang med at dele, om det er lyv eller om den er god nok. For nyligt var der en konkurrence på DR3, hvor de udloddede 200 af Bamses huse, fordi de var kommet til at bestille for mange. Hele “konkurrencen” var åbenlyst hoax (scam, opdigtet, har intet hold i virkeligheden), men det var virkelig sjovt atse hvor mange der deltog uden lige at tænke sig om et øjeblik. Sådan noget deler du bare, det er god humor, og dine venner vil synes du er sjov.IMG_5546
  8. “Nu vil jeg se hvor mange af mine venner der er mine virkelige venner” – statusser. “hvis du virkelig er min ven, så gør du følgende” NEJ! Hvis jeg virkelig er din ven, så får jeg dig talt fra de der åndssvage opdateringer hvor man skal gøre alt muligt for at bevise man er din ven. Hold så op med det. Det er sådan noget der har magnetiske effekter på min pegefinger og “blokér” knappen. Jeg orker ikke det pjat.
  9. Er der noget du ikke bryder dig om på dine venners profiler, så kan du altid gå din vej. Ligesom du kan ude i virkeligheden. Dette er blot nogle af mine personlige guidelines, men i stedet for at korrekse mine “venner” efter mine regler, så forlader jeg bare lige så stille dagligstuen og går et sted hen hvor jeg synes det er sjovere at være. F.eks skrev en af mine venner til mig at han synes jeg postede alt for mange billeder af mit barn. Manden følger mig, jeg aner ikke hvem han er. Søde Carsten, så må du jo følge nogen der ikke poster billeder af deres børn? Det er bare ikke mit ansvar at få dig flyttet væk fra min profil og over på din egen, eller nogen der poster billeder af katte eller nøgne damer, vel?
  10. Facebook skal, efter min mening, være et sjovt og inspirerende sted at være. Tag ansvar for din egen energi, og hvis du bliver vred eller såret, så luk computeren og gå en tur, tænk lidt over det og kom tilbage når pulsen har lagt sig. Der er ikke noget værre end sure mennesker på facebook der har glemt at gå en tur. Tag ansvar for hvilken energi du sender ud i facebook-land, så er det et sjovere sted at være for alle.

 

Hvad er dine 10 bud på facebook? Eller bare nogen af dem?

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

   

7 kommentarer

  • Trætte-mor

    Åhja! Min SØSTER har ved indtil flere lejligheder påtalt, at hun fandt de ting, jeg delte, kedelige/uinteressante/ligegyldige. Som om det var mit problem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe O.

    Og lad være med at sende alt muligt pis over messenger, med at nu skal alle kvinder lave et opslag med et hjerte – KUN et hjerte!! Og det skal symbolisere, at du engang kunne købe runde pindeis til 1 kr, eller hvad fanden ved jeg – og mændene skal bare ingenting vide!! Så kan de lissom gå rundt og undre sig, men ingen fortæller dem noget! Oh. My. Gawd.
    Jeg elsker det her indlæg. Deppe tør, hvor andre tier! 😉 jeg kunne ikke være mere enig i samtlige punkter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • 11) Lad vær med at tack dine venner i “del 27 hverdagsbilleder og 3 positive ting” hvis du selv har lyst fint. Jeg har været med i det en gang – havde det super underligt med det. Jeg er ked af det, men den dør ofte hos mig 🙂
    12) Lige som fantastiske Anne skriver, så lad vær med at del og tack billeder af mig, hvor jeg ligner en torsk – men også billeder af mit barn, generelt har jeg ingen problemer med billeder af mit barn på Facebook men tjek lige med os først 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Lund

    Folk der ALTID liker deres egne kommentarer/links osv(gerne som den eneste). Jeg går ud fra, at du godt kan lide det du skriver/deler, for ellers havde du vel ikke skrevet/delt det 😮

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Selvforkælelse til mor - pleasure injection