Ammevenlige festkjoler

En blog om lortedage og pikke i kongens have

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 15.25.11

Knude i maven og klump i halsen. Sådan startede dagen i dag. Der er ikke sket noget særligt, jeg er bare lidt slidt op, og kunne ærlig talt godt trænge til en krammer. Emsen og jeg skulle tidligt afsted, så jeg tog mor-kappen på, tog mig sammen og fik pakket taske og gjort os klar. Men inden vi tog afsted nåede jeg lige at skrive en ærlig update i et forum jeg har. Og det var en klog beslutning.

I gamle dage gemte jeg mig altid væk når jeg havde off-dage eller ventil-dage eller lortedage. Lad os bare kalde dem lortedage, så ved alle hvad vi snakker om. Jeg isolerede mig indtil jeg var “god igen”, så jeg kunne komme ud og være den overskuds-Anne som folk kender mig for at være. Det var bare et ret ensomt sted at være. Alene med tristhed i hjertet. Øv.

I dag ved jeg at det ikke er løsningen for mig at gemme mig væk. Faktisk, jo flere jeg deler min ærlige tilstand med, jo hurtigere vender den sig til noget rart og kærligt. Og det vigtigste af alt er at jeg har lært at møde mig selv i ked-af-det-heden. Det er et helt okay sted at være. Jeg er jo stadig bare Anne, i dag er jeg bare lidt mere grå end jeg var i går eller om et par timer. Så efter at have mødt mig selv i min lortedag, skrev jeg dette på facebook:

“Åh, ved du hvad? Der findes så meget kærlighed i verden. Så meget! I dag startede jeg dagen med at have ondt i maven og have mistet noget overblik. Og så sagde jeg det højt i et forum hvor der sidder kærligheds-mennesker, der godt ved hvordan det er at falde og slå sig, og skulle rejse sig igen. Og så fik jeg en masse kærlighed. Ingen har brug for at fikse mig, det er okay at jeg er lige her.

Og nu er jeg fyldt med taknemmelighed og tårer i stedet for selvkritik og tårer. Det er en helt andet følelse.

Så jeg vil gerne starte denne mandag formiddag med at takke for mit helt unikke magiske netværk at hjertemodige mennesker. Jeg elsker at jeg bliver rummet som den jeg er, med alle de “flaws” jeg har med mig. Jeg er det hele, og jeg har mennesker omkring mig der tænker på hvad de kan give i stedet for hvad de kan få. Og det er kærlighed.

I gamle dage (og af og til stadig), isolerede jeg mig så snart jeg havde en nede-dag eller en ventil-dag (lukke damp ud-dag). Verden skulle ikke udsættes for mig. Og så ville jeg komme ud fra mit skjul når jeg var “blevet god igen” og kunne bære igen. Men det kom aldrig til at fungere ret godt, for det var meget ensomt at sidde der alene med min egen sorg og smerte. Jeg havde brug for en der aede mig eller krammede mig eller sagde “jeg her lige her, jeg skal ikke fikse dig, jeg skal bare sidde sammen med dig i din rædsel, og det kan jeg fordi jeg godt kender min egen rædsel”. Det er de bedste mennesker. Dem der er med og kan være i min rædsel fordi de har lært at være i deres egen. Og sådan nogle mennesker kender jeg rigtig mange af.

Så det vil jeg bare sige tak for.

I dag er en god dag”

En af de mennesker jeg elsker allermest for at være sig selv når jeg har en ventil-dag, det er min gode ven Bastian (tjek ham ud her, han er awesome!). Han er simpelthen så iskold og han ryger ikke med ned. Hvis jeg siger “jeg ved fandme ikke om jeg kan klare det her liv!” så kigger han på mig og siger “okay, må jeg så få din computer når du dør?” – og så er det svært at lade være med at grine, og så er det hele pludselig ikke så alvorligt længere.

Ham og jeg satte os en dag ned i Kongens have og råbte “PIIIIK” og “LOOOOORT” og “SAAAATANS” (snehaderen). Efter ganske få minutter havde vi det begge to meget bedre. Og vi fik helt sikkert givet en på opleveren til et par turister og gamle damer i kongens have.

 

Jeg har i øvrigt engang lavet en video om lortedage. Den er her hvis du får brug for den:

Resten af dagen har været helt fantastisk, og når Emsen vågner om lidt, så skal vi ud og grave i noget jord. Det bliver en fest,

Hvordan hpndterer du dine lortedage? Og virker det?

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

   

5 kommentarer

  • Spot on Deppe!
    Præcis en af de ting her i livet som jeg selv sætter utroligt meget pris på, nemlig det fantastiske netværk jeg har, som kan løfte mig på dage hvor det hele ser lidt sort ud.
    Om det så er tætte venner eller lidelsesfæller fra en online-forum eller hvad ved jeg, det er GULD værd.

    Engang troede jeg at det var bedst med dem der altid gav mig ret, talte mig efter munden og strøg mig med hårene.
    Så kunne vi sidde der og bitche over mænd, andre kvinder, bossen, SKAT, servicen i supermarkedet eller hvad ved jeg.

    I dag er jeg klogere, jeg ved at det handler om at holde de venner -og bekendte- der kan se et større perspektiv, tæt ind til kroppen.

    Jeg må lige tjekke ham Bastian ud!

    Tsunami af good vibes din vej 😀

    <3

    Kh Hanne
    http://hjerteunderombygning.dk/
    En blog om livet: Kærlighed, nedture, livskriser, tanker & personlig udvikling

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A-S

    Du har så ret! Jeg hepper fra sidelinjen. Men meget vigtigere: hvor kan man købe den lortehat? Sæsonens musthave!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kender godt de dage, hvor alt bare er lort.. Ser det dog som et nødvendigt onde, da jeg tror på at jeg er nødt til at opleve det dårlige, for at kunne værdsætte det gode..
    Så med den tro er det okay at der kommer udsving!
    Du får dog lige et kæmpekram med herfra, og et ønske om en fantastisk dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ammevenlige festkjoler