Inspiration til boligen: Boligprint til individualisten

Er du klar til at pylre mindre om dit barn hønemor?

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 20.34.52

Emsen har lige hulket lidt, og jeg gik ikke ind til hende. 10 sekunder efter var der ro. Det var sådan et søvn-klynk. Men det er første gang det er sket og hun bliver 10 måneder præcis i dag.

“Ej, Anne hun skal da også lige have lov til at sige en lyd inden du render ind til hende”

“Tror du ikke bare det er mareridt?”

“Har du prøvet bare at lade hende ligge lidt?”

Kært barn har mange holdninger, og intet er umuligt for den der ikke selv skal leve med konsekvensen. Jeg er helt med på at børn skal lære at håndtere deres følelser, og at hønemødre (som mig) skal lære at give slip. Men kunne vi lige blive enige om at jeg slipper når JEG er klar? ikke når du eller andre synes jeg er det?

Udover at det tog mig cirka 10 måneder (not quite there yet) at stole på min babyalarm (og stadig kan blive irriteret på den når jeg hører Emsen græde og den stadig tillader sig at have et par sekunders delay), så er jeg altid ilet ind til mit barn så snart der har været den mindste lyd. Også selvom lyden kun var inde i mit hoved. Emsen skulle for alt i verden ikke ligge og tro der ikke kommer nogen.

Jeg har ikke læst en eneste børnebog (jeg er i gang med 3), men jeg ved at tryghed vinder over alt (måske lige pånær kærligheden, men de hænger på en eller anden måde meget tæt sammen). Det er ikke mit behov “lige at lade Emma Jo ligge lidt”, derfor gør jeg det ikke. Her til aften kunne jeg høre at det var et søvn-klynk, men det ved jeg kun fordi jeg har mødt op inde i soveværelset hver eneste gang hun har sagt en lyd. Nu kender jeg alle lydene, nu ved jeg hvad de betyder, nu kan jeg begynde at sortere lidt i dem. Men kun fordi jeg er klar. Hold kæft hvor ville jeg hade at sidde og være usikker fordi jeg var bange for at folk synes jeg pylrede for meget. Men det er ikke mange år siden jeg ville have været den Anne. Hende der tænkte “nå men måske er jeg også for meget et pylrehoved”.

Fuck det!

Fuck hvad folk mener. De kan mene hvad de vil herfra og til månen, det er stadig ikke dem der skal leve med ondt i maven eller et barn der måske bliver utrygt. Hvad de gør hjemme i deres egne stuer med deres egen børneopdragelse, det blander jeg mig ikke i. Men jeg går ind og tjekker, for det er mit barn og mit hjerte der skal leve med mine beslutninger.

Først når jeg er klar. Og i dag var jeg så lidt klar. Men kun fordi jeg har givet mig selv tiden.

Amen.

 

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

   

6 kommentarer

  • “Folk” skal i det hele taget holde deres meninger for dem selv, medmindre de bliver bedt om at dele dem!

    Amen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinne

    AMEN!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Spot on! Tak! Bliver tit boblende indeni når jeg læser dine indlæg og genvinder min tro på at der er håb for menneskeheden. Punktum.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Nej det er jeg ikke. The end.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stephanie

    Jeg løber ind til min søn på 6 måneder, når han græder – hvis jeg kan få ham til at være tryg et sekund hurtigere, så løber jeg gerne. Også selvom folk kommenterer på det. Det er mit barn sku! Godt Indlæg! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • *SUK* Jeg har vist altid været “lidt” pylret omkring mine børn, og de har ikke taget skade.. så kig du bare søde Anne! jeg hepper imens! 🙂

    Kram her fra, og god aften!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspiration til boligen: Boligprint til individualisten