Lort og høje hæle

Kan man både være en urtekusse-mor og samtidig stikke sit barn en Ipad?

Skærmbillede 2016-03-17 kl. 21.15.39

“En hvad?”

Min lillebror kiggede på mig som om jeg havde sagt at jeg gerne vil skifte køn. I morgen. Han har ikke hørt udtrykket “urtekusse” før. Det er også ret nyt. Jeg tror det er afløseren til “speltfisse” eller “speltmor”. Jeg ved ikke om man er mere urtet når man er urtekusse, eller om det er ca. det samme?

Jeg synes der er en tendens til at man er nærmest religiøs med den “mor-stil” man nu engang har valgt for sig selv. Så er man KUN ifavnsk. Så er man KUN moderne eller KUN gammeldags eller KUN naturbarnemor eller hvad man nu er. Det er et af problemerne, efter min mening, når man melder sig ind i en facebook-gruppe for en bestemt slags mødre (uanset hvilken der er tale om), så er der kun den ene sandhed.

IMG_5847

Egentlig tror jeg nok mest jeg er urtekusse, hvis vi er ude i noget med flest procenter. Måske er jeg 56% urtekusse og resten er en blanding af en masse andre ting. Jeg vil som udgangspunkt ikke læse bøger om mit barn, jeg bruger den teknik/metode/videnskab jeg har haft succes med indtil nu, og det er at se på mit barn og se om hun ser glad ud eller ked af det ud. Det har virket helt eminent godt indtil videre. Derfor har jeg kylet alle bøger om børn ud eller givet dem videre. Jeg tror også som udgangspunkt mit barn har et godt immunforsvar, så jeg suger ikke hendes snot eller giver hende piler med mindre jeg kan se det er bedst for hende at få medicin mod det hun måtte kæmpe med. Jeg tror også på at hun skal lære at aktivere sig selv og at selvstændighed allerede begynder nu. Hurtigt opdagede jeg at hun kigger på mig når hun falder, og min reaktion afgør (ofte) om hun griner eller græder. Så jeg måtte pakke min pyldremor væk, og smile og sige “hovsa, op igen”. Jeg bruger slyngen til at bære hende i, jeg laver selv min mos til hende, jeg sover stadig sammen med Emsen, også selvom hun har fået sin egen seng. Urte-kusse.

Hun må også gerne blive utilfreds. Vi må også godt være uenige om noget. Det har vi været et par gange allerede. Mest noget mad-relateret eller ble-skifte relateret. Hvor jeg har sagt “fordi jeg siger det” eller “nej, jeg kan godt se det er træls, men det bliver ikke anderledes”. Det må man vist nok heller ikke?

 

IMG_5660Inden jeg blev mor havde jeg en masse holdninger omkring børn og mobiltelefoner, børn og ipads, børn og tv og børn og “den moderne fagre nye verden”. Jeg er sådan lidt Steiner-agtig. Troede jeg. Det var lige indtil jeg fik et barn der skriger hysterisk i bilen, og det eneste der virker er enten et bryst i munden (lidt et problem hvis jeg kører) eller en Iphone med postmand Per kørende.

I dag har jeg ingen problemer med at hun ser Postmand Per. Faktisk bruger jeg postmand Per som barnepige. Han hjælper mig så jeg kan komme i bad om morgenen uden at jeg lige skal bekymre mig om Emsen har plukket de sidste 7 grene af min stueplante. Han hjælper når jeg skal lave aftensmad eller hvis jeg lige skal ordne vasketøj. Han er en virkelig god babysitter, og både Emsen og jeg elsker det time-out det lige giver med 14 minutters underholdning på skærmen.

IMG_5826

Så ja, det kan man sagtens. Efter min mening. Faktisk kan du bygge dit eget “mor-skab” lige præcis som du vil. Du kan bygge techno udenpå og svensk gårdhave indeni med et strejf af Tokyo’s jernbanenet og en Teletubbie. Det eneste jeg vil ønske for dig, det er at du er okay med det du vælger.

Jeg har også givet Emsen skumbananer og faxe kondi. Mit urte-kusse-gen blev overrulet af at jeg synes hun skal smage alt det hun rækker ud efter (med mindre det er direkte skadeligt, så nej, jeg har trods alt stadig lidt sund fornuft på lager). Hun skal anerkendes og vide at hun er set, og det har ført os til lidt alternative mad-oplevelser. Men hun overlevede også både tilsætningsstoffer og ikke-øko svinekød.

Hvilke tanker har du gjort dig om at være mor i en bestemt retning? Er du fanatisk eller har du også bygget din egen måde at være mor på? Og hvis vi skulle kalde den form for mor noget, hvad skulle det/hun så hedde? Bente eller Urtekussen i høje hæle?

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

 

10 kommentarer

  • Stine

    Jeg er med i en af de der label-mor grupper,men mén jeg er det da ikke 100 %. Får en del gode fif og nogle gange tager jeg mig lidt til hoved. Så tager hvad jeg kan bruge og så riger op og falder ned på resten.

    Sådan tror jeg nu de fleste gør. Det er de færreste som er 100% noget som helst i opdragelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja da! jeg synes det er ærgerligt at man skal “labele” sig selv hele tiden. Fx er jeg også meget ifavnsk som dig på mange punkter,,men ikke alle. Så jeg ved ikke om jeg vil eller “tør” kalde mig det.. Jeg vil gerne ydmygt have lov at kalde mig Spelt-overskuds-forvirret-intuitiv-laissez-faire-mor 😂 hvilket jeg også har skrevet lidt om her: http://tabitaner.dk/?p=350

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elina

    Jeg er mor til en 8 uger gammel pige, så vi er ikke nået til mos, slik og iPad endnu. Vi har til gengæld beskæftiget os en hel del med amning.
    Jeg havde før fødslen overbevist mig selv om, at jeg skulle fuldamme mit barn indtil hun selv sagde fra (og minimum 6 måneder) – for det var jo det bedste for hende, og jeg ønskede af være den bedste mor for hende etc etc.
    Det blev ille helt som forventet. Der har været dage, hvor jeg har ammet hende 18 gange i døgnet – efterfølgende har jeg givet hende flaske, som hun har tømt på få minutter, dvs. hun har været sulten efter amning. Lige meget hvor meget jeg har forsøgt at booste min mælkeproduktion, har jeg ikke kunne mætte hende alene med min egen mælk. Det føles som et kæmpe nederlag, som jeg så småt er ved at acceptere. Jeg føler mig som en dårlig mor hver gang jeg supplerer med flaske, men jeg er kommet frem til at et mæt barn er vigtigere end min opfattelse af et godt “mor-skab”.

    Det sjove er at jeg aldrig ville fordømme andre der giver flaske, for “en god mor sidder ikke i brysterne”… indtil det kommer til mig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stort tillykke med din lille guldklump Elina <3 Og ja, det er som om man har et regelsæt for sig selv og et for alle andre. Tak fordi du deler, jeg kan virkelig genkende det du beskriver!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg tror, det var præcis det her emne, som jeg syntes var allersværest, da jeg jeg lige var blevet mor. Jeg ville bare så gerne gøre det hele helt “rigtigt”. Men hvad var det rigtige? Da jeg pludselig stod med et lille barn i armene fandt jeg ud af, at der er så mange forskellige måder at gøre ting på og forskellige holdninger, og uanset hvad man gør, så er der altid nogen som er helt uenige. I starten ønskede jeg så meget, at der fandtes én bog, hvor alt bare stod og som man bare kunne slå op i og følge fra ende til anden.
    Nu er min datter snart 21 måneder og jeg er faktisk ret stolt og tilfreds med min måde at være mor på. Fordi jeg lige så langsomt har lært, at jeg ikke kan gøre alle tilfredse, og at når alt kommer til alt, så handler det om at gøre det der er bedst og som fungerer for min kæreste, vores datter og mig selv. Vores datter er altid blevet puttet i sin egen seng og sover der, men hvis hun bliver ked af det eller utryg, så kommer hun over i sengen til os og putter. Vi fortsatte med en natflaske at falde i søvn på til hun var 19 måneder. Hun har fået rigtig meget færdiglavet babymos, fordi det var det nemmeste og det, som vi havde overskud til, men vi har også lavet en masse hjemmelavede gode og sunde ting til hende. Vi har forsøgt at køre en ret stram “nul sukker politik”, men det blev lige så stille droppet ved juletid med æbleskiver osv. I går eftermiddags sad vi og nød en flødebolle hver, bare fordi vi havde lyst og det var hyggeligt.Vi leger, hopper, danser, fjoller og griner rigtig meget. Vi har dage, hvor fjernsynet faktisk ikke bliver tændt. Men vi sidder også ofte i sofaen og slapper af sammen om morgenen eller eftermiddagen til alle de gode ramasjang programmer. Vi synes ikke vi har råd til en ipad, men nøj hvor ville jeg gerne have en! Vores datter er regelmæssigt blevet passet af bedsteforældre osv, siden hun ikke var ret gammel, fordi det var det, som vi havde brug for og som var det rigtige for os og fordi hun også var tilfreds med det. Men derfor har jeg ikke besluttet om det bliver på samme måde med barn nr 2 når den dag kommer. Der kan det være, at jeg bare vil have ham/hende hos mig hele tiden det første års tid, hvem ved…Nå, det var bare et forsøg på at vise, at jeg tænker, at jeg er sådan en mor, som ikke rigtigt hører til nogen kategori, men i dag føler jeg heldigvis, at jeg er en rigtig rigtig god mor for min skønne lille pige 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gid flere mødre var som dig Trine, for det fortjener vi/de. At være stolte. For vi gør det fandme godt.Helt vildt godt faktisk.

      Tak fordi du deler!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Mest af alt er jeg bare mor. Mor som lytter efter egen mavefornemmelse. Ammede mit barn, til han var 23 måneder. Mit barn sover hos mig endnu, har altid gjordt det, han fylder 6 om 14 dage. Jeg er ligeglad med hvad andre mener om det. Jeg gør det fordi både mit barn og jeg vil det. Når han vil noget andet, støtter jeg ham også i det.
    Jeg er enlig mor. Mit barn er også iPad bruger. Mor her, har ligesom ham også brug for et pusterum. Jeg ved vi også laver andre vigtige ting sammen.
    Jeg tager gerne mod gode råd men lytter altid efter min mavefornemmelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lort og høje hæle