Slå om kjoler - god til sexede former

Fra mirakel til mareridt (til … ? )

we are not working

Hej skønne læser!

Jeg er lige her. Jeg har været stille siden torsdag, og det har jeg været fordi jeg simpelthen brændte sammen i sidste uge. Et menneske kan leve under et vist pres i noget tid, være stærk i noget tid, kæmpe i noget tid. Men hvis man ikke af og til giver efter og falder, så kan man ende med at komme meget langt væk fra den man er, og kroppen kan blive syg og gå i stykker. Derfor var det godt med en reaktion.

Her er et lille overblik:

Det startede med 9 måneders massiv graviditetskvalme hvor jeg med nød og næppe kunne holde min virksomhed kørende. Alle sagde “det varer kun 3 måneder, vent og se”. Men det gjorde det bare ikke. Og ingefær, fodbad, smoothie, piller, akupunktur og alverdens andre ting hjalp ikke. Frosne vindruer lindrede. Vandmelon var det eneste der ikke kom op igen (så tit).

Så var der en fødsel der blev noget anderledes end jeg havde forventet. Men det blev en rigtig god oplevelse, og jeg er taknemmelig for det personale der gjorde oplevelsen god. Udover en hård fødsel var jeg faktisk også nødt til at gå under jorden i den periode, men det fortæller jeg om en anden god gang. Men også der måtte jeg kæmpe.

Så var der de tre første måneder som var ret hårde. Jeg ved godt det er forbudt i Danmark at sige at det er hårdt at blive mor, alle ved jo at det svarer til at få en ansigtsmassage, og at man efter sådan en omgang lige skal hvile sig lidt. Især det psykologiske og omvæltningen er jo det samme som at tage til et foredrag og have en “åhhhh, ja, tankevækkende” følelse i kroppen bagefter. Sense the tone.

Og så kulminerede forholdet til Emsens far, som endte ud i både stalking og overvågning af mit hjem. Det endte med at vi måtte forlade vores hjem, Emsen og jeg, og nu har vi siden januar boet på midlertidige adresser, og 1. marts flyttede vi ind i vores nye hjem i Lyngby med beskyttet adresse. I torsdags fandt jeg ud af at han optager alle vores samværsmøder på diktafon (uden min godkendelse eller viden herom) og sender dem ind til statsforvaltningen i tekstform. Det er virkelig en udfordring at blive ved med at finde tryghed i samarbejdet og våre åben og imødekommende…

Derfor faldt jeg sammen i sidste uge. Det sortnede for mig, jeg kastede op, min krop reagerede. Jeg skrev på FB (private) og bad om hjælp. Hvilket jeg ellers aldrig gør, så folk der følger mig vidste med det samme at det var alvorligt. Jeg havde virkelig et dybtfølt ønske om at vi sammen skulle skabe en tryg fremtid og et trygt samarbejde om Emsen. Jeg havde et dybtfølt ønske om at vi respekterede hinanden og hinandens grænser. Jeg havde en naiv forestilling om at vi, præcis ligesom Silas Holst og hans regnbuefamilie, kunne skabe en win-win-win situation.

Men historien med underboen gik fra mirakel til mareridt. Faktisk er det rigtig svært at blogge frit, fordi jeg ikke længere ved hvad der bliver sendt ind til myndighederne, i hvor massiv grad jeg bliver overvåget og hvem der læser med.

Min drøm, den jeg levede indtil for et halvt års tid siden, med egen virksomhed, med en succesfuld blog, med et arbejde der har taget mig hele mit liv at bygge op, den er smadret.

Det kræver en tur på gulvet i sit eget bræk før man lige rejser sig op igen og finder kampgejsten tilbage.

Jeg ønsker ikke at hænge nogen ud, men jeg kan samtidig heller ikke løbe fra min nye virkelighed. Det at blive mor for første gang er hårdt nok i sig selv. Har jeg hørt. Jeg har så valgt at gøre det alene og samtidig drive min virksomhed. Det tror jeg faktisk også jeg ville lykkes med. Men alt det pres vi har levet under den seneste tid, det havde jeg ikke regnet med. Det har ingen.

Men jeg giver ikke op.

This too shall pass.

I will rise.

Nu skal jeg bare finde ud af hvordan.

Alle kommenterer (skrevet i respekt) modtages med kyshånd.

Tak fordi jeg har jer!

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

20 kommentarer

  • Miss J

    Søde Anne lad ham blot optage og indsende. Det fortæller intet om din evne som mor eller dig som menneske. Men fortæller til gengæld en del om ham. Et velment råd, lad ham grave sig selv dybere ned, han gør arbejdet for dig. Så læn dig tilbage- nyd din lille pige, og nyd de lyse momenter. Husk at leve- og ikke overleve! Så længe du opføre dig som den velfungerende kvinde du er, og ikke danse hans dans, altid møder ham med ” kærlig” afgrænsning kan han ikke ramme dig, og du behøver ikke være i modstand- selvom det kræver øvelse, og øvelse forfra igen:) Pas på dig selv, og E.J. Og ingen udvikling uden krise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som de andre skriver, du er sej!!! Og det lader til du har en god selvindsigt – tro mig, det er en virkelig god start. Bare det at du tillader dig selv at falde, fordi du ved det er meget sundere end hvis der ingen reaktion kom – og at du beder om hjælp når du har brug for det, og stadig bevarer optimismen for fremtiden, samtidigt med at du lige jonglerer morrollen – det har jeg så meget respekt for!!! 😊 Hilsen en mor, der selv har haft mega breakdown før barn (flere gange), men desværre ikke er så god til at bevare optimismen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Du er sej. Er imponeret over hvor nærværende du lader til at være overfor Emma jo midt i dette kaos. For ja, set er hårdt at blive mor også i de tilfælde g vor alt på papiret går efter Ideal – bogen.

    Flot dy spurgte om hjælp.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia Halgreen

    Åh, kære Anne…. Du er et forbillede for mig. Jeg kan ikke give dig råd i din situation, og jeg kan næsten ikke forestille mig hvor hårdt det må være. Men alle de positive tanker der findes i min krop sender jeg i din retning. Du er ikke alene, hvorend det kan føles sådan nogen gange. Keep fighting, jeg står på sidelinjen og støtter dig i hvilken retning det måtte være… 😘😘😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg prøver lige at kaste mig ud i en kommentar… Jeg er ikke helt fast læser, men kigger forbi i ny og næ. Først vil jeg bare sige: WOW. Stort tillykke med alt hvad du har opnået! Som de andre også skriver, så syntes jeg du er sej!
    Jeg er selv blevet mor for første gang sidste sommer og jeg syntes virkelig også det har været hårdt! Jeg har dog bare en vidunderlig mand der bakker mig op. Det hjælper på mange ting. Men jeg har fundet ud af at det der har hjulpet mig aller mest har været ærlighed, accept og tilgivelse. Hver gang jeg har syntes det har været hårdt, så har jeg sagt det højt (om ikke andet bare for baby F). Jeg har accepteret at jeg nok bare ikke kommer til at sove igennem en hel nat. Jeg har accepteret at mit liv ikke var som før og at jeg har den lille klump kærlighed med alle vegne jeg går. Og så har jeg tilgivet mig selv for ikke at være den perfekte mor, perfekte kone, perfekte veninde. Jeg har tilgivet mig selv de dage hvor jeg var så træt at jeg hverken nåede at rydde op eller støvsuge. Det er noget jeg har øvet mig på i snart 9 måneder nu. Det var dødsvært i starten og har kostet mange sure opstød og tåre, men nu tror jeg snart jeg mestrer det til husbehov – der kan jo ske ting hvor man ikke lige kan overskue det😂 Held og lykke med dig! Husk altid at finde mindst to positive ting hver dag. Tal mest om det der er godt og nyd tiden med din datter.
    Jeg håber ikke min kommentar blev alt for klogeåge, den er skrevet med den største respekt og fra-en-mor-til-en-anden-kærlighed❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Daniella

    Du er monster rocker ultra sej! Og det er ikke engang helt dækkende! Du fortjener jordens største krammer <3

    Tænk at han optager og indsender det til Statsforvaltningen. Det er jo fuldstændig absurd!!!!

    Jeg håber virkelig at du snart slipper for at blive udsat for den sindsyge adfærd!

    #sorrymineudbrud #blevensmuleforarget

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Anne
    INGEN fortjener den form for stalking og “hængen ud”, som du har været udsat for. Dine grænser blev og bliver overskredet, og det reagerer du på. Som du selv skriver: Heldigvis. Det vil nemlig gøre det lettere for dig at komme videre, når du er færdig med at reagere.
    Giv dig selv den tid, du har brug for. Ingen glemmer Anne Deppe, og du bliver kun husket for noget godt af os, der læser med, og af dine samarbejdspartnere og kunder.
    Hvor var det flot, du bad om hjælp. R E S P E K T for det.
    De bedste tanker
    Ilse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Kæmpe kram til seje dig <3 Emma er heldig at have en mor som dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hej Anne. Jeg fik selv en datter præcist en måned før dig. Har fulgt dig længe og har slugt, hvert et ord, du har skrevet.
    DU ER FUCKING SEJ! Det er MEGA hårdt at blive mor. Jeg føler mig bundet på en måde, som jeg ikle havde forestillet mig. Selvom jeg elsker min lille prinsesse overalt, så er der tider, hvor jeg drømmer om min selvstændighed. Om at være mig.
    Og jeg har endda haft en sød kæreste, opbakning og hjælp fra familie og venner. At du har stået imod det her, gør kun min respekt endnu større.
    Du kæmper videre, og du vinder! Sej er du <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina

      Haha.. jeg skulle lige tænke mig om, om det var mig som havde skrevet dette her 😜 ( mommy brain) for vi hedder det samme, og jeg kunne sagtens have skrevet dette her , da jeg har det på samme måde 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Du har været stærk så længe og kæmpet mange seje kampe, det er så meget helt okay at knække sammen nu. Du lever forsat yder et forfærdeligt Press, det er så meget slet ikke fair.
    Ønsker jer så meget det bedste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinne

    Kæreste Anne….
    Vi møder mørket for at elske lyset, men hvor er det dog hårdt ar læse dette.
    Al kærlighed lys og støtte til dig nu og altid ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Du er så sej, Anne. Alt godt til dig og EJ.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann-Dorte

    Hej Anne – jeg ved godt at min kommentar ikke lige lægger sig op af dit indlæg, men jeg vil gerne takke dig🙏🏼
    For takke være din villighed til at dele dine tanker, så fik jeg øjnene op for muligheden for at føde hjemme – hvilket jeg gjorde d. 25.12.15💙
    Tak for inspiration til hjemmefødsel, fødselsbrev og ikke mindst “mor-ved-bedst” – hvilket har givet mig ro og ikke mindst selvbestemmelse over hvordan jeg gerne ville bringe min skønne knægt til verden.
    Jeg er slet ikke i tvivl om at du får solidt fodfæste igen!!
    Tak!!❤️🙏🏼 og knus herfra🌟☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda Petri

    Kære Anne. Respekt!! Jeg er selv alenemor med ikke med en my af de udfordringer du har stået/står med… Jeg tror på du helt sikkert rejser dig igen og kommer endnu stærkere tilbage. EJ ser altid glad og hamrende veltilpas ud, er sikker på du er en fantastisk mor for hende ❤ Jeg elsker at følge dig både her, på FB og IG.
    Krammer og gode energier din vej 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MKS

    Kram og knus til dig… Emma er heldig at have dig…!
    Alle de bedste ønsker til jer…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Kære Anne. Puha…. Men ved du hvad? Jeg synes simpelthen at du og Emsen er forrygende fantastiske ;0) Tak for din ærlighed,inspiration, humor og ALT det andet! Jeg er kæmpe fan og ønsker jer alt det bedste ❤️ Håber at der er nogen der passer virkelig godt på jer. Kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæreste Anne
    Det er da helt sindssygt hvad du skal kunne holde til. Og hvor er Emma Jo heldig at have valgt dig som mor. For er der nogen der kan navigere i bræk og kaos er det da dig. Men som du skriver har selv de stærkeste brug for hjælp. This to Shall pas ❤️
    Kæmpe knus og kram fra Smillah

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slå om kjoler - god til sexede former