Deppe's Dagbog: survival mode

Måske er du ikke den eneste, der råber af dine børn!

Camilla Justesen 2

Jeg har fået æren af at have gæsteblogger og familierådgiver Camilla Justesen på besøg her på bloggen. Hun bidrager med et yderst relevant indlæg om det der med at råbe af sine børn (det gør du jo heldigvis aldrig, men måske har du mødt nogen der gør). Læs her:

I ny og næ, får jeg i min rådgivning henvendelse fra forældre, der 5 minutter inde i vores første session, bryder grædende sammen og fortæller at for nogle uger siden, kom de til at råbe af deres barn.

Inderst inde bliver jeg smadder ked af det, når jeg hører det. For det betyder at vi såkaldte eksperter ikke gør vores job ordenligt nok, hvis de fleste forældre går rundt med en oplevelse af, at de er de eneste, der kommer til at råbe af deres børn.

Det sker for de fleste forældre i ny og næ. Og nu er det ikke fordi, at jeg er fortaler for at vi råber af vores børn, men jeg tænker, at det er at trampe på nogen der ligger ned, hvis jeg som step et skulle informere sådan en mor om, at det er skadeligt for barnet at blive skældt ud. Det ved 9 ud af 10 forældre godt. Så hvorfor bliver vi ved med at tro, at det kan ændre noget, at blive ved med at gentage det..

Men det er svært som forældre at undgå at høre på den skælden ud af forældrene, der foregår lige pt.

Og mange af de samme eksperter er ikke blege for samtidig at informere forældre om at ingen børn udvikler sig eller lærer noget, når de bliver skældt ud.. Men hvorfor er det så nogen tænker, at det skulle være anderledes for forældrene.

Camilla Justesen

Hvorfor skulle de kunne lære og udvikle sig af at blive skældt ud?

Der går ikke en dag, hvor der ikke dukker en artikel eller blogindlæg op om, at det er skadeligt, hvis vi skælder vores børn ud, og dernæst en liste med alle de skader det efterlader vores børn med.

Men jeg ville meget hellere læse et artikel om, hvorfor vi forældre i ny og næ bliver så pressede at vi kommer til at råbe af vores børn. Eller hvorfor vores børn i ny og næ ser netflex en hel dag, eller hvorfor vi lever af junkfood, eller hvorfor vi ikke holder ferie med med børn men afleverer dem i institutionen.

 

Mange forældre tager faktisk stilling og vælger meget bevidst, hvad de gør!

Men der er bare ingen, der er interesserede i at spørge dem hvorfor. Det er meget sjovere bare at informere om hvad der er rigtigt og forkert.

Vi kan aldrig vide, hvad der ligger bag beslutningerne, eller hvad der ersket øjeblikket inden vi dumper ind i andres liv.

Jeg læste engang et lille historier, som gjorde stort indtryk på mig:

”En mand kommer ind i en metro med hans tre børn. Børnene larmer og hænger i stængerne, og faderen siger ikke rigtig noget til dem. Der begynder at brede sig en uro i metroen, og folk ser med bebrejdende øjne på faderen..Mere larm fra børnene og stadig ingen reaktion. Efter et stykke tid er der en, der spørger faderen, om han ikke kan få børnene til at sige stille og stoppe med at larme, hvorefter han svarer: ”Vi kommer lige fra sygehuset, hvor deres mor døde for en time siden, og vi har vist alle svært ved at forstå, hvad der er sket”.

Jeg elsker den historie, selvom den rammer mig i hjertet, hver gang jeg tænker på den. Den er en fin reminder om, at vi aldrig ved, hvad der er gået forud for det vi ser.

Vi ser måske moderen ved stoppestedet med en mobiltelefon i hånden, og et barn der hiver hende i armet og ikke kan komme i kontakt med med sin mor. Men måske er den mor ved at snakke med børnehaven, hvor storebror går, og de fortæller at han er faldet og har slået hul i hovedet..

Måske ser vi en far på færgen, som er fordybet i sin computer og slet ikke kigger på sit barn over hele overfarten, selvom barnet fra mors arme hele tiden prøver at få kontakt.. Men hvem ved om far er ved at skrive sin vigtigste ansøgning, som har deadline om en time, der gør at familien kan flytte det sted hen, de drømmer om..

Skærmbillede 2016-02-15 kl. 18.16.14

Hvad ved vi?

Jeg er overbevist om, at forældre gør det bedste, de kan. Jeg tænker, at vi alle kan lære meget mere af hinanden, når vi begynder at dele de svære følelser og udfordringer, som de fleste af os oplever i forældrerollen. Men som start må vi stoppe med at dømme hinanden, og derved vil der også være flere, der tør fortælle om det svære i familien.. Lige nu holder mange sig tilbage af frygt for at blive stemplet, som en dårlig forældre, og måske er de i virkeligheden bare helt almindelige forældre som du og jeg..

Lad os være rummelige og nysgerrige på hinanden, og stoppe med velmenende råd og kommetarer. Lad os stoppe med at tro, at hvis vi har fundet det rigtige hjemme i vores familie, at det så også vil være rigtigt for alle andre..

Lad os stoppe med at dømme, og lad os prøve at være nysgerrige på hinanden.

 

Skrevet af Familierådgiver Camilla Justesen, som du finder lige her.

Besøg Camilla’s blog: camillajustesen.dk/blog

Besøg Camilla’s FB side

Læs Camilla’s holdning til de gode råd her (det minder lidt om mit, som du kan læse her)

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

2 kommentarer

  • Michael

    “Lad os være rummelige og nysgerrige på hinanden, og stoppe med velmenende råd og kommetarer. Lad os stoppe med at tro, at hvis vi har fundet det rigtige hjemme i vores familie, at det så også vil være rigtigt for alle andre..”

    Alligevel eksisterer der familierådgivere og såkaldte eksperter der “dømmer” forældre som menes ikke at gøre det godt nok eller skader deres barn ved at skælde ud, irettesætte, lade dem bruge iPads/TV/Computer m.m.

    Er lige netop citatet ikke en underminering af netop deres egene profession og rolle? Er det ikke netop en opfordring til at acceptere at andre forældre har et andet syn på opdragelse, der måske ikke harmonerer med eksperternes udsagn?

    Jeg er stor tilhænger af rummelighed og nysgerrighed og opfordrer mine børn til at være det hver eneste dag. Men jeg lærer dem absolut ikke at bruge deres rummelighed og nysgerrighed til at dømme andre for den måde de gør tingene på, hvilket jeg ser mange eksperter bruge det til. De er rummelige og nysgerrige nok til at undersøge, men samtidig (i min optik) nyfigne nok til at drage deres egne konklusioner og hvis det ikke lige passer ned i skuffen så er man forkert.

    Hyld dog forskelligheden….for kun i den kan vi udvikle os.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • En bedste mor

    Du har ret. Lad os være åbne over for hinanden, så misforståelser ikke får plads.Vi gør, som forældre det bedste vi kan, af kærlighed til vores børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Deppe's Dagbog: survival mode