The Danish girl, den skal du se!

Baby 7 måneder og søvn, bevægelse og kickass!

Skærmbillede 2016-02-05 kl. 23.17.46

Nåmenwuddengårdeså?

Det er egentlig længe siden jeg har skrevet sådan et “status på Emsen” indlæg. Hvordan går det egentlig? Med søvn og amning og søvn og amning og mad, og går hun eller hvad? Emsen bliver 8 måneder om en uge.

 

IMG_3727

Søvn:

Emma Jo sover stadig igennem om natten. Hun er begyndt at græde/skrige lidt i søvne, men kun 10 sekunder eller et minut eller to, og så er der helt ro igen. Jeg tror det er fordi hendes verden åbner sig i takt med at hun snart begynder. Altså lige pånær når hun er syg, så har vi ingen styr på søvnen, og tager den lidt på gefühl. Jeg er ret imponeret over hende, og imponeret over at jeg kan putte hende mellem 19:30 og 21:00, og så sover hun til cirka 7:00 (7:16 typisk af en eller anden grund).

Til gengæld er søvnen om dagen stadig lidt af et mysterie. Nogen gange sover hun to eller tre gange dagligt mellem 1,5 minut og 1,5 timer. Jeg har ikke helt luret tricket endnu. Hun sover ret godt i slyngen og ikke ret godt i barnevogn eller klapvogn. I det hele taget er hun meget lidt vild med ting hvor hun er spændt fast. Inklusiv autostol. Æv bæv. Men slyngen gider hun godt være spændt fast i. Måske fordi jeg er spændt fast sammen med hende, muahahahahahah!

Så ja, det griner vi lidt af (Læs: mor slår lidt i puden og drikker et glas vin ovenpå en af de søvnløse dage).

IMG_3874

Amning:

Jeg fuldammer stadig. Det fungerer upåklageligt, og jeg føler ikke min hverdag bliver generet af det. Emsen er “godt i stand” som man siger, og har alle de elastikker hun skal have (plus et par ekstra hist og her). Hun spiser 4-6 gange dagligt, og lidt i løbet af natten, men den klarer vi som regel i søvne, så jeg ved faktisk ikke helt hvor tit hun spiser. Hun kan selv finde hen til brystet om natten, og det gør hun så, min lille sugekop.

IMG_0929Mad:

Jeg har hele tiden haft det princip at jeg vil møde Emma Jo når hun fortæller mig noget. Som f.eks. mad. Når hun rækker ud efter noget jeg spiser, så skal hun have oplevelsen af at smage. Det betyder at hun både har smagt fransk hotdog, skumbananer, æbler, pærer, bananer og alverdens andre ting. En af de ting hun er særdeles vild med er morfars kartoffelmos med baconsauce til.

Allerede da jeg var gravid droppede jeg bøgerne om børn, graviditet og mave. Jeg bruger mit moderinstinkt og min sunde fornuft, og ellers er jeg god til selv at spørge eksempelvis min mor eller søster (eller mine veninder) hvis jeg har brug for råd og vejledning. Og det har jeg ofte. Men jeg har lært at det er virkelig dumt at spørge på facebook uden at starte 3. verdenskrig blandt forældre, fordi alle følger en religion, som er DEN ENESTE RIGTIGE MÅDE AT VÆRE MOR/FAR/BARN på. Nå! Det er jeg ikke enig i, så den klub har jeg meldt mig ud af. Ahhh, en lettelse. Op i røven Ingeborg. Så jeg er godt klar over at hun skal have “rigtig” mad, og det får hun også dagligt, men jeg vil ikke sidde og tvangsfodre mit barn med noget pulver bare fordi det står i en bog. Mit barn kan godt lide at smage selv, og have forskellige ting at vælge i mellem, og hun er stor nok til selv at rage til sig. Det skal hun selvfølgelig have lov til.

IMG_4030

Bevægelse og udvikling.

Jeg har et barn der snart begynder at gå. Hun er begyndt lidt, hun ved bare ikke selv at hun ikke kan, så hun slipper mine hænder og så falder hun på rumpen (eller tilbage i mors arme, mostly). Hun kravler, både møve-agtig på maven, men i høj grad også på alle fire. Hun er blevet god til at rejse sig op ved… ja alt stort set. Andres ben, stole, ovenpå andre børn, sofaer, støvler og beskidte barnevognshjul.

 

Andet

Hun er en motherfucking sej og lækker unge, og jeg er simpelthen så stolt af hende. Hun har så mange mennesker (dig, blandt andet) der følger med og sender kommentarer og kærlighed til hende (og gaver, I er så vilde!), og jeg er helt sikker på at det spiller ind, når nu jeg har så glad og veltilpas en lille unge.

Hav en virkelig dejlig dag og tak fordi du læste med <3

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The Danish girl, den skal du se!