Nu har Emma Jo fået nummerplade på

Det er det her, der sker, når det ser ud som om der ikke sker noget!

IMG_4030

Kære skønne læser,

Jeg er ikke den mest inspirerende blogger i disse dage, og i dag vil jeg kort fortælle hvad det er der sker når der ikke sker noget (på bloggen).

I søndags flyttede Emsen og jeg til Vedbæk, op til nogle gode venner, hvor vi skal bo indtil vi endelig flytter ind i det nye hjem i Lyngby. Selvom vi klarer det rigtig godt med flytninger og midlertidige hjem, så er det stadig hårdt med omvæltninger og kufferter og ingen fast base og en baby. Heldigvis har jeg et barn der er virkelig god til at være med mig rundt omkring, det har hun jo været siden hun blev født, stort set, så Emma Jo klarer det virkelig flot.

Her i Vedbæk har hun desuden en dejlig legekammerat, Elion, og det er en fornøjelse at se de to sammen. De er nysgerrige, siger ca. samme lyde og laver mange af de samme bevægelser. Det er virkelig underholdende.

IMG_4113

På min facebook-side kan du se nogle videoer af Emma Jo der har lånt noget af Elions legetøj.

Jeg er ramt af forkølelse og Emsen er stadig lidt snottet, så hun har ikke stor lyst til at sove med snot i hele hovedet, hun vil hellere bare hænge og putte op ad mig (hvilket er virkelig hyggelig).

I morgen skal vi en tur ind til København og ordne lidt modeuge og lidt småting, det glæder jeg mig til. Men det er godt nok dejligt at være tjekket ind her, og bo hos nogen der også har en lille baby på EJ’s alder, og så de to lege sammen.

Jeg har mange tanker omkring det der med at flytte rundt, men det var det eneste rigtige at gøre, at komme videre fra lejligheden i Hellerup i en fart. Vi har meget mere ro nu, og nu kan vi tælle dagene til vi får nøglen til vores nye hjem. Dette er bare en fase, bare en kort periode, bare en prut i universet. Prut. Om lidt er det forbi og vi kan starte en hverdag op sammen.

Her i huset snakker vi meget om fremtiden, og det der med at tiden går hurtigt med børn. Mange har sagt “husk at nyde det Anne” til mig, og jeg har tænkt “jaja, tiden går vel ikke hurtigere for folk med børn end den gør for os andre”, MEN DET GØR DEN! Når man bliver forældre så hopper man lige over i et parallelunivers hvor tiden går ca. 25 gange hurtigere end den gør for alle andre. F.eks er jeg helt sikker på at det stadig kun er 2-3 måneder siden Emsen blev født, og alligevel føles det som om hun skal starte i skole i morgen.

Nogen må skylde en sommer.

Det var en lille update fra Deppe’s Univers. Jeg er lige her, jeg er bare lidt tung i hovedet i disse dage, og det bærer bloggen lidt præg af. Send en krammer, så giver jeg videre til Emsen (og hapser selv et par stykker). Men altså, vi er glade, vi er i godt selskab og vi har det godt. Det er trods alt det vigtigste 🙂

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

   

4 kommentarer

  • Berit

    Krammer til Jer to fra Sønderborg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catrine

    KÆMPE KRAMMER til jer begge to. I klarer det så godt og som du skriver, så er den her tid med flytninger kun en lille prut af jeres fælles liv. Kun en brøkdel af det fantastiske liv I to har sammen. Du har verdens vidunderligste lille pige og hun har verdens vidunderligste mor. Knus og Kram til jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu har Emma Jo fået nummerplade på