Januar-drømme og lidt rejsetips

Barnevogn, baby, offentlig transport og stakkels raske ben

tvmom4Forleden var jeg inde i byen og ordne et par småting sammen med EJ og barnevognen. Da jeg skulle hjem ramlede jeg ind i myldretiden, og det var nærmest umuligt at komme med bussen fra Kongens Nytorv. I stedet tænkte jeg, at hvis jeg var smart, så hoppede jeg med elevatoren under jorden, tog metroen til Nørreport, og tog et S-tog hjem.

Foran elevatoren stod en klynge mennesker, en dame med rollator og mig med barnevognen. Det støvregnede lidt. Dørene åbnede, folk kunne næsten ikke komme ud af elevatoren, fordi de stakkels ventende mennesker havde så travlt med at komme ind. Elevatoren blev hurtigt fyldt op, og udenfor stod damen med rollatoren, og mig med mit barn og barnevognen. Der var ikke en eneste i den elevator der havde en krykke, var over 60 år gammel, havde kuffert, barnevogn eller rollator med. Til gengæld var der en enkelt mand, der kigge på os og sagde “ej, det er jo helt forkert det her”, hvorefter dørene lukkede i, og elevatoren kørte ned.

Jeg blev gal. Et par minutter senere gentog det sig, damen med rollatoren sagde ikke ret meget, og folk stimede sammen – foran og igen, for at komme ind i elevatoren. Da dørene åbnede sig tog jeg mit super-mamma-kostume på, og sagde i en høj og kæk tone “SÅ, HVIS I LIGE FLYTTER JER ALLE SAMMEN, SÅ KAN VI MED HJUL KOMME IND FØRST. EJ HVOR ER I SØDE, TAAAAAAK SKAL I HAVE”. Damen sendte mig et smil, og der var god stemning i elevatoren. Et par folk opdagede at de alligevel havde godt af at tage trapperne, så vi nød turen ned til metroen i en knap så fyldt elevator.

Det er mit nye våben: min stemme og min foredragsholder evne til at tale et rum op og få selv selvoptagede “jeg kører normalt ikke s-tog, men min Ferrari er til reparation”-typer til at høre efter. Når nu jeg ikke står ret meget på scenen under min barsel, er den offentlige transport blevet mit nye publikum – og den tilgang virker faktisk ret effektivt.

For et par uger siden skulle jeg til møde i Magasin, som er pænt besværlig at komme ind i med en barnevogn. 2 sæt tunge døre der på ingen måde åbner af sig selv. Jeg øjnede 4 smarte gutter, og råbte dem op “hey, gutter, I ligner nogle store stærke mænd’er, kunne I ikke lige tage en dør hver?” – de rettede sig helt op, og jeg fik en entre ind i Magasin, der var en dronnning værdig.

Det er ikke hver gang jeg har overskuddet til det, men det lykkes mig gerne et par gange ugentligt, og jeg har endnu ikke oplevet at tilgangen ikke virker. Måske har folk dømt mig i deres stille indre, men det er jeg heldgivis ligeglad med.

For 5 år siden havde jeg aldrig turdet tale sådan til fremmede, men det er det gode ved at lære noget og blive bedre og mere erfaren (g mindre bange for andre mennesker og deres egentlig ret ufarlige holdninger).

Kom frisk, del et mor-trick med os andre <3

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

   

7 kommentarer

  • Julie

    De der sene eftermiddage i supermarkedet, hvor ulvetimen for alvor har meldt sin ankomst, og de andre kunder kigger surt ned på det skrigende barn som ligger og skaber sig på gulvet over et nej… -jeg plejer at kigge på de sure ansigter, smile og fortælle at han faktisk er rigtig billig til salg, så de skal endelig bare sige til, og at nu vil vi hjem og have skrevet den salgsannonce lidt bedre 😉 -Så plejer de alligevel at ende med at smile 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Tja står ind i mellem i supermarkeder og ud ser en flot fyr 🙂 kan du nå en bøtte cremefraiche til mig 156 cm er ikke lavet til øverste hylde og hvorfor så ikke udnytte de flotte fyre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Kender godt de situationer du beskriver. Og fed måde du takler det på – det kunne jeg vidst lære noget af 🙂 Jeg ved der nok gemmer sig en foredragsholder stemme derinde et sted 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Så er det bare med at komme i gang. Du må gerne prale her på bloggen når du har kastet dig ud i det 😀 Så hujer vi med dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Hansen

    Du er sjov og sej, så selvfølgelig virker dine skønne udsagn.
    Har selv været i lign. situationer OG råbt (lidt) op.
    Hvis jeg møder dig igen (har hilst på dig v indsamling til flygtninge fra Lesbos) så får du en krammer.
    Kh.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Januar-drømme og lidt rejsetips