"Kære Perfekte liv, jeg slår op!" - wuhuw!

Det der sker når man har været for stærk for længe …

steen-og-stofferNu starter jeg lige med noget vildt narcissistisk. I går blev jeg inspireret af en tekst jeg selv har skrevet (ja, tag den, hvor selvfed må man lige have lov at være?). Jeg gennemlæste mit gæsteblogindlæg på WUHUW.dk i går, og faldt over denne passage:

“Det er min pligt at være (med understreg under være) alt det jeg siger og alt det jeg prædiker. Jeg kender mange coaches der ikke lever deres egne drømme, og som samtidig insisterer på at kunne hjælpe andre med at udleve deres. Det findes ikke i min verden. Du kan ikke tage andre længere end du selv har gået. Det betyder ikke at vi altid skal holde hovedet tårnhøjt og rette ryggen. At være stærk er også at være sårbar og turde tage imod hjælp. Især hvis du vil nå langt i livet.”

For det ER vores pligt! Min datter lærer intet af hvad jeg siger, men hun lærer 100% af hvordan jeg opfører mig, hvad jeg gør og hvad jeg ikke gør, Mine ord er det mest ligegyldige i hele verden. Så om jeg lod filmen knække, eller om filmen bare knækkede, det ved jeg ikke, men knæk, sagde den, og jeg brød sammen.

Når et menneske har været under urimeligt pres i lang tid, så skal der komme en reaktion, ellers er der simpelthen noget galt. Der ligger en kæmpe forløsning i at kunne smide panseret, og bare være helt blød og fin og sårbar og smeltet-smør-agtig. Så det var jeg. Nana, min engel, kom og legede med mit dejlige barn, og jeg tog et fyrfadslys med ud på badeværelset, skruede op for meditationsmusikken og græd og slappede af og lod tårerne trille ned i afløbet.

lionmom

Det er en god evne at have, det der med at være løvemor, og det er vigtigt, for vi har pligt til at passe på vores børn, og i nogle tilfælde kræver det urimelige styrker. Men vi finder styrkerne, vi gør det alle de gange det overhovedet kræves af os. Og derfor er det så vigtigt at vi også tillader os at falde sammen og gå i stykker et øjeblik. “Why do we fall Bruce? We fall so we can learn how to pick ourselves up again”.

Hvis jeg ikke tillader den her mekanisme at leve i mig, hvornår skal min datter så lære at det er okay både at være stærk, men i den grad også okay at falde sammen og tage imod alle de mennesker der står klar med kærlighed omsorg og hjælp.

I går aftes sad jeg og reflekterede lidt over hvad der, for mig i hvert fald, virker rigtig godt når jeg føler min verden går i opløsning omkring mig.

  1. Louise, der ikke spurgte om lov, men bare skrev “jeg kommer i morgen 9:30 og så tager vi de ting der fylder fra en ende af”. Når folk skriver “du siger bare til”, så er det skrevet i den kærligste og bedste mening. Der findes bare mennesker, som mig, der har helt enormt svært ved “bare at sige til”. Jeg kan det godt når jeg er i mit normale Anne-liv. Men når jeg er under så massivt pres, som jeg har været på grund af hele den her lortesituation, oveni også lige at være alene småbørnsmor (det er ikke brok eller ynk, det er blot en konstatering), så har jeg sgu ikke mit normale arsenal af overskud at trække på, og så er det en helt andet dagsorden der gør sig gældende, og den må jeg forholde mig til. Alligevel betyder det faktisk ret meget at folk skriver det, kærligheden bliver modtaget med kyshånd.
  2. Det hjælper t snakke med ligesindede, der præcis ved hvordan det føles at stå samme sted som mig. “Man kan ikke tage folk længere end man selv har gået”, og det at blive spejlet i en svær situation af nogen der tydeligvis har stået det samme sted, det er helt uvurderligt. De skal ikke sige eller gøre noget særligt, de skal bare, i bedste Avatar-forstand, sige “I see you”, for det gør de.
  3. Det hjælper at trække på de fagpersoner der kan give den videnskabelige vinkel på hvorfor man (jeg) har det som jeg har det, og at det er en helt normal reaktion. Det er nemt at køre sig selv op i en spids, især når man er bange, men når man hører fagpersoner (man har tillid til og respekterer) sige “hvis du ikke havde reageret sådan der på det du har været igennem, så ville jeg blive bekymret, det er helt normalt”.
  4. Selvom de sociale medier, for mange, stadig er overfladiske, så er de det ikke for mig. Hjerter og beskeder og virtuelle krammere, de varmer rent faktisk. Jeg bliver glad og rørt når jeg deler noget sårbart, og når jeg så bliver set og anerkendt for det. Det betyder helt enormt meget. Nogle vil opleve at de ikke har tid/overskud/lyst/behov for at hjælpe praktisk, men et “sender dig kram”, det bliver ingen mennesker kede af at høre. Tværtimod.

Det er ikke ment som råd, det er ment som mine erfaringer der virker for mig. Kan du bruge nogen af dem er det skønt, kan du ikke er det også skønt.

Jeg har det rigtig godt i dag. Jeg har lidt samme følelse i kroppen, som man har efter at man er landet sådan rigtigt på den der Ø man skal bo på 3 uger i Thailand. Ahhhhh! Nogen gange kan man spare 10.000 kroner og en masse jetlag ved bare at sætte sig ned og vræle og vræle og vræle og vræle.

Andre gange er en tur til Thailand sgu det eneste rigtige 🙂

Hav en rigtig dejlig dag derude.

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

2 kommentarer

  • Marie

    Jeg sender en kæmpe virtuel krammer og masser af gode tanker ❤️❤️❤️❤️❤️
    Stort knus Marie. Ps: ‘ du sir bare til ‘ hvis jeg skal komme forbi og sende håndtegn til Emma Jo eller lignende. Jeg ‘ siger selv til ‘ hvis tidspunktet ikke passer. Du har mit nr. Bor fortsat på Østerbro så ikke så langt……. Knus❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Christina Elbech

    “Du siger bare til”.. er nok den sværeste sætning at gøre brug af.. MEN jeg har igennem de sidste små 3 år gjort det et par gange.. og WOW! Ved aldrig hvordan jeg skal takke dem nok.. Men shit hvor det hjalp på det jeg havde det svært med. Og nogen gange er det jo virkelig ikke andet end, om de må gå en tur med barnevognen, lægge tøjet sammen osv. – HURRA for gode mennesker!
    Har du brug for et “Thailand-break” – men uden du skal flyve et døgn.. – så er i velkomne her i “syden” 😉 Vi har altid hjertevarme/kærlighed og god rødvin…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Kære Perfekte liv, jeg slår op!" - wuhuw!