Små julegaver / kalendergaver til hende (især hvis hun har humor)!

Når du efter 15 år opdager at du ikke kan lide broccoli

858da6dabc619c662c4374dcb0d503e5

Hjernemad, skriver de. Sundhedskloge-ågerne. Broccoli er hjernemad. Så får man mere hjerne, eller flere hjerneceller eller hjernen arbejder hurtigere eller der bliver gjort mere rent i hjernen eller… Men det er i hvert fald godt.

Jeg har egentlig altid levet rimelig sundt, og efter at have læst om hvor godt broccoli skulle være for kroppen, især hjernen, så har jeg købt rigtig meget broccoli. Til gengæld har jeg også smidt rigtig meget broccoli ud. Jeg har spist broccoli, dampet det, kogt det og ædt det råt. Broccoli i alle afskygninger.

En eller anden dag, rimelig for nyligt, snakkede jeg med en sundhedsveninde om mad og kostvaner, og under den snak gik det pludselig op for mig at jeg overhovedet ikke kan fordrage smagen (eller lugten) af broccoli. Det sagde jeg til hende, hvortil hun svarede “jamen hvorfor i alverden spiser du det så?”. Ja hvorfor egentlig? Mit svar var at jeg spiste det fordi det stod i bøgerne at det skulle man jo. Det sagde de kloge. Men jeg havde glemt det allervigtigste, nemlig at tjekke ind med mig selv om jeg overhovedet kan lide broccoli. Og næh, det kan jeg ikke! Til gengæld kan jeg virkelig godt lide rød peber og avocado. Så kan jeg jo bare spise noget mere af det.

Historien, som du nok har gættet, handler ikke om broccoli, men om hvor nemt det er at komme til at gøre noget i livet med hovedet under armen, eller med broccoli i mavesækken. Jeg har det på samme måde med at løbe. Jeg læser altid om løb i damebladene, og det virker som om alle er fødte til at løbe. Jeg HADER bare at løbe, og så har jeg fået lavet en eller anden bullshit-fortælling om at jeg er doven og ikke gider dyrke sport. Indtil jeg fik en af Danmarks mest respekterede fysioterapeuter som kunde i min coaching-biks, og en dag spurgte jeg ham om alle egentlig var skabt til at løbe. Han kiggede på mig og sagde “er det fordi du gerne vil vide om du er løber?” og jeg svarede “ja?”. Han grinede og sagde “du er overhovedet ikke skabt til løb, din krop er til eksplosiv sport, noget med mountainbike eller sådan” – og hvad han ikke vidste (fordi han ikke er på de sociale medier), var, at jeg ELSKER at køre mountainbike. Jeg kører i Hareskoven, jeg har min egen cykel, jeg bliver udfordret af min noget modigere 23årige lillebror, som heldigvis stadig gider køre rundt med mig. Men fordi det er noget der er skidesjovt, så har jeg ikke taget mountainbike med i regnestykket over mit forhold til sport.

Skægt ikke?

Hvad er dine bullshithistorier? Lad mig ikke hænge til tørre her alene,

many thanks 😀

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

 

2 kommentarer

  • Anne

    Jeg havde læst/lært at man skal spise morgenmad, men min krop fungerer ikke når jeg spiser før middag. Så nu er jeg holdt op med det, og pludselig fungerer min fordøjelse, og min vægt er stabil.m

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MKS

    Sådan har jeg det med alkohol efter et par graviditeter og efterfølgende amning… Jeg bryder mig nærmest ikke om det mere. Det er gået op for mig at jeg i mange år ofte har takket ja til vin/øl for ikke at være sær… Jeg er i gang med at turde kun at drikke alkohol når jeg har lyst og en lidt skræmmende udfordring her i juletiden – at forholde mig til folks undrende og dømmende blikke. Men jeg vil tage den…:)
    Jeg har også det der løbe-issue og jeg bliver konfronteret med nogle der løber nærmest hver gang jeg går udenfor min dør…;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små julegaver / kalendergaver til hende (især hvis hun har humor)!