Vi er gået i gang med hardcore søvntræning

Det du accepterer vil fortsætte i dit liv

quote2

“What you allow will continue”

Forleden var jeg ude og gå en lang tur med en rigtig dejlig veninde. Vi kom til at tale om det der med at tolerere ting. Ting man tolererer. I den forbindelse kom jeg i tanke om et godt citat: “What you allow will continue”. Et citat jeg har tænkt på mange gange de seneste måneder, et citat der minder mig om at sige stop.

I virkeligheden er jeg enig i at vi skal vælge vores kampe med omhu, men vi skal samtidig passe på vi ikke misbruger vores egen tolerence, og pludselig befinder os 10 kilometer væk fra det der oprindeligt var vores grænse. Alt hvad vi gør (eller ikke gør) er kommunikation til os selv, og derfor skal vi passe på med at tolerere ting vi faktisk ikke er okay med.

Jeg havde et familiemedlem der altid skuffede mig. Han dukkede ikke op til aftaler, han skred uden at sige farvel, han lovede altid guld og grønne skove, men der var aldrig handling bag de tomme ord. Jeg havde tolereret og tolereret, og til sidst mistede jeg min selvrespekt i den relation. Da det gik op for mig, efter at have ventet 2 timer forgæves i lufthavnen på en mand der endnu engang ikke dukkede op, var jeg nødt til at hamre en grænse fast en gang for alle. Derfor blev der talt med store bogstaver, og vi endte med at miste kontakten. Fordi jeg havde tolereret og tolereret, så havde jeg uddannet ham i hvordan det var okay at han bare vadede ind over mine grænser. Det tager lidt tid at aflære igen.

Når folk fortæller om voldelige forhold (jeg har selv levet i et for mange år siden), så er det nemt at komme til at dømme. “Jamen hvorfor skred du ikke bare?” – ofte er det fordi vi har tolereret for meget for længe. Måske startede det med at han ikke kunne lide farven på min bikini, hvilket jo er uskyldigt nok, men til sidst har man (jeg) overgivet magten over min omgangskreds til et menneske der slet ikke har noget med den magt at gøre. Hvem må jeg se, hvem må jeg ikke. For mit vedkommende er det heldigvis rigtig mange år siden, men jeg kan se at der er rester af tolerance-mønsteret tilbage. Også fordi jeg som udgangspunkt er et godtroende menneske der give folk en chance til. Det er den der siven, der er farlig. Der hvor vi tolererer småtingene, men bare gør det rigtig meget og rigtig længe. Pludselig er hele fundamentet ødelagt, og hele lortet skal skiftes ud. Så er det af og til lettere at forholde sig til en smadret rude, selvom det giver et ordentligt brag.

Det er i hvert fald en god reminder til mig selv. At tolerere. At tolerere for meget og for længe. Jeg har ikke en løsning på noget, det er bare tanker der danser i hjernen, men jeg kan mærke der er noget her der er vigtigt for mig. Grænsesætning har altid været en udfordring for mig, jeg er blevet markant bedre med årene (og utallige vældig dyre terapi-timer), men jeg er bevidst om at jeg skal sætte dem tydeligere og hurtigere end jeg selv tror. Jeg er inspireret af mennesker der er gode til at sætte grænser og være tydelige. Jeg synes også de er irriterende, men det er mest fordi de rammer noget i mig selv, som jeg ikke mestrer endnu (sådan som jeg gerne vil det).

Hvem inspirerer dig i forhold til at tolerere og sætte grænser? Og på hvilken måde inspirerer de dig? Og på hvilken måde omsætter du inspirationen i dit eget liv?

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

10 kommentarer

  • Anonym

    TAK for det indlæg :person_frowning:

    Du giver mig håb og tro på at alt nok skal blive godt igen.

    KH en kommende enlig mor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Puha hvor dit indlæg rammer HÅRDT. Har været i et On/Off forhold i snart 7 år. Jeg har tolereret lidt ad gangen og det er der gået 7 år med nu. Min fornuft fortæller mig jeg skal stoppe, men mit hjerte fortæller mig noget andet. Det gør det nok heller ikke nemmere at det er mit barn far. Men puha hvor det koster på selvværdskontoen og på kvaliteten af ens liv!
    TAK for dit indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MKS

    Dit blogindlæg rammer plet hos mig… jeg er i en situation, hvor der efterspørges noget i min personlighed jeg ikke besidder… jeg er så meget i tvivl om om jeg skal trække mig eller forsøge at udvikle den side af mig… kan bare mærke at det presser mig helt vildt, når jeg ikke kan være på den der måde de efterspørger… normalt ville jeg blive og kæmpe og kan ikke finde ud af hvad den her situation prøver at fortælle mig… om jeg skal kæmpe eller trække mig… Håber det giver mening, kan ikke være så konkret her, da situationen er meget speciel…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg har, ved her på mine gamle Dage at finde et fabelagtigt netværk, som jeg føler, at jeg kan stole på i tykt og tyndt, fået en ny styrke til ikke at lade andres problemer blive mine problemer. Jeg kan stadig være hjælpsom og høflig, kan stadig være empatisk og medfølende i øjeblikket, men jeg tager ikke problemerne med mig hjem i samme grad som før.
    Det mærkelige er, at ingen taber ved dette. Og ingen brokker sig. Måske er det, fordi jeg ikke mere selv bliver krævende og pivset af alt det, der læsses på mig. Alle vinder❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hmm. Tror liiiige jeg læser med her.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jun

    Åh det indlæg ramte mig big time. Har lige sagt mit job op uden at have noget andet på hånden fordi jeg netop synes min grænse er blevet rykket alt for langt, og jeg har tolereret for meget. Tak fordi du skrev dette. Bedste hilsner J

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • FANTASTISK beslutning Jun! Virkelig! Der kommer kun gode ting ud af beslutninger som den du lige har taget, jeg respekterer virkelig dit mod. Mange havde valgt at blive. Jeg har selv været en der blev for længe. Det kostede mig big time på selvværdskontoen.

      Respekt!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi er gået i gang med hardcore søvntræning