Autumn in Hellerup

Har du mistet veninder og venner efter du er blevet mor?

Har du mistet veninder og venner efter du er blevet mor?

Søndag havde jeg besøg af min elskede ven Bastian. Som ikke har børn. Og vi snakkede om at der var gået noget tid. Sidst vi så hinanden var et par uger efter Emma Jo var blevet født. Men Bastian og jeg har et venskab hvor der kan gå en time, eller et par måneder, og uanset hvor lang tid der er gået, så ved vi, at vi har hinanden. Sådan har jeg det med mange af mine venskaber. De fleste er “for life”, og nogen jeg har kendt i mange år, som bare hvirvler rundt i vinden sammen med mig, og så mødes vi når tiden er rigtig, og snakker som om vi så hinanden i går.

Der er mange der opdager et stort skifte når man får børn. Jeg tror også jeg kommer til at mærke det, måske ikke på samme måde som mange andre, som oplever et kæmpe frafald i vennekredsen, men alligevel mærke en forandring. Mange af mine venner og veninder har børn i teenagealderen. Noget ændrer sig. Som f.eks hvad man snakker om. Jeg kan godt mærke at jeg er ekstra bevidst om ikke at overdynge mine venner med baby-halløj. Men det er faktisk svært, når nu det vildeste der sker rent faktisk ER farven på lort der ændrer sig fra grøn til orange, og en ny lyd hun ikke sagde i går. Ting man slet slet slet ikke forstår når man ikke selv har sådan en lille prut derhjemme (trust me, jeg fatter det stadig ikke, og jeg er endda en af dem!).

En af mine venner var forbi i sidste uge, smed sig på min seng og udbrød “åååååååh jeg har det så hårdt, jeg ligger bare og sover 10 timer, nogen gange 12 timer i døgnet, og jeg er bare stadig træt. Jeg orker ikke rigtig noget for tiden”… Århh, din stakkel med al den søvn, og du har fri siger du? Ja det kan jeg godt se, det er fandme et hårdt liv! Lige i det sekund blev jeg mor-diva et øjeblik, og lavede “Mirandaen”:

devil_wears_prada_meryl_streep_2

Det er jo ikke fordi min ven ikke har rigtige problemer, han fik bare besked på at snakke med en anden om al sin forfærdelige overskudssøvn. Sådan kan man jo have det. Jeg fortæller jo heller ikke ham om at der kommer havregrynslignende grønne ting ud i Emma Jo’s ble for tiden, og at de føles lidt som små gummikugler når man maser dem… Ja, sådan en mor er jeg altså.

Faktisk har jeg ikke oplevet et frafald overhovedet. Så har jeg i hvert fald ikke opdaget det endnu. Til gengæld har jeg fået en hulens masse nye bekendtskaber, som sagtens kan blive dejlige venskaber. Måske er det min graviditet og min blog der har gjort at jeg har mødt så mange seje, dejlige mennesker, og der er garenteret nogen der er faldet fra undervejs, men så har jeg bare glemt at lægge mærke til det. Man kan blive så selvoptaget af det her babyhalløj 😀

Hvad med dig, hvordan har du oplevet det med venskaber i takt med at du er blevet mor (eller far)? Og er nogle af dem du mistede kommet tilbage?

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

 

   

7 kommentarer

  • Mette Nielsen

    Jeg har ikke slrlug mange venner. Jeg har to gode veninder som jeg gerne så en gang om månede og efter vi fik Theis forsatte det mens jeg var barsel, men nu er jeg startede arbejde igen og så er der ikke det vilde ovetskud i hverdagen. Men ser dem når vi har tid og vi snakker om baby ting men også om alt muligt andet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er 23 og mor til to. Jeg fik min ældste, da jeg var 17, og jeg blev positivt overrasket over, hvor mange af mine veninder, der holdt ved. De var der hundrede procent, selvom deres liv ingenlunde drejede sig om bleer eller amning. De samme hænger ved idag, og nogle af dem har selv fået første barn nu, og hvor er det skønt pludselig at kunne ‘følges ad’. Mine drengevenner derimod meldte sig lynhurtigt ud, og jeg kan sgu egentlig godt forstå, at det var nemmere at drikke en Mokaï end at dikkedikke og agere legeonkel. Så på den måde er jeg hverken blevet skuffet eller ked af det – tværtimod.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det giver rigtig god mening, god historie! Jeg tænker på om der er noget ved dine venskaber (og mine) der har været anderledes i forhold til dem der oplever et stort frafald, eller om det bare er tilfældigt.

      Nu er jeg jo stadig forholdsvist nybagt mor, så jeg ved reelt ikke om nogen falder fra, men indtil videre er det ikke min oplevelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg mistede to venner mere eller mindre fordi jeg blev mor. Selvfølgelig har jeg været ked af det, men jeg vil sige at begge venskaber var med individer, der var meget misundelige på andre og havde brug for at kritisere andre (og mig) hele tiden. Deres usikkerhed på sig selv, gjorde måske at da mit liv kom til at handle om noget andet end kærester og byture, så blev de fjerne. Jeg opsøgte dem ellers med både cafe-ture, tur i operaen og alt muligt, som ikke lugter af ammeindlæg og babyprutter, men de trak sig. Det er også ok, og jeg håber de har det godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg er stadig kun gravid, men jeg er den første i venindeflokken og det kan mærkes. Størstedelen af dem tænker slet ikke i disse baner, og det er også fra dem kontakten er på sit laveste. Jeg tror ikke man kan forholde sig til det hvis man ikke bare tænker det mindste over det. Jeg prøver også at fokusere på ikke at snakke for meget om baby ting når jeg snakker med dem. Men helt ærligt, hvad skal jeg ellers snakke om? Det et det største i mit liv og jeg har ikke en eller anden bytur jeg lige kan snakke med om, så jeg prøver men det er også svært!
    Men regner med at dem som falder fra kommer igen når de engang selv er gravide eller tænker i de baner. Men jeg ved det selvfølgelig ikke 🙂 god aften

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg kan følge dig hele vejen. Hvad skal man ellers snakke om? Det er så vildt alt det der sker. Jeg brugte facebook rigtig meget under min graviditet, det hjalp.

      Og tillykke Sara <3 Ved du om det bliver en dreng eller en pige?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Autumn in Hellerup