20% rabat ned i din lækre lomme!

Velkommen til mit mareridt, derfor har der været stille på bloggen

2014-08-29 14.26.24

Det gik ikke.

Jeg aner ikke hvordan jeg skal skrive dette indlæg, men jeg er nødt til at skrive det, ellers kan jeg ikke blogge videre. Det svarer til at rive midten ud af en god bog, det kan man ikke, intet vil give mening.

Selvom man er en alternativ familieform, kan tingene godt gå hen og blive rigtig svære. Den sidste uge har jeg boet på en venindes sofa sammen med Emma Jo og de to uger op til har jeg boet hjemme hos mine forældre i Sønderborg. Det har ikke været muligt for mig at bo i min lejlighed. Både fordi jeg var bange, fordi jeg var ked af det, fordi jeg var rasende og vred, og fordi jeg var fortvivlet og ulykkelig. Og fordi Emma Jo’s far jo bor i lejligheden lige nedenunder.

Om kort tid skal vi i statsamtet, Emma Jo’s far og jeg. Det er ligemeget hvad der er sket, men vi havde et kæmpe sammenstød som fik store konsekvenser. Alt i mig har skreget op de seneste uger, og jeg har overvejet om jeg skulle lukke bloggen, fordi jeg pludselig blev rædselsslagen for at alt hvad jeg skriver her, kan bruges mod mig i statsamtet.

Emma Jo’s far er en god mand. Det har han hele tiden været. Han er en fantastisk far (det er du, jeg ved du læser dette blogpost). Ham og jeg har bare haft forskellige aktier i vores relation, længere er den ikke. Jeg kommer aldrig til at skrive noget negativt om ham på bloggen, det handler ikke om at jeg er forkert og han er rigtig eller omvendt. Det her handler om mit liv, og jeg vil gøre mit bedste for at holde den her. Jeg er selv vokset op i en skilsmisse, hvor jeg var mellemmand mellem min mor og far, der kun talte sammen i statsamtet. Det er min værste frygt at sætte mit eget barn i samme situation, og den frygt har jeg lige skulle stå ansigt til ansigt med i en måneds tid. Det har været benhårdt. Men jeg er ikke min mor og far, og det er Emma Jo’s far heller ikke. Vi løser det her på en anden måde, derfor har vi søgt en familieterapeut. For han er far og jeg er mor, og der skal altid være en rigtig god stemning når vi er sammen, og når vi taler om mor og far, det er vi begge to enige om.

Den sidste måned har jeg skulle træffe mange beslutninger. Det er også en af grundene til at der har været lidt stille på bloggen. Jeg involverer aldrig mine læsere i mit helvede før jeg selv er afklaret med det, og det har jeg ikke været før nu. Det har været nemt at lade vreden tage over, og sætte et hold af specialister, der skulle sikre at far aldrig så sin datter igen. Men det var min afmagt og min vrede, og det var vigtigt den fik lov til at leve. For at kunne dø. Da jeg havde gennemlevet vreden begyndte jeg at se nogle muligheder igen, og selvom jeg stadig var vred, var det kun rester der var tilbage, jeg var stadig i stand til at træffe de voksne beslutninger. Skilsmissebarnet Anne skal ikke tegne et liv ud fra en verden af svigt og konflikter. Hun skal passes på, og det er mit voksenjob, mit ansvar som mor, at sikre at både den lille Anne og den store Anne, Emma Jo og hendes far, kommer ordentligt igennem denne krise.

Alle kan være stærke i medvind, det er i modvind vi bliver testet i alle de citater vi plastrer vores Instagram profil til med. Pludselig forstår jeg hvorfor skilsmisser og relationer kan ende så grimt. Jeg forstår det virkeligt. Det sværeste i denne process har været ikke at lade noget blive grimt. Men det har også været det vigtigste. For alle parter.

I sidste uge havde jeg en tid hos min læge. Jeg græd, og jeg var bange for at jeg var ved at blive syg i sjælen, mest fordi min situation rev min fortid op med rødder, og klaskede den lige ind i hjertet på mig. Værsgod og deal med det. Nu! Da jeg gik derfra blev jeg ramt af en ny tanke: det er i krisetiderne at vi skal beslutte hvad det egentlig er for et liv vi gerne vil leve. Det er det liv der skal være afgørende for hvilke valg vi træffer. Og jeg vil gerne leve et fedt liv. Så det er næste skridt. Jeg vil bruge mit mareridt som fundament for en fremtid med masser af nye muligheder.

Bloggen lukker ingen vegne. Jeg kan ikke lukke ned for så stor en del af den jeg er. Jeg står inde for hvert enkelt ord jeg har skrevet i al den tid jeg har blogget (alle 10 år). Alt er skrevet med hjertet og med ærligheden i førersædet, så jeg er stoppet med at være bange, og har inviteret tilliden til livet og til fremtiden tilbage i inderkredsen.

For at noget nyt kan leve, skal noget gammelt dø, og det er sjældent smertefrit når det sker. For mig er det vigtigt at gennemleve alle faserne, og selvom jeg har haft lyst til at sende ham hen hvor grisene går med nummerplader, men kun derfor kan jeg trække vejret igen.

Alt bliver godt, det ved jeg. Emma Jo’s far står for at finde terapeuten og vi starter sammen så snart det kan lade sig gøre. Vi skal lære at forstå hinanden og hinandens grænser, og jeg tror på det bliver godt for os alle tre.

Tak fordi du læste med.

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

   

52 kommentarer

  • Stine

    Ønsker dig og jer det bedste på din/jeres vej ♡ Det lyder benhårdt og svært. Håber du fortsætter med at skrive…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Hej
    Det er aldrig let at dele det bedste man har. Men man skal også turde give slip, turde tro at den anden part også kan. I gør ikke tingene ens, og det er godt. I får et barn der er rummeligt,
    I skal samarbejde, men vigtigst af alt have tiltro til hinanden.
    Jeres datter fortjener jer begge.
    I fortjener hende, i har skabt hende i kærlighed.
    Alle skal gøre sig umage,
    Jeg ønsker jer alle tre den bedste fremtid.
    Knus Gitte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg har ingen børn men har fulgt dig længe , siden jeg var med til dit lille foredrag hvor vi var en 10-15 mennesker. Jeg vil bare ønske dig, jer, held og lykke på vejen og jeg ved du/I har det i jer, til at komme femtusinde gange stærkere gennem det her. Det er sejt af dig, at dele. Sender en masse styrke og et stort kram og jeg glæder mig stadig til vi en dag mødes. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Tak Anne for din ærlighed. Jeg hæfter mig ved det med at det er i kriser at vi skal træffe (svære) valg og sh*t, – som om der ikke er nok at se til bare i at finde fodfæste som ny mor… :-/
    Al mulig held og lykke +styrke til dig og Emma Jo!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jane ladevig pedersen

    Man skal altid være mod andre som man ønsker de skal være mod en selv….det var et råd jeg fik af min gamle far….og det er godt at have med sig….ønsker dig alt godt…du er en sej og stærk pige…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Du er mega sej, at ha dele børn er ikke nemt. Og sommetider er det heller ikke barnets tarv der tages med i egoistiske valg. Jeg har stort respekt for jeres beslutning og ville ønske at det kunne lade sig gøre at man sammen løste barnets liv sammen og ikke hver forsig så jeg hepper på jer❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinne

    Holy Fuck så sej du er – den dybeste respekt herfra….
    Alt kærlighed, lys og varme til dig, lille Anne, store Anne, Far og Emma Jo.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MKS

    Kære Anne,
    Du er SÅ sej, ærlig og autentisk!!!! Det er så beundringsværdigt den måde du deler på. Jeg ønsker jer det bedste.
    Knus MKS :147:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Peter

    Har fulgt lidt med og synes det er fedt du er ærlig. Men bliver også nød til at sige det desværre er for sent man opdager alvoren i at få børn. Ingen kan forudse de stærke følelser de fremkalder når de først er der. Dit gode humør omkring situationen med en far i en alternativ situation ser anderledes ud når han pludselig også bliver forelsket i barnet. Ved godt din situation var jo ikke super planlagt men den er et godt eks på børn skal tages seriøst også før de er ankommet. De er oftest umulige at dele..
    Ps. Jeg er selv skilt fra en utro kone der hellere vil have en anden. Og jeg har ikke andet valg en oprigtigt venskab med hende omkring vores dejlige børn..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Du er sej, Anne!! Jeg har været igennem det samme, og den bedste trøst jeg kan give dig er; det her er det hårdeste arbejde i verden, men det er også den slags arbejde, du med garanti får den bedste og mest uvurderlige løn for! og du vil kunne “hæve” den hver evig eneste gang, du bare så meget som tænker på din datter ❤️ – men hey, Google lige “opskrifter med kamel” for du kommer til at skulle æde en del af dem, resten af sit liv men hvad gør man ikke for sine børn??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Kære Anne.
    Respekt for din ærlighed, (det er en af de ting der er så fantastisk ved og følge dig) Trist for jer, at I står midt i det her…..
    For lidt over to år siden stod jeg i mit livs værste mareridt – blev skilt.,.. Selvom selve bruddet og flytning osv forløb meget fornuftigt, så er der hen ad vejen opstået nogen ting. Det er ikke så skide sort/hvidt bare og sige tag jer sammen, I er de voksne! Man gør det bedste man kan, men til tider er det så urimeligt svært og takle og allermest fordi der jo er børn indblandet, det er då stærke følelser.. Jeg kæmper mine kampe til tider, det er skide hårdt, men jeg gør det for mine børns skyld. Heldigvis er vi også enige om, at det skal fungere på bedste vis ift børnene, men er du gal der skal sluges nogen kameler (og nogen gange er de ekstremt svære og sluge…), og ind i mellem har man lyst til og skrige højt ad det helle! Men det nytter selvfølgelig ingenting (så det gør jeg kun når jeg er helt alene)…
    Respekt for I vælger en terapeut, håber virkelig det giver jer noget godt og positivt, og I får nogen redskaber til og takle, hvad det end er I gennemlever lige nu. Alt godt til jeres lille familie ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puh ha, stærkt og ærligt indlæg. Tak for det.

    Jeg kender godt til frygten for at det man skriver på sin blog kan blive brugt mod en.
    Jeg står selv i en rigtig trist sag med min ekskæreste (som jeg ikke har skrevet om på min blog endnu af samme årsag)

    Jeg synes jeg kan genkende lidt fra min egen verden, hvor fortiden spøger og bidrager til at ødelægge relationer. (Ved ikke om det er sådan for dig, men fornemmede det lidt imellem linjerne)

    Mit eget ønske er at lære at give slip på fortiden, tilgive -ikke mindst mig selv- og komme videre i livet på en sund og fornuftig måde uden tanke- og handlemønstre der plager mig og mine omgivelser.

    Håber på det allerbedste for dig, Emma Jo og hendes far. <3

    Kh Hanne
    http://venterpaastorken.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puh ha, stærkt og ærligt indlæg. Tak for det.

    Jeg kender godt til frygten for at det man skriver på sin blog kan blive brugt mod en.
    Jeg står selv i en rigtig trist sag med min ekskæreste (som jeg ikke har skrevet om på min blog endnu af samme årsag)

    Jeg synes jeg kan genkende lidt fra min egen verden, hvor fortiden spøger og bidrager til at ødelægge relationer.

    Mit eget ønske er at lære at give slip på fortiden, tilgive -ikke mindst mig selv- og komme videre i livet på en sund og fornuftig måde uden tanke- og handlemønstre der plager mig og mine omgivelser.

    Håber på det allerbedste for dig, Emma Jo og hendes far.

    Kh Hanne
    http://venterpaastorken.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jens

    En ting er sikkert. Det er ens ansvar at give sit barn en sund og tryg opvækst med de bedste forudsætninger mulige.

    Så må barnets far og mor stoppe deres klynk.

    Tag jer sammen. Stop jeres barnlighed. Vær venner, og ikke uvenner, Opfør jer pænt, så jeres barn kan få en dejlig opvækst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Jens,

      oplever du klynk?
      Jeg fortæller bare hvad der er sket og hvilke følelser vi arbejder med. Men jeg synes ikke der er nogen der klynker. Faktisk synes jeg netop at vi holder fokus på vores datter ved netop at gøre som jeg har beskrevet her på bloggen.

      I den perfekte verden kan alle altid være gode venner, den verden har jeg bare ikke mødt endnu, men måske har du?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Methe Sofia

    Simpelthen så ærligt, stærkt og autentisk. Dine ord, dine perspektiver – tanker før under og efter inkl. følelserne og måden at skrue det sammen på i dette vedkommende og relevante indlæg, ramte dybt dybt ind! Refleksioner på reaktioner nu omsat til handling…. Stærkt! (Véd af erfaring at familieterapeuter kan gøre underværker og når I begge vil det/er “in to it” fra start, er det allerede med pluspoint kontoen – også selvom sammenstød og bump på vejen måske vil kaste jer frem, tilbage, til siden “and so”. Yes, manner I gør det! Det er fandme styrke, bevidsthed, ansvar og kærlighed – til jer selv, til hinanden ( taler ik kærestekærlighed hér) til jeres datter! God arbejdslyst til jer, Anne! Det blir’ så godt!!!!

    Glæder mig til at ses til takkefesten lørdag ❤️❤️❤️❤️ inkl. kageorgie jatak Så slowjuicer vi next Week

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Godt post Anne. Jeg følger dig…er selv (jo) stadig midt i mit kaos, men har også selv taget en vigtig beslutning igår, så her går det også fremad ! Men for dævlen skilsmisse og børn og drømme kan få ALT lort op i en !! Jeg ville ikke engang ønske min smerte for min eks-kone som påførte den !
    Kram til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Kære Anne.
    Jeg er fuld af dyb beundring for din tilgang til verden. Der er SÅ mange der vil kunne lære af dig! JA! det er nemt at det bliver grimt, fordi voksne kun tænker på sig selv. Det duer bare ikke når der er børn involdveret, for det er kun dem det går ud over når mor og far kæmper mod hinanden.
    Kæmpe respekt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Cathrine

    Det her hjalp lige med at sætte ord på nået af det jeg gennemgår pt. Også selvom det ikke er det samme. Det med at mærke og føle hvad der sker nu og her, for at ting kan blive bedre senere er præcis som jeg føler jeg bliver nød til pt. For hvis jeg springer over hvor gæret er lavest, så skal man tit tilbage og tage en endnu længere vej uden om for at komme i mål. Eller det er min erfaring.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine B

    Det fineste citat, jeg kender, lyder: “Man må endnu have kaos i sig, for at kunne føde en dansende stjerne”. (F. Nietzsche)

    Det er lidt som dit budskab, hvilket er meget rigtigt, tror jeg. Knus til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hold opp hvor jeg beundrer dit mod Anne. Det er sejt at være så åpen . Jeg skulle ønske jeg hadde vært så klok som deg den gang min ex og jeg gikk hver vår vej. Det hadde gjort livet til vår lille pige ( som nu er 28 ) noget enklere . Jeg ønsker jer alle tre det beste
    Knus og kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg lærte engang en god sætning som følger mig “It must be necessary” – det måtte være nødvendigt. Jeg har også stået i situationer i mit liv, blandt andet denne, og har skreget i vrede til vorherre eller himlen eller hvad man nu tror på “HVAD HELVEDE HAR DU GANG I!”

      Men det måtte være nødvendigt, og jeg kan godt se hvorfor nu.

      Tak fordi du er med her <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Kære Anne
    Jeg følger dig, din rejse og din udvikling hist og pist, mest på facebook.
    Jeg er ikke selv så synlig på medierne, men jeg har lyst til at kommentere på dette indlæg.
    THUMBS UP! siger jeg bare :147:
    Det er lige spot on, hvad der er forældres ansvar, og du tager det på fineste vis, og kan selvfølgelig først gøre det rigtigt, når du har set din frygt, afmagt og alt det grimme i øjnene, alt det der følger med at være et følelsesmenneske, at have noget på spil og blive ramt af konsekvenserne, hvadend de måtte være.
    Mange forældre kunne lære af dette smukke og kloge indlæg.
    Hvor er Emma Jo en heldig pomfrit.
    Jeg ønsker jer en god proces i familieterapien. :person_frowning:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dagbjart

    Respekt til dig. . “for at noget nyt kan leve, må det gamle dø” interessant!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det skal nok gå! Godt I får hjælp, det er det bedste I kan gøre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hej Anne
    Jeg har selv stået igennem em skilsmisse med tre børn, to teenagere og en på 5….
    Lige præcis tanken om selv at have været barn oplevende en skilsmisse, har jeg stået igennem også !
    Da jeg stod midt i min egen, blev jeg SINDSYGT bange og var så meget i tvivl om jeg kunne stå igennem det
    Man skal igennem hele følelses-registret, inden man overhovedet kan føle at “jo det kan jeg faktisk godt, og klarer det endda med bravour
    Jeg kunne “næsten” føle min egen smerte i det, da jeg læste din beretning pg jeg er sikker på at du er så meget på rette vej ❤️
    Keep up the good work, og stor respekt for at i begge vil finde den bedste mulige løsning for jeres smukke Ninja ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim Bindesbøll Andersen

    Tak fordi du delte – hvor er du modig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofia

    Kære Anne ❤️
    Åh hvor er det stærkt gået af dig! Ja og af far også! EJ kommer aldrig til at opleve det samme som dig ❤️ Du har hjertet og ressourcerne til at komme hel igennem ❤️
    Sig til hvis du vil have ‘indspark’ udefra ❤️
    Kram og lys fra Sofia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wencke jørgensen

    Hej Anne. Først et af hjertet tak for at dele din oplevelse af din situation. Jeg er ikke din historie og du ikke min- men jeg har oplevet dette for ikke særlig lang tid siden, og mit mantra er blevet : al krise giver udvikling- og dette er en fantastisk gave. EJ vil klare sig med de vilkår som er hende blevet givet- Og det er ikke hende der skal tilpasse sig, men os som de voksne der skal lærer vilkårene at kende. Personligt fik jeg en lærermester i at håndtere konflikter, og det er jeg dybt taknemmelig for den dag idag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Søde Anne… Respekt for at du deler ….
    Respekt for din ærlighed. Du valgte en anderledes familie form …. Og har nu nogle udfordringer som vi er mange der kender ….. Alting løser sig…. Og lov mig at bliv ved med at blogger… Elsker du deler om dit liv… Knus og en masse positive tanker til jer alle 3 ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Flot Anne…du er på rette vej og tro mig, det gør dig stærkere og smukkere, som menneske og mor….på den anden side!!
    Jeg har levet i det og truffet de samme valg om at gå lige igennem faserne…benhårdt….mine børn var ældre, det gør dig til en mor der ved hun har taget bevidste og kloge valg ift mor-rollen….du er ikke alene!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillie

    Det lyder helt vildt hårdt. Det er nok der stærkeste jeg har set dig skrive i årevis. Jeg tror alle kender smerten, der kun kan være endnu større fordi der er lille EJ med. Sender dig al mulig styrke og kærlighed at polstre med. Og skrig, raseri og tårer. Håber det løser sig! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hvor er det sejt Anne – på alle mulige måder, som det ord kan forståes. At skulle/skal gennemleve det hele, at have overskud til at skrive om det – men så sandelig også at huske på hvad det bedste vil være – for jer alle 3 (set med dine øjne ja, men det lader jo til at EJ’s far er med ombord) så sejt af ham også såmænd respekt og gode ønsker herfra – håber I finder dét, der passer lige præcis til jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Han er totalt med om bord. Det er en 50/50 på løsningsdelen, og det er fantastisk!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Din styrke ligger i det du netop har gjort. I at dele det der gør ondt. Og det gør ondt fordi man elsker sine børn så meget og vil dem alt godt (og kun det!) i denne verden. Og for alt i verden er det ikke en selv der må gøre den ondt. Jeg kan, ligesom dig, også godt forstå det med at det kan blive grimt meget nemt, hvis..man ikke tager ansvar og gør noget. Som du gør, som i gør. Vil ikke sige andet end ønske dig, jer alle 3, styrke og fred. Namaste

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Namaste Marie <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20% rabat ned i din lækre lomme!