Godnat og sov godt-metoden

Vi kan ikke ændre verden ved at brænde de bøger vi ikke kan lide

57560935-841598c0432f3a9e72bfb028303428d769c15452-s6-c30

Mit blogindlæg om “Godnat og sov godt” metoden har skabt en del debat (læs det lige inden du kommenterer på det her). I går modtog jeg en invitation til et af de facebook-foraer hvor mit blogindlæg blev diskuteret. God stil! Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle tage imod invitationen, for jeg har ikke overskud til at agere skydeskive i øjeblikket, men tonen i invitationen var meget respektfuld, derfor accepterede jeg, og det er jeg virkelig glad for at jeg gjorde.

Debatten startede nogenlunde sådan her: “Hvordan kan en populær blogger anbefale så udskældt en bog?”

Nogle var vrede, andre var undrende, nogle havde fanget mit budskab, men alle var efterladte med spørgsmål, og det var gode spørgsmål, derfor tager jeg dem lige op her også, da jeg synes de er vigtige.

Hvordan kan du anbefale så udskældt en bog?

Jeg forstår sagtens både vreden og frustrationerne som jeg måske har vækket hos nogle af mine læsere. Grunden til at jeg har skrevet som jeg gør, er at bogen, for mig, er et godt eksempel på at vi nogen gange kan finde et enkelt guldkorn et sted, også selvom resten af indpakningen er noget lort, og så kan vi bruge det guldkorn til at ændre noget vigtigt. Jeg har simpelthen ikke læst de andre bøger der bliver omtalt, derfor ville det være uærligt af mig at rose dem til skyerne, når jeg ikke engang har læst bagsiden af de bøger. Jeg synes selv jeg har beskrevet hvordan jeg har brugt bogen ret godt. Bogen løste mit problem, men jeg valgte kun at bruge elementer fra bogen, som gav mening for mig, og det er den tilgang jeg gerne vil slå et slag for, hvilket også var formålet med min blog.

 

download

“Der er bare virkelig mange som går ukritisk til den bog, hvis vi kunne forbyde den, ville jeg gøre det, derfor er jeg ked af at du anbefaler den, for der findes altså folk der bare læser overskriften og går helt ukritisk til bogen!”

Det kan jeg virkelig virkelig godt forstå. Jeg tror bare ikke vi løser problemerne ved at gøre “det onde” (bogen) forbudt. Jeg vil virkelig hellere skrive blogindlæg som det jeg har skrevet, og inspirere til at vi bruger sund skepsis til ALT hvad vi læser. At vi checker ind med vores mavefornemmelse, end jeg vil gøre som om bogen ikke eksisterer. Jeg bliver også ked af at erfare at folk går fuldstændig ukritisk til bogen (og til alle mulige andre ting der har med børneopdragelse at gøre), men jeg tror bare, personligt, ikke på at løsning ligger i at vi brænder bøger. For mig er det ikke der problemet ligger. Eller løsningen. Hvis vi ikke er nogen der skriver om den sunde (efter min mening naturligvis) tilgang til viden, og praktiserer den by example, hvordan skal noget så nogensinde ændre sig?

Jeg siger det her i den bedste mening jeg kan finde i mit hjerte, det er bare ikke bogens skyld at nogen går helt ukritisk til indholdet. For mig sker forandringen ikke ved at vi fjerner bogen, for man kan helt sikkert finde flere børnebøger eller opdragelsesmetoder der er udgivet på forlag, som er endnu værre end at lade sit barn græde (jeg har da set et par youtube-klip som fik min mave til at vende sig). For mig sker forandringen når vi støtter hinanden i at lytte til vores mavefornemmelse. Jeg har ikke lyst til at shame alle de forældre der, i desperation (ligesom mig selv) køber bogen og prøver nogle ting af. Men jeg har lyst til at stå ved at jeg selv købte den, læste den, tænkte “WOW; det her lyder sgu meget klogt”, læste videre og tænkte “aldrig i livet”, hvorefter jeg fandt min egen løsning, ud fra det jeg selv tror på, og testede det af derhjemme. Den oplevelse (eller tilgang) vil jeg gerne give videre, også selvom det handler om en bog der er udskældt.

Og lad mig understrege: jeg tror helt dybt og fast på at Emma Jo er en livsvis sjæl, der er landet i mit liv, og som har alle svarene selv, hun skal bare modnes omgivet af kærlighed (det er mit job). Hver gang hun græder, er det fordi der er noget hun gerne vil fortælle mig (hvilket også er årsagen til at jeg slet ikke tror på man skal lade børn ligge og græde!).

IMG_9747

 

“Jeg ville personligt ønske, at bogen ikke fandtes, fordi den er skyld i, at mange lader deres børn græde sig i søvn. Og derfor ville jeg elske, hvis den bare gik i glemmebogen, så at sige, og aldrig fandt dagens lys igen.Der er dem, der læser “Brug den her bog!” og går ukritisk videre. Du opfordrer jo netop til, at vi skal tænke selv. Jeg tror på, at dine intentioner er de bedste. Men hvad med dem, der ikke tænker selv og som ser det som en blåstempling?”

Den helgardering er jeg bare ikke i stand til at lave, uanset hvad jeg skriver. Jeg har også skrevet et blogindlæg om at jeg under min graviditet forestillede mig at jeg skadede mit ufødte barn og at jeg vold-skammede mig over at have det sådan. Men af frygt for at dø af skam, besluttede jeg mig for at skrive om det. Hvis der er nogen derude der læser det, har de samme tanker, men også går skridtet videre og rent faktisk gør skade på deres ufødte barn, er det så mit ansvar fordi jeg har “haft dem i hånden” halvdelen af vejen og har skrevet at det er okay at have grimme tanker om min gravide mave? Jeg forstår helt og aldeles hvad du skriver, men hvis jeg skal sikre mig at ingen misforstår mig, så havde jeg slet ikke nogen blog. Jeg har blogget i 10 år, og jeg har forsøgt både at lægge bånd på mig selv, at camouflere historier osv. Det virker ikke, jeg er nødt til bare at skrive fra hjertet. Denne bog gjorde en forskel for os, den del af bogen hvor man ikke lader sit barn græde, og det er bare det jeg står ved. I min blog anbefaler jeg jo også den anden bog (Sov godt uden gråd – som er en mildere version), men jeg har ikke selv læst den (som jeg også skriver), og kan derfor ikke rigtig skrive om den.

Jeg er meget optaget af det der med hvad folk får ud af det skrevne ord. En af mine venner var for nyligt i medierne med en lykkelig historie. Alligevel blev han mødt af de vildeste haters. Det der med at undgå at blive misforstået på nettet er en kamp man ikke kan vinde.

Jeg er meget bevidst om at man har et ansvar når man stiller sig op på ølkassen og siger noget til et større publikum. Netop derfor synes jeg det er vigtigt med denne debat. Jeg/min blog er en inspiration til en tilgang til livet. Jeg er ikke noget facit, jeg er blot en enkelt prik på det store maleri. Nogen kan bruge min tilgang, andre kan ikke, men jeg kan ikke moderere mig selv så jeg passer ned i et pænere/mere rigtigt billede. Jeg er kun et menneske.

Det var det sidste jeg har at sige til debatten i denne omgang. Jeg vil gerne takke den pågældende facebook-gruppe for at møde mig med respekt og nysgerrighed, det er her de virkelig interessante snakke kommer op. Efter at have været i dialog med mødrene derinde, og være blevet mødt med så meget rummelighed, har jeg også tænkt over min rolle som meningsdanner og rollemodel. Jeg tager alle kommentarerne til efterretning.

Tak <3

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

   

4 kommentarer

  • […] deres moderskabskrav, (som da de gik efter min blogger kollega Anne Deppe og hendes brug af Bogen, der burde brændes) eller hvad med, at de bare begav dem hjem i deres egen lune stue til deres […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du siger så mange gode ting om det at være i verden med sig selv, sine børn og andre og det herunder vil jeg gerne trække frem til en genklang for dem der går derude og har brug for søvnhjælp. Det er hårdt at stå med og endnu hårdere hvis man bliver mødt med udenforståendes negative opfattelser og rammer for opførsel og ret og vrang. Men støtte til at gå vejen trygt og omsorgsfuldt og velovervejet – det giver mening!

    “For mig sker forandringen når vi støtter hinanden i at lytte til vores mavefornemmelse. Jeg har ikke lyst til at shame alle de forældre der, i desperation (ligesom mig selv) køber bogen og prøver nogle ting af. Men jeg har lyst til at stå ved at jeg selv købte den, læste den, tænkte “WOW; det her lyder sgu meget klogt”, læste videre og tænkte “aldrig i livet”, hvorefter jeg fandt min egen løsning, ud fra det jeg selv tror på, og testede det af derhjemme. Den oplevelse (eller tilgang) vil jeg gerne give videre, også selvom det handler om en bog der er udskældt.”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vil bare sige at jeg synes du er mega sej Anne…:-) og læser glædeligt med på din blog. Jeg undrede mig dengang du gav de 10 råd om barselsbesøg at folk sådan himlede op… Det var jo bare dine behov… Og nu over dit indlæg om den bog. Synes jo netop som du igen påpeger at du ikke er tilhænger men bruger din sunde fornuft…. Og det er jo lige præcis det det handler om, når det kommer til forældreskab…. Jeg synes ikke der var noget at misforstå, og er også af den holdning at børn ikke skal græde selv…
    Keep up the good work
    Kh Nanna

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Nanna,

      alle mennesker læser jo med deres egne filtre, derfor påvirker det mig normalt ikke ret meget når folk himler op eler går i kødet på mig. Men jeg er anderledes sårbar efter at være blevet mor, så jeg skal lige have groet min mor-hud lidt tykkere. Og det gør jeg hver eneste gang jeg ryger i stormvejr 🙂

      Lidt stærkere hver gang 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Godnat og sov godt-metoden