Børn og nøgenhed - lader du seriøst dine børn se dig nøgen?

Det er kun fordi jeg ikke vil vokse op i en verden hvor vi IKKE taler om det her

baby-crying

Det er kun fordi jeg ikke vil vokse op i en verden hvor vi IKKE taler om det her.

I går skrev jeg denne status på facebook:

Lortemordotcom
Hvis du ikke har prøvet at stå med en skrigende unge i flere timer uden at noget som helst virker, så skal du nok ikke lige læse med her.

Jeg HADER de her aftener. Hader hader hader hader. Jeg hader når Emma Jo bliver så ked af det, at der næsten ikke kommer stemme ud når hun skriger, og intet virker. Og bliver så træt at hun slet ikke er til at komme i kontakt med. Jeg var nødt til at lægge hende ind i sengen i skabet (hendes midlertidlige børneværelse) og lukke dørene (ja dem begge to, så hun lå i mørket, alene og græd i hele 4 minutter!), og ringe til en ven der kunne hjælpe mig med at finde noget overskud frem fra et eller andet restlager, så jeg kunne møde Emma Jo på ny.

Udviklingsspring fra helvede. Pisselorteudviklingsspring. Jeg ved godt de er mega-nødvendige, og der sker nye verdener hver dag, og jeg skal støtte EJ igennem dem (hvilket jeg gør efter bedste evne), men når man lige har (jeg) stået og forestillet sig at man skam-rusker sit eget barn af ren og skær desperation, så ville man (jeg) gerne være dem foruden.

Nu har jeg sat mobilen på whitenoise, og vi kører støvsugertema for fuld udblæsning. Emma Jo faldt i søvn hulkende og helt opløst ved mit bryst, og white noise gjorde tricket. Nu sover hun og ligner en man aldrig kan blive vred på nogensinde.

Egentlig burde jeg være glad og juble, fordi det lykkes min lille elskede pige at finde ro, men jeg sidder bare her og skammer mig over de forbudte følelse jeg har haft overfor mit barn de sidste timer. Heldigvis kan jeg næsten ikke tænke fordi støvsugerlyden fylder hele lejligheden.

Yay…jeg håber jeg kan tilgive mig selv for ikke at være over-super-overskudsmenneske. Det er nok der skoen trykker mest.

Medaljer og kram modtages

‪#‎alsomotherhood‬ ‪#‎jegkanhøregrådenindeimitøreselvomjegkansehunsover‬
(kopieret fra min FB-profil, men jeg deler den også lige her. I”

Respons

Jeg fik et hav af ærlige, sårbare og virkelig kærlige kommentarer fra mødre fra hele Danmark, som kender til situationen, sådan helt ind i sjælen. For oplevelser som disse sætter sig fast i hjertet, man glemmer dem aldrig.

Den eneste grund til at jeg (også) deler disse oplevelser omkring min baby, er fordi jeg er bange for at vokse op i en verden hvor vi ikke snakker om de her ting. Hvor vi ikke har et rum hvor det er okay at være frustreret og dele de “forbudte tanker” og de forbudte følelser. For hvem har lyst til at dele på facebook at man har lyst til at kaste sig selv og/eller sit barn ud ad vinduet? Det ser ikke lækkert ud, det er ikke populært og det lugter ikke af fest og lagkage. Men det er fandme vigtigt at vi gør det alligevel, ellers risikerer vi at have en fandens masse gravide kærlige omsorgsfulde kvinder der går med et fuldstændig forvrænget billede af hvad det også vil sige at være mor.

Præcis ligesom i krops-forvrængningsdebatten, og den massive eksponering af photoshoppede kroppe som unge piger i dag spejler sig i, og tror de skal ligne før de er ok som de er, så gælder den samme problematik når det kommer til motherhood. Vi forvrænger virkeligheden hvis vi ikke står ved både det lyse og det mørke. Og hvis vi ikke kan rumme vores eget mørke, eller ikke tør stå ved det, så har vi en tendens til at fare i flæsket på de få der gør – det oplever jeg desværre ofte. Jeg lytter gerne til folk der har fulgt mig i et stykke tid, og har et nogenlunde billede af hvem jeg er, hvad mine værdier er og hvad jeg tror på. Men folk der bare vader ind i mit space og fægter med arme og ben, for 3 minutter senere at smække døren efter sig og aldrig komme tilbage, de har altså ikke mandat til at belære mig om noget som helst. Mind your own business.

Jeg har skrævet om råd før (her). Husk det kære mor, er du inspireret af den person hvis råd du er i gang med at tage til dig?  Er det en person der har taget sig tid til at sætte sig ind i hvem du er og hvad du står for, hvad der er vigtigt for dig? Og ikke for ham/hende?

Jeg var engang inde i en Fona, og jeg skulle købe en Iphone uden abonnement. Sælgeren fandt hurtigt den Iphone jeg skulle bruge, men insisterede på at vise mig telefonabonnementer. Han blev ved med at spørge ind til hvad jeg betalte om måneden i mit nuværende abonnement. Jeg svarede, og han kiggede stolt på mig og sagde “Se, du kan spare 49 kroner om måneden ved at skifte”. Han havde bare glemt en enkelt lille ting, han havde glemt at sætte sig ind i om jeg var interesseret i “billigt”. Og det var jeg ikke. Jeg er interesseret i kvalitet og stabilitet. Det kunne han ikke garantere. “Billigt” var jeg, i dette tilfælde, fløjtende ligeglad med. Han kunne have givet mig “gratis” og jeg var stadig ikke interesseret.

Vi skal lige huske at sætte os ind i den person vi så gerne vil rådgive.

Anyways. Jeg ville bare dele min aften med dig. Den var hård for både EJ og jeg. I dag er en ny dag. Vi er midt i et tigerspring og Emma Jo var ude og flyve med flyvemaskine for anden gang i sit liv i går. Der sker mange ting. Måske har jeg i virkeligheden bare en datter der reagerer fuldstændig sundt og normalt på store forandringer, og måske er jeg i virkeligheden rigtig glad for det. Også selvom det er hårdt.

Kærlig hilsen

Anne

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

   

2 kommentarer

  • Marie

    Det er altid så rart at høre din mening, jeg er så enig i at størstedelen af os er bange for at tale om de svære ting eller alle de tanker man gør sig. Jeg elsker din holdning til moder rollen og jeg håber aldrig du lader dig påvirke af alle andres dømmende kommentarer til hvordan du gør tingene. Du er for sej og jeg håber jeg bliver lige så sikker på mig selv når jeg engang skal have børn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Tak fordi du deler – så føler jeg mig ikke så lost selv. Vi er midt i vores første tigerspring efter fødslen. Rimelig scary.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børn og nøgenhed - lader du seriøst dine børn se dig nøgen?