Efterår og strik kjoler til budgetvenlige priser

Hvorfor er det død og pine at babyer skal sove alene?

IMG_6690Den seneste måned har dette spørgsmål optaget mig en del. Jeg har læst forskellige undersøgelser på nettet, og jeg kan stadig ikke gennemskue hvorfor det er, at helt små børn (babyer) skal sove alene. Det giver simpelthen ingen mening for mig.

For en god ordens skyld: Lad nu være med at insistere på at føle dig trådt på bare fordi jeg har en anden holdning end dig. Hvad du gør hjemme i din egen stue (og har fred med), det er helt op til jer derhjemme. Jeg henstiller til en saglig debat, da emnet virkelig interesserer mig.

Naturen har altid optaget mig, og da jeg blev gravid, gav det mere mening for mig at interviewe en zoolog i zoologisk have om graviditet og natur, end det gjorde for mig at læse politikens bog for gravide. Vi har jo alle forskellige tilgange til livet, til børn og til graviditet, dette var blot min. Jeg har stadig ikke kunne skrive interviewet med zoologisk have, mest fordi jeg ikke er parat til den shitstorm jeg nok ryger ud i når jeg gengiver de ting vi snakkede om.

Men det er en helt anden snak. Det jeg prøver at sige er, at det naturlige optager mig, Amning, den naturlige fødsel (ja, også selvom jeg fik alt andet end en medicinfri hjemmefødsel), og nu det her med at være forældre og samsovning or not.

Vi må immervæk, i helt gamle dage, have sovet sammen med vores babyer i jordhulerne. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig at vi har lagt babyerne væk, alene i andre huler, end dem vi selv sov i. Men jeg gad virkelig godt høre fra en professor eller lign om det alligevel har været tilfældet, fordi mor og far skulle have deres eget soveværelse?

IMG_5393

Hvornår besluttede vi os for at babyer skal sove alene i deres eget rum?

Det der undrer mig mest, er at vi har båret barnet i 9 (ca) måneder. Barnet har ligget helt tæt og trygt inde i mors mave, har fulgt med i lyde og åndedræt og mors hjertebanken. Så oplever barnet at blive født. Muligvis en temmelig voldsom start på livet, efter at have ligget der i tryghed og idyl. Og her knækker filmen. For så lægger vi barnet fra os når det sover? Alene?

Nu er det jo vildt nemt at bo i en 1 værelses lejlighed og have den holdning jeg har, for jeg kan kun lægge mit barn ind i skabet (hvilket jeg så også gør når hun tager en lur om dagen), men jeg ved jeg ville have samme holdning hvis jeg boede i en større lejlighed. Hver eneste aften når jeg putter EJ, tænker jeg, at jeg overhovedet ikke ville kunne sove, hvis jeg ikke kunne høre hendes vejrtrækning. Jeg SKAL sove ved siden af hende hver nat, ellers kan jeg slet ikke finde ro. Ja ja, bevares, det stopper på et tidspunkt. Men det stopper dælme ikke fordi en eller anden forsker har forsket sig frem til, at når EJ bliver 7,5 måned, så skal hun sove i sin egen seng. Det stopper når det er naturligt for EJ at sove alene. Og det er det ikke nu.

IMG_5345

Et argument jeg ville kunne forstå, ville være at børn der sover sammen med forældre har større tendens til at dø (vuggedød). Det argument holder bare ikke (læs researchen her). Japan har kultur for samsovning og amning, og Japan er det land i verden med laveste tilfælde af vuggedød blandt spædbørn.

Siden den første nat med EJ har hun sovet sammen med mig. Selv på sygehuset virkede det fuldstændig unaturligt for mig at ligge hende i plasticvuggen mens jeg sov i sengen. Jeg kunne slet ikke sove før hun lå helt tæt på mig og jeg kun høre hende og fornemme hendes vejrtrækning.

Hvis du kender en der har nogle gode svar, og som måske har noget historik på området, så hører jeg meget gerne fra dig. Jeg synes emnet er interessant, og jeg vil gerne blive klogere.

Tak 🙂

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe

57 kommentarer

  • Gitte

    Dejligt indlaeg og skoenne billeder. Tror de fleste andre pattedyr sover taet op ad deres unger. For mig giver det fuldstaendig mening. Jeg ligger stadig i ske med min 6-aarige datter i hendes seng til hun er faldet i soevn. Det er dejligt for begge og jeg er endelig kommet til det punkt hvor jeg er holdt op med at “undskylde” over for omverdenen at min datter ikke falder i soevn alene. Jeg tror ikke masser af naerhed, tryghed og kropskontakt vil goere hende mere uselvstaendig. Saa tak for din mening. Vi burde alle lytte mere til os selv og goere det der foeles rigtigt, for os selv og vores boern.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg har heller aldrig forstået hvorfor man skal lade sin lille lækre baby sove helt alene. Det er et no go fra mig, Mødre ved bedst! Nyder at have min baby lige ved min side ( og så er det også mega praktisk i forhold til natamning☺️)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HelleMarie

    Skønt indlæg.
    Her hjemme samsover vi med begge vores knægte, S på 22 mdr. Og V på 5 år. V har været på eget værelse et stykke tid men kom tilbage igen og det er fint. Ind i mellem sover han dog en nat i egen seng uden problemer. Men allerhelst vil han puttes sammen med lillebror i vores seng. Er glad for at kæresten har samme holdning til samsovning. Vi er heldige at have et dejligt hus med flere sovepladser, så er der ikke plads nok i den ellers udvidede dobbeltseng for kone, katte og knægte, lister min kæreste gerne ud og sover et andet sted. For drengenes tryghed er det vigtigste og vi tror på at de rykker ud inden de skal konfirmeres.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Kære med-moder. Jeg har det akkurat ligesom dig. Kan ikke fortælle dig hvorfor eksperterne siger dit og dat og hvad er de egentlig eksperter i? Nærvær? Ubetinget kærlighed? Eller hvordan vi alle sammen skal passe ind i det samfund vi har bygget for os selv, som gør os syge af stress m.m… Min datter er 5,5 måned, hun har ikke sover alene én nat og hun kommer ikke til det før den dag hun efterspørger det❤️ Dejligt at læse dit indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lena

    P.S!
    Der er jo ingen som siger man skal ligge og krybe sammen i en halvandenmandseng, men tænk lidt kreativt – vi har feks forlænget bredden af sengen ved at sætte en ekstra boxmadtas op til – så vi alligevel har vores ‘egen’ seng.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lena

    Er mor til 4 børn, – De har alle som babyer sovet i min/vores seng og det har været forskelligt hvornår de har været klar til at sove i egen seng ,og derefter eget værelse…men omkring 1 års alderen egen seng i vores soveværelse og i 3-4 års alderen sove i eget værelse.
    Vores yngste er 4 år og er stadig ikke helt klar til eget værelse om natten – det respektere jeg for jeg ved det nok skal komme helt naturligt og uden problemer. Og så ved jeg hvor trygge, rolige og knyttede bånd det giver i sidste ende..
    Mine andre børn er idag henholdvis 21, 16 og 12 år.
    Og jeg ville aldrig have gjort det anderledes.
    Min personlige mening er helt klart det er forældrenes behov at skulle sove alene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Min søn på snart 6 måneder, sover i soveværelset (i tremmesengen), om natten, men vågner han om natten eller er syg, så ligger han i mellem min kæreste (far) og jeg.. Må indrømme jeg elsker at han ligger lige her ved siden af – i sin egen seng. Kan høre hans vejrtrækning & kan kigge til ham. Vi sammensov da han var helt spæd, ellers sov han i liften. Men vi sover alle 3 meget bedre, når han sover der.. Men jeg savner da tit at ligge og putte, men han er en varm dreng, der bedst falder i søvn i sin egen seng ! ❤
    Jeg vil helst ikke flytte ham på eget værelse, da der bliver kørt meget rådent og vores hus ligger rigtig udsat lige i et sving (hans værelse, er ud til vejen 🙁 ) ..
    Og vil ikke kunne tilgive mig selv, hvis jeg havde flyttet ham på eget værelse & så en eller anden idiot, mister kontrollen og smadre ind i huset og jeg så mister min søn. Så hellere lade ham sove trygt ved siden af moooor 🙂 ♡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Enit

    Min datter på på lige knap 2,5 år ligger lige nu lige op af mig, med hovedet godt begravet i min armhule. Der har hun ligget lige fra hun blev født. Trygt og godt for os begge. Jeg elsker det og hun nægter at sove i egen seng også selvom den står lige ved siden af min side i sengen. Min mand accepterer det. Brokker sig af og til når hun spakker ham for meget, men så går han ind på sofaen og så fylder vi det hele og sover fantastisk 😉 Da hun var mindre prøvede vi ellers med at få hende ud af vores seng ( min mands behov) men vi fik ingen sammenhængende søvn ud af det. Faktisk holdt hun enten fest eller græd hjerteskærende.
    Vi fandt hurtigt ud af at vi alle sov bedre og mere når hun sover hos mig/os. Jeg må indrømme at jeg elsker det. Duften af hende og følelsen af de små fødder der kommer listene ind under min dyne og det at kunne ligge og iagttage hende sove om aftenen gør lykkeligere. Min store søn har siden han var 4 mdr sovet på eget værelse. Jeg græd den dag vi flyttede hans seng væk fra mig. Men det var desværre nødvendigt pga vi havde fundet skimmelsvamp i vores daværende soveværelse. Hvis han er syg, har brug for det eller min mand er ude om aftenen, ja så sover han i dobbeltsengen sammen med os piger. Manden han sover så på sofaen og vi har begge den indstilling at det er
    børnenes behov først. Ville de sove med deres far eller ville han bytte, ja så gjorde vi det. Men det er ikke sjældent at vi får en stikpille omkring det fra andre forældre…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vildt med de stikpiller! Men godt I holder fast i hvad der er rigtigt for jer

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Dejligt at du tager emnet op!! Har også ofte undret mig over det! Jeg er så taknemmelig over at en sygeplejerske konfronterede mig på Riget, da jeg fik min søn. Da hun så at purken lå i plasticsengen, tog hun ham resolut og oplyste mig, at han altså skulle ligge hos mig!! Vi har ALDRIG haft soveprobl herhjemme : )) Husker så tydeligt min mor på hospitalet (du ved … med 3-4 dage gammel bebs), da hun hørte han sov hos mig … hun sys det var et skråplan! Seriøst : ))) Et skråplan?? Jeg ved ikke hvem der har besluttet at vi ikke må samsove. Men jeg tænker, dem der følger det råd, de går virkelig glip af noget fantastisk ; ) I min optik, that is.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hej! Det er vildt unaturligt for mig også. Min søn på 3 måneder ligger i dobbeltsengen ved mig. Min mand sover på min store søns værelse (anden årsag) åh bare det at jeg nok bliver nødt til at ligge ham i tremmeseng ved siden af mig snart det hader jeg! Kan slet ikke have den tanke… manden vil gerne have sin seng igen og hvis jeg ligger min søn på den anden side så risikerer han at falde ud… jeg har sat en dato på hvornår han skal i tremmeseng ellers får jeg det aldrig gjort… øv…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hans Jørgen

      Hejsa. Må det være en ældre knark tilladt at skrive et par ord.
      Samsovning eller ej er jo et svært spørgsmål, som man jo nok finder ud af selv. Mine børns mor og jeg havde da også ungerne inde i sengen, og det var da hyggeligt da der var én , da nummer to kom blev der pladsmangel, så holdt jeg flyttedag ind til sofaen (det var lidt træls i længden). Den store flyttede nu rimeligt hurtigt tilbage til sin egen seng, men det der kan være/blive et problem er, og i mit tilfælde var at den ‘bette’ ville ikke flytte sovested – uden råb, skrig og skrål, før han var omkring 4-5 år, med billigelse fra hans mor. Hvad jeg mener er jo OK at de ligger i ‘smørhullet’ i en periode, men de skal også finde ud af at ligge i deres egen seng efter en vis periode…………..Tjaaaaa.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lena

      Væk med sengen madrasser på gulvet – lav plads til jer alle 3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catherine

    Hej Anne,
    jeg kan virkelig godt følge dig. Her er lidt om min oplevelse. Jeg fandt det helt naturligt, at min datter sov hos mig fra hun blev født (jeg er alene med hende). Enten har hun sovet i min seng eller i vugge eller juniorseng lige ved siden af min. Men hendes far var uenig og bange for, at hun aldrig ville lære at sove alene. Derfor begyndte jeg at læse om “co-sleeping”, som det hedder over there. Og jeg fik bekræftet min intuition om, at det nok skulle gå, så vi blev ved med at sove sammen. Da min datter var 3 år begyndte jeg at foreslå, at hun kunne sove på sit eget værelse, men da jeg kunne mærke, at hun ikke var klar, lod jeg det ligge. Da hun var 4 år købte jeg en ny dejlig seng til hendes værelse og gjorde et stort nummer ud af den. Hun var selv med til at samle den og skrue skruer i, og hun var meget stolt. Men hun beholdt samtidig sin seng ved siden af min. Ikke mange dage efter sagde hun helt af sig selv, at hun gerne ville sove i sin nye seng. Det er nu et år siden, og hun har sovet dejligt trygt hver nat i sit eget værelse siden.
    For mig handler det om at lytte både til sig selv og til sit barn. Altså virkelig at lytte med åbent sind og åbent hjerte og turde stå ved det, man hører og det, man mærker.
    Tak for din blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Jeg har en datter på 4 år og en på 1/2 år. Den store sover på eget værelse, men jeg sidder med hendes hånd i min til hun sover (hvilket mange mener er skørt) men jeg kan bare ikke lade hende falde i søvn alene! Hvis hun vågner om natten kommer hun indtil os, hvor hun desværre vælger madrassen på gulvet frem for smørhullet! Lillesøster falder i søvn ovenpå mig og er heldigvis mere puttetrold end storesøster!
    Du gør det godt ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg synes det vigtigste man kan gøre er at kigge på sit barn og tage udgangspunkt i de behov barnet udviser.
    Min datter sover klart bedst alene i eget værelse. Da hun var helt lille bitte sov hun mest i vores seng eller i mine arme, men da hun blev omkring 8 mdr, blev søvnen pludselig dårlig og hun blev virkeli lydfølsom. Nu sover hun på eget værelse, men kommer ind i smørhullet når hun beder om det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helt enig, barnets behov må komme først. Derfor forstår jeg heller ikke anbefalingerne om at babyer skal (SKAL) sove i deres egen seng)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Diana

    Hej. Fantastisk godt skrevet! Vi havde vores lille Sofie inde hos os i soveværelset indtil hun var ca 7 måneder af samme grunde, som du går op i Min kæreste, farmand, var dog af en lidt anden mening… Vores datter sov ikke så sammenhængende og vågnede mange gange. Vores SP foreslog så eget værelse, idet vi på et ubevidst plan forstyrrede hinanden, mente SP. Den første nat vores datter kom på eget værelse (ved siden af vores) sov hun igennem! Og hun har nærmest gjort det lige siden… Pånær når hendes far er ud at sejle (på arbejde), så sover hun afbrudt og meget dårligere… Når han så kommer hjem igen, sover hun med det samme igennem igen Det er en helt anden snak Jeg ville bare fortælle, at vores datter sover bedre og mere sammenhængende alene på sit eget værelse Men jeg ville da hellere have haft hende inde hos mig, men hun sover bedre alene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • therese

    Barnets tryghed er efter min mening det vigtigste, så for mig kommer det an på hvad barnet har behov for, og vores søn på 6 år har stadig behov for at vi sover med ham en gang imellem og så er det, det vi gør…Vi boede også kun i lejlighed med 1 soveværelse til han var 4 år…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Anne, du har fat i den lange ende. Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som sundhedspersonalet skal følge, er udelukkende baseret på “safety first” og har intet med mor/fars eller barnets behov at gøre. Forskning i spædbarnspsykologi og tilknytningsteorierne fremhæver barnets behov for tæt fysisk kontakt også af hensyn til amningen. Tjek evt APPPAH.com 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Katrine (dejligt hver gang du er på banen <3 )

      Jeg tjekker linket ud, kæmpe tak 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Diana

    Hej. Synes at det er rigtig lækkert for dig at kunne sove sammen med EJ.
    Jeg har bare valgt at begge mine sover i deres egen seng.
    Den store på 3 år ligger og roterer hele natten, så jeg vil blive sparke hvert 5 min. Desuden ender jeg med at få nok 10 cm til at sove på, da der også skal være plads til min mand.
    Den mindste på snart 3 måneder ligger rullet godt ind i sin vugge og har aldrig brokket sig. Er bange for at hun blive mast af far og storesøster, hvis hun kom op i sengen. Kan sagtens hører hende trække vejret og sparke alt af ligesom hendes søster.
    Så konklusionen i min familie for at jeg opnår søvn på, så må mine piger sover i deres senge. Ellers ville jeg ALDRIG sove
    Ville ønske at de kunne putte ved mig uden problemer, men så skal de lærer at ligge stille

    Venlig hilsen
    Diana

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Diana,

      Det giver jo rigtig god mening, og det kan jeg sagtens forstå. Der hvor filmen knækker for mig, er der hvor man anbefaler at barnet skal sove alene…. bare fordi?

      Mange hilsner fra Anne (og tak for din kommentar, der er jo ingen svar der gælder for alle, så det er fedt at læse I fandt en løsning der virker hos jer)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg har to børn – på 4 og 1,5 – og de sover i deres egen seng, på deres eget værelse. Det var reelt ikke noget jeg som sådan har forholdt mig til, fordi jeg sover så dårligt – eller så let – at jeg simpelthen ikke får en sammenhængende søvn med en af dem, eller begge i sengen. De sover virkelig godt om natten begge to. Men indimellem fyldes jeg med dårlig samvittighed og en stærk følelse af ikke at byde dem nok tryghed, for hvem vil ikke helst være sammen med med sine dejlig små, i de timer man har dem ved sin side…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Line,

      du har jo gjort det der gav mest mening for dig, og det tænker jeg bare du skal have fred med (hvis du nu ville have et råd du slet ikke havde bedt om fra mig 🙂 )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Elsker bare alt hvad du skriver. Tak!
    Vores to første kom hurtigt på eget værelse (ca 5 mdr), for sådan gjorde alle andre. Det gik bare slet ikke, så vi rykkede alle sammen igen, og nu putter vi efter devisen ‘mest mulig søvn til flest mulige’. De store sover på egne værelser nu, men af og til har de brug for at falde i søvn i en armhule. Vores baby er samsover nr 1. Hun har ligget i min favn i 10 mdr nu og får lov at blive ved indtil hun er klar til at ligge i egen seng (som er klistret på vores seng) ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Tak Anne, det er som taget ud af min mund! ingen fordømmelse, vi bør gøre det vi er autentiske i, det har nu altid virket bedst. Men hos os ligger vi 4 mand i væg til væg seng. Fordi mine børn har ligget det første år i min armhule, er det nu sådan at min 2 årige er ked af af det, smider jeg trøjen putter ham ind til mig og bum hans lille krop finder ro, ingen ord kun krop❤️ jeg føler mig så tilstrækkelig og tilfreds. Og jeg er overbevist om at det er prioteringen af det fysiske der er årsagen.
    Tak for reminderen, harmoniske unger kan ingen opponere imod❤️✌

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • ÅRH det lyder hyggeligt med væg til væg. Jeg får lyst til at få 6 børn og gøre jer kunsten efter <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg er enig med dig.. mine børn har sovet sammen med mig (samme rum )frem til de blev omk 1 år. Og der efter stadig haft mulighed for at sove i min seng. Havde ikke min datter (nu 18år ) i sengen da hun var babybda vi havde vandsemg og jeg simpelthen ikke turde. Men min søn har sovet mellem hans far og mig og i dag af en alder af 6år kommer han stadig og skal sove hos mig. Har en ven som tit spørg.. skal han aldrig lære at sove i sin egen seng.. well det gør han, men har aldrig forbudt eller nægtet ham at sove hos mig eller komme ind til mig. God dag

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak for din kommentar Simone, og det giver god mening, dejligt at læse hvordan det foregår hos jer <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • D.

    Det at have en baby er meget ambivalent, synes jeg. Forstået på den måde, at på den ene side vil man ikke give slip og så alligevel gerne have lidt frihed. Min dreng er 6 måneder, og har aldrig sovet særlig godt. De første 2-3 måneder sov han meget af natten på mig – det gav mest ro! Han har sovet i sin vugge ved siden af min seng og på et tidspunkt i sengen ved os. For 1,5 uge siden kom han i tremmesengen påvist eget værelse, da vuggen var begyndt at blive for lille. Og hvilken forandring! Barnet der ikke sov mere end 3-4 timer ad gangen, begyndte at sove fra kl 20 til 3-5! Hvilken fryd – og her kommer det ambivalente, for hvor dejligt det er, at han sover så meget bedre, vil jeg bare gerne have ham ved siden af mig, men hvis han ligger i sengen, sover ingen af os særlig godt Der er ikke plads til tremmesengen i soveværelset… Suk det er ikke nemt at give slip ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej D,

      det kommer jo også helt an på hvilket barn man har. Jeg har en FB ven hvis barn overhovedet ikke ville sove hos forældrene, og så giver det jo ingen mening at de skal sam-sove.

      Men det skal ikke være nemt 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla

    Du skal da læse bogen “3 in a bed” af Deborah Jackson – den forklarer det nemlig i en historisk kontekst og handler bl.a. om kulturelle forskelle og hvorfor disse er opstået.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Ulla,

      Tak for anbefalingen, den vil jeg skaffe mig, jeg synes det er superspændende <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla

    Du skal da læse bogen “3 in a bed” af Deborah Jackson – den forklarer det nemlig i en historisk kontekst og handler bl.a. om kulturelle forskelle og hvorfor disse er opstået. D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg er meget enig med hende med fire børn, som konstatere, at børn er forskellige og har forskellige behov. Vores datter er 10 måneder og da hun blev født havde jeg det helt som dig. Hun skulle bare ikke i den plastikvugge. I det hele taget så skulle hun slet ikke væk fra mig de første mange uger. Bortset fra når hun sov. For selvom jeg forsøgte at få hende til at sove hos os/mig, så sov hun bare tusind gange bedre og længere, når hun lå i vugge/barnevogn. Vores datter måtte hjertens gerne sove hos os, minder vil hun bare ikke. Derfor sover hun nu i tremmeseng på eget værelse og det fungere godt. Jeg bilder mig ind, at hun må være tanket op på fysisk kontakt inden hun skal sove. (Og bare fordi jeg skriver det, så mener jeg IKKE, at man kan slutte modsat og konstatere, at børn der sover bedst hos deres forældre ikke er tæt nok på deres børn i løbet af dagen.)

    Gad god læse zoolog-interviewet. Også selvom jeg var rigtig glad for Politikens Graviditetsbog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sofie,

      Tak for din kommentar. Jeg er også helt enig i at børn er forskellige. HVis jeg får et barn der sover bedst alene, skal barnet jo ikke ligge sammen med mig.

      Jeg vil gå i gang med zoo-interviewet stille og roligt og se om jeg kan få skrevet det så neutralt som muligt. Og jeg er sikker på gravidbogen fra politiken er fantastisk, den virker bare ikke for mig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ina

    Jeg vil vove påstanden at uanset overvisning om samsovning eller ej, vil du kunne finde evidens for at underbygge dine holdninger og skyde andres i sænk. Som udgangspunkt må vi som forældre lytte til vores egen mavefornemmelse og vores børns signaler. Intet andet kan være vigtigere.
    Vi samsov herhjemme indtil V var omkring 1 år. Derefter kom han oftere over i tremmesengen – mest for at alle kunne få ro til at sove (lille seng, aktivt sovende barn). Nu 2 år gammel puttes han i egen seng, ved fodenden af vores og kommer over i smørhullet om morgenen, de få gange han vågner tidligere end forældrene her er klar på.
    Kodeordene må være trygt barn og trygge forældre! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lina

    Om jeg er klog på området vil jeg lade andre om at vurdere men som mor til 4 vil jeg påstå at jeg har en eller anden form for erfaring og viden at dele ud af. Det har været vidt forskelligt hvordan det har været med hvert af børnene. Ikke fordi jeg har besluttet mig for at gøre det forskelligt men fordi børnene har været og givet udtryk for hvad de ville helt fra de var små…. En ville kun sove helt tæt på mig og aller helst på min mave. En anden sov bedst i smørhullet i dobbeltsengen. En sov hvor og hvornår der skulle være. Og sidste skud på stammen vil kun/sover bedst alene i sin egen seng/vugge og bestemt ikke ligge i ske eller tæt på mig – så skriger han højlydt. Så for mig har det bare være at lytte og følge min mavefornemmelse og børnenes signaler ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MKS

    MKS- ikke MKD:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MKD

    Inden jeg fødte havde jeg 100%!!!!!!!!!! Besluttet at baby skulle sove selv fra 1.nat. Vi gik i seng efter en begivenhedsrig dag, baby blev lagt i plastik- vuggen på patient hotellet. Og det føltes gennemgribende forkert ikke at sove med min nyfødte, lækre baby. Han kom over til mig efter Max 2 min;-) Vi samsover stadig, nogle nætter vil han sove alene og det gør han så:-)
    Lillebror blev født sent om aftenen og da vi kom hjem et par timer senere sov han selvfølgelig sammen med os i vores seng:-) 5 og 2 år er de og tænk sig, da de sov hos bedsteforældrene i deres nye hus sommer ville den lille falde i søvn alene og han har aldrig faldet i søvn alene eller sovet alene og så gør han det bare lige. Jeg elsker at sove sammen med mine børn:-):-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • samsovning er min dope! Jeg deler din undren! Og jeg tænker at det må være et ærgerligt samfundsmæssigt udtryk for manglende tiltro til vores natur. Alkohol, cigaretter og tætforrede dyner skal selvfølgelig tages i forbehold men eller er samsovning KUN POSITIV for barnets udvikling OG overlevelse. Hen af vejen kan vi blive nødt til at ændre på sovevaner for at få bedre søvn alle sammen men det er en helt anden snak.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterår og strik kjoler til budgetvenlige priser