Kan du huske den kontrakt jeg underskrev? Her er hemmeligheden

Velkommen i mor-mafiaens nederen klub

mormafiaen

Slap dog af! 

For nogen tid siden skrev jeg (blandt andet) om at vi ikke siger Shhhhh til Emma Jo. Der hvor jeg kommer fra er Shhhhh en tysse-lyd, og ikke en livmoder-lyd. Jeg fik mange blandede kommentarer, blandt andet denne:

Skærmbillede 2015-08-19 kl. 21.39.23

Og det er slet ikke for at hænge Louise her ud, det kune have været så mange andre der skrev kommentaren, men jeg vil alligevel gerne tage emnet op, fordi den ramler ind under noget der betyder noget for mig: vores måde at kommunikere med hinanden på nettet.

Det jeg ikke forstår, er tendensen til at gøre andre forkerte, fordi man ikke er enig. Jeg er ikke enig, derfor er du forkert. Jeg tror ikke der findes en eneste mor i verden (måske er jeg naiv), der ikke ønsker det bedste for sit barn. Vi gør allesammen det bedste vi kan. Det bedste varierer bare voldsomt fra person til person. For nogen er det bedste at tage stilling til noget så banalt som en “shhh”-lyd, for andre er det ikke at gøre det. Men hvorfor er behovet for at bede andre “slappe af” så stort, bare fordi vi gør noget andet hjemme hos os selv?

Hvorfor er det, at fordi man har en holdning til nogle ting, fordi man tager nogle bevidste beslutninger, så er man pludselig en “mor-mafia” og lægger andre mødre under pres? Hvis man bliver presset af at læse at nogen gør det anderledes end en selv, så vil jeg mene at man skal kigge lidt indad og ikke have så travlt med at bede andre slappe af. Måske skulle man så, i sådan et tilfælde, selv tage en slapper, så man ikke presser sig selv for hårdt.

Jeg føler mig f.eks ikke presset af alle de mødre der laver deres egen pasta selv og bager boller hver dag. Gid jeg havde det overskud, det har jeg bare ikke. Men har vi egentlig ikke plads nok til både hende der bager sine boller selv, og hende der ikke gør? Og hvorfor er jeg eksempelvis mor-mafia, blot fordi jeg tager et standpunkt indenfor mine 4 vægge herhjemme, og har en holdning til min datter? Jeg kender mig selv godt nok til at vide at jeg aldrig på noget tidspunkt har skrevet “Vi shyssser ikke hjemme hos os, derfor er alle der shysser på deres børn derhjemme forkerte og dårlige forældre”.

IMG_8467

Som forældre har man tabt på forhånd

Jeg læste en interessant kommentar til mit vældigt omdiskuterede barselsindlæg. Moderen her skrev at man som forældre ike kan gøre noget rigtigt. Hvis man ikke har en holdning, er man en uengageret og dårlig forældre. Hvis man har en holdning, så skal man slappe af, så er man for meget. Hvis man stikker lidt udenfor så er man enten curling-forældre eller noget helt andet kreativt. Du KAN ikke vinde som forældre. Derfor kan du jo lige så godt bare gøre det der er allerbedst for dig og din familie, du har alligevel tabt på forhånd.

15d070332946c94acd24759a8f3211ff

Da jeg annoncerede at jeg kun ville holde 6 ugers barsel, brød helvede løs.

“DET KAN MAN IKKE!

Joeh, det kan man sådan set godt, hvis det er det man vil. Jeg blev allerede stemplet som dårlig og uengageret mor. Det synes jeg nu ikke jeg er, og jeg har arbejdet siden Emma Jo blev født. Jeg har blogget, jeg har haft kontakt med de fleste af mine kunder dagligt, men jeg kan godt finde ud af både at være nærværende overfor mit barn OG besvare et par mails, og planlægge et par møder samtidig. Og være en god mor. At andre ikke kan er ikke mit problem. Ingen af dem der dømte mig havde interesse i at høre hvordan mit arbejdsliv egentlig er skruet sammen. Jeg var bare pr. definition en dårlig mor. Hvis de nu havde haft en oprigtig nysgerrighed og interesse, så havde de spurgt “okay, det lyder vildt med kun 6 uger, men hvordan ser dit arbejdsliv egentlig ud, siden du kan få det til at hænge sammen?”. Nøj hvor ville det være fedt (for mig) at blive mødt på den måde, frem for (som en af kvinderne skrev) “du ved godt at du er ved at gøre dit barn psykisk syg! Når du afleverer hende i en institution for tidligt, så risikerer hun at udvikle XXXXXX psykiske sygdomme, hvordan kan du overhovedet leve med dig selv?”. Jeg havde slet ikke skrevet at Emma Jo skulle i institution, det var blot en antagelse hun selv gjorde.

Generelt mangler jeg kærlig undren og nysgerrighed frem for at vi farer til tasterne og giver ansvaret for vores egen forargelse til nogen som helst andre end os selv (der hvor jeg mener den hører hjemme – hos dig alene).

Så ja, kald mig bare mor-mafia, men hvis du har et issue med hvordan vi gør tingene hjemme hos os, så er det altså dit issue og ikke mit, og derfor dig der skal slappe af, og ikke dig. Jeg er vældig afslappet. Jeg har lige været ved stranden i dag.

God aften!

Kærlig hilsen

Anne

 

   

8 kommentarer

  • Mie

    meget enig, har selv været inde på det flere gange, bl.a. her http://pralerier.dk/foraeldremobberi/ et indlæg, der rent faktisk kostede mig et par facebook bekendtskaber, hvilket jeg tolker som, at nogle følte sig ramte. Men forhåbentlig kan alle disse forskellige opråb som dit (og mit) få os alle sammen til lige at tænke os om en ekstra gang, inden vi skrider til tasterne med alle vores fordømmelser og negative antagelser.

    Jeg synes du lyder supersej og vil egentlig gerne høre mere om, hvad du arbejder med, udover bloggen (er spritny læser hos dig)?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Deppe

      Hej Mie,

      Velkommen til, og tusind tak for din kommentar 🙂 Og fedt du arbejder for samme sag som mig med en bedre tone og lidt mindre dom, der er virkelig brug for en indsats! Jeg må læse dit blogindlæg i weekenden (lige nu nyder jeg at babyen sover og jeg drikker et glas iskold hvidvin, ahhhh!)!

      Til daglig er jeg erhvervscoach, foredragsholder og forfatter. Jeg har en firmahjemmeside du kan tjekke ud (her) hvis du har lyst (der er også en blog med en masse sjove videoer, som f.eks den her (hvis jeg selv skal sige det): https://www.youtube.com/watch?v=uNOUb4iaJVE

      Jeg er glad for du er kommet med her! Sig endelig til hvis du har spørgsmål eller har et emne du gerne vil have jeg tager op, jeg glæder mig til at have dig med på rejsen.

      Mange kærlige hilsner
      Anne

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Nu har jeg fulgt dig i et stykke tid, og jeg er fuld af beundring. Ser dig som en stærk og kærlig mor. Jeg har 3 børn, og noget af det du har beskrevet, ville jeg gerne have vist – ved ALLE 3 børn!!!!
    Jeg har ved min yngste på 3 år, taget til mig – det ikke sige shhhhh…. Fordi jeg synes det giver mening. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Nu har jeg fulgt dig i et stykke tid, og jeg er fuld af beundring. Ser dog spm en stærk og kærlig mor. Jeg har 3 børn, og noget af det du har beskrevet, ville jeg gerne have vist – ved ALLE 3 børn!!!!
    Jeg har ved min yngste på 3 år, taget til mig – det ikke sige shhhhh…. Fordi jeg synes det giver mening. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Zenna

    I luuuv U!!
    Jeg kan meget bedre lide at vende det hele om og sige at vi alle er dømt til at vinde i vores eget liv.
    Hvis noget ikke fungere, så kan vi jo ændre det der ikke virker..
    Og hvor jeg ønsker, at folk vil begynde at undre sig mere end bare at dømme..
    Der skal være plads til alle

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Fedt indlæg. Jeg kan især godt lide din evne til at vise vejen på hvordan man har en mening og på ingen måde peger fingre af andre ved at give udtryk for den.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt indlæg! Og hvor har du ret – vi skal lade være med at dømme hinanden, men måske i stedet spørge af interesse til hvordan og/eller hvorfor. Tror desværre det er en stor del af vores kultur her i DK, at vi skal sammenligne os med hinanden og helst ikke stikke udenfor.
    Jeg prøver selv at holde mig på egen banehalvdel, men kan også godt mærke at jeg jævnligt bliver forarget over noget, som reelt ikke vedkommer mig, og dermed er komplet ligegyldigt for mig at skulle dømme. Hvis andre kan få det til at gå op, og alle har det godt, hvorfor så hidse sig op? Jeg kunne aldrig forestille mig at blive hjemmegående husmor, men det er da ikke ensbetydende med, at ingen andre skal have lov til det, for nu bare at tage et eksempel.
    Tror vi alle har brug for at blive mindet om, at vi ikke har ret til at blande os i andres liv og valg, men sådan set kun vores eget (og evt. vores egne børns). Hvad andre gør er deres valg, og de (bør) gør(e) det uanset, hvad jeg eller andre synes om det. Vi er forskellige! Lad os nyde af det og blive inspireret af det, i stedet for at dømme og kritisere.

    troldensmor.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Anne.
    Lige første kommentar fra mig på en blog – nogensinde. Syret nok 🙂 For mit eget vedkommende så blev jeg mor for for første gang for 2,5 mdr siden og inden lillemanden kom forestillede jeg mig, at jeg som mor ville være afslappet og tage tingene rimeligt cool, som jeg for det meste har gjort indtil da Så var det han kom og ikke har været verdens nemmeste baby, og jeg finder mig selv i en ny virkelighed hvor jeg pludselig kommer i tvivl om ALTING (næsten), så da jeg læste dit indlæg om ikke at sige ssssh til din datter – så tænkte jeg ikke “slap af”, men jeg tænkte shit, burde jeg egentligt ikke sige ssssh til min dreng. Så for mig hænger min reaktion på dine indlæg da 100 % sikkert sammen med min egen usikkerhed, og når du skriver noget jeg kan spejle mig i sænker jeg skuldrene og tænker jeg er ikke den eneste, ligeså vel som jeg hæver skuldrene lidt når det modsatte er tilfældet. Håber og tror på, at det er et spørgsmål om tid før jeg ikke er så let påvirkelig, men indtil da så vil jeg nyde at læse din blog og arbejde på at få lidt hård på brystet (aka giga mælkejunger ) og øve mig på at slappe lidt af. Tak for en fin blog!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Kan du huske den kontrakt jeg underskrev? Her er hemmeligheden