Gravid Tabu: Opfølgning på de grimme forbudte tanker

Og så blev jeg sgu sur! Lidt mere om #Freethenipple og bare bryster på facebook

Og så blev jeg sgu sur! Lidt mere om #Freethenipple og bare bryster på facebook

Jamen kan det ikke være ligemeget, Anne?

Nej det kan det sgu ikke! Og nu skal jeg fortælle dig hvorfor. Bedst som jeg troede jeg var “ovre det”, blev jeg åbenbart forvandlet til en rødglødende feminist. Bedøm selv.

 

Hvad er problemet så?

Her er mit problem. Ikke nok med at jeg selv har haft et forskruet billede af kvindekroppen, og derfor har skammet mig over at svinge mellem størrelse 38 og 42 de sidste 10 år, jeg møder også uhyggeligt mange andre kvinder med det samme problem. Og jeg læser statistikker og artikler og hører historier om piger (og efterhånden også drenge) som synes at alt andet end en playboy-magasin-værdig krop er megaklamt. Væmmelse. Jamen det er da super.

Hvordan skal de kunne synes andet når det er de eneste billeder de ser. Og forstå mig ret. Jeg forstår godt hvorfor reklame og modebranchen vælger de billeder de gør, for skidtet sælger. Jeg synes personligt også det ser godt ud med en lækker veldrejet model, både mænd og kvinder. Men ikke engang der er det rigtige mennesker længere. Du kan jo tage et lille kig på denne lille video for at få et billede af det mange tror er virkeligheden.

 

Dove var de første til at indføre det de kalder “rigtige kvinder” (ku’ vi lige blive enige om at både playboy modeller, supermodeller, tynde og tykke OGSÅ er rigtige kvinder?), alle klappede i hænderne, Dove solgte bare ikke en skid på den kampagne. Det er der jo ikke noget firma der kan overleve på i den lange bane. Men det betyder ikke, at vi ikke skal forholde os til problemet (jo, kære coachuddannede, der findes stadig problemer i verden, selvom du har lært at man kun må sige udfordringer!).

 

Jamen Anne, jeg gider altså ikke have flashet bryster på min facebook-væg, bryster er en privat sag. 

Nådada. Borset fra at det her er billeder du kan risikere at få smidt i hovedet i dag, på det du kalder DIN facebook (nu er facebook jo ikke din, i virkeligheden), for disse billeder er ikke forbudte, da du ikke kan se kvindens brystvorte. Det er du alligevel okay med, så længe du ikke kan se den farlige kvindelige brystvorte?

Men du er ikke okay med dem her fordi de er…. grænseoverskridende? Ulækre? For seksualiserede? De gør et eller andet ulækkert ved dit eget billede af krop/sex? Eller hvad er det? Det er alle billeder der er blevet bannede, herefter censurerede og lagt op igen, fordi de overtrådte facebooks kvindebrystvorte-regel.

Photocredit: AWESOME Jade Beall Photography – more pictures at here!

Jamen Anne, når man er på facebook, så skal man jo efterleve facebooks regler, og så kan man jo bare skride hvis man ikke bryder sig om dem?

Ja eller man kan forsøge at gøre opmærksom på at deres regler er noget værre VRØVL!

Nu er facebook jo ikke ligefrem det samme som Tønders Spejderkorps. Her kan jeg bedre forstå at man blindt skal følge nogle regler, men her tror jeg faktisk også man tager reglerne op til overvejelse i ny og næ, og forholder sig til om de regler der er gældende, de svarer til den tid vi lever i, de spejdere der kommer i klubben og de spejderledere der har ansvaret for ungerne. Hvis vi ikke er nogen der siger noget eller prikker lidt til systemet, så sker der sgu da aldrig en skid? Facebook er på en eller anden måde en kopi af den virkelige verden, og også facebook må følge med tiden. Selvfølgelig skal de have nogle retningslinjer for at vi allesammen kan holde ud at være der, og netop derfor synes jeg denne sag er vigtigt, for måske skulle de overveje at ændre retningslinjerne lidt. Jeg vil i hvert fald ikke leve videre uden at have gjort et forsøg på at gøre opmærksom på at det her giver NUL mening.

 

Armmen Anne, kvinders bryster/brystvorter er seksuelt tiltrækkende, der er mange mænd (og måske kvinder) der bliver seksuelt stimulerede af bare bryster, så det er ikke det samme.

Okay, skal vi så også forbyde billeder af køer og børn? Dem er der altså også mænd (og kvinder sikkert) der bliver seksuelt stimulerede af. Især i Danmark, her må vi, så vidt jeg ved, stadig kneppe køer. Dét er vi okay med, men kvindebrystvorter? fy for pokker.

Men lad os se hvilke billeder vi er okay med at have liggende på facebook af mænd:

Yes… det giver jo mening.

 

Om 8 uger kommer min datter til verden. Sådan cirka. Jeg vil ØNSKE at hun vokser op med et Facebook hvor der er lidt mere af det her:

Og måske lidt mindre af det her: (Begge billeder herunder er lånt fra M! facebookside og er fuldt ud lovlige på FB)

Her er ting et par grunde til at jeg fjerner folk fra min facebook:

– Du skriver meget rascistisk om andre mennesker

– Du poster billeder af døde/torturerede/halvdøde dyr

– Du poster pornolignende billeder/film (porno, ikke nøgen, nøgen er jeg ligeglad med, porno er jeg ikke)

–  Du sviner din eksmand til (facebook is not the place)

– Du poster billeder/film/især close-ups af betændte tånegle der bløder, sår, skader, meget blod, børn der bløder osv.

Det gider jeg hverken læse eller se. Men det er da ikke dit problem, det er 100% mit problem. Jeg kunne forstå hvis det jeg kæmpede for var noget med retten til at voldtage børn og herefter plastre facebook til med min handling, eller retten til at torturere mennesker, eller retten til at plastre facebook til store erigerede monstertissemænd. Men jeg kæmper sådan set bare for retten til at kvinder også gerne må vise et uskyldigt billede i bar overkrop, præcis som mænd må det i dag. Sådan så det her billede ikke blev forbudt, og jeg ikke blev smidt ud af facebook i 3 dage for at vise det:

Ham den lækre på billedet er Jonas Wistrøm Als, du finder ham her, og han har venligst indvilliget i min lille kampagne.

Det var sådan set bare det jeg ville sige. Vil du se eller gen-se udsendelse fra Go’ morgen Danmark (som var dem der startede det hele), så kan du se det hele her:

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gravid Tabu: Opfølgning på de grimme forbudte tanker