Hvad kunne alligevel godt lade sig gøre da vi blev forældre?

Mød Christina som blev frivilligt alenemor: ”Jeg var jo bare en billig tøs”

Mød Christina som blev frivilligt alenemor: ?Jeg var jo bare en billig tøs?

Alternative familieformer er ved at indtage pladsen som ?det nye sorte? i Danmark. 195.000 kvinder i Danmark er alene-mødre, og i dag skal vi møde Christina, som jeg netop har afsluttet et interview med. Udover at det bare er vildt spændende at dykke ned i andre historier og erfaringer, var der flere ting i Christinas historie som både overraskede mig, og som forargede mig. God fornøjelse.

Christina er i dag selvstændig og har Victoria på 4 år. Hun er netop flyttet fra København tilbage til Odense, og har været alene-mor siden hun fandt ud af hun var gravid.

Jeg tog uddannelse i USA hos Debbie Ford, og meldte mig i den forbindelse ind på en dating-side efter kraftig opfordring fra nogle af dem jeg læste med. Det var som om jeg bare ikke var færdig med USA. Jeg endte med at mødes med en skøn mand, han kom til Danmark og senere tog vi på tur i Oslo sammen. Det hele startede faktisk med et skænderi, fordi han havde skrevet til min mail, havde fået min autoreply, og dermed også mit telefonnummer. Han ringede mig derfor op, og jeg troede han var en syg stalker. Men vi fandt hinanden og havde en skøn tid sammen.

Fordi jeg har kæmpet med alvorlig spiseforstyrrelse i mit liv, har min læge konkluderet at jeg ikke kunne få børn, derfor vidste jeg at jeg aldrig ville blive mor, hvilket egentlig gjorde mig lidt ked af det. Men der var bare ikke rigtigt noget at gøre ved det. Derfor var det også et chok, da jeg efter Oslo-turen, og efter pres fra en veninde, modvilligt tog en graviditetestest Jeg havde det simpelthen så dårligt, jeg troede helt seriøst at jeg havde fugleinfluenza.

2 røde streger

Da det gik op for mig at jeg var gravid, var min første følelse lettelse og glæde. Men den varede kun kort, og min næste tanke var ?FUCK!?. Manden fra USA og jeg var jo ikke kærester, og vi havde kun kendt hinanden i meget kort tid. Jeg vidste bare jeg var nødt til at fortælle ham om graviditeten, især fordi jeg simpelthen selv var i vildrede og havde brug for nogen at vende det med.

SMS

Det endte med at jeg måtte sende ham en SMS, fordi han efter flere dages opkald stadig ikke vendte tilbage. Det resulterede i en masse telefonsamtaler, som endte med at han truede mig på livet og var rasende. Jeg blev så bange at jeg måtte overnatte andre steder end i mit eget hjem, for jeg anede ikke hvad han kunne finde på.

Da roen havde indfundet sig lidt igen, kunne jeg mærke et stort behov for at tale med nogen. Selvfølgelig brugte jeg min familie og mine venner og veninder, men der var mange der havde meget stærke negative holdninger til min beslutning om at blive mor, og jeg mistede derfor rigtig mange relationer under min graviditet. I stedet begyndte jeg at søge ind på foraer på nettet, og her fik jeg mit måske livs største chok.

 

?Du er vitterligt en dårlig mor!?

Jeg oprettede mig på disse gravid-foraer med en lille forventning om at møde ligesindede, og møde kvinder der kunne møde mig, og støtte mig i en tid der var rigtig svær. Det blev ikke det scenarie jeg mødte. Jeg var meget åben omkring min historie, men i stedet for at møde støtte og hjælp, blev jeg simpelthen lynchet. De gravide kvinder kunne lige så godt have haft et bål parat til at brænde mig, og rendt rundt med fakler efter mig. Det kom fuldstændig bag på mig hvor modbydelige kvinder kan være mod hinanden. Især fordi vi jo er på samme hold, eller det troede jeg i hvert fald. Og på disse foraer var det faktisk mændene, der var den største støtte ,og bakkede mig op og sagde ?idiot? om ham faderen til mit barn ? hvilket jeg egentlig bare havde brug for at høre.

?Du er en dårlig mor, hvordan kan du overhovedet overveje at bringe et liv til verden når der ikke er en far i billedet? og ?GUD hvor er du egoistisk? og bølgerne gik ikke lavt. Det rystede mig i min grundvold at voksne mennesker kunne tale så grimt til hinanden og være så spydige. Det endte med at jeg fandt et forum hvor jeg rent faktisk blev mødt, og hvor der var andre i samme situation som jeg selv, det var en meget stor lettelse.

 

Er det dog det rigtige jeg gør?

Selvfølgelig var jeg selv i tvivl. Hvornår er man sikker? Jeg begyndte at grave indad, tage mig selv alvorligt, og spørge mig selv ?hvad er det DU vil Christina?? Jeg har aldrig rigtig haft en mening selv i mit liv, og har altid syntes det de andres syntes. For første gang i mit liv stillede jeg mig foran spejlet og spurgte mig selv hvad jeg egentlig selv ville. Siden dengang har jeg truffet mine beslutninger med hjertet. Ligesom valget om at blive mor blev truffet i hjertet.

Uventet hjælp fra systemet

Da jeg kom til jordemoder, fortalte jeg om min tidligere spiseforstyrrelse, og jeg fik tilbudt et ekstra forløb, hvor der både blev koblet en læge, en psykolog og en diætist. Der blev holdt godt øje med mig. Det var virkelig rart at få hjælp, især fordi jeg jo var alene om min graviditet, og alle de nye tanker man skal forholde sig til. Jeg har intet andet end ros tilovers for den hjælp jeg fik på rigshospitalet. Især psykologen hjalp mig meget med at få pillet faderen til barnet ned fra at være et uhyggeligt monster, til at han også bare er et menneske med en historie. Det har gjort en stor forskel for mig og jeg er dybt taknemmelig for deres indsats.

Til gengæld var det hårdt at tage til fødselsforberedelse alene. Dér sad alle kæresterne til mødrene og holdt om de gravide maver og kiggede forelskede på hinanden, og dér sad jeg alene og havde ingen. Det var også svært at nyde graviditeten og bare læne mig tilbage, på trods af en rimelig problemfri graviditet. Jeg var alene og ensom.

Åh, nej! Det er en pige! Hvad har jeg dig gjort?

Til scanningen fik jeg at vide at det var en pige der lå inde i min mave. Min verden styrtede sammen, og jeg endte med at sidde og hyperventilere ude foran hospitalet. Jeg var opsat på at få en dreng, og jeg kunne simpelthen ikke rumme at lave et menneske der ville ende lige så fucked up som jeg selv. Også her hjalp psykologen mig igennem, så jeg kunne glæde mig over min lille datter. Successen ligger i forberedelsen Jeg vidste jo at jeg ville være alene, så jeg havde forberedt mig grundigt. Fryseren var fyldt med mad. Jeg handlede ind på nemlig.dk og jeg havde heldigvis nogle søde veninder der også kom med mad til mig. Jeg slap mit ellers veludviklede kontrol-gen og lod vasketøj og rod være vasketøj og rod, og nød bare tiden med min lille datter. Jeg er faktisk overrasket over hvor godt det gik.

Stakkels enlige mor

Selvom det er hårdt at være alene, er der også visse fordele. Det er nemmere bare at køre mit eget show, og jeg får tingene som jeg gerne vil have dem uden at skulle tage særlige hensyn til nogen. Jeg tror mange er med til at skabe det der ?stakkels enlige mor? billede. Mange går ikke ud fordi barnet skal sove, jeg havde bare min datter med over det hele og valgte ikke at gøre det til et problem. Det er i høj grad hvad man gør det til. Til gengæld kan jeg sagtens genkende det der ?stakkels? billede når jeg havde brug for pasning. Der var ikke lige nogen der kunne hjælpe, og jeg var ikke tryg nok ved at hyre en barnepige til min lille guldklump.

Jeg har slet ikke set det som en forhindring at blive mor, men jeg ville lyve hvis jeg malede et glansbillede og sagde at det slet ikke har været hårdt, for det har det.

Hvor er faderen?

 I dag har faderen mødt vores datter to gange. En gang da hun var ti måneder og en gang til for et par år siden. Også her har jeg måtte træde i karakter og sige at min datter altså ikke skal være et lufthavnsbarn, der stod og ventede og så kom han ikke alligevel. Jeg har haft rigtig svært ved at finde ud af om han var interesseret oprigtig eller ej. Det føltes som om han vil bestemme hvornår og hvordan uden at tage hensyn til en lille pige. Så for mig var det vigtigt at sige til ham at det handlede om vores datter og at han måtte vise engagement over for hende. Som små ting, som et fødselsdagskort eller julekort, en lille mail med billede, men han har ikke gjort det og vi har ikke haft kontakt siden. Han ønskede heller ikke at skrive under på faderskabet. Det er synd for ham, for han er virkelig gået glip af en vidunderlig pige.

Det vigtigste jeg kan give videre til andre frivillige alenemødre, er at tage valg med hjertet, så kan man ikke gøre noget forkert. Jeg har dømt mig selv for at være en billig tøs der bare blev gravid med en fremmed mand, men jeg har også lært at sige ?FUCK hvad andre tænker?. Jeg skammede mig, og det er jeg holdt op med nu. Hvad andre tror om dig har intet med dig at gøre. Jeg kan helt mærke sommerfuglene i maven igen, ved bare at snakke om det. Du skal virkelig glæde dig Anne!

Det var meget rørende at sidde og høre Christina fortælle så ærligt og uden filter. Både om de gode ting og om de svære ting. Jeg har lidt haft en idé om at vi var færdige med at høre flere ?stakkels? historier om alene-mødre, men efter at have hørt Christinas historie er jeg blevet nysgerrig på flere variationer. For Christina er jo overhovedet ikke stakkels, til gengæld har hun en god historie om at træffe nogle valg, vælge sit valg og stå ved det valg der er blevet truffet. Også selvom det koster på relations-kontoen.

Jeg glæder mig til at læse dine tanker om Christinas historie. Måske kender du selv til nogle af de ting hun fortæller om? Måske står du selv i samme situation og vil gerne fortælle? 

Du kan følge Christina og læse meget mere om hendes inspirerende rejse lige her http://christinasogaard.blogspot.dk/

   

10 kommentarer

  • Thea

    Smuk og sej historie!

    Jeg kan i vrigt anbefale blogsbjerg.com, som er en fabelagtig blog. Linda er selvvalgt alenemor til Anton og er nu gravid med en lillesster, Og s skriver hun djvelsk godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Cathrine Madsen

    Hold op hvor er hun sej! Jeg ser det p ingen mde som et egoistisk valg. Tvrdigmod, s har hun givet mulighed for, at et liv kan f lov til at folde dig ud. Ogs selv om hun viste hun skulle st alene. Det er overskud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Krokodillemor

    Det er forfrdeligt hvordan folk taler til hinanden p nettet. Der findes alt for mange jaloux mennesker med en internetforbindelse. Men det m man simpelthen tage med. Der er ingen garanti, lige s vel som nr man gr p gaden, kan man ikke vre sikker p at den nste person man mder er venligsindet. Jeg er dog stor tilhnger af at man taler hfligt til alle, om det s er irl eller over nettet. Derfor vil jeg ogs forsge at vre s saglig i min kritik af artiklen som muligt.
    Pga. en spiseforstyrrelse kunne Christina ikke blive gravid. Der bliver skrevet at hun aldrig ville blive mor. Jeg synes vitterligt personen der har skrevet denne tekst, netop om alternative familieformer, skulle overveje at der findes adoptivmdre. Og at disse adoptivmdre er prcis liges meget mor, som kvinder der har fdt. Det er ikke en ddsdom at f at vide at man ikke kan blive gravid. Men pga. af denne holdning i samfundet, ser rigtig mange kvinder det sdan. Det er synd og skam, nr der er rigtig mange kvinder der er rigtig gode mdre, selvom de ikke har fdt deres barn/brn. Nogen kvinder afstr mske fra muligheden om adoption fordi det ikke er det rigtige. Men skulle vi ikke ta at st sammen for at disse kvinder kan fle sig som liges meget mor, som alle andre med brn? Og fle at de HAR en mulighed for at blive mor?
    Moderskabet sidder nu en gang ikke i livmoderen, men i hjertet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Krokodillemor,

      det er mig der har skrevet teksten, da det er min blog 🙂

      Jeg kan slet ikke se hvorfor jeg skal overveje at der findes adoptivmdre. Dette blogindlg handler ikke om adoption, men derimod om Christina’s historie, Christina’s point of view, Christina’s flelser. Fordi nogle andre et andet sted i verden fler noget andet, skal det da ikke ind og censurere Christina’s oplevelse og verdensbillede.

      Dette interview er bragt fordi jeg ved der sidder andre i Christina’s situation derude, som har brug for at hre at der er en vej for dem ogs, de har brug for at lse en historie som kan give dem hb eller inspiration eller ideer eller mod til at (mske) foretage nogle valg i deres liv som ender med at styrke den situation de lever i. Hvis vi er heldige. Det kan ogs vre at alle de tusindevis af lsere der har lst historien, de bare synes det er en skodhistorie. Jeg har bare bragt den fordi jeg synes den er vigtig. Men den er alts ikke skrevet imod nogen. Hverken imod adoptivmdre, barnlse mdre, enlige mdre (eller fdre) eller lign.

      Skal adoptivmdrene s ogs moderere flelserne og deres egen verdensopfattelse fordi der findes mdre der hverken kan adoptere eller f brn selv?

      For nogle kvinder kan det fles som en ddsdom at man ikke kan blive gravid, mske ikke for dig, mske ikke for adoptivmdrene, men for nogen kvinder, for hvem deres forml med livet har vret at viderebringe genenerne, og nu kan de pludselig ikke det. Moderskabet, for dig, sidder i hjertet, men krokodillemor, din version er virkeligheden glder kun dig. Der findes kvinder der har det helt anderledes end dig. Der findes ogs adoptivmdre som sagtens vil kunne skille Christinas historie fra deres egen, uden at det skal g ud over nogens flelse af moderskab.

      Jeg er glad for din kommentar, og den minder mig om hvorfor denne blog er s vigtig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    h hvor gr det mig ked af det, at der er s mange, der bruger skrmen som – ja, skrm – til at gemme sig bag, s man i vrigt kan ytre sig uden at tnke p, hvad det gr ved det menneske, man ikke kender, men som "bare" er et menneske med flelser og alt muligt. Jeg hber, at Christina oplever masser af opbakning og positiv opmrksomhed – og accept af hendes valg om at blive alene-mor. Jeg sender i hvert fald det hele. Jeg ved, at jeg havde truffet samme valg – at f et barn er det vildeste i verden! Kh fra moren, der har vret til podernes gymnastikopvisning i dag- jeg siger det bare: allerede til indmarchen skal kleenx’en findes frem 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er helt enig med dig Maiken, det er vildt hvad voksne mennesker tillader sig fordi der er en skrm mellem dem og andre mennesker <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Orv hun er sej! Og sikke en lkker unge! Det krver en styrke og karakter af en srlig slags at tage det valg, nr muligheden pludselig byder sig, at blive Mor, p trods af hvad man troede var muligt. P trods af hvad man ellers havde af planer. Brn kommer, nr de vil, og stter dagsordnen fra starten. Hvor er det dejligt, nr deres Mor (og Far, men han lyder til at vre en klaphat) giver dem det rum og den plads, de skal have, for at udvikle sig.
    Christina, jeg hber du fr flere brn!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad kunne alligevel godt lade sig gøre da vi blev forældre?