Gravid og de svære dage

Gravid og selvstændig fotograf: 6 uger efter jeg havde født havde jeg møde med en ny kunde


Gravid og selvstændig fotograf: 6 uger efter jeg havde født havde jeg møde med en ny kunde

Et af de temaer der optager mig rigtig meget, er “gravid og selvstændig”. Især “kreativ gravid og selvstændig” – fordi det handler om mennesker med lige så rodede og kreative hjerner som mig, som også driver forretning og, ligesom alle andre, skal finde hoved og hale i alt det der med barn og business.

Jeg møder personligt rigtig meget modstand når jeg fortæller at jeg ikke har tænkt mig at holde ret meget barsel (især fordi jeg altså selv skal betale hele molovitten, staten hjælper ikke selvstændige kvinder særlig meget), og jeg har selv brug for virkelige historier jeg kan bruge som fyrtårne og motivation for at gå en lidt anden vej end det der år på barsel og så tilbage på fuld-tid. Dette er ikke et forsøg på at gøre noget rigtigt eller forkert, men et forsøg på at belyse de mange muligheder der OGSÅ lever derude, og som folk som jeg selv har brug for at læse og høre og opleve.

Derfor skal du møde Ditte

En af de kickass kvinder du skal møde, er Ditte Capion, som jeg mødte for knap 5 år siden da jeg var stylist på et bog-cover for Rosinante og Co (og min megaseje veninde Andrea som har skrevet “Slut fred med din krop” ) og skulle skyde forsiden. Ditte var gravid da vi mødtes, og nu har hun sagt “hell yeah” til at dele sin historie med dig.

Tjek Andreas bog “Slut fred emd din krop” ud her

 

Min graviditet var planlagt, selvom jeg ikke lige havde regnet med at blive gravid to sekunder efter jeg havde smidt p-pillerne. Men gravid, det blev jeg, og var så ?heldig? at jeg kunne spise mig ud af kvalmen, da det ellers i mit vedkommende ville være svært at gå på arbejde, da jeg ofte står med mange mennesker omkring mig som fotograf. Jeg var ikke besværet på arbejdet, men har også haft en god hjælp i min ansatte, der tog en del af det tunge læs med udstyr osv. 

Desværre tog jeg en hel del på, og det var en effekt af at jeg måtte spise mig ud af kvalmen for at klare arbejdet. Jeg vil betegne min graviditet som god, jeg var i god fysisk form, og mærkede efter om jeg kunne klare det og det mener jeg jeg kunne. At jeg så bagefter har kæmpet min kiloene, da de ikke raslede af, er så en anden sag. Min læge sagde at fordi jeg arbejdede så hurtigt efter og ret fysisk hårdt ( og for lidt søvn ) holdt kroppen på alt den kunne, den var lidt i undtagelsestilstand.

Jeg var på sidste job 2 uger inden jeg fødte og gennem den sidste del af graviditeten tog jeg tidligt hjem når jeg havde brug for det og hvis jeg kunne.

 

Genoptog arbejdet efter 6 uger

6 uger efter jeg havde født blev jeg tilbudt at komme til møde om en ny kunde, og det gjorde jeg selvfølgelig. Jeg husker intet fra mødet, men jeg fik kunden og tre uger efter stod jeg på første job mens min kæreste tog vores søn. Jeg husker tydeligt at jeg faktisk totalt glemte at jeg havde fået et barn da jeg stod og fotograferede. Lidt syret!

Jeg fandt ud af at jeg nok ikke kunne holde så meget barsel, og ansatte derfor en barnepige der var med mig de dage jeg havde job. Så hun gik tur mens jeg arbejde, og så kom hun op på studiet når jeg skulle amme. Min søn sov meget i starten så det gjorde det jo også muligt at arbejde.

Det fungerede, men FUCK det var hårdt og det mærkede jeg først efter et år, min krop var brugt. Jeg tror jeg formåede at slå hjernen fra og bare arbejde når jeg skulle. Men jeg kan ikke løbe fra at det var lidt (jeg ved ikke om Ditte er beskeden her) hårdt at stå op flere gange om natten og amme, og så dresse sig selv op til 9 timers arbejde med modefolk, der står i deres smarte tøj og var helt lækre slanke, men jeg klarede det og mistede ikke en kunde.

De dage jeg ikke arbejdede var jeg mor, og lavede det man nu laver på barsel, gymnastik, kaffe/mødreklub, men kan da helt sikkert mærke at jeg ikke var samme sted som de andre fordi. jeg allerede var igang med ?livet? igen. Og jeg tror faktisk det gode ved det, var at jeg ofte kom hjem med masser af overskud og det gjorde mig til en bedre mor.

Min kæreste var en kæmpe styrke for mig, han støttede mig og sagde hele tiden vi er et team og det SKAL nok gå. Og så havde jeg jo den sejeste barnepige som tog sig SÅ godt af min søn.

Foto: Fra Ditte's egen Instagram - link til profil i bunden af blogindlægget

Foto: Fra Ditte’s egen Instagram – link til profil i bunden af blogindlægget

Omverdenens reaktioner på mine valg

Jeg oplevede blandende reaktioner på min måde at gøre det på, nogle synes det var sejt og misundende at jeg kunne gå igang andre så meget skævt til det ( Måske savnede de bare selv at være igang ). Jeg var godt klar over at jeg ikke er den fødte mor, hvis man kan sige det. Det er med at gå totalt i symbiose i hjemmet er ikke lige mig. Og så er mit studiet mit andet hjem, så min søn kunne lige så godt lære stedet at kende. Og så var mine 3 kollegaer meget large når jeg var der med sønnike, hvilket jo også betød rigtig meget.

Og ville jeg gøre det igen? Ja! Det kommer jeg sgu nok til.
 

Foto: Fra Ditte's egen Instagram - link til profil i bunden af blogindlægget

Foto: Fra Ditte’s egen Instagram – link til profil i bunden af blogindlægget

Hvad skal der ske med MIG?

En af de ting jeg var mega bange for, var “hvad der nu skulle ske med MIG?” Var det nu egentlig det jeg ville? Hvor meget skal jeg give afkald på mine egen ønsker? Kan jeg stadig være en dygtig, og blive en dygtigere fotograf, kan jeg følge med, bliver jeg sat af i svinget?

Det er nok en af de hårdeste ting, det er at der ikke er noget ?MIG? mere på den samme måde, man skal lige pludselig lære et nyt ?MIG? at kende. Jeg har altid haft mange drømme, og store drømme, og jeg kan godt se at nogle af de drømme må ligges på hylden for en tid, og måske for altid. Livet er ikke det samme, men det er ikke en dårlig ting.

 

Foto: Fra Ditte's egen Instagram - link til profil i bunden af blogindlægget

Foto: Fra Ditte’s egen Instagram – link til profil i bunden af blogindlægget


Hvilke råd vil du give andre i samme situation som dig?

Uhhh hvilke råd…? Jamen helt sikkert at mærke godt efter hvad der er vigtigt, tiden hvor de er små kommer ALDRIG tilbage, men det gør arbejdet. Jeg tror jeg, hvis jeg skal have en mere, så vil jeg nok være mere rolig i forhold til at mine kunder ikke bare skrider så snart jeg ikke lige er der en dag eller to. Kunderne kan godt lide mig.

Og så NYD! NYD NYD NYD, men det fik jeg også af vide, og ville nok have ønsket jeg nød lidt mere, men det tror jeg sgu man ville ønske lige meget hvad, for man vil aldrig kunne få nok af de små puslinger.

Og til sidst, at have et godt netværk. Få nogle allierede inden man føder. Jeg hjalp en god veninde, som også er fotograf med et job da hun var gravid, og hun tog også lidt for mig da jeg lige havde født. Og masser af familie i nærheden hvis det er muligt.

Tjek Ditte ud hendes hjemmeside her

Tjek Ditte ud på Instagram her (og se hendes lækre søn og hendes lækre arbejde)

Og nu kære læser, glæder jeg mig til at høre hvad det har givet dig at læse Ditte’s historie? Kan du genkende noget fra dig selv? Har du selv haft lignende tanker? Minder din historie om Ditte´s?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gravid og de svære dage