Ugen der gik: Gravid på Instagram

Hjemmefødsel eller sygehus

Hjemmefødsel eller sygehus

Jeg har faktisk ikke været i tvivl om jeg skulle føde hjemme elller om jeg skulle føde på sygehuset. Jeg har valgt Hvidovre sygehus, da jeg har hørt rigtig godt om det sygehus (det har jeg nu også om både Herlev og Hillerød). Men da jeg vågnede med graviditetskvalme igen i morges, og gik på facebook for at rette tankerne mod noget andet, faldt jeg over denne artikel på TV2, som handler om at man nogen gange er nødt til at flytte kvinder midt i fødsel, fordi der mangler plads eller personale.

Nyheden rykkede et eller andet i mig, og jeg genovervejede mit valg. Her er mine grunde til at jeg valgte sygehus:

1. Jeg tænkte at det gør alle jo

2. Jeg vil gerne være et trygt sted hvis der skulle opstå komplikationer

3. Jeg vil gerne have kompetent hjælp omkring mig når barnet er kommet ud

4. Jeg vil ikke genere mine naboer

5. Jeg vil ikke skulle gøre rent efter fødslen hvis det sviner helt vildt

6. Jeg vil føde i vand

 

Den væsentligste årsag er at jeg gerne vil være et trygt sted hvis der skulle opstå komplikationer.

Her er årsagerne til at jeg nu har besluttet mig for at føde hjemme i stedet

1. En hjemmefødsel er mindst lige så sikker som en sygehusfødsel. Fødslen bliver ikke afbrudt mens den går i gang, fordi man ikke skal ligge og køre ind på sygehuset midt i det hele (såfremt fødsel foregår uden komplikationer naturligvis) – statistikkerne kan du selv tjekke efter her.

2. Jeg bryder mig generelt ikke ret meget om sygehuset og “systemet”. Der er ingen der hører efter hvad du siger. Da jeg blev gravid og bestilte tid hos lægen til graviditets-tjek, blev jeg mødt af min læge, som sagde “det var noget med nogle talgknopper?”

Da jeg havde fået taget mine første blodprøver, fik jeg et meget lidt informativt brev fra sygehuset om at jeg havde sukker i urinen, og derfor skulle til sukkerbelastning om 4 måneder (?). Jeg forsøgte forgæves at få fat i sygehuset den dag for at finde ud af om jeg skulle være bange nu eller hvad jeg skulle. Jeg ringede klokken 10.16 og fik at vide at jeg havde ringet udenfor åbningstiden, som var mellem 9.00 og 12.00. Da jeg fik fat i Hvidovre sygehus’ hovednummer blev jeg informeret om at hele afdelingen var på kursus den dag, og derfor ikke kunne besvare telefonen. Armmen, hvor lang tid tager det lige at indtale den besked på en telefonsvarer så vi andre ikke skal spilde tiden?

Da jeg blev indlagt med dehydrering, ringede jeg til vagtlægen, som bad mig tage på sygehuset. Vagtlægen var rigtig sød og ringede til Hvidovre for at tjekke om der var plads. Det var der ikke, men de synes jeg skulle tjekkes, så de sendte mig videre til Rigshospitalet. Nu ved jeg ikke om du har prøvet at være dehydreret (efter at have kastet op i 3 måneder og ikke længere kan holde vand i dig), men overskud er ikke det man har mest af. Da jeg endelig kommer ind til undersøgelse, er både læge og sygeplejerske meget uforstående overfor hvad jeg overhovedet laver der, og de bliver ved med at spørge mig (lettere irriteret) hvorfor jeg ikke er på Hvidovre. Til sidst må jeg hæve stemmen og sige “DET VED JEG IKKE! JEG BLEV SENDT HERHEN!”.

Da jeg var ved lægen i sidste uge, målte hun en lille bitte smule sukker i urinen, og ville bestille tid til en sukkerbelastning på Hvidovre. Jeg måtte informere hende om at jeg har haft sukker i urinen siden uge ca. 9 i min graviditet og at jeg allerede er indkaldt til sukkerbelastning. Det virker ærligt talt ikke til at ret mange indenfor det system har styr på ret meget, og det skaber på ingen måde den tryghed som jeg synes er vigtig for en førstegangsfødende.

Til gengæld har jeg fået masser af tryghed hos min fødselscoach Mia fra den gode fødsel. Her har der været ro til at forklare hvordan en fødsel foregår, og Mia har fortalt om både hjemmefødsler og sygehusfødsler. Hun har ikke talt bedre om den ene form frem for den anden, hun har blot informeret om hvad vi kan forvente det ene sted og det andet sted. Fra at være rædselsslagen for at føde i det hele taget, begyndte jeg at overveje hjemmefødsel.

I morges tog jeg beslutningen om at den tryghed på sygehuset jeg leder efter, den er en illusion (jeg taler KUN for mig selv her – du skal selv mærke efter hvad der er rigtigt for dig!).

3. Min veninde har et lækkert fødekar jeg kan låne, så jeg kan rent faktisk komme i vand herhjemme.

4. Mine naboer overlever nok, jeg er allerede i gang med at forberede et baby-kit til dem.

5. Herhjemme kan faderen gå ned til sig selv hvis han ikke lige orker mere fødsel lige nu. Det kan han ikke på samme måde på en fødestue/et sygehus. Vi kan sørge for at der er handlet godt ind, og han er også et sted hvor han er tryg og kan gå hen og lukke døren hvis han lige har brug for det – også i trygge omgivelser for ham.

6. Hvis alt går galt, så er der ikke langt til hverken riget eller herlev sygehus, og jordemødrene har prøvet dte hele før.

7. Man har den samme jordemor under hele fødslen.

8. Jeg har min fødselsdoula Rikke med under hele oplevelsen.

9. Jeg har fundet ud af at en fødsel slet ikke sviner så meget som jeg troede. Jeg har set en del videoer på youtube md hjemmefødsler, især i fødekar, og det ser fint og rimelig rent ud.

10. Vi er hjemme så snart ninjapigen kommer ud. Hjemmefødsel er meget lig med tryghed for mig.

11. I dag kom jeg i tanke om at jeg er en urtekusse når det kommer til fødsler. Jeg tror jo grundlæggend epå at vi kvinder godt kan føde selv. I Holland føder 30% af kvinderne hjemme. I Danmark 1% og de fleste hjemmefødsler foregår i hovedstaden. Jeg føler mig tryg ved at fødslen skal foregå i mit eget hjem.

12. Og så er det jo helt fantastisk at dele mine tanker på facebook. Jeg skrev om mine overvejelser i morges, og den ene smukke hjemmefødselshistorie efter den anden er blevet delt med mig. Også fødsler hvor det enste på sygehuset, men hvor mødrene stadig ikke ville have gjort noget om.

Så sådan bliver det altså. Tænk at jeg ikke har set det så tydeligt før nu, men jeg er helt sikkert helt inde i hjertet, og min beslutning giver mig ro.

Egentlig er jeg bare kommet “hjem” til min egen tro på at sådan lidt helligt, som fødsler og død skal foregå hjemme i trygge omgivelser. Så vidt muligt.

Selvfølgelig er det ikke sikkert at det bliver som jeg ønsker, der kan ske mange ting, men jeg kan i hvert fald gøre mit bedste for at sikre de bedste vilkår for min fødsel af mit første barn.

Det er vigtigt at du ikke læser dette blogindlæg som en sandhed. Hver fødende kvinde er forskellig, og det er meget forskelligt hvad der får os til at føle os trygge. Det her er jo bare mig.

Hvilke overvejelser har du gjort dig? Eller gjorde du dig da du skulle føde? Del meget gerne din historie, uanset om den er fin og lyserød eller ej. Husk at respektere at der er mange førstegangsfødende der læser med – bare lige hvis du går i mange detaljer i din fortælling.

Tak <3

P.S Efter at have postet dette blogindlæg, linkede Mia denne smukke hjemmefødselsberetning til mig. Jeg deler den lige videre og tørrer øjnene. 

   

6 kommentarer

  • Jeanett

    Hej Anne 🙂

    Som lovet kommer min lille hjemmefdsels historie.
    Da jeg blev gravid med "N" var jeg ikke i tvivl om at jeg skulle fde hjemme. Under hele min graviditet havde jeg sagt at jeg fdte den 23 feb. S da jeg den 21 (5 dage over tid) mrker det jeg troede var en plukve, men da der kom en ny 10 minutter efter viste jeg at det var ved at vre tid (og s panikkede jeg en smule – det skulle jo ikke vre nu) Jeg lagde mig p sofaen og flyttede mig ikke fr jeg skulle i seng. Jeg talte med Tina min JM som grinte af mig og sagde at hun ville lade sin mobil ligge p natbordet.

    I seng med mig og kl 01:20 vgede jeg ved en underlig flelse af at jeg skulle p wc – afsted med mig, men snydt. satte mig til at se lidt nat tv og samtid med at jeg ville tlle hvor lnge der var i mellem de der veer, og s kunne jeg ikke huske hvordan man gjorde. S fra kl 01:50 og til kl 02:00 talte jeg 5. Lettere forfjamsket ringer jeg til Tina og beder hende om at komme. Stille og roligt sprger hun om jeg har ondt, og kan til kun svare endelig ikke. Hun siger at jeg skal ringe igen nr jeg har fet flere tegn p at "N" er p vej. 10 minutter senere mtte jeg ringe til hende igen pog denne gang ville hun komme ned til mig.
    I mellem tiden havde jeg vkket kresten som lettere forvirret gik rundt om sig selv, Og ringet til min veninde der skulle med til fdslen.
    Ved 4 tiden ankomme Tina som smiler ved at jeg sidder i sofaen og kigger tv mens jeg trkker mig mere og mere ind i mig selv for kun at tnke p lige den ve jeg har gang i. Hun undersger mig og konstatere at jeg er i fdsel. Jeg stter mig tilbage p sofaen – der har jeg det allerbedst.
    I flge mit hoved var kresten alt for langsom til det jeg gerne ville have ham til, s jeg begyndt selv at finde ekstra madressen, gamle hndklder o.s.v frem. Men da jeg ville stte mig p sofaen igen kunne jeg godt mrke at "N" var meget langt nede, en tanke jeg ikke kunne forholde mig til da jeg synes alt var get mig strkt.

    kl: 05:40 sprger Tina om hvornr jeg sidste har tisset ? Jamne det havde jeg kl 02 lige inden vi talte sammen. Hun kigger p mig og siger at jeg skal tmme min blre nu da min livmoder hurtigere vil trkke sig sammen efter "N" er kommet ud. og med det rejste jeg mig uden at fortrkke en mine kiggede p Tina og sagde: FUCK DIG !!!! Viste at hvis jeg rejste mig ville jeg fde. Jeg fik tisset og rbt af krsten at hvis jeg ikke skulle fde p wcet skulle han komme og hjlpe mig inden i stuen igen.
    Fik mig lagt i en noglelunde behaglig stilling ind over sofabordet hvor jeg kan mrke at nu er det ved at vre. stnner mig igennem mine veer da jeg pludselig for en angst for at de ville gre ondt. P et tidspunkt vil jeg mrke efter hvor lagt der var igen og fik fat i hele hendes hoved og i en enkelt presve kommer Nanna til verden kl:05:58 d. 22 feb 2012. lngte 55 cm og 3950 g.

    Verdens vildeste oplevelse i nsten mit eget tempo.

    Men min lille historie vil jeg nske dig alt mulig ve stv fra Lolland

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ana Carolina

    Dear Anne

    Congrats on your pregnancy.
    I am on week 40+4, 1st child, and Ive chosen home birth for similar reasons.
    I am being assisted by the midwives from the Jordemorcenter in Vesterbro, Copenhagen, and I am very confident about domestic birth in Denmark.
    Child birth is a moment of the family and the stars at the centre should always be mother, child and father. I truly believe that at home, in a non medicalised environment, women feel more empowered to make her natural physiology work for her.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MKS

    Jeg har fdt p hospitalet begge gange. Var der henholdsvis 30 og 60 min. inden jeg havde de sm i armene. Det gr ondt at fde, men det var ukompliceret og er s enestende oplevelser:-)
    1. Gang var vi p patienthospitalet/ Vuggen i 3 dage og fik fantastisk ammevejledning. 2.gang tog vi hjem efter 2-3 timer, vi ville bare hjem og jeg var helt tryg ved at tage hjem og f amningen i gang selv, for da vidste jeg hvad og hvordan jeg skulle gre.
    Vi overvejede hjemmefdsel 2. Gang pga. Den tidligere hurtige og ukomplicerede fdsel. Havde ikke lige modet til at gre det. Fler mig rigtig heldig med mine fdsler:-)

    Held og lykke med fdslen:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Jeg startede med en hjemmefdsel, og selvom min fdsel gik helt i kage og jeg endte p Hvidovre, har jeg ikke fratrudt.

    P Hvidovre var der en anden, lyn hurtig tarvelig, fdsel igang den nat, s jeg var i meget gode, rolige hnder. Selv efter syv timers presseveer var der tid og hjlp til mig.

    Jeg ville gerne have haft den ro og den stilhed der er i mit eget hjem, jeg ville godt have startet vores liv deer, nu startede det p dag 3 da jeg blev udskrevet.

    Nste gang skal jeg fde p hospitalet, jeg er s lousy en fder at jeg ikke m fde hjemme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette

    Tillykke med det valg. Jeg ville super gerne have fdt hjemme sidste gang, og der var virkeligt mange ting der talte for. Jeg var 3. gangsfdende. Jeg har fdt hurtigt og meget let de frste gange. Og ikke mindst fdt helt uden smertestillende. Derfor var jeg en helt oplagt kandidat til at fde hjemme.

    Det eneste der afholdt mig var, at vi dengang boede i en lejlighed inde midt i Aarhus by, i en baggrd med brosten. Jeg kunne simpelthen ikke se hvordan en ambulance og en bre skulle kunne komme ind til mig p en ordentlig mde, hvis noget skulle g galt. S jeg valgte den "sikre" lsning.

    Jeg fdte (selvflgelig)helt problemfrit p sm 3 timer, og krte fra hospitalet 2 timer efter fdslen. Med en lille fortrydelse over at jeg ikke havde fdt hjemme 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kre Annette,

      sknt at lse din kommentar. Jeg kan sagtens forst det der med "det sikre valg". Absolut! Indtil i morges havde jeg det jo p samme mde. Men det er dejligt at lse at alt er get godt og at du har haft 3 gode fdselsoplevelser.

      Og s bliver jeg altid lidt overrasket nr folk fortller at de lige tog i Bilka p vejen hjem fra fdestuen, eller som dig, lige smuttede hjem efter 2 timer. Jeg elsker det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik: Gravid på Instagram